Kapitel 2 side 20 Fiskefartøjet som virksomhed Hvis du gerne vil have dit eget fiskerfartøj og være leder af din egen virksomhed skal du vide lidt om økonomi. I dette kapitel kan du læse det mest almindelige om økonomi, bogføring og om at udarbejde et regnskab og om kalkulation og budgettering. Salg af den fangede fisk 2.1 Fiskere deler fangsten på stranden i 1881 Dette billede fra 1881 viser et fiskelaug, der har fordelt den fangede fisk i forskellige bunker. Skipperen peger på en af bunkerne, og fiskeren, der står med ryggen til, siger, hvem der skal have de udpegede fisk. Kilde: Skagen Museum. Moderne salg af fisk I dag sælges de landede fisk på en fiskeauktion. Auktionssystemet sørger for, at fiskene bliver præsenteret for flest mulige købere, og solgt til den højst mulige pris. Det er udbud, sæson, efterspørgsel og kvalitet, der er med til at bestemme prisen på fisken. Den måde, man holder auktion på, er forskellig fra havn til havn og fra land til land. Den almindeligste måde at holde auktion I Danmark foregår auktionen som regel ved, at auktionsmesteren står foran fiskeopkøberne. Han nævner arten, mængden og en startpris pr. kg. på den fisk, der er under hammeren. Han nævner også fiskeskibets navn. Så ved opkøberne, hvem der har fanget fisken. De opkøbere, der vil købe fisken, byder ved at lave tegn og fagter. Den, der ender med at give det højeste bud, har købt fisken.
Kapitel 2 side 21 Auktion på internettet Der findes andre måder at holde auktion på. En af dem er via internettet. Det foregår ved, at der er et elektronisk ur på en skærm. Uret er koblet til internettet. Det betyder, at man kan sidde hjemme i stuen, eller hvor man ellers har adgang til internettet, og købe fisk. Startprisen bliver kodet ind og vises på uret, der kører baglæns. De opkøbere, der er tilstede, enten i auktionshallen eller på internettet, trykker sig ind, når uret rammer den pris, de vil give for fisken. Den opkøber, der først trykker sig ind, giver den højeste pris og køber fisken, eller en del deraf. Købspris + afgift Den pris, man byder, er ikke den endelige pris. Der bliver også lagt auktionsafgifter oveni. Det skal man selvfølgelig huske, når man byder på fisken. kunne anbefales af den lokale fiskeriforening. I dag kan næsten alle, der gerne vil drive offentlig fiskerauktion, få en bevilling. Der stilles næsten ingen krav mere, og man skal ikke spørge den lokale fiskeriforening. Men det er et krav, at auktionsmesteren: er statsborger i et EU-land har bopæl i et EU-land er myndig, og ikke har sit bo under konkurs. Auktionsmesteren er selvskyldner. Det betyder, at han hæfter for den afregning, fiskeren skal have for fisken. Auktionsmesteren har altså et stort ansvar for økonomi både for den der sælger og den der køber fisken. Derfor stilles der høje krav til auktionsmesterens moral. Auktionsmester Det er ikke mange år siden, at en auktionsmester blev udnævnt af ministeren. Auktionsmesteren blev udnævnt, hvis han 2.2 Auktion på internettet Kutter L529 Christina har udbudt et parti 5ère torsk til salg. De er fanget i den centrale del af Nordsøen. Den røde markør viser, at de 11 kg. blev solgt for 19,52 kr. Køberen hedder»s«. Man kan se, at de næste fisk, der skal sælges er 4ère torsk, 3ère torsk og så videre. Kilde: Den elektroniske auktion i Thyborøn.
Kapitel 2 side 22 Regnskab og budget Når du er selvstændig, er det vigtigt at holde øje med, hvad du tjener og hvor meget, der skal betales til moms og skat. For at have et nøjagtigt overblik, er der lavet nogle love, der skal overholdes. Hvis ikke lovene overholdes, gives der bøder eller andre former for straf. De vigtigste love om regnskab, som gælder for selvstændige erhvervsfiskere er: Bogføringsloven (daglig opgørelse og afstemning til regnskaber m.m.) Momsloven (opgørelse og betaling af moms m.m.) Skatteloven (selvangivelse og betaling af A-skat m.m.) Saltvandsfiskeriloven (opretholdelse af licenser og status som erhvervsfisker. Regnskab Alle virksomheder skal lave et regnskab. Regnskabet er en opgørelse over, hvor meget der er solgt og hvor meget, der er købt i firmaet. Og om firmaet giver underskud eller overskud. Regnskabet viser også, hvor meget der står i banken, og hvor meget man skylder væk. Det er også det, der kaldes aktiver og passiver. Aktiver er de værdier der er i virksomheden, og kan bestå af: Anlægsaktiver (varebil, redskabshus m.m.) Omsætningsaktiver (bankindestående, kassebeholdning m.m.) Det man har tilgode. Passiver er det virksomheden skylder væk, og kan bestå af: Langfristet gæld (bankgæld, gæld til Fiskeribanken m.m.) Kortfristet gæld (leverandørgæld, moms m.m.) Egenkapital Hvert år skal man aflevere regnskabet til skattevæsenet. De kontrollerer tallene og beregner, om der er betalt for lidt eller for meget i skat og moms. Man kan faktisk sige, at et regnskab ser tilbage på, hvad der er sket med økonomien i det år, der er gået. Regnskabet kaldes også en balance og består af to dele: Driftsregnskabet, som også kaldes resultatopgørelsen. Det viser den daglige drift med indtægter og udgifter. Statusregnskabet, som også kaldes balance. Det viser dine aktiver og passiver. Resultatopgørelse og balance På de næste sider er resultatopgørelsen og balancen. Det er de skemaer, der giver dig overblik over din forretning og din økonomi.
Kapitel 2 side 23 2.3 Resultatopgørelse Resultatopgørelse Året 01.01-31.12 xxx1 Året 01.01-31.12. xxx0 statistiske oplysninger: X X Antal havdage i året X X Antal rejser i året Fangstmængde i kg Dieselolieforbrug i kroner Dieselolieforbrug i liter Kroner % kr./kg Kroner % kr./kg 1 Bruttofiskeri X X 2 Forlodsomkostninger X X 3 Nettofiskeri (1-2) X X 4 Lønomkostninger X X Skipper/ejer Mandskab 5 Skibets part (3-4) X X 6 Produktionsomkostninger X X Forsikringer Brændstof (hvis ej forlods) Vedligeholdelse Fangstredskaber Andre 7 Administrationsomkost. X X Autodrift X Kontingenter Kontor/regnskab Repræsentation Andre X 8 Resultat før afskrivning og rente (5-6-7) X X 9 Afskrivning 10 Resultat før renter (8-9) X X 11 Renter Renteindtægter Renteudgifter 12 RESULTAT FØR SKAT (10-11) X X Resultatet overføres til egenkapital.
Kapitel 2 side 24 2.4 Balance (status) AKTIVER Ved udgangen Ved udgangen af året xxx1 af året xxx0 Anlægsaktiver: Værdi af kutter ved periodens begyndelse X X Afgang X X Tilgang X X Afskrivning primo X X Årets afskrivning X X 13 Værdi af kutter ved periodens slutning X X 14 Automobil X X 14 Redskabshuse X X 14 Andre driftsmidler X X 14 Indskud i Indkøbsforening X X 14 Andele X X 14 Værdipapirer X X 15 Anlægsaktiver i alt X X Omsætningsaktiver: 16 Bankindestående X X 16 Kassebeholdning X X 17 Mellemregning med besætning X X 17 Mellemregning is/kasser/fabrik X X 17 Andre tilgodehavende beløb X X 18 Omsætningsaktiver i alt X X 19 AKTIVER I ALT (15+18) X X PASSIVER Ved udgangen Ved udgangen af året xxx1 af året xxx0 Egenkapital: 20 Egenkapital ved periodens begyndelse X X 21 Periodens resultat X X 23 Private indskud/hævninger X X 23 Skatter X X 24 Egenkapital i alt X X Langfristet gæld: 25 Bankgæld X X 26 Fiskeribank X X 27 Anden langfristet gæld X X 28 Langfristet gæld i ALT X X Kortfristet gæld: 29 Leverandørgæld X X 30 Skyldige omkostninger X X 31 Merværdiafgift (moms) X X 32 Kassekredit X X 33 Kortfristet gæld i alt X X 34 Gæld i alt (28+33) X X 35 PASSIVER I ALT (24+34) X X Forsikringssum for kutter andrager Oplysning om eventuelle kautionsforpligtelser Oplysning om verserende retssager Oplysning om leasingforpligtelser
Kapitel 2 side 25 Budget Man kan sige, at regnskabet ser tilbage på det år, der er gået. Et budget er en opgørelse over det år, der kommer. For at lave et budget, skal man overveje nogle forskellige situationer for det kommende år: Hvor meget vil jeg komme til at fange næste år? Hvad er der af omkostninger? Skal der ansættes flere folk, som skal have løn? Skal der laves reparationer? Skal der købes udstyr? osv... Det er vigtigt at tænke på, hvad der er realistisk. Måske er der steder, hvor man kan spare i budgettet. Det kan også være, man kan vente med en investering. Med andre ord, skal man være kritisk og tænke sig godt om, når man laver sit budget. Man får let mange gode idéer, men der skal også være råd til dem. Når man har tænkt det kommende år igennem og fået skrevet tallene ned, laver man sit budget. Det består af en kolonne med indtægter og en kolonne med udgifter. Tallene i hver række lægges sammen hver for sig. Så trækker man de to tal fra hinanden. Indtægterne skal helst være større end udgifterne, så er der overskud. Hvis der derimod er underskud, fordi der måske skal investeres, skal man finde en måde at finansiere underskuddet. Så er det en god idé at få et møde med sin bankrådgiver. Bankrådgiveren vil sikkert se budgettet for det næste år. På den måde, kan han eller hun bedre bestemme, om banken vil udlåne pengene eller ej. Derfor er det godt at have et budget. Man kan selv få et overblik over sin økonomi, og banken kan se, at man har tænkt over situationen. Man kan få bankrådgiveren eller revisoren til at hjælpe med at lave budgettet. Hvis man skal ud og købe nyt fiskefartøj, er det en stor investering, som skal betales tilbage over mange år. Og man kan næsten altid være sikker på at dem, der skal låne penge ud, vil se både budget og regnskab. Det er det overblik, der gør, at man har nogenlunde sikkerhed for, at økonomien hænger sammen.
Kapitel 2 side 26 Statistisk regnskab Udover det regnskab, som viser overskud eller underskud i kroner og øre, er det vigtigt, at man laver et statistisk regnskab, som viser følgende: Fangsten i kilo, opdelt i arter (af hensyn til kvoter, priser og måske efterbetaling til besætningen) Forbruget af dieselolie i liter (af hensyn til priser, sæson m.m.) Forbruget af havdage (af hensyn til licens og skattefradrag) Fagudtryk om økonomi og drift Der findes mange udtryk inden for regnskab og økonomi. I det følgende vil vi se på de mest anvendte udtryk for den daglige drift af et fiskefartøj. Indtægt En indtægt er salg af fangst. Indtægt kan også være renter eller tilskud o.s.v. Det er ikke sikkert, at man får pengene fra indtægten med det samme, men de skal alligevel bogføres. Selv om det f.eks. er penge, man»kun«har til gode, er det et aktiv og skal med i regnskabet. Indbetaling Når man får de penge, man har til gode, kaldes det en indbetaling. Alle penge, der går ind på din bankkonto eller pengekasse, er indbetalinger. Udgift En udgift er et køb f.eks. af materialer eller udstyr. Det kan også være lønudgifter eller renteudgifter. Selv om man får en regning, som ikke skal betales med det samme, skal den alligevel bogføres med det samme, som en udgift. I regnskabet bliver det et beløb, man skylder væk altså et passiv. Udbetaling Når man betaler regningen fra tidligere eller udbetaler løn, er det en udbetaling. Alle penge, der går ud fra din bankkonto eller pengekasse, er udbetalinger. Bilag Når man sælger eller køber, skal man altid have en bon eller faktura på det, man har købt eller solgt. Det er de papirer, der kaldes bilag. Bogføringsloven kræver, at man gemmer sine bilag i fem år. Kassekladde Man bruger en kassekladde til at registrere sine bilag. Det er et hæfte, hvor man skriver sine udgifter og indtægter ind i kolonner. Kassekladden skal lægges sammen og stemmes af. Som regel sender man den til sin revisor hvert kvartal, så han eller hun kan beregne, hvor meget der skal betales i moms og skat. En kassekladde kaldes også en kasserapport. Der er mange fiskere, som ikke laver en kassekladde, og lader ind- og udbetalingerne gå ind over banken. Så kan man lave sin bogføring ud fra bankens kontoudskrift, eller få sin revisor til det. Revisoren har et computerprogram, der kan behandle dine indtægter og udgifter - og lave det endelige regnskab. Bogføringen På grundlag af de ovennævnte bevægelser på fartøjets bankkonto, foretages en egentlig registrering af indtægter og udgifter i et bogholderi. Det foregår på en systematisk måde hver postering henføres til en konto i bogholderiet. Kontoplan For at få alle sine bilag ført rigtigt ind i kassekladden, bruger man et system, som viser alle indtægter og udgifter, så det er nemt at få lavet regnskabet. Det system består af en række konti, hvor man skriver sin tal ind. Først alle indtægterne, så lønningerne og de faste omkostninger og til sidste aktiverne og passiverne. Sådan et system kalder man en kontoplan. Kontoplanen er en oversigt over fartøjets økonomi, og den vil blive forklaret på de følgende sider. På næste side kan du se hvordan en kontoplan kan se ud.
Kapitel 2 side 27 2.5 Kontoplan RESULTATOPGØRELSE INDTÆGTER OG UDGIFTER Bruttoindtjening Fangstafregning Forlodsudgifter Hyreafregning Lønberegning Produktionsudgifter Administrationsudgifter Afskrivning Renter SKEMATISK KONTOPLAN Resultatopgørelse 1. Bruttofiskeri 2. Forlodsudgifter 3. Nettofiskeri 4. Lønudgifter 5. Skibets part 6. Produktionsudgifter 7. Administrationsudgifter 8. Resultat før afskrivning og rente 9. Afskrivning 10. Resultat før rente 11. Renter 12. RESULTAT FØR SKAT Balance 13. Fartøjet 14. Andre anlægsaktiviteter 15. ANLÆGSAKTIVITETER 16. Bankindeståender 17. Tilgodehavender 18. OMSÆTNINGSAKTIVER 19. AKTIVER I ALT 20. Egenkapital ved årets begyndelse 21. Årets resultat før skat 22. Hævninger/indskud 23. Skatter 24. EGENKAPITAL 25. Banklån 26. Fiskeribank 27. Andre langfristede lån 28. LANGFRISTET GÆLD 29. Leverandørgæld 30. Skyldige beløb 31. Merværdiafgift 32. Kassekredit 33. KORTFRISTET GÆLD 34. GÆLD I ALT 35. PASSIVER I ALT BALANCE (STATUS) AKTIVER OG PASSIVER Fartøjet Andre faste værdier Omsætningsaktiver Egenkapital Hævninger/indskud Skatter Finansiering Fiskeribank Leverandører
Kapitel 2 side 28 Kontoplanen kan altid laves om, så den passer til det enkelte firma eller fartøj. Den viste kontoplan viser kun hovedgrupper af konti. Her er en kort forklaring på de enkelte punkter i kontoplanen. Vi starter med resultatopgørelsen. 1. Bruttofiskeri: Her registreres de bilag, som har med fangsten at gøre. Det er afregninger, der kommer fra fabrikker for industrifisk og fra auktioner. 2. Forlodsudgifter Som ordet»forlods«antyder, er det udgifter som forlods trækkes fra salgsværdien af fisken, før pengene bliver fordelt mellem besætning og skib. Det kan f.eks. være udgifter til brændstof, is, havne- og bropenge, smøreolie, fragt og afgifter m.m. 3. Nettofiskeri»Bruttofiskeri«fratrukket de samlede forlodsudgifter. 4. Lønudgifter Alle lønninger og andre udgifter - f.eks. øl, vand, kaffe og gaver som har med besætningen at gøre. Du kan se et eksempel på en lønseddel i skema 2.7. 5. Skibets part»nettofiskeri«fratrukket de samlede lønudgifter. Skibets part er det samme som en»hyreafregning«. Du kan se et eksempel i skema 2.6. 6. Produktionsudgifter Det er de omkostninger, som har med selve fartøjet at gøre. Det kan være forsikring, vedligeholdelse, brændstof m.m. Det er omkostninger, der både er variable og faste. Der er nogle omkostninger, som både kan være faste og variable. Det er bl.a. udgiften til løn, hvis man kun har ansat hjælp i de perioder, hvor der er travlt. Variable omkostninger De variable omkostninger er forskellige fra måned til måned. De kan f.eks. være mindre, hvis man ikke har været på søen så mange gange - og derfor har brugt mindre brændstof. Variable omkostninger kan være: Brændstof Elektricitet Arbejdstøj Osv. Faste omkostninger De faste omkostninger er som regel de samme hver måned. Faste omkostninger kan være: Skibsforsikring Falckabonnement Radiotelefon og licens Fangstredskaber Osv. 7. Administrationsudgifter Administrationsudgifter er typisk faste omkostninger, som man har løbende. De kan deles op i grupper, som hører sammen. Administrationsudgifter kan være: Varebil (benzin, afgifter m.m.) Kontor og regnskab (løn til regnskabshjælper, revisor, kontorartikler, porto og telefon) Repræsentation (gaver, restaurantbesøg, øl og vand m.m.) Andre omkostninger (annoncer, reklamer m.m.) 8. Resultat før afskrivning og renter»skibets part«fratrukket de samlede produktionsudgifter og de samlede administrationsudgifter. 9. Afskrivning Ting bliver mindre værd, jo ældre de bliver. Derfor»afskriver«man på den værdi, som tingene havde fra starten. En afskrivning er en»udgift«, men det er ikke noget, der skal beta-
Kapitel 2 side 29 les. Det er en post i regnskabet, der påvirker den skat, man skal betale, fordi man kan trække værdiforringelse fra i skat. Man afskriver på sit fartøj, biler, redskabshuse m.m., som ejes af firmaet. Når man afskriver, fordeler man fradraget i skatten over flere år. Mens årene går, vil fartøjet blive mindre og mindre værd i regnskabet set fra skattevæsenets side. Selvom det kan være svært at beregne, hvor lang levetid et fartøj har, skal afskrivningen helst være ret præcis. Den dag fartøjet sælges, skal det have den samme værdi i regnskabet, som det sælges for. Hvis værdien i regnskabet er højere end den pris, man får, har man et tab. Og hvis der er afskrevet for meget, vil den pris, man får ved salget være større end den værdi, fartøjet står til i regnskabet. Og så skal man betale skat af forskellen. Der er flere måder, som revisoren kan beregne afskrivningerne på. Et fartøj opdeles i tre dele, når man skal beregne afskrivning. Fordi man går ud fra, at de forskellige dele har forskellig levetid. Skroget har en forventet levetid på ca. 20 år. Maskinen har en forventet levetid på ca. 10 år. Det tekniske udstyr har en forventet levetid på ca. 5 år. Det er svært at bedømme, hvor lang tid fartøjet vil holde. For det betyder selvfølgelig også meget, hvordan man har vedligeholdt det. Nogle fartøjer kan holde i 30 år derfor vil værdien være større end den, der står i regnskabet. 10. Resultat før rente»resultat før afskrivning og renter«fratrukket samlede afskrivninger. 11. Rente Her bogføres renterne. Det kan være renteudgifter til et lån i banken. Eller det kan være renter i forbindelse med lån i fartøjet. Renteindtægter skal også stå under dette punkt. Husk, at det kun er renterne, der skal stå her. Når man betaler af på et kreditforeningslån eller lignende, betaler man også afdrag. Men de skal ikke skrives ind under dette punkt, for det er en afbetaling på en gæld, man har. 12. Resultat før skat»resultat før renter«fratrukket de samlede renteindtægter og renteudgifter. Forudsat at ejeren har fået løn. Det resultat kaldes også»bundlinien«. Det viser det overskud eller underskud, som fartøjet har haft gennem en periode. Nu har vi gennemgået resultatopgørelsen som er den øverste halvdel af kontoplanen. Nu kommer vi til balancen som er den nederste del af kontoplanen. Balancen er opdelt i tre dele 1. Aktiver (de investeringer man har gjort i fartøjet de ting man har købt til det og det, man har til gode hos kunderne eller andre). 2. Passiver er gæld, som man skylder væk. Det kan være til banker eller Skat osv. 3. Egenkapital er forskellen mellem aktiver og passiver. Det er beløbet, som man har skudt ind i fartøjet samt det, der er tjent siden. Aktiver Aktiverne er opdelt i anlægsaktiver og omsætningsaktiver. 13. Fartøjet Fartøjet er et aktiv. Det beløb, der står på denne konto viser værdien, som fartøjet har på det tidspunkt, balancen gøres op. Husk, at værdien kun er en beregnet værdi. 14. Andre anlægsaktiver Det kan være varebiler, redskabshus, værdipapirer eller indskud i indkøbsforeninger og lignende. 15. Anlægsaktiver Det er summen af alle anlægsaktiverne (pkt. 13 + pkt. 14)
Kapitel 2 side 30 16. Bankindestående Det er konti, som viser, hvad der står på bankkontoen eller hvad der er i pengekassen. 17. Tilgodehavender Tilgodehavender er penge eller afregninger, som man endnu ikke har fået. Det kan være beløb, som endnu ikke er afregnet fra fiskeriauktionen. Det kan også være tilskud, som man skal have, men ikke har modtaget endnu. Når de penge man har til gode, bliver sat i banken, bliver tilgodehavendet mindre. 18. Omsætningsaktiver Det er summen af alle omsætningsaktiverne (pkt. 16 + pkt. 17) 19. Aktiver i alt Det er summen af anlægsaktiver og omsætningsaktiver (pkt. 15 + pkt. 18) Det er summen af alt det, du ejer og har til gode. Passiver Passiver (gæld) er opdelt i kortfristet og langfristet gæld. 25. Banklån Hvis man har et banklån i forbindelse med sit erhverv, er det ofte et større lån, som skal betales tilbage over en længere periode. De afdrag man betaler, går fra beløbet på denne konto. Man betaler også renter, som bogføres i driftsregnskabet. Renten indgår i beregning af skatten ved regnskabets afslutning. 26. Fiskeribank Det er ofte de samme regler, der gælder for lån i Fiskeribanken og banklån. I Fiskeribanken betaler man også afdrag og renter. 27. Andre langfristede lån Her står, hvis der er andre langfristede lån i regnskabet. F.eks. i kreditforeninger og lignende. Egenkapital 20. Egenkapital ved årets begyndelse Det er beløbet, som sidste periodes regnskab viste som egenkapital i alt ved årets slutning. 21. Årets resultat før skat Det er driftsresultatet fra pkt. 12 i resultatopgørelsen. 22. Hævninger / Indskud Her står det beløb, der er hævet til privat forbrug i løbet af året. Hvis man har indskudt nogle penge i fartøjet, vil beløbet også stå her. 23. Skatter Her står det beløb, der er hævet til skat i løbet af året. 24. Egenkapital Dette beløb er summen af alle punkterne i afsnittet egenkapital. Altså den samlede egenkapital.
Kapitel 2 side 31 28. Langfristet gæld Det er summen af din gæld, som skal betales tilbage over en længere periode. (pkt. 25 + pkt. 26 + pkt. 27) 29. Leverandørgæld Her står det beløb, man skylder sine leverandører. Når man modtager de varer, man har købt, får man også en regning, hvor der er lagt 25% moms til beløbet. Regningen bogføres på leverandørens konto. Derefter bliver momsen registreret på kontoen for indgående moms. Det beløb, får man tilbage ved den næste afregning med Skat. 30. Skyldige beløb Når man udbetaler løn, skal man holde penge tilbage til A-skat, AM-bidrag, ATP og pension m.m. Selv om det er penge, der bliver stående på kontoen i et stykke tid, er det penge man skylder Skat. Derfor er det gæld. 31. Merværdiafgift Merværdi kaldes også moms. Det er den afgift på 25%, der beregnes af de fleste varer og tjenesteydelser, der købes og sælges i Danmark. De fleste virksomheder i Danmark er momsregistrerede og afregner moms med Skat. Der er to slags afgifter: Udgående moms, som beregnes af den vare, man sælger. Det kaldes også salgsmoms. Momsen lægges oven i nettoprisen. Det mest normale er, at momsen afregnes hvert kvartal. Indgående moms, som beregnes af den vare, man køber. Det kaldes også købsmoms. Hvert kvartal trækker man købsmomsen fra salgsmomsen, og betaler det beløb, der kommer frem til Skat. Det er altså forskellen på salgsog købsmoms, man betaler til Skat. Hvis købsmomsen er større end salgsmomsen, får man pengene tilbage fra Skat. 32. Kassekredit Hvis man har brug for at trække over på sin bankkonto i perioder, kan man få en ordning, hvor man må trække op til et aftalt beløb. Det kaldes en kassekredit. Det beløb du skylder på kontoen, kan du se under dette punkt - som gæld. 33. Kortfristet gæld Det er summen er den gæld, der skal betales tilbage i løbet af en kortere periode (pkt. 29 + pkt. 30 + pkt. 31 + pkt. 32).
Kapitel 2 side 32 34. Gæld i alt Det er summen af hele din gæld, både den langfristede og den kortfristede. (pkt. 28 + pkt. 33) Faste omkostninger Kortfristet gæld: Gæld, der skal betales tilbage over en kortere periode. Det kan f.eks. være gæld på kassekreditten eller moms. Langfristet gæld: Gæld, der skal betales tilbage i afdrag over en længere periode, typisk 20-30 år. Det kan f.eks. være lån i kreditforeninger eller Fiskeribanken. 35. Passiver i alt Til sidst kommer summen af hele firmaets gæld og egenkapital herunder. Aktiver og passiver skal altid vise det samme beløb i begge kolonner, for at balancen passer. Fiskeren som arbejdsgiver Det kan være, du selv skal i hyre som fisker, eller måske skal du have din egen besætning. Under alle omstændigheder er der regler for, hvordan man indgår aftaler om arbejdsforhold. Her ser vi på det mest overordnede, man skal huske, når man indgår en hyrekontrakt og på hvordan økonomien bliver gjort op, og hvordan lønnen bliver afregnet. Lidt om hyrekontrakten Når en partsfisker og en reder indgår en aftale om ansættelse, skal det være en skriftlig aftale. Der skal mindst være oplysninger om følgende i kontrakten: Rederens og fiskerens identitet. (Navn, cpr. nr. osv.) Skibets navn. Den stilling, fiskeren er hyret til. Hvornår fiskeren skal begynde. Hyrens størrelse. Der bør også stå hvilke omkostninger, der indgår i forlodsomkostninger. Aftale om fratrædelsessted og opsigelsesvarsel. Oplysninger om rettigheder med hensyn til ferie, feriegodtgørelse eller løn under ferie. Oplysning om forventet arbejdstid. Angivelse af hvilken overenskomst eller aftale, man arbejder under. Når ansættelsesforholdet ophører, skal opsigelsesdato og fratrædelsesdato samt årsag til ansættelsens ophør gives skriftligt.
Kapitel 2 side 33 2.6 Hyreafregning Indtægtssiden Forlodsudgifter AFREGNING FOR HVER TUR Afregning fra fabrik Afregning fra fabrik X Brændstof Afregning fra auktion X Afregning fra krøjhandler Dobbelt slæb X Afregning fra auktion Bonus og efterbetaling Is Bruttofiskeri X Forlodsudgifter Afregning fra krøjhandler Brændstof Havne & bropenge Is Havne & bropenge Kasser Dobbelt slæb Smøreolie Kasser Lastoptagning Afgifter Skibet Fragtudgifter Andre (proviant) Skibets part = 55% Forlodsudgifter i alt X Smøreolie Nettofiskeri Mandskabets part = 45% Lønudgifter % Lastoptagning Skipper/ejer 15 Fisker 1 10 Lønberegning Fisker 2 10 Fisker 3 10 Skattekort Afgifter Lønudgifter i alt Skibets part Beregning og saldi Lønsedler til skipper og mandskab Grundlag for bogføring af regnskab for skibet Fragtudgifter Indberetning Indberetning til det Offentlige Momsregnskab Andre (proviant) Lønregnskab HTS (pension)
Kapitel 2 side 34 Lønseddel - lønudgift og lønberegning Her ser du hvordan lønnen regnes ud. Og hvordan nogle af de økonomiske begreber, vi har set på, hænger sammen. 2.7 Lønberegning Hyreafregning Bruttoløn Proviantandel ATP Pensionsordning HTS AM- bidrag A-skat Se skattekort Fradrag Trækprocent Havdage/ havtimer Privat regning og udførsel Skatterestance Beløbet fremkommer som den enkeltes procenter af Nettofiskeri i henhold til Hyreafregning. Den enkeltes andel i regning fra»købmand«. Andel afhængig af antal dage. 1/3 betales af medarbejder 2/3 betales af skibet. Pensionsordningen er frivillig for den enkelte HTS er en overenskomstmæssig pension. 8% af bruttoløn efter fradrag af ATP & HTS. A-skat beregnes, på grundlag af bruttoindtægt med fradrag af ATP, AMbidrag. SP-bidrag & dagsfradrag. Antal dage fra afsejling til hjemkomst og losning / timer. Efter regning fra»købmand«. Efter oplysning fra Skattevæsenet. Eksempel: Lønspecifikation Hyre 7,75% af kr. 188.087,94 14.576,82 Proviant 16,66% af kr. 7.000,00 1.166,20 ATP 68,00 Bruttoløn 15.675,02 15.675,02 Kapitalpension -1.574,30-1.574,30 HTS Pension -559,13-559,13 Beregningsgrundlag 13.541,59 AM-bidrag, 8% -1.083,00-1.083,00 Skattepligt 12.323,59 -fradrag 49 dage -2.254,00 Trækgrundlag 10.060,00 A-skat 45% 4.527,00 Proviant -1.166,20 Privat regning fra købmand -252,20 Privat regning fra indkøbsforening -486,25 Mobiltelefon -77,25 Udførsel -483,75 Nettobeløb kr. 5.330,94 Beløbet udbetales til den pågældende Udover afregning til den enkelte medarbejder skal der efterfølgende ske betaling af: For lønmodtager: A-skat AM-bidrag ATP HTS Skatterestance Pensionsordning For skibet:»købmanden«proviant Is Indkøbsforening Olie Kutterservice AER + ATP + HTS Til det offentlige skal indberettes Årlige opsummeringer for den enkelte og for hele skibet.