Frilandsbørnehaven Enghøj

Relaterede dokumenter
Kendetegn på labyrintproblemer:

Lege og aktiviteter der styrker motorikken

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling

Hvad har du stjålet fra dit barn i dag?

LABYRINTSANSEN HOVEDET NED LEG MED. FORMÅL: Barnet bliver fortroligt med at få hovedet nedad VARIATIONER: LEG:

LABYRINTSANSEN HOVEDET NED LEG MED. FORMÅL: Barnet bliver fortroligt med at få hovedet nedad VARIATIONER: LEG:

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

Motorikdagplejen. En folder om Motorikdagplejen i Dagplejen Holstebro til forældre med børn indskrevet hos en Motorikdagplejer

Barnet udvikles med kroppen i centrum

Sansemotorik i dagplejen, Randers Kommune Et idékatalog af Signe Miranda, sansemotorisk konsulent

MASSAGE MED BOLD FORMÅL:

Motorikstyrkende lege

LABYRINTSANSEN LEG MED - INDHOLDSFORTEGNELSE. AKTIVITETSKORT til enkeltbørn: (11 aktiviteter + en blank) AKTIVITETSKORT til grupper: (4 aktiviteter)

MUSKEL-LEDSANSEN HOPPE-DANS LEG MED. FORMÅL: At bruge muskelkraft i benene VARIATIONER: LEG:

Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe

At ligge på maven. Sundhedstjenesten

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7

Klub Æblebørn. April 2013

Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende.

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas!

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udrednin

Vi har valgt i disse tre måneder, at have fokus på sanserne, og har derfor, taget udgangspunkt i de tre primære sanser:

Primære sanser. Indholdsfortegnelse

Rigtig god læselyst! Kærlig hilsen. Rikke Nørregård Carlsen. Brug bolden 2. Motion er ikke kun et spørgsmål om sundhed.

Find vej gennem tunnelen

BRUG BOLDEN. 7 tips til hvordan du bruger bolden sammen med dit barn

Velkommen til børns motorik. 27. Marts sundhedsplejersken.dk

FØLESANSEN LEG MED - INDHOLDSFORTEGNELSE. AKTIVITETSKORT til grupper: (4 aktiviteter) AKTIVITETSKORT til enkeltbørn: (10 aktiviteter + en blank)

Guldsmeden en motorikinstitution

Leg dig til en god motorik. - motorikken kan være en forudsætning

En krop i balance. - støt dit barns motoriske udvikling

Trille og Trolles. terningleg. Oversigt

BLØDE BØRN. - Børn med overbevægelige led

GRUNDBEVÆGELSER KROKODILLEN LEG MED. FORMÅL: Øve sig i at krybe fremad LEG: VARIATIONER:

Gode tiltag i dagplejen i Allerød FOA

Aktivitetsanalyseskema Forløb 6

Forslag til sansestimulerende aktiviteter

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer

Børn med bløde led 0-2 år

Børn med særlige behov Metode I både Hestehaven og Naturbørnehaven har vi ansat pædagoger med motorikuddannelse,

SPECIALPÆDAGOGISK Børnemassage

Motorik. Sammenhæng. Mål

FØLESANSEN VASKEHAL LEG MED. FORMÅL: At mærke hvor på kroppen man bliver berørt og dermed få kropskendskab LEG: VARIATIONER:

Rumforståelse som basis for ruteindlæring

Børn i bevægelse. Legekoncept med 14 sjove lege. Baggrund. Brug legene hver dag. Legene kan du også finde på: Idé. Sådan kommer I/du i gang.

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

JUVELERNES 5. TEMAUGE, D. 1-5/

BEMÆRK Fem gentagelser er temmelig sikkert nok.

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen

Alle børn bevæger sig i skolen

Hvad menes med øget bevægelighed i leddene?

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer

BARNETS SANSEMOTORISKE UDVIKLING

RUL DIT BARN OM PÅ MAVEN. - og forebyg skæve kranier

MUSKEL-LEDSANSEN KAMPLEG LEG MED. FORMÅL: Erfaringer med at dosere kræfter og placere sig klogt i fx en dyst LEG: VARIATIONER:

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Krop og bevægelse Indsatsområde

Træning af motorik - Kravle / krybe. Du skal bruge følgende redskaber: Denne opstilling træner motorik ved at krybe og kravle.

BOLDMASSAGE STORE BOLDE

Sommer Juni, Juli, August

KLUDDER-MOR. FORMÅL: At bruge kroppen på forskellige måder og koordinere kropsdele. VARIATIONER: LEG: Man kan ændre på legen, ved at 1-2

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

Øvelser til fysisk træning af børn og unge ha ndboldspillere. Praksis hæfte. Udarbejdet af Lars Dalhoff

Aktive Lege. Kom godt i gang med Kids Walk

Rytme hæfte - Valsgaard Gymnastikforening

Instruktioner for Skildpadden

LABYRINTSANSEN SNURRETOPPE LEG MED. FORMÅL: At stimulere balancesansen og dermed øge tolerancen for at dreje rundt LEG: VARIATIONER:

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

1. Stræk op og sving forover

Fotoillustration seng-bad-lift

Før du går til lægen

Årsplan svømning 0.A+B

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen

ØVELSER TIL STOLEMOTION ØVELSER TIL STOLEMOTION // 1

- brug af hjælpemidler (eks skohorn,specialkop + service, mosgummi, toiletstol, boardmaker)

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Mariane Wetergaard, Joan Oddershede og Cecilia Benta. Bevægelseslege. til børnehavebrug. med tegninger af Randi Rasmussen.

Arousal, sansning og sanseintegration

Springhæfte Valsgaard Gymnastikforening. Under udvikling af GymLab Side 1 af 36

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue

Øvelser for sengeliggende gravide patienter

Fange haletudsens hale

Skadesforbyggende øvelser

Træning med Redondobold

Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN.

Grovmotoriske ideer:

Adfærdsmæssige indikationer på problemer med sansebearbejdningen

Kursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1

Hypermobilitet/bløde led hos børn. - Sådan kan I hjælpe. Hvad menes med hypermobilitet hos børn?

ØVELSE 1 ØVELSE 2 ØVELSE 3

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Transkript:

Sansemotorik Stimulering, af børns sanser, er en meget væsentlig faktor i barnets udvikling og indlæring. Her har vi samlet nogle ideer, som I forældre kan være opmærksomme på i dagligdagen. Hold øje med følgende ift. Balancesansen (vestibulærsansen) Kan barnet bevæge hovedet i alle planer? Svinge, dreje, rulle, koldbøtte og have hovedet nedad. Hurtigt eller langsomt. Støder barnet ofte ind i ting eller kammeraterne - Specielt hvis der under leg skal løbes? Falder barnet ofte? Falder over ting på gulvet, eller falder over små ujævnheder. Er barnet meget lang tid om uvante bevægelser? Har barnet svært ved at sidde stille (og rigtigt) på stolen? Har barnet svært ved at koncentrere sig? Har barnet svært ved at modtage en kollektiv besked? Går barnet på tæer? Bliver barnet let svimmel? Bliver barnet køresyg? Er barnet bange/utryg for at gå på trapper? Er banet bange for højder og for at falde ned? Er barnet bange for at balancere på redskaber, som er hævet over gulvet? Undgår barnet vilde mennesker, hvor man kan risikere at få fx svingture? Undgår barnet idrætsaktiviteter, bevægelsesaktiviteter? Vestibulærsansen styrkes ved at væsken i buegangene skvulpes rundt i alle retninger. Dette kan gøres ved bl.a. stimulering af denne sans. Stimulering af Balancesansen (vestibulærsansen) Lege med bevægelser som: vugge, rutsje, hoppe, snurre, svinge, trille. Spring. Alle bevægelser med hovedet i forskellige planer eller rotationer. Udfordre barnet i gynger, rutsjebaner, skrænter osv. En sansegynge/hængekøjestol, i et ophæng, er bedst, da den giver mulighed for at gynge i flere retninger: frem og tilbage, fra side til side og rundt. Skråplaner til at trille og rulle på. Lave koldbøtter. Rullebræt. Tummelumsken ( tragt, af plastic, til at ligge indeni). 1

Hængekøjer og hængekøjestole. Kontorstole. Dreje rundt siddende, liggende på mave/ryg. Gerne med hovedet ud over kanten på kontorstolen. Dreje rundt begge veje omkring sig selv. Helst min. 5 gange hver vej. Husk at holde en kort pause, inden du drejer modsat vej. Trampolin. Terapibolde (ligge og/eller rulle på). Vippe frem og tilbage, fra side til side. Både på maven og på ryggen. Hoppe siddende eller stående på terapibold (den store bold). Svømmehal. Trækkes rundt på lagen eller tæppe. Svingturer i lagen eller tæppe. Hoppe på madras. Boldlege. Hold øje med følgende ift. Taktilsansen (følesansen) Der er børn, som undgår tæt leg med andre børn, viger væk fra pludselige berøringer m.m. Barnet kan ofte kun lide berøringer, når han/hun er forberedt. Reagerer barnet ved at slå, hvis nogen rører dem? Foretrækker barnet ofte langærmede bluser og lange bukser, selvom det er meget varmt? Kan barnet ikke lide fedtede fingre? Kan barnet ikke lide at gå med tøj lavet af bestemte stoffer? Går barnet aldrig på bare tæer? Foretrækker barnet at være alene? Kan barnet ikke lide at blive tørret med håndklæde? Bliver barnet betragtet som besværlig og aggressiv? Stimuli af Taktilsansen (følesansen) Svømmehal Massage med hænder og forskellige redskaber. Afslapning. Lav forskellige former for massage. Der kan bruges hænder, men også forskllige redskaber såsom: kagerulle, pensler, fjer, små legetøjsbiler i plast, ting fra søstrene grene el. Tiger, bolde (hårde, bløde, med og uden pigge). Kastanjer er helt perfekte, når de er nye og lidt kølige på den bare hud. Ærteposer i forskellige størrelser. Lig dem forskellige steder på barnets krop. Alt sammen til stille og beroligende musik. Dette er især godt til de børn, som har svært ved at mærke sig selv og er urolige. Fodbade med bobler, baljer med løse ris, pasta, sten el.lign. 2

Leg med forskellige materialer: dej, ler, mudder, sand, form sand, modellervoks. Gerne med både hænder og fødder. Formål ved stimuli af Taktilsansen (følesansen): At man føler tryghed ved egen krop At man føler tryghed ved andres berøring Tanken er, at det ikke er det samme, vi kan lide at få massage med. Nogle børn foretrækker, neglebørsten, mens andre hellere vil masseres med en bold. At give børnene et valg er vigtigt. Både ift. At respektere det enkelte barns præference, men også for at give børnene mulighed for at få så mange forskellige føleerfaringer, som muligt. Det er med til at aktivere hjernen og gøre den klar til indlæring. Hold øje med følgende ift. Muskel og ledsansen (kinæstisisansen) Denne sans består af receptorer (modtagere) i ledhulerne i vores led. Sansen fortæller hjernen om du har bøjet ben eller strakt arm og om der er påført vægt. Sansen bruges fx, når et barn skal placere sig korrekt i et boldspil ift. med og modspillere. Eller når et barn skal undvige møbler, legetøj og andre børn i et rum. Denne sans skal også afpasse muskelstyrke ift. en motorisk opgave, som fx, når barnet skal skrive/tegne. Vi kender nok alle fornemmelsen af at løfte en mælkekarton, som vi tror er fuld, men så er den næsten tom og vi er lige ved at kaste mælkekartonen over skuldrene, fordi vi har fejlbedømt muskelstyrken ift. opgaven. Har barnet svært ved at tilpasse kroppen til opgaven? Er barnet dårlig til at navngive og placere kropsdele? Ved barnet ikke, hvornår og hvor hårdt man rører andre? Har barnet svært ved at klæde sig af og på? Har barnet ingen fornemmelse for op/ned og foran/bagved? Har barnet et ujævnt gangmønster? Har barnet en dårlig rumfornemmelse, når figurer skal farves. Farver konsekvent udenfor. Barnet fylder meget, når han skal stå på række med kammeraterne. Stimuli af Muskel og ledsansen (kinæstisisansen) Leg i ujævn terræn og div. Lege, hvor man skal løbe udenom forskellige forhindringer uden at ramme ind i eller vælte. Dette kan også foregå på cykel el.lign. Lege, hvor man benævner kropsdele, samtidig med at man rører osv. 3

Lege op og ned, foran og bagved lege. Fx: stil dig bagved stolen, ovenpå, under. Gør evt. dette via en opdigtet historie. Dette fanger børnene lynhurtigt. Boldspil, kaste til hinanden eller kaste bold i spand el.lign. Ramme zinkdåser med ærteposer. Kropskendskab: snak med barnet om, hvad kropsdelene hedder. Stopdans: når musikken stopper, skal vi lægge en hånd på hovedet, næsen, ryggen osv. Skubbe og trække tunge ting. Fx et andet barn på et tæppe, eller et andet barn siddende i vasketøjskurv/kassemed tæppe under, trækvogn. Svømmehal. Denne sans er afhængig af, at både balancesansen og følesansen er velfungerende. Så hvis man har et barn, der tumler ind i ting, så er det først disse to sanser, man tjekker samt evt. får synet undersøgt ved øjenlægen. De 3 primære sanser har ALLE børn godt af at få stimuleret og vedligeholdt. De forskellige øvelser/lege kan altså med fordel bruges på alle børn og i fælles leg! Har man observeret et barn, som har flere af disse vanskeligheder, er man nødt til at tænke i lege, som stimulerer de 3 primære sanser. Det kan være nødvendigt med en mere aktiv indsats af det enkelte barn, ellers risikerer man følgende: - Ved at undgå disse ting, kan barnet på sigt blive passiv og måske kun blive tilskuer til vennernes sjove leg. Eller barnet bliver simpelthen udelukket fra de sociale lege, med kammeraterne, fordi man ikke forstår regelsættet. - Barnet får det svært i skolen, kan ikke koncentrere sig og dermed vanskeligt mht. indlæring. - Man skal huske, at: Det handler ikke om, at barnet ikke tør, kan eller vil, men om at barnet føler rigtig meget ubehag i kroppen ved disse ting. Babyindustrien er gode til at skabe et behov hos spædbørnsforældre. Børnene er forældrenes ét og alt og alle forældre vil gerne gøre det bedst muligt for deres børn og det forstår babyindustrien at udnytte med en masse forskellige unødvendige hjælpemidler, såsom: - Autostole, som jo er i bilen, er ekstremt vigtigt og relevant, men den er nu udviklet, så den er nem at tage ud af bilen og kan derfor bruges i lange perioder ad gangen til opholdssted for babyen. - Sidde-ringe, som barnet kan sættes ned i, for at få støtte siddende. Man børn IKKE placere sit barn i denne ring, hvis barnet ikke selv er i stand til at sidde oprejst på skødet af én, uden støtte fra den voksnes krop! - Gåstole og hoppegynger. 4

Fælles for disse hjælpemidler er, at de fastholder barnet i én bestemt støttet stilling. Herved sender sanserne besked til hjernen om, at kroppen kan slappe af hjælpemidlet holder kroppen så at sige. Derved frarøver man barnet muligheden for at få styrket kroppens muskler, motorik og sanser, ved egen bevægelse og det kan senere give bagslag ved fx svage ryg og nakkemuskler. 5