DEN NY VERDEN 2004:3 Vrede unge mænd?

DEN NY VERDEN 2004:3 Vrede unge mænd? 1

Simon Turner Introduktion I de senere år har der i dansk udviklingsbistand og i udenrigspolitikken generelt været et øget fokus på bekæmpelse af terror og fundamentalisme. Man taler ikke kun om at symptombehandle, men også om at se på de bagvedliggende årsager. En grundlæggende antagelse bag disse politikker er, at underudvikling danner grobund for sådanne bevægelser. Det antages, at fattigdom og politisk undertrykkelse skaber frustrationer og vrede. Selv om der naturligvis er en sammenhæng mellem underudvikling og mobilisering af vrede unge mænd, er koblingen dog ikke altid så enkel, hvilket også fremgår af artiklerne i dette temanummer. Ofte er der tale om samfund i kraftig forandring, hvor forventninger ikke indfries, eller hvor forandringer i én sfære blokeres i andre sfærer, som når økonomisk vækst ikke følges op af politisk liberalisering. Vestlig uddannelse, migration til byerne og øget kontakt til omverdenen i kraft af massekommunikation og transnationale netværk modstilles af arbejdsløshed og generel marginalisering og manglende muligheder for social mobilitet. Dette kan føre til konfl ikter mellem generationer, hvor de unge føler sig begrænsede af den ældre generation. Ligeledes ændres kønsrollemønstret, når post-fordistisk produktion ofte medfører en feminisering af arbejdskraften. Hvor mændene tidligere var forsørgere, er det nu ofte omvendt, hvilket har ført til det, nogle kalder en global maskulinitetskrise. Globalisering skaber håb og forventninger om udvikling og modernitet men også frustration og fortvivlelse, når håbene ikke indfries. Globalisering knytter os tættere sammen men gør os ikke mere lige. Mens nogle kobles på en global økonomi, hægtes andre af. Vi ser i dette temanummer på, hvorledes ungdommen og unge mænd i særdeleshed manøvrerer i dette rum. Mens nogle bidrag undersøger, hvorledes unge mænd bliver engageret i guerillabevægelser, bander og selvtægtsgrupper, er der andre, der undersøger mere harmløse måder hvorpå disse unge mænd klarer sig og opbygger identiteter i sådanne situationer. DEN NY VERDEN 2004:3 Introduktion 7

DEN NY VERDEN 2004:3 Simon Turner 8 Globalisering og marginalisering. Verden synes i disse år at være i kraftig forandring. Man taler om globalisering, og man taler om det post-industrielle samfund og videnssamfundet. Der er en stor litteratur på området, og der diskuteres frem og tilbage, hvad begreberne egentlig dækker. Uden at gå ind i disse debatter, vil vi blot slå fast, at ændringer i den globale politiske og økonomiske sfære også har indflydelse på helt andre niveauer, helt ned til individniveauet. Og ikke nok med at globalisering har indflydelse på vores dagligdag det siger jo sig selv men de fleste mennesker i verden har også en idé om, hvad globalisering er for noget, og hvad den gør ved dem. Et centralt omdrejningspunkt i dette nummer af Den Ny Verden er at undersøge den erfaringsmæssige side af globalisering. Den neoliberale verdensøkonomi adskiller sig fra den klassiske industrielle kapitalisme på en række punkter. Hvor industrisamfundet byggede på profit skabt gennem produktion, skabes profit nu mestendels gennem netværk og bevægelse af varer, virtuelle finanser og viden. Tidligere var verden hierarkisk opdelt i metropoler og satellitter eller center og periferi, hvor profitten søgte opad og indad mod centrum. Nu synes der ikke at være nogen struktur. Derimod skabes profit gennem forgrenede, horisontale, globale netværk (Comaroff & Comaroff 2000). Dette betyder, at hele verden er mere sammenkoblet. Udbredelsen af massemedier betyder, at selv de fattigste folk føler sig tættere på de rigeste. Unge mænd og kvinder i verdens slumområder kan følge med i amerikanske sæbe-operaer om de unge, de smukke og de rige og sætter deres egne forventninger og drømme derefter. Den nye globaliserede kapitalisme betyder også, at almindelige mennesker ikke længere kan se, hvad der skaber rigdom, når der ikke længere er store, synlige fabrikker, der skaber synlige produkter. Produktionen af varer foregår i små, fleksible enheder, spredt ud over kloden. På tv ser de, hvordan et par børsmæglere kan skabe millioner af dollars ved hjælp af et par telefonopkald. Enorme fortjenester synes nærmest at materialisere sig ud af den blå luft. På den måde fristes mange til at skabe hurtige penge på alternativ vis. Unge mænd, der skubbes ud i den illegale økonomi på kanten af loven, forsøger at skabe den store gevinst, som de aldrig ville kunne få gennem hæderligt arbejde uanset hvor hårdt de slider i det (se Dalsgård og Goughs bidrag). Følelsen af at løbe hovedet mod en mur, når andre tilsyneladende kan skabe millioner ud af ingenting, giver et incitament til selv at prøve nye veje. Det kan være i smuglerbranchen, gennem migration, eller som medlem af bander og militser. Udsigten til hurtige fortjenester er også ofte en drivende kraft i Afrikas mange væbnede konflikter, som Møller viser i sit bidrag. Disse strategier er alle transnationale praksisser, der også bidrager til globaliseringen en slags skygge-globalisering, der gror op nedefra. Disse veje til den store gevinst medfører oftest, at man kommer på kant med loven.

Samtidig med at globalisering betyder, at verden bliver mindre, idet den bliver tættere forbundet, er der nogle, der ganske enkelt hægtes af. Det kan være bestemte samfundsgrupper, eller det kan være regioner, lande eller kontinenter. Sidstnævnte synes at være tilfældet for Afrika. I dette temanummer undersøger vi nogle af disse situationer, hvor folk føler sig hægtet af en verden, der bevæger sig hurtigere og hurtigere. De er gået i stå, mens verden synes at drøne derudaf foran næsen på dem. Vi ser på, hvad der sker med deres selvopfattelse og deres livsstrategier. Hvad sker der med forholdet mellem mænd og kvinder og mellem generationerne? Dette er især i fokus i bidragene fra Langevang og Tranberg Hansen. Den svære omstilling vedrører ikke kun Afrika og andre perifere områder, der alligevel aldrig rigtigt har været en del af den industrialiserede verden. Filmen The Full Monty, der foregår i Nordengland, industrialismens vugge, illustrerer meget præcist følelsen af at være tilovers hægtet af den globale økonomi. Filmen illustrerer, hvorledes disse arbejderklassemænds identitet og deres maskulinitet hænger uløseligt sammen med deres arbejde. Det er deres faglighed og deres evne til at arbejde hårdt i mine- og stålindustrien, der gør dem til rigtige mænd. Tilsyneladende er det kvinderne, der bedst tilpasser sig de nye vilkår og finder nye jobs i servicesektoren. Desuden har arbejdet aldrig været den vigtigste del af deres identitet. Imens går deres arbejdsløse mænd i hundene. At hovedpersonerne i fi lmen vælger at sluge deres mandlige stolthed og lave et mandestripshow for at tjene nogle penge, viser i al sin tydelighed, hvordan kønsrollerne er vendt på hovedet. Her er det kvinderne, der betaler indgangsbilletten og indtager øl, mens de indtager de nøgne mænd med øjnene, der således bliver til sexobjekter for kvinderne. Hvad enten man bor i Zambia eller England er globaliseringen en udfordring, der griber dybt ind i folks mest intime forhold. Omstillingen fra industri- til videnssamfund vedkommer altså ikke kun økonomien, men rykker ved grundlæggende sociale relationer, såsom forholdet mellem mænd og kvinder, forældre og børn. I dette temanummer fokuserer vi på de unge mænd, der synes at have ganske specifikke omstillingsproblemer, der ofte overses i forskning på globaliseringsområdet og på kønsområdet. Unge mænd Ungdom er ikke bare bestemt af biologisk alder. Det er en kategori, der skabes af det omkringliggende samfund, og som man går ind i og kommer ud af igen. Det er en overgangstid, hvor man ikke længere er barn, men heller ikke endnu et voksent menneske med alt hvad dertil hører af rettigheder og pligter. Ungdom som kategori har vidt forskellige betydninger forskellige steder på Jorden og har ændret sig drastisk over tid. DEN NY VERDEN 2004:3 Introduktion 9

DEN NY VERDEN 2004:3 Simon Turner 10 Ligesom andre overgangsfænomener kan ungdom ses som en periode, hvor alle muligheder er åbne. Herhjemme anser vi unge mennesker som frie og ubegrænsede og endnu ikke fastlåst i vaner og pligter som job, bil, børn og bolig. Det fører i Vesten til en fetering af ungdommen, hvor alle forsøger at være unge så længe som muligt. Ved at holde os evigt unge mener vi os i stand til at holde os evigt frie og uforpligtede. I andre dele af verden forlænges ungdomsperioden også. Men her er der tale om en ufrivillig fastlåshed, hvor man ikke har mulighed for at komme videre og blive rigtigt voksen. Som flere af bidragene i dette temanummer viser (se især Langevang, Löfving & Barrett, Tranberg Hansen, Dalsgård & Gough), fastholdes fattige unge især mænd i en tilstand, hvor de ikke har mulighed for at akkumulere det, der skal til for at træde ind i de voksnes rækker. De har simpelthen ikke mulighed for at blive gift og stifte familie, da de ikke er stand til at forsørge kone og børn, og oftest må de blive boende hos deres egne forældre til langt op i årene. På den måde har man mænd på 30 år, der behandles som og derfor opfører sig som drenge. For dem er ungdommen et fængsel skabt af økonomiske barrierer, der forhindrer dem i at opnå deres drømme for fremtiden. Ungdommen har dog ikke altid været et fængsel for sådanne fattige, marginaliserede grupper. Andre steder og til andre tider anses ungdom som et revolutionært potentiale. Det er de unge, der forbindes med et opgør med stivnede traditioner og normer. Det er de unge, der kan rydde ud i bundrådne politiske systemer og tilføre dem nyt blod, som man siger. De forbindes med renhed og fornyelse. Men som Löfving og Barrett skriver i deres bidrag, er dette også forbundet med en bestemt epoke. I 1960erne og 1970erne løsrev mange kolonier i Asien og Afrika sig fra deres kolonimagter, mens en revolutionær bølge løb over Latinamerika og ungdomsoprøret holdt sit indtog i Europa og Nordamerika. Disse bevægelser var forbundet på forskellig vis og dyrkede tilsammen billedet af den unge oprører, der gør op med en stivnet traditionel verden. Ché Guevara symboliserer måske mere end nogen anden denne globale ideologi. Han rejste rundt i Latinamerika og Afrika og blev et oprørsromantisk ikon i Europa. Og han døde ung, før han kunne nå at blive despotisk og korrupt som mange af sine samtidige revolutionære. Ændringer i den globale økonomi og den globale politiske orden har ændret dette billede af den revolutionære ungdom. I de nyligt uafhængige stater i den tredje verden oplevede man en generation af meget unge, vestligt uddannede statsledere, der fokuserede på udvikling og fremskridt. De gjorde op med de traditionelle ledere, der havde samarbejdet med kolonimagten, og som oftest byggede deres magt og autoritet på alder. Men fremskridtet udeblev. Mens mange af de nye stater oplevede økonomisk vækst og udvikling i en periode, vendte det for de fleste afrikanske og latinamerikanske staters vedkommende i slutningen af 1970erne.

Med den økonomiske krise er udviklingen nærmest gået baglæns. Flere og flere har måttet finde arbejde i traditionelt subsistenslandbrug eller i den uformelle sektor. Hvad sker der med et samfund, når udviklingen vender og begynder at gå den forkerte vej? Hvad sker der med folks forventninger om og til modernitet, udvikling og fremskridt? Hvor tiden i traditionelle samfund kan siges at være cirkulær fra årstid til årstid og fra generation til generation bygger den moderne tidsopfattelse på en lineær udvikling; tiden går i én retning. Men nu går tiden tilsyneladende i stå endda baglæns i mange dele af verden (Ferguson 1999). De revolutionære er i mellemtiden blevet gamle despoter og ungdommen betragtes ikke længere som en ressource, men som en byrde. De unge selv ser ingen lys fremtid foran sig. Dette rammer især de unge mænd, som forventes at blive forsørgere og beskyttere. Normalt regner man med, at én generation bygger oven på en foregående de nye generationer står på forfædrenes skuldre og at hver generation derved blev klogere, rigere, friere. Når udviklingen vender vender forholdet mellem generationerne nødvendigvis også. I sådanne situationer forbindes ungdom og unge mænd i særdeleshed af det omgivende samfund med latent fare. De unge arbejdsløse mænd betragtes som et sikkerhedsproblem for samfundet. Fortællingerne fra Kina, Brasilien og Sydafrika i denne artikelsamling illustrerer, hvorledes visse grupper af unge mænd på baggrund af deres klassetilhørsforhold, deres farve eller deres tøjstil stemples som trusler mod det etablerede samfund og som potentielle kriminelle. Mads Holst Jensen viser, hvorledes blot det at ryge, have langt hår og lytte til bestemte musikgenrer i Kina forbindes med det kinesiske begreb Liumang, der betegner moralsk forfald og en trussel mod det etablerede samfund. På samme måde illustrerer Steff en Jensen i sin artikel, hvorledes omvæltningen fra apartheid til et flertalsdemokrati i Sydafrika har haft konsekvenser for opfattelsen af unge mænd. Hvor unge mænd tidligere ansås som spydspidsen i den politiske befrielseskamp mod apartheidregimet, bliver de nu i stigende grad forbundet med kriminalitet. Volden blev tidligere glorificeret og retfærdiggjort af de uretfærdigheder, som det store flertal blev udsat for af regimet. Nu bliver vold betragtet som rent kriminel og ikke som udtryk for sociale uretfærdigheder. I Kina har liberaliseringen af økonomien skabt utryghed i befolkningen, hvilket har resulteret i en mistro mod ungdommen og særligt mod unge mænd, der opfører sig afvigende på nogen måde. I modsætning til eksemplerne fra Afrika og Latinamerika skyldes denne mistro ikke en udvikling, der er gået i stå men derimod én, der nærmest er gået for stærkt. De ældre generationer, der føler, de skal vogte over samfundets dyder, kan ikke følge med den rivende økonomiske udvikling i liberaliseringens kølvand. DEN NY VERDEN 2004:3 Introduktion 11

DEN NY VERDEN 2004:3 Simon Turner Globalisering har som sagt en dobbelt effekt; den både river med og hægter af. Og i begge tilfælde kan det give udslag i ændrede holdninger til og muligheder for unge mænd. På den ene side synes lande som Zambia, Ghana og Brasilien at være hægtet af den globale økonomi, hvorved ungdommen bliver gjort overflødig. På den anden side er lande som Kina og Sydafrika blevet koblet på globaliseringen efter mange års isolation om end på forskellig vis. Her bliver ungdommen til en trussel mod samfundet. Vrede eller mobilisering Som oftest er stater, FN-organisationer og NGOer blinde over for unge mænd som gruppe, mens de har en lang række programmer for kvinder, børn, ældre osv. Når endelig unge mænd kommer i søgelyset, er det, når de skaber ballade og bliver en trussel mod samfundet. Således bliver de gjort til et symptom på noget, der er gået galt. Mens vi i dette nummer erkender, at unge mænd ofte udgør hovedelementet i diverse sikkerhedstruende bevægelser, vil vi også rette fokus mod de måder, hvorpå unge mænd bliver gjort til et sådant problem. Vi vil gøre op med den udbredte antagelse, at vrede og vold ligger som et instinkt i den mandlige natur. Ifølge denne antagelse skal mænds voldelige tendenser tæmmes. Uden helt at afvise, at vold kan være en grundlæggende drift (se Møllers bidrag), er det formålet med dette nummer at granske, hvorledes vrede skabes og formes af den historiske og samfundsmæssige kontekst. De manglende muligheder og marginaliseringen af især de unge mænd kan skabe vrede, som kan vendes mod forældregenerationen eller mod andre, som man mener, er skyld i elendigheden, og som menes at begrænse ens muligheder. Man vender sin vrede mod dem, der formår at ride på globaliseringsbølgen og tilsyneladende skabe rigdom ud af ingenting. Rygter og sammensværgelsesteorier om magtens mænd springer ofte ud af denne frustration over verdens uligheder. Sammensværgelsesteorier søger at give verdens uretfærdighed en forklaring og at slå fast, hvorfor nogle er så magtfulde, mens andre tilsyneladende er uden magt over deres eget liv (Turner 2004). I nogle tilfælde fører dette til beskyldninger om trolddom, hvor man mener, at én persons held i livet ikke kan være tilfældig, men må bygge på overnaturlige kræfter (Geschiere 1997). Både for sammensværgelsesteorier og beskyldninger om trolddom gælder det, at man mener, at en persons lykke hviler på en anden persons ulykke. Med andre ord er nogle rige, fordi andre er fattige, nogle er magtfulde på bekostning af andre, og nogles lykke er skyld i andres ulykke. Denne logik kan skabe en vrede, der rettes mod de magtfulde, som kan være Vesten, USA eller systemet. 12 Som Löfving og Barrett viser i deres artikel, kunne denne ungdommens vrede tidligere kanaliseres ind i politiske projekter, mens den nu bliver

det som Møller kalder diffus vrede. Han påpeger, at dette kan gå hen og blive selvdestruktivt, som også Jensen viser i forbindelse med gangstere i Cape Town. Disse unge mænd, der forsøger at gøre oprør mod systemet, kommer faktisk til at reproducere deres stilling som samfundets outsidere. Vi skal dog ikke afvise disse strategier totalt. Godt nok er de ikke koblet på en stor fortælling, som de tidligere politiske oprørsbevægelser var det, men det kan nu stadig være ganske rationelt, som for eksempel Mosekilde viser i forbindelse med de stenkastende palæstinensiske drenge. At marginalisering ikke nødvendigvis fører til vrede, illustreres af flere bidrag. Ofte forsøger unge mænd at tilpasse sig de livsvilkår, der nu engang er deres lod. De forsøger gennem diverse strategier at få det bedst mulige ud af livet og blive gode moralske borgere. Dette gælder de unge mænd, der på forhånd stemples som kriminelle af samfundet, og som må gøre en ekstra indsats for at vise deres gode intentioner (Steff en Jensen). Det gælder de unge, der blot prøver at navigere sig frem ved hjælp af småjobs (Langevang) og blive på den rigtige side af loven (Gough og Dalsgaard), og det gælder dem, der emigrerer i håb om et bedre liv (Löfving og Barrett). Endelig er der dem, der søger trøst i Vorherre og bruger kirken til at indføre en skrap selvdisciplin og blive moralske væsner (Tranberg Hansen). På den måde kan mobilisering være meget andet end voldelig. Simon Turner er seniorforsker ved Afdelingen for globaliserings-, udviklingsog reguleringsforskning, DIIS. Litteratur Comaroff, Jean & John Comaroff (2000): Millenial Capitalism: First Thoughts on a Second Coming i Public Culture, 12(2), 291-343. Ferguson, James (1999): Expectations of Modernity: Myths and Meanings of Urban Life on the Zambian Copperbelt, University of California Press. Geschiere, Peter (1997): The Modernity of Witchcraft: politics and the occult in postcolonial Africa, University Press of Virginia, Charlottesville. Turner, Simon (2004): Under the Gaze of the Big Nations : Refugees, Rumours and the International Community in Tanzania, i African Affairs Volume 103, number 411, side 227-247. DEN NY VERDEN 2004:3 Introduktion 13

DEN NY VERDEN 2004:3 Simon Turner 14