November 2017 Resultatrapport 2/2017 Halvårlig opfølgning på ungeindsatsen Hermed følger den anden af de halvårlige resultatrapporter for Frederiksberg Kommunes ungeindsats for året 2017. Resultatrapporterne bliver forelagt Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget to gange om året, i maj og i november. Rapporten er inddelt i to: Den første del, der har fokus på beskæftigelse Den anden del, der har fokus på uddannelse Der er en tæt sammenhæng mellem Frederiksberg Kommunes beskæftigelses- og uddannelsesindsatser, idet uddannelse er et vigtigt skridt på vejen til varig beskæftigelse. Ungegruppen omfatter unge i aldersgruppen fra 13-29 år. Rapporten giver et overblik over de mål og resultater, der er for ungegruppen på Frederiksberg. Resultatopfølgningen giver mulighed for løbende at justere og videreudvikle kommunens aktiviteter og indsatser for de unge, hvor der viser sig at være behov for det. Dertil fungerer opfølgningen, sammen med målgruppeplanen Unge godt på vej Plan for uddannelse og arbejde til unge på Frederiksberg, som grundlag for forslag til nye investeringer og prioriteringer, der eksempelvis kan indgå i budgetprocessen. Datagrundlaget i resultatrapporten bygger på flere forskellige datakilder, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistikdatabase Jobindsats.dk, kommunens fagsystem i arbejdsmarkedsafdelingen (FASIT), fagsystemet for Ungdommens Uddannelsesvejledning (UV-vej), Undervisningsministeriets Profilmodel, data fra Styrelsen for IT og Læring til kommunens kvalitetsrapport på skoleområdet samt egne optællinger. Perioderne for de forskellige opgørelser varierer i forhold til hvilke opdateringsfrekvenser der er i det forskellige datakilder 1
Tabel 1: Oversigt over mål og resultater for ungeindsatsen Mål Resultater Beskæftigelse 1) Færrest muligt unge skal modtage offentlig forsørgelse 1.a Frederiksberg skal som minimum ligge på gennemsnittet af klyngen 1.b Sagsvarighed 2) Antallet af unge med mere end seks måneder på offentlig forsørgelse skal reduceres 2.a Frederiksberg skal som minimum ligge på gennemsnittet af klyngen Uddannelse 3) 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse (25 år efter 9. klasse, profilmodellen) 3.a Andel der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse 6 år efter 9. klasse (profilmodellen) 3.b Andel i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter grundskolen 3.c Mindst 25 procent skal have en erhvervsuddannelse i 2020 3.d* Andel af en årgang fokuselever som er i gang eller har gennemført en ungdomsuddannelse hhv. tre og fire år efter afgangseksamen 4)* Antallet af fokuselever, som modtager en offentlig forsørgelsesydelse efter de er fyldt 18 år, skal reduceres 2015: Frederiksberg: 1.315 fuldtidspers. 5,7 procent 2016: Frederiksberg: 1.261 fuldtidspers. 5,5 procent 2016: Klyngegennemsnittet: 9,9 procent 2016: Frederiksberg: 5,5 procent Januar 2017: 59,5 uger April 2017: 60,4 uger Juli 2017: 62,3 uger Oktober 2017:61,2 uger (kun for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere) Alle ydelsestyper: Juli 2016: 427 pers. juli 2017: 430 pers. Juli 2017: Klyngegennemsnittet: 3,7 procent Juli 2017: Frederiksberg: 1,6 procent Årgang 2015, Frederiksberg: 91,1 procent Årgang 2015, landsgennemsnittet: 92,2 procent Årgang 2015, Frederiksberg: 76,8 procent Årgang 2015, landsgennemsnittet: 77,2 procent Årgang 2012: 86,3 procent Årgang 2013: 83,5 procent Årgang 2014: 83,4 procent Søgning til erhvervsuddannelse for 9. klasse elever: 1 procent Søgning til erhvervsuddannelse for 10. klasse elever: 17 procent 3 år efter afgangseksamen Årgang 2014: 65 procent Årgang 2013: Ikke opgjort Årgang 2012: 61 procent Årgang 2011: 67 procent 4 år efter afgangseksamen Årgang 2014: Data ikke tilgængelig endnu Årgang 2013: 61 procent Årgang 2012: 55 procent Årgang 2011: 61 procent Andel af en årgang fokuselever, som på et tidspunkt har modtaget en offentlig forsørgelsesydelse: 3 år efter afgangseksamen Årgang 2014: 28 procent Årgang 2013: 33 procent Årgang 2012: 37 procent Årgang 2011: 50 procent Positiv Positiv Opmærksomhed Opmærksomhed Positiv Handlepunkt, jf. nedenstående Opmærksomhed Opmærksomhed Handlepunkt Opmærksomhed Positiv 4 år efter afgangseksamen Årgang 2014: data ikke tilgængelig endnu Årgang 2013: 52 procent Årgang 2012: 45 procent Årgang 2011: 47 procent *Tallene er enkelte steder justeret i forbindelse med løbende kvalitetstjek. 2
Beskæftigelse Overordnet billede af unge på offentlig forsørgelse Figur 1: Andel 16-29 årige på offentlig forsørgelse 12,0% 10,0% 10,1% 9,8% 9,9% 10,0% 9,9% 9,9% 8,0% 6,0% 5,6% 5,7% 5,5% 4,0% 2,0% 0,0% 2014 2015 2016 Frederiksberg Hele landet Klyngen Kilde: Jobindsats.dk, Statistikbanken ved Danmarksstatistik og egne beregninger Figur 1 viser, at andelen af unge, som modtager offentlig forsørgelse i Frederiksberg Kommune, er markant lavere end andelen på landsplan og i de sammenlignelige klyngekommuner. 5,5 procent svarende til 1.261 fuldtidspersoner - af de unge på Frederiksberg modtog offentlig forsørgelse i 2016. Det tilsvarende tal på landsplan er godt 9,9 procent, svarende til 102.027 fuldtidspersoner. Der er et fald i andelen af unge på offentlig forsørgelse på Frederiksberg, når tallene fra 2015 sammenlignes med 2016. Det skal bemærkes, at sammenligningen er foretaget på helårsbasis, da der er sæsonmæssige udsving, som primært er relateret til dimission fra uddannelserne. 3
Tabel 2: Fordeling mellem ydelsestyper, antal fuldtidspersoner mellem 16-29 år Januar 2014 Juli 2014 Januar 2015 Juli 2015 Januar 2016 1 Juli 2016 Januar 2017 Juli 2017 A-dagpenge 557 626 549 672 514 673 522 618 Arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse & kontantydelse 23 17 16 12 15 5 0 0 Kontanthjælp 82 79 89 101 90 21 23 22 Uddannelseshjælp 492 443 438 434 396 383 319 309 Integrationsydelse - - - - 28 117 114 99 Forrevalidering 3 2 5 6 6 7 7 7 Revalidering 23 17 12 12 8 10 7 5 Sygedagpenge 98 82 97 82 112 77 92 69 Jobafklaringsforløb 0 0 8 7 5 12 14 18 Ressourceforløb 2 2 17 31 35 37 46 57 Ledighedsydelse 3 5 4 2 3 7 5 8 Fleksjob 6 6 8 8 9 10 12 11 Førtidspension 83 79 75 76 73 69 65 58 I alt 1.395 1.375 1.334 1.455 1.309 1.433 1.226 1.281 Kilde: Jobindsats.dk Note 1: Indførelsen af integrationsydelse betyder, at udviklingen i uddannelses- og kontanthjælp efter 1. september 2015 skal tolkes med varsomhed. Tabel 2 viser, at der i juli 2017 var 1.281 unge i aldersgruppen 16-29 år var på offentlig forsørgelse. Det er et fald på 152 fuldtidspersoner når der sammenlignes med samme periode sidste år svarende til et fald på 10,6 procent. Den største andel af unge på offentlig forsørgelse er unge dagpengemodtagere, som udgør 48 procent af gruppen. Næst herefter er det unge uddannelseshjælpsmodtagere, som udgør 24,1 procent. Uddannelseshjælp er en ydelse for unge under 30 år uden en uddannelse. Det er da også blandt de unge på dagpenge og uddannelseshjælp, at der har været de største fald fra juli 2016 til juli 2017. Det bemærkes samtidig, at antallet af ressourceforløb og jobafklaringsforløb er stigende, mens antallet af førtidspensionister falder. Ressourceforløbene blev indført med fleksjob- og førtidspensionsreformen i januar 2013 og jobafklaringsforløb i juli 2014 med sygedagpengereformen. Som udgangspunkt vil borgere under 40 år ikke blive tilkendt førtidspension, men vil i stedet overgå til ressourceforløb eller jobafklaringsforløb. 4
Figur 2: Fordeling mellem visitationskategorier for modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp, 16-29 år. Antal fuldtidspersoner. Juli 2017 og juli 2016. Juli 2017 Juli 2016 Aktivitetsparat Uddannelsesparat Åbenlys uddannelsesparat/ jobparat Kilde: Jobindsats.dk Figur 2 viser fordelingen mellem visitationskategorierne for unge uddannelses- eller kontanthjælpsmodtagere i henholdsvis juli 2016 og juli 2017. Det er især andelen af unge uddannelsesparate, som har været faldende, mens der har været en lille stigning i andelen af aktivitetsparate og åbenlyst uddannelsesparate. Unge, som er åbenlyst uddannelsesparate er unge, hvor vurderingen er, at der ikke er nogle barrierer for at pågældende skal kunne påbegynde og gennemføre en uddannelse og pågældende skal derfor have et uddannelsespålæg. Tabel 3: Gennemsnitlig sagsvarighed for unge 16-29 år fordelt på visitationskategori. Januar, april, juli og oktober 2017 Målgruppe Jan-17 Apr-17 Jul-17 Okt-17 Åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere 9,2 13,2 11,8 8,9 Jobparate kontanthjælpsmodtagere 9,9 8,5 12,1 15,8 Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere 33,4 31,1 34,2 31,9 I alt: Jobparate /åbenlyst uddannelsesparate/ uddannelsesparate 25,0 25,9 26,6 23,5 Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere 84,9 86,4 89,1 89,3 Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere 92,4 79,2 88,4 88,5 I alt: Aktivitetsparate uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere 85,3 86,0 89,1 89,2 I alt: Alle målgrupper 59,5 60,4 62,3 61,2 Kilde: Oplysninger fra Ungecenteret, Månedsstatistik 5
Tabel 3 viser, at den gennemsnitlige sagsvarighed varierer hen over året. Særligt for de åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, ses en tendens til, at sagsvarigheden falder efter sommerferien, hvilket passer med studiestart. Sagsvarigheden er stigende for de jobparate kontanthjælpsmodtagere. Her skal man være opmærksom på, at gruppen er meget lille. I tabel 2 fremgår det, at der i alt var 22 fuldtidskontanthjælpsmodtagere i juli 2017. For hele målgruppen er den gennemsnitlige sagsvarighed 61,2 uger i oktober 2017. Hvor det er de aktivitetsparate der har den længste gennemsnitlig sagsvarighed, og de job og uddannelsesparate, der har den korteste gennemsnitlig sagsvarighed. Tabel 4: Henvendelser i Ungecenteret 2. kvt. 2016 3. kvt. 2016 4. kvt. 2016 1. kvt. 2. kvt. 2017 2 2017 3. kvt. 2017 Samlet antal henvendelser (personer) 207 194 202 190 197 177 Andel unge, som har en aktiv sag 30 pct. 47 pct. 38 pct. 51 pct. 45 pct. 43 pct. Andel unge i arbejde eller uddannelse 43 pct. 28 pct. 18 pct. 14 pct. 11 pct. 17 pct. Andel unge, som har trukket ansøgningen tilbage 8 pct. 4 pct. 13 pct. 7 pct. 14 pct. 4 pct. Andel unge, som aldrig ansøgte (kun talt med UU) 2 pct. 7 pct. 11 pct. 12 pct. 13 pct. 12 pct. Andet 1 17 pct. 14 pct. 20 pct. 16 pct. 17 pct. 24 pct. Kilde: Oplysninger fra Ungecenteret. Note 1: Andet omfatter både unge, som er fraflyttet Frederiksberg Kommune, at sagen er stoppet på grund af manglende dokumentation eller at personerne er under 18 år. Note 2: Tallene for 1 kvt. 2017 er ændret siden sidste opgørelse. Det skyldes, at unge med en sag om a-dagpenge, i den sidste opgørelse, var talt med under Andet. Det drejer sig om 6 pct. der nu er flyttet fra Andet til Andel unge, som har en aktiv sag. Tabel 4 viser antallet af unge, der har henvendt sig i Frederiksberg Kommunes Ungecenter samt status efterfølgende ift. andelen der har en aktiv sag, som er i arbejde eller uddannelse, som har trukket ansøgningen om offentlig forsørgelse tilbage eller som slet ikke ansøgte herom. Tabellen giver således en indikation af om det eksempelvis lykkes, at undgå at ressourcestærke unge overgår til offentlig forsørgelse, idet strategien er, at de unge som kan, skal være selvforsørgende. Tabellen viser, at der i dette kvartal har været en stigning i andelen af unge, som er påbegyndt uddannelse eller arbejde sammenholdt med det foregående kvartal. Dette kan dog hænge sammen med tidspunktet for uddannelsesstart. I de seneste 3 kvartaler har andelen af unge der får en forsørgelsessag været faldende. Tabel 5: Antal genhenvendelser i Ungecenteret Periode Antal personer Andel genhenvendelser (procent) 1. kvt. 2017 85 45 pct. 2. kvt. 2017 97 49 pct. 3. kvt. 2017 67 38 pct. Kilde: Oplysninger fra Ungecenteret, Månedsstatistik Bemærkning: Samme person kan godt henvende sig flere indenfor samme kvartal Tabel 5 viser, hvor mange af de unge, som henvender sig i Ungecenteret, har haft en sag i systemet tidligere. Disse unges henvendelse kategoriseres som en genhenvendelse. Af de 190 henvendelser (jævnfør tabel 4) i første kvartal 2017 var 85 genhenvendelser. Der er tale 6
om en meget sammensat gruppe. Der er en del som i første omgang har trukket deres ansøgning tilbage, men senere vælger at vende tilbage og søge. Der er unge, som begynder og stopper, både i arbejde og uddannelse. Der er fokus på området og Ungecenteret har derfor en særlig genhenvendelseskonsulent. Unge med mere end seks måneder på offentlig forsørgelse Tabel 6: Unge med mere end seks måneder på offentlig forsørgelse Forsørgelse Januar 2015 Juli 2015 Januar 2016 Juli 2016 Januar 2017 Juli 2017 Kontanthjælp 24 50 57 49* 5 10 Integrationsydelse 0 0 0 0 62 113 Uddannelseshjælp 233 224 223 218 185 172 Dagpenge 82 98 79 71 100 72 Revalidering, forrevalidering 4 3 3 8 0 3 Sygedagpenge 18 20 19 22 12 10 Førtidspension 66 68 65 59 57 50 I alt 427 463 446 427 421 430 Kilde: Jobindsats.dk, Fasit * Tallet for kontanthjælpsmodtagere er for maj 2016, da der er sket et databrud juli 2016, hvor alle personer på kontanthjælp, der ikke opfylder opholdskravet pr. 1. juli 2016, er omvisiteret til integrationsydelse. Længden af integrationsydelsesforløb opgøres endnu ikke på jobindsats, så data for integrationsydelse er fra Fasit. Reduktionen i antallet af kontanthjælpsmodtagere skyldes, at flere af disse er omvisiteret til integrationsydelse. Tabel 6 viser, at det samlede antal unge med mere end seks måneder på offentlig forsørgelse er steget en lille smule fra 427 til 430, juli 2016 til juli 2017. Gruppen af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere udgør cirka halvdelen af den samlede gruppe af de unge med mere end 6 måneders forsørgelse. Som tidligere nævnt betyder indførelsen af integrationsydelse, at udviklingen i uddannelses- og kontanthjælp efter 1. september 2015 skal tolkes med varsomhed. 7
Figur 3: Andel af unge (16-29 årige) med mere end seks måneder på offentlig forsørgelse 5,0% 4,5% 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% 4,5% 4,6% 4,3% 4,3% 4,3% 4,2% 4,0% 3,9% 3,9% 3,6% 3,7% 3,7% 2,0% 1,8% 1,9% 1,8% 1,6% 1,6% Andel januar 2015 Andel juli 2015 Andel januar 2016 Andel juli 2016 Andel januar 2017 Andel juli 2017 Frederiksberg Klyngen Hele Landet Kilde: Jobindsats.dk Bemærkning: Unge på integrationsydelse indgår ikke da Jobindsats ikke laver denne opgørelse. Figur 3 viser, at det er en meget lavere andel af de unge på Frederiksberg end i de sammenlignelige klyngekommuner og hele landet generelt, der er på langvarig offentlig forsørgelse. Figur 4: Fordeling mellem visitationskategorier for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere med mere end seks måneder på offentlig forsørgelse. April 2017, oktober 2017 April 2017 4 pers. Oktober 2017 38 pers. 179 pers. Kilde: Fasit, april og oktober 2017 Aktivitetsparat Uddannelsesparat Jobparat/åbenlyst uddannelsesparat Figur 4 viser, at de aktivitetsparate udgør langt størstedelen af den samlede gruppe af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere. Når kun seks jobparate unge er på ydelsen i mere end seks måneder, er det et udtryk for, at de jobparate kommer hurtigt i job. 8
Figur 5: Flow-model for unge kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere med mere end seks måneder på offentlig forsørgelse Note 1: Denne kategori dækker over borgere der ikke længere har en sag i arbejdsmarkedsafdelingen og som hellere ikke er registreret som være i uddannelse (indeholder også fraflyttede borgere). Note 2: Denne kategori dækker både over personer på/i ressourceforløb/revalidering/ledighedsydelse (0), personer der er fyldt 30 år samt diverse enkeltydelser, integrationssager, klagesager mv. Kilder: Fasit og UV-vej. Ovenstående flow-diagram viser status for gruppen af unge kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere i april 2017 og i oktober 2017. Som det er muligt at se af figuren er der unge kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere med mere end 6 måneders ledighed. I oktober 2017 er der 212, hvilket er et samlet fald på 9 personer. Der er imidlertid kommet 66 nye sager i perioden ligesom der også er genhenvendelser. De grønne kasser viser, at 50 af de 221 unge enten er blevet selvforsørgende eller er kommet i uddannelse i perioden fra oktober 2016 til april 2017. Det svarer til 23 procent af gruppen. De røde kasser er unge, der skal holdes ekstra øje med. Dels viser kasserne antallet af genhenvendelser. Det vil sige unge, der vender tilbage til kontant- eller uddannelseshjælp efter at være kommet ud af systemet. Ved denne opgørelse er andelen af genhenvendelser reduceret til fem procent. Det modsvarer niveauet fra sidste ungeopfølgning.. Dels viser de røde kasser antallet af unge, som fortsat modtager en ydelse og som ikke har ændret visitationskategori. 72 procent af de unge modtager fortsat en ydelse i oktober 2017. 9
Uddannelse Figur 6: Andelen af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år. 94,5% 94,0% 93,8% 93,9% 93,5% 93,0% 92,8% 93,2% 93,1% 93,0% 92,5% 92,2% 92,0% 91,9% 91,7% 91,5% 91,0% 91,1% 90,5% 90,0% 89,5% Årgang 2011 Årgang 2012 Årgang 2013 Årgang 2014 Årgang 2015 Frederiksberg Hele landet Kilde: Undervisningsministeriet, april 2017 Af figur 6 fremgår det, at Frederiksberg Kommune og gennemsnittet af hele landet ikke opfylder målsætningen om, at 95 procent af de unge mindst skal gennemføre en ungdomsuddannelse, hvilket. Figuren viser, at 91,1 procent af årgang 2015 på Frederiksberg forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter grundskolens afgangseksamen. Tallene omhandler unge, som har taget 9. eller 10. klasses afgangseksamen på Frederiksberg. Det skal dog bemærkes, at der tegner sig et forskelligt billede alt efter, hvor lang en tidshorisont beregningen beror på. Den metode, som Undervisningsministeriet anvender, er profilmodellen, der har en tidshorisont på 25 år. Det betyder, at profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år (under forudsætning af en række forhold). Det er denne metode, som anvendes i forhold til 95 procent målsætningen. Nedenstående figur 7 beror også på tal fra Undervisningsministeriets profilmodel som beskrevet i afsnittet om 95 procent målsætningen. Her er tidshorisonten dog seks år. 10
Figur 7: Andelen af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 6 år. 80,0% 79,5% 79,6% 79,0% 78,5% 78,0% 78,5% 77,8% 77,5% 77,0% 76,5% 76,4% 77,0% 77,2% 77,2% 77,2% 76,8% 76,0% 75,5% 75,2% 75,0% 74,5% 74,0% Årgang 2011 Årgang 2012 Årgang 2013 Årgang 2014 Årgang 2015 Frederiksberg Hele landet Kilde: Undervisningsministeriet, april 2017 Figur 7 viser, at andelen af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i løbet af seks år efter grundskolens afgangseksamen. Også her ligger Frederiksberg en smule under landsgennemsnittet, når man kigger på årgang 2015. Tabel 7: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse. Procent Årgang 2011 Årgang 2012 Årgang 2013 Årgang 2014 Frederiksberg 84,6 pct. 86,3 pct. 83,5 pct. 83,4 pct. Kilde: BUO s kvalitetsrapporter 2015 og 2016 baseret på Danmarks Statistiks registre Overstående tabel 7 viser, hvor mange af de unge i Frederiksberg Kommune, der er i gang med en uddannelse 15 måneder efter 9. klasse. Her er tallet for årgang 2014 på 83,4 procent. Dette tal er højere end tallet i overstående figur 7, som viser andelen af de unge, der forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse seks år efter grundskolen 77,8 for årgang 2014. Det kan indikere, at der er en del unge, som frafalder deres uddannelse. 11
Figur 8: 9. klasse elevers uddannelsessøgning 2017 på kommuneskoler i Frederiksberg Kommune 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kilde: Udskolingsnotat 2017 2% 2% 2% 1% 2% 3% 3% 3% 3% 1% 51% 50% 54% 44% 45% 41% 50% 52% 46% 44% 2013 2014 2015 2016 2017 10. klasse Gymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelser Andet Af overstående figur 8 fremgår det, at 44 procent af 9. klasse eleverne søger ind på 10. klasse. Figuren viser også, at 52 procent vælger en gymnasial uddannelse, mens kun 1 procent vælger at forsætte på en erhvervsuddannelse. Figur 9: 10. klasse elevers uddannelsessøgning 2017 på kommuneskoler i Frederiksberg Kommune 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 12% 8% 19% 19% 19% 69% 73% 77% 4% 3% 5% 26% 17% 71% 77% 2013 2014 2015 2016 2017 Gymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelser Andet Kilde: Udskolingsnotat 2016 Overstående figur 9 viser, at størstedelen af 10. klasse eleverne - 77 procent - vælger at fortsætte på en gymnasial uddannelse, mens 17 procent vælger en erhvervsuddannelse. Samlet set vælger 8,5 procent af dem der søger ungdomsuddannelse i 2017 en erhvervsuddannelse, det tilsvarende tal i 2016 var på 14,3 procent. Hvis man ser på alle de uddannelsesvalg, der foretages i 2017 (ungdomsuddannelse OG 10. klasse), så vælger 5,9 procent en erhvervsuddannelse. I 2016 var dette tal 9,5 procent. Herved er der stadig et stykke vej til at realisere målsætningen om, at mindst 25 procent af de unge i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse. 12
Nye målsætninger Den 13. oktober 2017 blev der indgået en politisk aftale om en reform af det forberedende område. I denne indgår at ovenstående 95 procent målsætning bortfalder, og at der indføres en ny national uddannelsespolitisk målsætning. Det betyder, at: i 2030 skal mindst 90 procent af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse. i 2030 skal andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, være halveret. Alle unge under 25 år, der hverken er i gang med eller har fuldført mindst en ungdomsuddannelse har ret til at få en uddannelsesplan og skal gennem en opsøgende og opfølgende indsats tilbydes vejledning om mulighederne for at øge deres formelle kompetencer på kort og på længere sigt. 95 procent målsætningen måler forventet uddannelsesstatus 25 år efter grundskolen, mens de nye mål tydeliggør en ambition om at unge skal gennemføre ungdomsuddannelserne, mens de er unge. Den politiske aftale mangler at blive udmøntet i lovforslag, processen følges tæt og de nye mål vil blive indarbejdet i målgruppeplanen Unge godt på vej, når loven forventeligt implementeres fra den 1. januar 2019, jv. også selvstændig sag vedr. dette tema. Fokuselever og frafaldstruede unge I det følgende sættes der fokus på, hvordan fokuselever og frafaldstruede unge i Frederiksberg Kommune klarer sig. Formålet er at give et mere nuanceret billede af ungegruppen. Det er interessant at følge fokuseleverne og de frafaldstruede, da det især er disse unge, der er i risiko i forhold til ikke at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse og dermed i større risiko for ikke at blive selvforsørgende. Andelen af fokuselever ud af det samlede elevtal har gennem flere år ligget på cirka 17-25 procent på skolerne på Frederiksberg. Dog er der flere af de unge, som løbende fraflytter Frederiksberg Kommune. Derfor er tendensen, at antallet af fokuselever, der følges op på i ungeopfølgningen i de enkelte årgange er aftagende. Siden 2015 er årgang 2011 og 2012 fokuselever blevet fulgt efter deres afgangseksamen fra grundskolen. Fra 2017 er der nu også opfølgning på årgang 2014. Der følges op på, hvor mange af fokuseleverne, der har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse tre år efter afsluttet grundskole jf. tabel 8. Der følges derudover op på hvor mange af fokuseleverne, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse, jf. tabel 9. 13
Tabel 8: Andelen af fokuselever, der har gennemført eller er i gang med, en ungdomsuddannelse 3-6 år efter endt grundskole Årgang 2014 65 procent 3 år efter 3,5 år efter 4 år efter 4,5 år efter 5 år efter 5,5 år efter 6 år efter Årgang 2013 Ikke opgjort 56 procent 60 procent Årgang 2012 61 procent 59 procent 55 procent Ikke opgjort 47 procent Årgang 2011 67 procent 60 procent 61 procent 63 procent 65 procent Ikke opgjort 60 procent Kilde: Ungecenteret, seneste opgørelse oktober 2017. Bemærkning: Der er fundet enkelte fejl i tidligere opgørelser. De er rettet i denne tabel. Der kan derfor være afvigelser fra tidligere tabeller. Tabel 8 viser, at 67 procent af årgang 2011, 61 procent af årgang 2012, 65 procent af årgang 2014 fokuselever er i gang med eller har afsluttet mindst en ungdomsuddannelse 3 år efter endt grundskole. Det skal bemærkes, at der er en forholdsvis stor andel af fokuseleverne, der er i gang med forberedende, udviklende eller midlertidige uddannelsesaktiviteter. Disse aktiviteter tæller ikke med som en ungdomsuddannelse, omend de kan forventes at føre til at eleverne efterfølgende påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Tabel 9: Andelen af fokuselever, der har modtaget offentlig forsørgelse efter at de er fyldt 18 år - fordelt på antal år efter afgangseksamen. 3 år efter 3,5 år efter 4 år efter 4,5 år efter 5 år efter 5,5 år efter 6 år efter Årgang 2014 28 procent Årgang 2013 33 procent 34 procent 52 procent Årgang 2012 37 procent 36 procent 45 procent 43 procent 50 procent Årgang 2011 50 procent - 47 procent 41 procent 55 procent Kilde: Ungecenteret, seneste opgørelse oktober 2017 Bemærkning: Der er fundet enkelte fejl i tidligere opgørelser. De er rettet i denne tabel. Der kan derfor være afvigelser fra tidligere tabeller. Tabel 9 viser andelen af fokuselever, der har modtaget offentlig forsørgelse efter de er fyldt 18 år og 3 til 6 år efter endt afgangseksamen. Tabellen kan give en indikation af, hvordan de forebyggende initiativer målrettet fokuselever i grundskolen virker og en indikation af, om det er lykkes at få fokuseleverne videre i enten uddannelse eller beskæftigelse. Tabellen et fald i andelen af fokuselever, som har modtaget offentlig forsørgelse 3 år efter endt grundskole. Fra 50 procent for elever der afsluttede i 2011 til 28 procent for elever der afsluttede i 2014. Men resultaterne er ikke entydige 4 år efter endt grundskole er årgang 2013 på 52 procent, mens år 2011 er på 47 procent. Der er i forbindelse med budget af to omgange bevilliget midler til ansættelse af en fastholdelseskonsulent, således at der i dag er to fastholdelseskonsulenter. Status i oktober 2017 er at 162 unge har eller er i forløb hos en fastholdelseskonsulent. Herudover har fastholdelseskonsulenterne forsøgt at få kontakt med 21 unge uden resultat. Tabel 10: Antal unge der har været tilknyttet en fastholdelseskonsulent. Status oktober 2017. Antal 14
Igangværende forløb Afsluttede forløb Ad hoc kontakt I alt Kilde: Oplysninger fra Ungecenteret. 51 92 19 162 Der arbejdes i øjeblikket på at få et bedre dataoverblik og indsatsen effekter, frem mod en evaluering af indsatsen. Fakta om Fokuselever Ifølge lovgivningen skal vejledningen målrettes de unge, som uden en særlig vejledningsindsats er i risiko for ikke at kunne starte på eller gennemføre en ungdomsuddannelse på grund af faglige, sociale eller personlige udfordringer. Disse elever går under betegnelsen fokuselever. En særlig vejledningsindsats skal iværksættes på baggrund af en vurdering af den unges forhold og forudsætninger, herunder psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser, utilstrækkelige skolekundskaber, uregelmæssigt fremmøde, misbrug af rusmidler, isolation eller anden adfærd, der udspringer af faglige, personlige eller sociale forhold. Elever med et særligt vejledningsbehov på Frederiksberg har typisk en række udfordringer på samme tid. Eksempelvis kan oplevelsen af svigt i opvæksten påvirke elevernes selvopfattelse og evne til at indgå i positive relationer til andre. Eleverne har ofte øget fravær og vanskeligheder ved at følge med i skolen. Det vurderes i 2017 af Ungdommens uddannelsesvejledning, at cirka 13 procent af eleverne med særligt vejledningsbehov har en diagnose såsom Asperger, Tourettes eller ADHD. Herudover kan fokuselever være udfordret af fx dysleksi, epilepsi eller fysisk handicap. Fra vejlederside opleves det endvidere, at angstproblematikker blandt unge i udskolingen i stigende grad er årsag til fravær. Fokuselever identificeres allerede i 7. klasse, hvorved det er muligt at iværksætte forebyggende foranstaltninger på et tidligt tidspunkt. Vurderingen tager afsæt i, hvorvidt skolerne og grundskolevejlederne vurderer, at de pågældende elever er i risiko for ikke at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse på grund af sociale, personlige eller faglige udfordringer. Der arbejdes igennem hele udskolingen på at gøre eleverne uddannelsesparate, hvilket foregår i et tæt samarbejde mellem skolen og vejlederne. Hvorvidt eleverne vurderes til at være endeligt uddannelsesparate eller ej, er en vurdering, der foretages i januar måned i både 9. eller 10. klasse, i forhold til at vurdere om eleven vil kunne gennemføre den konkrete ungdomsuddannelse, som eleven har søgt ind på. 15