Økologisk Mad i Dagplejen
Københavns Kommune har et mål om at blive verdens første miljøcertificerede hovedstad i 2015. Derfor skal alle dagtilbud i kommunen - også dagplejen - i dag tilbyde mad, der er 90% økologisk. Tankerne bag målet er, at vi skal aflevere København til kommende generationer i en bedre miljøtilstand, end da vi selv overtog byen.
90% økologi i dagplejen Følgende madvarer er fremover økologiske i dagplejen: Korn & Kornprodukter Kartofler Frugt Grønt Mejeriprodukter - inklusiv animalske fedtstoffer Æg
Ikke økologiske madvarer Følgende madvarer behøver ikke være økologiske i dagplejen: Fisk Kød Vegetabilske fedtstoffer
Dagplejens regler for økologien Det er vigtigt at 90 % af madvarerne er økologiske Økologi går forud for lokale madvarer så køb både danske og udenlandske økologiske madvarer Køb danske økologiske madvarer fremfor udenlandske Køb primært økologisk frugt og grønt efter årstiden Er den ønskede økologiske vare udsolgt, vælges om muligt en alternativ økologisk madvare
Økologi i hverdagen Tips og inspiration Indkøb Find de bedste indkøbssteder med økologi Få maden bragt. På www.onlinesupermarked.net er en oversigt over danske online supermarkeder Bliv medlem af Københavns Fødevarefællesskab, der sælger økologisk frugt og grønt billigt, mod 3 arbejdstimer pr. måned. Læs mere på www.kbhff.dk Gå sammen og del de økologiske madvarer med hinanden Tænk over madspild og mindsk det ved at bruge: Indkøbsliste Skriv kun det på du/i har brug for, og køb ikke andet. Madplaner Lav en plan for ugens måltider, det giver et godt overblik. Planlæg både frokost og mellemmåltiderne. Planlæg også forberedelser til næste dag, f.eks. snitte grønt til suppen. Madrester til pålæg Køl eller frys madrester straks de er friske, og opbevar dem i tætte madbeholdere og frostposer. Husk etiketter med indhold og dato til fryseren. Besparelser Hold orden i køleskab og fryser. Stil de ældste madvarer forrest. Brug også de madvarer du har på lager. Tænk over hvordan både små og store rester kan bruges i andre retter. Lav mad til flere dage.
Varieret mad i dagplejen Små børns behov er sund og nærende mad, - også når de passes i dagplejen. Det får børnene, når de tilbydes varieret mad. Børnene får varieret mad, når alle ugens måltider, tilsammen indeholder alle madvarerne på næste side.
Korn & kornprodukter Kartofler Frugt Grøntsager Fisk Kød Æg Mejeriprodukter Fedtstoffer
Inspiration til forskellige madvarer Korn Rug, havre, byg, hvede/spelt, ris, majs og hirse. Eksempelvis mel og flager til grød og brød Kornprodukter Rugbrød, fuldkornsbrød/boller, hvedebrød/boller, bondebrød, sigtebrød, fuldkornspasta, hvedepasta, bulgur grove/fine, cous cous grove/fine, fuldkornsris/brune ris, parboiled ris, basmatiris/jasminris Kartofler Alle slags kartofler også sød kartoffel Frugt Frugter og bær er eksempelvis æbler, pærer, blommer, jordbær, hindbær, blåbær Grønt Grønt er opdelt i fine og grove grøntsager. Fine er tomat, agurk, peberfrugt, majs Grove er kål, rodfrugter og bælgfrugter
Inspiration til forskellige madvarer Fisk Fisk opdeles i magre og fede fisk samt skaldyr. Magre fisk er torsk, sej, fladfisk Fede fisk er laks, ørred, sild, makrel Skaldyr er rejer, muslinger, østers Kød Kød opdeles i kød fra de 4-benede og fjerkræ. De firbenede er okse, kalv, lam, gris. Fjerkræ er kylling, høne, and, kalkun Æg Alle fugleæg, fx hønseæg, vagtelæg Mejeriprodukter Sødmælk, letmælk, surmælksprodukter, fløde, creme fraiche, skyr, skæreost, frisk/flødeost Fedtstoffer Smør, blandingsprodukter, planteolier(rapsolie), plantemargariner og mayonnaise
Vejledende mængder pr. barn ved KOLD FROKOST Madvare Mængder Husk til kold frokost Brød Til børnene er mætte Ved mindst ½ af ugens frokostmåltider vælges rugbrød. Det resterende brød varieres mellem andre fuldkornsbrød og finere hvidt brød uden fuldkorn. Giv brød uden synlige kerner. Frugt og grønt Kød/æg Mindst 40 60 g tilberedt, hovedsagelig grønt og halvdelen grove. Grove grønsager er kål, rodfrugter og bælgfrugter Beregn ca. 10 g tilberedt kødpålæg eller æg pr. ¼ skive brød. Brug fortrinsvis nøglehulsmærket pålæg. Ost Giv kun ost til frokost ca. 1 gang om ugen. Beregn 5 g ost pr. ¼ skive brød. Fisk Fedtstoffer Mælkeprodukter Ca. 15 g tilberedt fisk pr. ¼ skive brød. Brug fortrinsvis nøglehulsmærket fiskepålæg. Ca. 2-3 g pr. skive rugbrød, men kun på brød, hvor pålægget er magert eller nemt glider af, f.eks. magert kødpålæg. Kan tilsættes maden efter behov. Giv grønsager som let kan tygges, dvs. kogte, ovnbagte, fintrevet og blendede grønsager. Brug grønt som pålæg og gnavegrønt. Giv friske frugter som pålæg og til dessert. Giv mindst en slags kødpålæg, - men kun én købt forarbejdet kødpålæg pr. frokost Vælg primært kødpålæg med maks. 10 g fedt pr. 100 g. Vælg ost med maksimum 17 g (30+) fedt pr. 100 g. Tilbyd mindst en slags fiskepålæg. Varier mellem magre og fede fisk. Vælg hovedsageligt fiskepålæg med mindst 50 g fisk pr. 100 g. Varier mellem smør, smørlignende produkter og mayonnaise, remoulade, pestoer med olie og blød plantemargarine. Vælg max. 10% fedt i alle mælkeprodukter. Af og til kan federe bruges, hvis små mængder
Vejledende mængder pr. barn ved VARM FROKOST Madvare Mængder Husk til varm frokost Kartofler Ca. 75 g eller til børnene er mætte Kartofler børn serveres i mindst halvdelen af de varme frokoster. Pasta, bulgur, ris mm Til børnene er mætte. Giv primært produkter med fuldkornslogo. Små børn skal ikke have nær så mange fuldkorn som voksne. Giv derfor også hvedepasta, fine bulgur og hvide ris. Gryn, flager og brød Til børnene er mætte. Giv primært produkter med fuldkornslogo. Frugt og grønt Mindst 40 60 g tilberedt, - hovedsagelig grønt og halvdelen grove. Se kold frokost. Giv højst grød 1 gang om ugen. Giv altid brød til supper, tærter, gratiner og andre retter med ligt eller ingen kartofler/korn. Giv grønsager som let kan tygges, dvs. kogte, ovnbagte, fintrevet. Varier med mos, supper, gratiner, tærter og fingergrønt. Kød/æg Ca. 50 g tilberedt kød. Tilbyd mindst 1 måltid med kød eller æg, hvis varm mad i hovedparten af ugens dage. g fedt pr. 100 g. Fisk Ca. 50 g tilberedt fisk. Tilbyd mindst 1 fiskemåltid om ugen, hvis varm mad i hovedparten af ugens dage. Varier mellem fede og magre fisk. Ost Giv kun ost ca. 1 gang om ugen og i små mængder 5 gram pr. barn. Oste med et højere fedtindhold en 17% (30+) f.eks. parmesanost kan indimellem bruges. Fedtstoffer Ca. 4 g pr. barn pr. måltid Brug primært planteolier f. eks. Rapsolie, olivenolie eller blød i dressinger og marinader, det giver smag. Mælkeprodukter Kan tilsættes maden efter behov Vælg max. 10% fedt i alle slags mælkeprodukter. Af og til kan federe bruges, hvis små mængder.
Inspiration til kold mad Fiskepålæg Makrel, torskerogn, torskelever, sild. Røget fisk. Stegt/dampet/kogt/ovnbagt rødspætte, torsk, laks, fiskefrikadeller og andre fisk i sæson. Rør rester op med lidt mayonnaise og evt. yoghurt/skyr og smag til med citron/eddike og krydderier. Kan også blandes med fintsnittede grøntsager. Kødpålæg Stegt kylling, hakkebøffer, karbonader, kødboller, Ovnbagt landpostej/leverpostej Kør rester af kødpålæg på minihakkeren sammen med lidt løg og gulerødder og saml med lidt mayonnaise. Grønsagspålæg Forbered grøntsagerne til kold mad. Kog/ovnbag eksempelvis broccoli, gulerødder, rødbeder, kartofler, rodfrugter i løbet af dagen til pålæg. Hak dem fint enten hver for sig eller sammen og bland med lidt mayonnaise, yoghurt og krydderier. Russisk salat, italiensk salat, rodfrugtsalat, kartoffelsalat og broccolipålæg er alle godt pålæg. Madder eller tilbehør er nemt med tilberedte gulerødder, broccoli, blomkål, majs, ærter, kikærter, agurk, tomat, peberfrugt, avocado. Humus, ærtemos, majspandekager. Husk fedtstof under magert pålæg. Brug friskost/flødeost, remoulade, mayonnaise, pesto og lignende. Vend rester af grøntsager med pisket æg og steg pandekager eller lav en æggekage/gratin. Brug rester af fintsnittet grønt i dej, kødsovs og fars. Frugtpålæg Brug æble, pære, banan, jordbær, blommer, blåbær, vindruer, klementiner, appelsiner mm til pålæg eller tilbehør til frokost.
Mandag Kold frokost Rugbrød uden synlige kerner. Fedtstof f.eks. mayonnaise, blandingsprodukt eller plantemargarine. Broccolipålæg Friskost med æble Fiskefrikadeller+ råkostremoulade Kyllingeleverpost ej med syltet rødbede Kogte gulerodsstave Klementinbåde Tirsdag Kold frokost Rugbrød uden synlige kerner. Fedtstof, f.eks. mayonnaise, friskost, blandingsprodukt eller plantemargarine Røget laks med æble og avocado Omelet-mad Bananmad Ærtemos Rød peberfrugt Æble og banan Onsdag i legestue Varm frokost Fiskefad med grøntsager i ovn: Kogte kartofler torsk/sej løg, porrer, gulerødder, tomater bechamelsauce (opbagt mælkesovs) Salat: gul peberfrugt, avocado og tomat Dessert: Æble/pæregrød med mandelmel og mælk Torsdag Kold frokost Rugbrød uden synlige kerner. Fedtstof f.eks. mayonnaise, blandingsprodukt, plantemargarine. Rødbedehumus Stegt torskerogn+ grønsagsremoula de Kyllingekødpølse Abrikospålæg med æble og mandler Agurkestave Klementiner Fredag Kold frokost Rugbrød uden synlige kerner. Fedtstof f.eks. mayonnaise, blandingsprodukt, plantemargarine. Rejesalat med æg og ærter Okseboller+agurk Rodfrugtpålæg Ugens frugtmad Ugens grønsagssnack Husk at give børnene grove grøntsager i mellemmåltiderne, hvis det ikke indgår i frokosten
Københavns Kommunes Dagplejes folder om Økologi i dagplejen er skrevet af Kirsten Mikkelsen Ravnbøl, specialist i mad og ernæring til børn. Februar 2015