Minikonfirmander 2014 Den 23. september. Vi gik op i kirken, hvor vi sang det første vers af I østen stiger solen op Dernæst bad vi Fadervor. Den ældste Bibel er fra Hebræien, og Niels Henrik havde medbragt en udgave, hvor han også derudfra talte det hebræiske sprog og viste i hvilken retning man læser: fra højre mod venstre. Han havde også en anden bibel med, hvori man kunne se, hvor meget der er gjort ud af begyndelsesbogstavet til et nyt afsnit. Så lød opgaven. Skriv Jeres eget navn som I plejer, skriv dernæst navnet bagfra og gør ekstra meget ud af begyndelsesbogstavet. Mens der blev skrevet og tegnet fortalte Niels Henrik beretningen om Begyndelsen på Josef og hans brødre. Tiden løb hurtigt, så pludselig var tiden gået, der blev uddelt kiks og juice, og så var det ellers hjem, så alle kunne nå bussen. Her viser Niels Henrik hvor meget man gjorde ud af det første bogstav, når man skulle begynde på et nyt kapitel.
Den 30. september Da vi havde besluttet, vi skulle male på lærred, fik vi lov til at blive på skolen. Knud Jacobsen fortalte en lang fortælling, hvori der var hentet elementer fra: Den besatte i synagogen. Den lamme der hejses ned gennem taget. De 2 fisk og de 5 brød. Stormen på søen. Den besatte hvor ånderne sendes over i grisene. Kvinden der havde blødt i 12 år. Jairus's datter. Til de forskellige beretninger havde Knud små personer med (højde ca. 3 cm) samt andet udstyr herunder landskaber, så der var noget til både øjne og ører. Da der var blevet fortalt i 15 20 minutter skulle der males ud fra beretningen om bespisningen af de 5000 mennesker. Helt konkret lød opgaven: Mal to fisk og fem brød. Elly Marie var også med så ved fælles hjælp nåede vi det, inden vi sagde farvel til hinanden. Denne gang sang vi salmen: Op al den ting som Gud har gjort som indledning og afslutning på timen. Malerierne har hængt på opslagstavlen i tårnrummet hele efteråret, og mange har beundret dem.
7. oktober På en regnvejrsdag gik vi i kælderen, hvor Niels Henrik fortalte om bryllup, barnedåb, konfirmation og begravelse samt bisættelse. På fotoet er børnene i gang med at tegne. De fleste tegnede et dåbsfad. Derudover fulgte fortsættelsen af Josef og hans brødre. Herunder beretningen om, at Josef blev smidt i en dyb udtørret brønd. Og at Josefs brødre solgte ham som slave til nogle egyptiske handelsrejsende. I Egypten blev Josef sat i fængsel også selvom han var uskyldig. Farao drømte en mærkelig drøm om syv fulde aks og syv udtørrede aks skyde frem på den samme plante. Farao vidste ikke hvad drømmen betød, men det kunne Josef forklare. Egypten ville få syv gode år og syv dårlige år. Da Faraoen hørte hvor klog Josef var, blev han udnævnt til at være kornminister. Den 21. oktober Vi fyldte bilerne, og kørte til Madum Kirke. Knud Jacobsen og Elly Marie var også med. Her øvede vi Den barmhjertige samaritaner, som skulle opføres den efterfølgende søndag. Selvom vi kun havde denne ene lektion, så blev stykket hurtigt lært. Som afslutning fik vi som vanlig juice og kiks.
Den 26. oktober Søndagen oprandt hvor Den barmhjertige samaritaner skulle opføres. Først skulle de fire 5-års dåbsjubilanter have en lille gave. Der skulle også synges nogle salmer, og midt under gudstjenesten gik vi i gang. Det gik som det skulle, så det var en fornøjelse. Forældre og andre pårørende var også med for at vise interesse. Man fik i det hele taget en mulighed for at opleve en almindelig gudstjeneste. Der var i hvert fald en meget god stemning, så TAK til alle. Den 28. oktober Så tilbage til Staby Kirke. Som udgangspunkt så vi op på den nordlige væg inde i kirken. Her så vi Jesus hænge på et kors. I den forbindelse fortalte Niels Henrik hvordan det var gået til at han hængte der. Romernes måde at straffe folk på, var at hænge folk op på et kors med søm i hænder og fødder. Ganske kort: 1. Nadver. De bloddråber der løb fra hullet i den ene hånd blev samlet op i et bæger (Kalken). Det drikker vi, når vi går til altergang. 2. Påske. Hvad der skete efterfølgende efter korsfæstelsen blev også beskrevet. Jesus i klippehulen, Opstandelsen, Kvinderne ved graven, hvor englen kunne berette: Frygt ikke. Jesus er her ikke. Han er opstanden. Jesus var gået i forvejen. Gå hen og fortæl Peter og de andre disciple at Jesus lever. På vejen så kvinderne Jesus. De faldt på knæ og tilbad ham. Jesus smilede og sagde: Gå hen og fortæl de andre, at jeg vil møde dem i Galilæa. Maria løb hen for at fortælle disciplene det. I en børnebibel kan man selv fortsætte. 3. Pinse. En dag oplevede disciplene en helt speciel ånd og et blændende lysskær komme til dem, de blev enige om det måtte være Jesus. Det gik de ud for at fortælle folk, hvad de havde oplevet. 11 af dem blev dødsdømt, og der var kun en der overlevede. Der var ikke nogen der ville tro på dem. Tilbage til Det gamle Testamente - Josef redder sin familie. I syv år var Josef egypterne behjælpelig med at få samlet kornet. Så var der noget til når de syv magre år ville komme. I andre lande havde de ikke været så forudseende, ej heller Josefs familie. Josefs far sendte sine sønner til Egypten for at købe mad. Da de kom derned, så bøjede de sig for Josef.(De vidste ikke det var deres bror). Josef genkendte dem, og solgte et stort antal kornsække til dem, som de drog hjem med. Kort tid efter stod alle brødrene der igen, og denne gang gav Josef sig til kende. Brødrene blev bange, men Josef sagde: Vær ikke bange, I ville mig det ondt, men Gud vendte det onde til det gode. Alt dette endte godt, brødrene vendte hjem og Jakob ( brødrenes far) blev meget glad for at høre dette. Hele familien flyttede straks til Egypten. Så kunne vi ikke nå mere denne dag, så hurtigt i tøjet og med raske skridt hjem til skolen.
Den 4. november Niels Henrik gennemgik betegnelsen på de forskellige rum, der er i kirken: Kor der hvor der er et alter, knæfald, og døbefond. Skibet, der hvor menigheden sidder. Tårnrummet, der hvor Det gamle Stenalter er. Og at den voldsomme vestenvind engang for mange år siden havde ødelagt den, så den er blevet genopbygget. Våbenhuset: Man må ikke medbringe våben ind i kirken. Har man våben med skal de lægges i våbenhuset. (En ordning som stammer fra gamle dage) Lindes Kapel: I kapellet er der fire store kister, hvor en hel familie er. Familien har ejet kirken engang, så de står der som et minde om, at de ville tænke på kirken og investere i den. Til allersidst gik vi op i tårnet. Der er en gammel klokke på 500 år. Derudover er der klokker i mange forskellige størrelser. Staby Kirke har et klokkespil, og det bruges fem gange om dagen. Og sluttelig: Fortsættelsen med fra Det gamle Testemente. Nu var der gået mange år siden Josefs familie var flyttet til Egypten. En ny Farao herskede der. Han var helt uvidende om det Josef havde gjort, og Josefs familie var blevet rigtig stor. De blev kaldt israelitter eller jøder. Farao brød sig ikke om dem, så de blev tvunget til at arbejde hårdt. En dag besluttede han at hvis jøderne fik født drengebørn så skulle de druknes. En dag fødte en kvinde en dreng, og for at redde ham satte hun ham i en sivkurv og satte den ud i floden. Faraos datter opdagede kurven og opdagede den. Da hun stod med drengen i sine arme sagde hun: Dig vil jeg beholde, og gav ham navnet Moses. Den lille drengs storesøster Miriam havde i det skjulte overvejet det hele, og så gik hun frem og sagde: Jeg kender en kvinde der kan amme barnet, og så hentede hun sin egen mor. På den måde havnede barnet hos sin rigtige mor alligevel. Da Moses blev større afleverede hans mor ham til prinsessen, og der voksede det op på kongens slot.
11. november Som det allerførste sang vi det halve af Et barn er født i Betlehem. Knud Jacobsen fortsatte derefter med at fortælle om da Jesus blev født set fra en aldrene hyrders synsvinkel. Til det havde han også taget noget med til øjnene. Op af den store taske hev han: En stald, en palme, hyrderne, de tre vise mænd, og det lille Jesusbarn, Josef og Maria og hvad der ellers hører til et krybbespil. Da minikonfirmanderne havde hørt om krybbespillet, var det deres egen tur til at spille stykket. Rollerne blev fordelt og børnene spillede hele stykket igennem en gang. Så var det tid til at synge resten af salmen Et barn er født i Betlehem. Og som afsluttende punktum var der juice og kiks. Tak for i dag, og vi spredtes for alle vinde.
1. søndag i advent i Staby Kirke - 30. november Så oprandt dagen hvor krybbespillet skulle opføres i Staby Kirke. Mange havde fundet vejen dertil, så kirken summede af liv inden vi gik i gang. Klokkerne slog de 100 slag efterfulgt af de 9 bedeslag. - I den store adventskrans brændte det ene lys stille for at markere, at der nu var taget hul på et nyt kirkeår. - Fællessalmen Vær velkommen Herrens år blev sunget og så kom børnene på banen. Niels Henrik var fortæller og alle gjorde sit bedste. Det blev et godt krybbespil. Maria er højgravid og får da også en ve på vejen til Betlehem. Josef banker på flere steder, han forsøger at finde et sted, hvor Maria kan føde. Maria og Josef finder en stald, hvor Maria kan føde det lille barn. Udenfor stalden mødtes hyrderne for at holde vagt over deres dyr.
Hyrderne fryser og ønsker sig et varmt hus at bo i. De mener Gud kun holder med de rige. Men pludselig sker der noget. Englen dukker op på prædikestolen og siger: Frygt ikke, jeg forkynder jer en stor glæde som skal være for hele folket. I nat er jeres frelser født, han er Kristus, Herren. Og det skal være jeres tegn, gå ind til byen og der vil I finde en nyfødt dreng i en stald. Han ligger i et fodertrug. Hyrderne diskuterer om det virkelig kan passe at Guds søn er blevet født i en stald. De beslutter at gå ind til Betlehem for at få syn for sagen. Hyrderne og Maria og Josef møder hinanden, her ser de det lille barn. Efter dette møde går hyrderne tilbage til dyrene. Langt fra Betlehem er der tre vise mænd, de har længe kunnet se i stjernerne, at der skulle fødes en konge i jødernes land. De vandrer den lange vej til stalden, hvor Maria og Josef befinder sig. Her uddeler de gaver.
De fortæller: Vismand 1: Hele vores liv har vi søgt efter sandheden Vismand 2: Vi har læst i alle bøger og opsøgt de klogeste mennesker i hele verden, Vismand 3: men alligevel er det et fattigt barn i en stald, der skal lære os at størst af alt er kærligheden. Som afslutning siger Niels Henrik: De kloge mænd lærte, at det vigtigste i livet ikke er rigdom eller magt og heller ikke klogskab, men kærlighed. Sidste salme blev sunget: Dejlig er den himmel blå. Det var krybbespillet opført af minikonfirmanderne 2014. Minikonfirmanderne og resten af 3. klasse fik tilbuddet om at gå Luciaoptog I Madum Kirke 2. søndag i advent den 7. december. Ca. halvdelen af klassen mødte op i kirken, og gjorde det godt. Den 9. december vil Niels Henrik fortælle eventyr for hele Staby Skole, og det bliver også afslutningen for minikonfirmanderne.