M I N I S T E R I E T RESULTATKONTRAKT Kunststyrelsen 2005-2008 1. Indledning Kontrakten mellem kulturministeren og departementet på den ene side og Kunststyrelsen på den anden side fastlægger de ønskede resultater af institutionens virksomhed i kontraktperioden og de vilkår, der politisk gives herfor. Kontraktens status fremgår af afsnit 8. Baggrund Kunststyrelsen er en styrelse under Kulturministeriet oprettet 1. januar 2003 og fuldt udbygget 1. juli 2003 ved Lov om Kunstrådet, der blev vedtaget i Folketinget den 20. marts 2003. Kunststyrelsen er oprettet som led i en ny struktur for organiseringen af kunststøtten og den internationale kulturudveksling. Styrelsen er dannet ved en sammenlægning af statsinstitutionerne Kulturministeriets Kunstsekretariat, Internationalt Kultursekretariat, sekretariatet for Statens Kunstfond, de selvejende institutioner Center for Dansk Billedkunst, Dansk Litteraturcenter og Dansk Musik Informations Center samt en del af Kulturministeriets Medie- og Tilskudssekretariat. Resultatkontrakten beskriver Kunststyrelsens mission, vision og værdigrundlag, overordnede strategi og strategiske satsningsområder i resultatkontraktperioden. Som grundlag for resultatkontrakten har Kunststyrelsen udarbejdet en beskrivelse af styrelsens hovedopgaver (bilag 1) og en omverdensbeskrivelse (bilag 2). Medarbejderne har været involveret i processen ikke mindst ved fastlæggelsen af styrelsens vision og værdigrundlag. Formålet har været at give alle medejerskab til kontrakten og at forankre denne i institutionen. Kunstrådet og Statens Kunstfond har ligeledes været inddraget i udformningen af kontrakten. J. NR.2004.5835-5
-2-2. Mission Kunststyrelsen skal bidrage til at fremme dansk kunst ved at være sekretariat for Statens Kunstfond og Kunstrådet, koordinator og operatør for Danmarks internationale kultursamarbejde, servicecenter for kulturinstitutioner og ved som styrelse at bistå Kulturministeriet med opgaver inden for området. Baggrund Rammerne for Kunststyrelsens virksomhed er fastlagt i bemærkningerne til Lov om Kunstrådet, der blev vedtaget i Folketinget den 20. marts 2003. Den politiske målsætning med at etablere Kunststyrelsen var at samle spidskompetencer inden for administration og operatøropgaver på kunststøtteområdet ét sted. Kunststyrelsen fik ved etableringen tildelt en række formål: At være sekretariat for Statens Kunstfond og Kunstrådet, deres udvalg og repræsentantskaber samt Statens Kunstfonds bestyrelse At forestå tilskudsforvaltningen for Statens Kunstfond og Kunstrådet samt forvalte en række andre tilskudsordninger på kunst- og kulturområdet At varetage den internationale kulturudveksling inden for billedkunst, litteratur, musik og teater samt præsentation af Danmark som kulturnation, som koordinator og operatør for Kulturministeriet og Udenrigsministeriet At varetage opgaver vedr. information og dokumentation af dansk kunst internationalt og nationalt, generelt og fagspecifikt At fungere som servicecenter på regnskabs-, løn- og it-området for en række af Kulturministeriets institutioner At yde sekretariatsbetjening til andre råd og udvalg, som ikke hører under Kunstrådet og Statens Kunstfond At løse en række andre selvstændige administrative opgaver som Kulturministeriet har henlagt til Kunststyrelsen Den røde tråd gennem disse opgaver er, at Kunststyrelsen skal arbejde for det danske kunstliv og støtten til kunsten. Derfor sætter styrelsen kunstlivet i fokus.
-3- Der er i november 2004 truffet en principbeslutning om udskillelse af de eksterne serviceydelser. Kunststyrelsen vil fremover have tre hovedopgaver: 1. Støtten til kunsten i Danmark 2. Opgaver vedrørende international kulturudveksling 3. Andre administrative opgaver for Kulturministeriet De tre hovedopgaver beskrives nærmere i bilag 1. Der iværksættes ultimo 2004 en konsulentundersøgelse af Kunststyrelsens økonomi. Undersøgelsen vil foreligge ultimo marts 2005, og kan give anledning til genforhandling af elementer i kontrakten. 3. Vision Kunststyrelsen vil sammen med kunstlivet og kulturinstitutionerne støtte, styrke og synliggøre dansk kunst i ind- og udland. Kunststyrelsen vil opfattes som en lydhør samarbejdspartner, der løser sine opgaver på et højt fagligt niveau. Baggrund Som sekretariat for Kunstrådet og Statens Kunstfond skal Kunststyrelsen bidrage til at opfylde de to organers formål at fremme udviklingen af kunsten i Danmark og dansk kunst i udlandet og at virke til fremme af dansk skabende kunst. Kunststyrelsen skal som styrelse under Kulturministeriet bidrage til departementets arbejde på kunstområdet og være forbindelsesled mellem på den ene side kunststøtteorganerne og kunstlivet og på den anden side Kulturministeriet og det politiske system. Styrelsens mission forudsætter et tæt samarbejde med Statens Kunstfond, Kunstrådet, Kulturministeriet og en lang række interessenter i og uden for kunstverdenen. Det er styrelsens ambition, at disse interessenter opfatter styrelsen som en attraktiv, tillidsvækkende og kvalificeret samarbejdspartner i den fælles indsats for at støtte, styrke og synliggøre kunsten. Som en ny institution skal styrelsen etablere samarbejdsrelationer og opbygge tillid hos interessenterne. Samtidig hermed skal den levere en stadig mere brugervenlig og effektiv
-4- administration. Som beskrevet i omverdensbeskrivelsen er der tale om en betydelig udfordring. Kunststyrelsen forventer at visionen bliver opfyldt i løbet af kontraktperioden. Værdier Styrelsen vil med kunstlivet i fokus arbejde for sin vision på grundlag af 5 værdier: Faglighed Åbenhed Troværdighed Samarbejde Engagement Dette værdigrundlag er blevet til som resultat af en proces, der i løbet af 2004 har involveret alle styrelsens medarbejdere. Værdiarbejdet fortsætter med implementering af værdierne i organisationen. 4. Strategi i hovedtræk 4.1. Udfordringer og muligheder Som beskrevet i omverdensbeskrivelsen (bilag 2) står Kunststyrelsen som nyoprettet institution over for en række udfordringer: At opnå et tillidsfuldt forhold til de mange interessenter At skabe et utvetydigt billede af Statens Kunstfonds, Kunstrådets og Kunststyrelsens roller At leve op til krav om loyalt og lydhørt samarbejde fra såvel Statens Kunstfond og Kunstrådet som fra Kulturministeriets departement At leve op til forventningerne om stordriftsfordele og faldende udgifter til administration af kunststøtten At præcisere ansvarsfordelingen og skabe et godt samarbejde mellem hovedaktørerne inden for det internationale område Kunstrådet, de to ministerier og styrelsen og mellem Kunstrådet og dets fagudvalg At leve op til rollen som et koordinerende organ for de mange aktører inden for det internationale kultursamarbejde
-5- At få de faglige kompetencer og den geografiske indsigt til at spille sammen ved planlægning og koordinering af det internationale kultursamarbejde At tilvejebringe de nødvendige administrative rammer for overtagelse af nye opgaver på kunstområdet fra departementet Med etableringen af Kunststyrelsen er en stor del af administrationen af den statslige kunststøtte og en væsentlig del af arbejdet med kultursamarbejdet med udlandet blevet samlet i én organisation med spidskompetencer både på de administrative og kunstfaglige områder. Dette giver et meget stort potentiale for realisering af den vision som er præsenteret ovenfor. Styrelsen står over for mange udfordringer, men den største er i samarbejde med interessenterne at udnytte mulighederne. 4.2. Strategi Hvis Kunststyrelsen skal opfattes som en lydhør samarbejdspartner, der løser sine opgaver på et højt fagligt niveau må styrelsen fremtræde med en klar og tillidsvækkende profil over for interessenterne. Ved at fokusere på opgaverne vedrørende kunststøtten og den internationale kulturudveksling, som er styrende for styrelsens kompetenceopbygning, opnår styrelsen en tydelig identitet. Styrelsens opgaver vil løbende være under udvikling. Der er en dialog i gang om opgavefordelingen mellem styrelsen og departementet, som i den kommende tid forventes at tilføre styrelsen nye opgaver. Den forestående strukturreform vil ligeledes kunne indebære yderligere opgaver for styrelsen. Styrelsen vil gå åbent og konstruktivt ind i alle drøftelser om ændringer i opgaveporteføljen, men sådan at fokus på kunststøtten og den internationale kulturudveksling fastholdes. Styrelsen skal håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne på en måde, som leder frem mod realisering af visionen. Til dette formål har styrelsen fastlagt to strategiske indsatsområder: 1. Høj brugertilfredshed 2. Effektiv administration
-6-4.3. Forudsætning En forudsætning for, at strategierne for høj brugertilfredshed og effektiv administration kan gennemføres, er konsolidering af organisationen. Kunststyrelsen har i perioden maj-september 2003 gennemgået en etableringsfase, hvor de ressourcemæssige, organisatoriske og fysiske rammer for styrelsen er blevet fastlagt. Siden oktober 2003 har styrelsen været i en konsolideringsfase, hvor målet er at gøre styrelsen til en sammenhængende og velfungerende organisation med ressourcer og kompetencer, der er afstemt efter styrelsens opgaver. Hovedpunkterne i konsolideringen er: Samling af styrelsen på én adresse så vidt muligt i lokalefællesskab med Biblioteksstyrelsen og Kulturarvsstyrelsen i løbet af 2005 Gennemførelse af et udviklings- og omstillingsprojekt, omfattende ledelsesudvikling, fastlæggelse og implementering af styrelsens værdigrundlag, kompetenceudvikling af medarbejderne m.m. Projektet afsluttes medio 2005 Indførelse af digital forvaltning. Første fase er implementering af TAS til semidigital tilskudsforvaltning og et ESDH-system til digital håndtering af alle øvrige opgaver. Anden fase omfatter bl.a. integration af elektroniske ansøgninger i TAS Kunststyrelsen udarbejder en handlingsplan for 2005-2008, som drøftes på de årlige virksomhedsmøder, første gang på virksomhedsmødet primo 2005. 5. Strategiske indsatsområder og resultatmål De strategiske indsatsområder og de tilhørende resultatmål vil blive yderligere beskrevet i ovennævnte handlingsplan, der vil omfatte alle institutionens resultatmål. 5.1 Høj brugertilfredshed Styrelsen skal løse en række forskellige opgaver for forskellige interessenter. Mål for styrelsens opgaveløsning inden for de forskellige hovedopgaver fastlægges i dialog med hovedinteressenterne: Statens Kunstfond, Kunstrådet, Kulturministeriet og Udenrigsministeriet med grundlag i handlingsplaner og samarbejdsaftaler. Styrelsen vil med hovedinteressenterne drøfte behovet for egentlige aftaler om ydelser, opgaver og mål med de organer, som styrelsen er sekretariat for.
-7- Styrelsen skal løbende kunne imødekomme ændringer i de mål og opgaver, som fastlægges i dialog med hovedopdragsgiverne. Kunststyrelsen vil opfattes som en lydhør samarbejdspartner, der løser sine opgaver på et højt fagligt niveau. Målsætningen er derfor at opnå den højst mulige brugertilfredshed såvel hos hovedopdragsgiverne som hos de øvrige interessenter, der er brugere af styrelsens ydelser. Styrelsen har i efteråret 2004 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse for Kunstrådet, og der gennemføres en brugertilfredshedsundersøgelse for Regnskabscentret inden udgangen af 2004. På grundlag af førstnævnte fastsættes resultatmål for sagsbehandlingstider i 2005-2008 i dialog med Statens Kunstfond og Kunstrådet. Fra 2005 gennemføres årlige brugertilfredshedsundersøgelser og målsætningen er løbende forøgelse af den generelle brugertilfredshed. På grundlag heraf foreslår Kunststyrelsen efter dialog med Statens Kunstfond og Kunstrådet løbende indsatsområder og konkrete resultatmål for efterfølgende år, som efterfølgende aftales med departementet. Inden for den internationale kulturudveksling foretages løbende evaluering af projekter og indsatser sammen med samarbejdspartnere og medvirkende. På grundlag heraf aftales løbende indsatsområder og konkrete resultatmål med Kulturministeriets departement og Udenrigsministeriet. 5.1. Høj brugertilfredshed År 2005 (udviklingsmål) Årligt 2005-2008 Resultatmål Værktøjer og procedurer til løbende måling af brugertilfredshed hos hovedinteressenter og brugere, herunder ansøgere og tilskudsmodtagere, er færdigudviklet og tages i brug. Værktøjer og procedurer til løbende måling af sagsbehandlingstider for ansøgninger om kunststøtte er færdigudviklet og tages i brug. Retningslinier for evalueringsmodeller for de internationale projekter og indsatser er fastlagt i samråd med hovedinteressenterne. De årligt aftalte mål for forbedring af brugertilfredsheden opfyldes. Fastsatte mål for sagsbehandlingstider opfyldes for minimum 90 pct. af sagerne. De aftalte mål inden for international kulturudveksling opfyldes.
-8-5.2. Effektiv administration Styrelsen skal leve op til forventninger om stordriftsfordele og faldende udgifter til administration af kunststøtten. Det er derfor en målsætning, at administrationsudgifterne befinder sig på et tilfredsstillende niveau sammenholdt med sammenlignelige offentlige tilskudsordninger. Det er ligeledes en målsætning, at Kunststyrelsen som sekretariat for Kunstrådet og Statens Kunstfond medvirker til at administrere kunststøtten på en måde som er: kvalificeret enkel og gennemskuelig hurtig fleksibel Kunststøtten skal være kvalificeret, idet den er baseret på en kunstfaglig vurdering. Kunststøtten skal være enkel og gennemskuelig. Ansøgningsprocedurerne skal være enkle og ubureaukratiske. Det skal være klart for ansøgerne, hvilket råd eller udvalg der træffer beslutningerne, og hvilket grundlag beslutningerne hviler på. Afgørelser skal begrundes. En ansøgning skal behandles ét sted i kunststøttesystemet - ansøgere skal ikke sendes fra udvalg til udvalg. Ansøgninger vedrørende kunststøtten skal kunne behandles så hurtigt som muligt. Dette gælder både sagsbehandlingstiden for ansøgninger og for udbetaling af støttebeløb. Kunststøtten skal være fleksibel. Det skal være muligt at opfange nye tendenser, initiativer og muligheder, efterhånden som de opstår. Der skal være plads til dialog med kunstnerne om hvordan støtten bedst forvaltes.
-9-5.2. Effektiv administration År 2005 (udviklingsmål) 2005-2006 (udviklingsmål) Årligt 2005-2008 Resultatmål Værktøjer og procedurer til løbende benchmarking af styrelsens udgifter til administration af tilskudsordninger over for andre offentlige tilskudsadministrationer er udviklet. Digital forvaltning er indført. Første fase er implementering af TAS til semi-digital tilskudsforvaltning og et ESDH-system til digital håndtering af alle øvrige opgaver. Anden fase omfatter bl.a. integration af elektroniske ansøgninger i TAS. Administrationsudgifterne for tilskudsordningerne, herunder såvel de nationale som internationale, må ikke være højere end ved sammenlignelige offentlige tilskudsordninger. 2007-2008 Tilskudsansøgninger kan indgives elektronisk, sådan at der kan ske fuld elektronisk sagsbehandling fra ansøgning og videre frem. Materiale til brug for møder i råd, udvalg, bestyrelser og repræsentantskaber kan fremsendes og behandles elektronisk. 6. Bevillingsforhold Kontraktens bevillingsmæssige grundlag fremgår af nedenstående tabeller: Budget - driftsbevilling Tabel 1 Hovedkonto 21.21.45. Budget Budget Budget Budget Budget Budget Mio. kr., 2005-prisniveau* 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Indtægter: Nettoudgiftsbevilling 51,1 54,8 52,4 49,4 49,2 49,2 Driftsindtægter 7,5 6,5 6,5 6,5 6,5 6,5 Andre indtægter (tilskud m.v.) 4,2 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 Statstilskud og indtægter i alt 62,8 64,8 62,4 59,4 59,2 59,2 Videreførselssaldo primo 4,9 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Til disposition i alt 67,7 64,8 62,4 59,4 59,2 59,2 Udgifter i alt 67,7 64,8 62,4 59,4 59,2 59,2 Videreførselssaldo ultimo 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 * Tallene for 2004 er i 2004-prisniveau I nettoudgiftsbevilling 05 er indeholdt 1,5 mio. kr. til regnskabsc. samt kontraktmidler Budget - udgifter fordelt på hovedformål Tabel 2 Budget Budget Budget Budget Budget Mio. kr., 2005-prisniveau* 2004 2005 2006 2007 2008 Kunststøtte 26,8 25,9 25,6 24,3 24,2 International kulturudveksling 11,7 9,8 9,7 9,3 9,2 Andre administrative opgaver 4,1 4,0 3,9 4,0 4,0 Eksterne serviceydelser 10.9 11,3 9,6 8,9 8,8 Generel ledelse og administration 6,7 6,3 6,2 6,1 6,1 Hjælpefunktioner 7,6 7,6 7,5 7,0 6,9 Udgifter i alt 67,7 64,8 62,4 59,4 59,2 * Tallene for 2004 er i 2004-prisniveau
-10- Budget for anvendelse af kontraktmidler til drift Tabel 3 Udgifter (brutto) Budget Budget Budget Budget Mio. kr., 2005-prisniveau* 2005 2006 2007 2008 Forberedelse af strukturreform/nye opgaver 1,0 1,0 0,0 0,0 Udskillelse af arbejdsopgaver til ny institution 0,5 0,0 0,0 0,0 Implementering af digital forvaltning 0,5 0,5 0,0 0,0 Styrkelse af international informationsvirksomhed 1,0 1,0 0,0 0,0 I alt 3,0 2,5 0,0 0,0 * Tallene for 2004 er i 2004-prisniveau 7. Rapportering af resultater Kunststyrelsen rapporterer årligt om opfyldelsen af resultatmålene efter de til enhver tid gældende regler og retningslinjer herfor. I forbindelse med rapporteringen for kontraktens næstsidste år skal Kunststyrelsen udarbejde en samlet rapportering om resultatopnåelsen i hele kontraktperioden, dvs. om de hidtidige resultater og de forventede resultater i resten af perioden. Rapporteringen er en del af grundlaget for forhandlingerne om ny resultatkontrakt. 8. Kontraktens status Denne resultatkontrakt er ikke en kontrakt i almindelig juridisk forstand. Der ændres ikke ved ministeransvaret og de almindelige instruktionsbeføjelser i forholdet mellem departementet og institutionen. Gældende lovgivning og hjemmelskrav, budget- og bevillingsregler, overenskomster mv. skal følges, med mindre der er tilvejebragt hjemmel til fravigelse. Departementet kan tilbagekalde eller ændre kontrakten eller dele heraf i kraft af de almindelige instruktionsbeføjelser. Som udgangspunkt skal mindre ændringer af ansvarsområde eller af aftalte målsætninger håndteres inden for de aftalte bevillingsmæssige rammer. Det samme gælder for mindre bevillingsmæssige ændringer, som i udgangspunktet ikke giver anledning til en ændret opgavesammensætning eller ændringer i de krav, der stilles i forbindelse hermed. Større ændringer af institutionens opgaver og aktiviteter eller af aftalte målsætninger vil altid give anledning til en genforhandling af institutionens bevillingsmæssige grundlag. Omfattende ændringer i institutionens bevillingsmæssige grundlag vil kunne give anledning til en genforhandling af resultatkontrakten.
-11- Resultatkontrakten er ikke til hinder for, at der sker tilførsel eller bortfald af bevillinger i forbindelse med ressortændringer. Den 14. december 2004 Kulturministeriet Kunststyrelsen Brian Mikkelsen Kulturminister Poul Bache Direktør Bilag Bilag 1: Beskrivelse af hovedopgaver Bilag 2: Omverdensbeskrivelse