Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion



Relaterede dokumenter
Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Erdedanskesøerblevetforstore?

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

Viden, værdi og samspil

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

Stil skarpt på poltene

Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

Besætningsoplysninger

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER

>16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN

Udnyt dine data og boost soholdet

Effektiv løbning af polte og søer. Seniorprojektleder Claus Hansen, VSP

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Gennemgang af Batchmanagement ver. 3,0

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

Valg af stald til drægtige søer

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning

SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD VI ER PÅ VEJ PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN TIDSPLAN

ERFARING NR NOVEMBER 2009 AF: Gunner Sørensen SIDE 1 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2009 TEKSTEN MÅ MED KILDEANGIVELSE FRIT ANVENDES

Input fra workshops Styr på soholdet

LEAN - ledelse i praksis. Svinekonsulent Martin Mølgaard Pedersen, LMO & Driftsleder Kristian Vinther, Overgård Gods

Succes grundlægges i drægtighedsstalden

Jævn og konstant produktion

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

Spækscanning af søer inspiration til 2015

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

Fremtidens produktionssystemer

Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet!

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Regionalt møde, PattegriseLIV. Møde i Aalborg, tirsdag den 24. maj 2016

Agenda. 1. Introduktion. 2. Når besætningerne deres målsætninger? 3. Hvordan straffes udsving i holdstørrelser. 4. Reproduktionsmodeller

FODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD. SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN. 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin

Skuldersår En gave i en grim indpakning?

Dokumentation og risikovurdering før halekupering

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

Hvad kan vi lære af OUA. Svinekongres 2019 Peter Greibe, driftleder, Thorupgaard Ida Friis Overgaard, svinefagdyrlæge, LVK

Optimal polte-introduktion og brunststyring LVK Svindyrlægerne øst Kundemøde Sorø 11 april 2011 Claus Heisel Bornholm 12 april 2011 Bente Johansen

KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation

Flushing af polte. Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet. Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Kan vi fodre søerne til en toppræstation

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN

SENESTE NYT OM SOFODRING

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

SO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

Vådfoder - Udnyt potentialet

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Styr på poltene gi r styr på soholdet!

Vi har vilje til at give viden værdi. Teamet bag Nørregaard

Indretning og brug af løbestalde. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F

Optimer dit vaccinationsprogram - så det betaler sig

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Viden, værdi og samspil

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

DET HAR VI LÆRT I PATTEGRISLIV

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5

LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV

Vådfoder - Udnyt potentialet. Svinerådgiver Inga Riber

HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE?

Effektivitsrapport for avlsdyr

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen /

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

EKSTRA FODER, FIBRE OG PROTEIN ØGER IKKE FØDSELSVÆGTEN ELLER PATTEGRISEOVERLEVELSEN

Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

Fakta om den danske svinebranche

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

Ekspertgruppemøde i maj. Lisbeth Ulrich Hansen

Fodring af søer, gylte og polte

BRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER

Transkript:

Topresultater i soholdet Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Risgårdens Svineproduktion isgaard købt i 1963 af Jens Jensen 0 malkekøer og 135 slagtesvin. øer sættes ud og der etableres obesætning med 120 søer i 1977, enere udvidet til 400 søer ønnen Carsten Jensen kommer ed i firmaet i 1998. er drives 485 ha., hvoraf de 340 er jet. mfattende maskinstations-og ntreprenørdrift samt ognmandsforretning

Risgårdens Svineproduktion I 2009 påbegyndes etablering af Risgårdens Svineproduktion på naboejendom Anlæg var i fuld produktion i 2011 2100 søer Årlig produktion i 2012: 67.000 grise Årlig produktion i 2014: 78.500

Medarbejdere Der er 7 ansatte (inkl. driftsleder) Altid 6 påarbejde og altid 2 i weekend Besætningens sundhedsstatus er SPF + Myc +Ap2 To faste aftagere til 60.000 grise, 10.000 sælges i pulje Der laves desuden 8.500 7-100 kgs grise i det gamle anlæg

Gylleforsuring 6 sektions In-farm staldforsuringsanlæg Binder kvælstof og giver et godt arbejds- og staldmiljø Automatisk gylleudslusning fra alle stalde

Foder hjemmeblandes Alt foder hjemmeblandes Vådfoder i samtlige staldafsnit Restløs udfodring i farestald Kornet renses Vådfodertank vaskes én gang ugentligt UV-lys i vådfodertank Varierede, fiberrige blandinger Syre i al vådfoder

Intern K/S Der er ca. 10 DD-orner i besætningen Nye orner indkøbes 2-3 gange årligt Der tappes hver dag, fredag tappes til weekenden. Sæd kontrolleres ALTID inden brug Der renløbes med nye orner: 8-12 søer pr. uge i 2 uger

Poltehåndtering Indkøbte sopolte Der leveres ca. 200 dyr 5 x årligt Karantænestald påsamme ejendom Her vaccineres for Mycoplasma, AP2, PCV2 og Glässer Ved frigivelse flyttes de til poltestald Øremærkning, nakketatovering, vaccination for PPV og rødsyge Alle søer tørres af med papir før inseminering

Poltehåndtering lle polte rygspækscannes før bning. Resultat skrives på dyret vis spæklaget er mindre end 12 m løbes dyret ikke, men venter 3 ger ar hævet totalfødte fra 16,0 til 16,8 runstobservationer udføres hver ag. lle polte opmærkes i 1. brunst bes ved 32-34 uger

Polte håndtering Siden september 2014 er poltene synkroniseret med Altresyn i 18 dage Trænes før behandling indledes med æblejuice i 3 dage Altresyn sikrer korrekt alder, perfekt flushing og løbning tirsdag/onsdag Det giver faringer først påugen = bedre udnyttelse af farestald Flushing starter 10 dage før løbning. Foderstyrke de første 4 uger er 3,0 FE/polt/dag Altresyn har øget totalfødte fra 16,8 til mere end 17 grise pr. kuld (baseret på 3 ugehold)

Løbestald To løbeafdelinger, en til søer og en til polte/problemsøer Ornevogn anvendes i begge afdelinger Søer flyttes hertil fredag morgen, hvor der står frisk foder i truget

Løbestald Både søer og polte løbes ved hjælp af Stimulus, stimulerer i mere end 1 min. Det sikrer at der bruges tid nok, ca. 5 min. pr. so og 10 min. pr. polt Altid to mand til at inseminere påde store dage

Foderstyrke i løbestalden Dage efter fravænning Dag 0 (Fravænning) Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 FE/dag 4 FE/so 6 FE/so 5 FE/so 4 FE/so 4 FE/so

Løbestald Søer og polte står i boks indtil 4 uger efter løbning Før afgang fra løbestald, rygspækscannes samtlige søer 1 = mager (op til 13 mm) 2 = normal (14-16 mm) 3 = fed (mere end 17 mm)

Klovbeskæring ed behov klovbeskæres søerne ved verførsel fra løbestald til rægtighedsstald tort behov da der var alle i foderet u oftest kun 4-6 søer r. ugehold

Drægtighedsstalde Æde-og hvilebokse i T-stier Fri adgang til halm via halmhække i hver sti Halmlager i enden af stalden

Drægtighedsstald I drægtighedsstalden går gyltene i én T-sti Søer opdeles efter huld i hver sin sti Tildeles hver sin foderkurve 3 uger før faring vaccineres med Toxicol og Parvoruvax

Drægtighedsstald Foderkurve (normal so): Første 4 uger: 3,5 FE/dag (løbestaldsblanding) I midten af drægtighed: 2,2 FE/dag (drægtighedsblanding) 3 uger før faring: 3,5FE/dag (diegivningsblandin Indsættes i farestald 4-7 dage før faring

Syge-og aflastningsstier Bruges til søer med mindre benproblemer Tynde søer til opfedning Skuldersår Slagtesøer

Farestald 96 farestier pr. sektion 6 sektioner

Farestalde Søer får samme diegivningsblanding som i drægtighedsstald indtil grisene er ca. 4 dage gamle Herefter over pådieblanding med mere krudt i (soya, majs og fedt) Første blanding udfodres 2 gange i døgnet Anden blanding udfodres 4 gange i døgnet 2 dage før forventet faring sættes søer ned på2,5 FE

Farestald Der er varmeplader i gulvet Ikke varmelamper til alle grise 30 lamper flyttes rundt mellem kuldene. Bruges kun til de mindst fødte grise.

Farestald Ved fødsel: Klippes navlestreng Slibes tænder Behandles med Noromox P. for at forebygge navlebrok Alle grise spærres inde ved alle fodringer de første 2 levedøgn

Farestalde Alle søer lægges ud med 13-14 grise Grundig kuldudligning Etablering af ammesøer På2. levedøgn følges op med endnu en kuldudligning herefter meget lidt bytteri indtil fravænning Gennemgang af alle grise 7 dage i ugen

Farestald Ingen sotavler i stalden Al registering påpda Daglig opfølgning på resultater Tjekkes for evt. fejl Daglig tildeling af hø Tidlig start mandag og tirsdag Aftenrunde søndag, mandag, tirsdag

Farestalde På 3.-4. levedøgn: 1,5 ml jern Kastration Vaccination med Stellamune One

Bufferstalde til ammegrise Ammegrise sættes i bufferstalde Tømmes hver fredag

Medicinforbrug

Fremtidsplaner Målsætning for 2015: Sænke pattegrisedødelighed til 9% Sænke dødfødte til 1,5 dødf/kuld 16,5 levf. pågyltene og 17,5 levf. i gennemsnit Opførsel af ny smågrisestald pånaboejendom 12.500 stipladser + babystalde Tørfoder, hjemmeblandet Egen transport af grise til Tyskland

Spørgsmål?