DEBATTER OM STABILISERINGSPOLITIK MAKRO 1 2. årsprøve Stabiliseringspolitik: Penge- og finanspolitik med sigte på at minimere fluktuationer omkring natural rate. To store debatter: Forelæsning 17 Pensum: Mankiw kapitel 14 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e07/makro 1. Skal centralbank/stat overhovedet føre stabiliseringspolitik? PASSIV: Nej! Økonomien er grundlæggende stabil mod det naturlige punkt. Forsøg på at hjælpe den på vej med utidig fine tuning gør mere skade end gavn. AKTIV: Ja! Økonomien er udsat for store fluktuationer og måske nok stabil, men egen-bevægelsen mod det naturlige punkt er langsom og skaderne i form af indkomstbortfald og ledighed undervejs er potentielt store. Vigtigt at hjælpe økonomien på vej.
2. Skal den økonomiske politik være regelbunden eller diskretionær? REGELBUNDEN: CB/stat fastlægger på forhånd et reaktionsmønster fra hændelse til handling, dette annonceres, og man binder sig så vidt mulig til det. DISKRETIONÆR: Reaktioner på hændelser fast-lægges frit, når hændelserne indtræffer, uden forhånds-annoncering eller bindinger. NB: Dette er en anden sondring end passiv/aktiv! Fx: Sæt vækstrate i M til fire procent per år er passiv regel. Men: Sæt vækstrate i M til fire procent per år plus (forskellen mellem aktuel arbejdsløshedsprocent og fem procent) er aktiv regel. Er diskretionaritet ikke bare dominerende? Kan det være en fordel (for CB/stat eller for samfundet) at fraskrive sig handlemuligheder? Disse debatter har amerikansk udspring (konservative er for passiv og regelbunden ), men af betydning world wide: Effektivitet af finans- vs. pengepolitik, pengepolitiske regler, centralbankers uafhængighed... AKTIV ELLER PASSIV Oplagt argument for AKTIV: AS-AD-modellen beskriver, hvordan stød til økonomien kan skabe smertefulde recessioner og overophedninger, og hvordan pengeog finanspolitik kan være magtfulde instrumenter til genopretning. Brug disse redskaber! Det interessante er derfor argumenterne for PASSIV og hands off. AS-AD-modellens relevans betvivles ikke, men der er en række forhold af relevans for praktisk politik, som modellen ikke inddrager. Stabiliseringspolitik er som at føre et tankskib: Der går tid, fra man drejer på roret, til skibet ændrer kurs, dvs. frahandlingtileffekt: Outsidelag. Der går tid fra, at en hændelse fordrer en kursændring, til roret kan lægges om, dvs. fra hændelse til handling: Insidelag. For meget fine tuning vil resultere i uhensigtsmæssig slingrekurs.
Stabiliseringspolitik: Relevant tidsforskydning er fra stød indtræffer til stabiliserende reaktion tager effekt. Inside lag: Perioden fra stød indtræffer til ændring i stabiliseringspolitisk instrument er gennemført. Erkendelses (recognition) lag: Fra stød til erkendelse. Recession i USA startende marts 2001 erkendes i november 2001 af Business Cycle Dating Committee. Beslutningslag: Fra erkendelse til beslutning om reaktion, pga. formelle procedurer og politisk process. Implementeringslag: Fra beslutning om reaktion til faktisk gennemførelse, pga. nødvendige procedurer. Outside lag: Perioden fra ændring i stabiliseringspolitisk instrument til påvirkning af økonomen. Fx fra skattelettelse til forbrugsstigning, fra rentesænkning til investeringsstigning. Når effekten endelig indtræffer, kan situationen være ændret pga. nye stød: Slingrekurs. Hands off! Erkendelseslag det samme for alle typer politik. Pengepolitik: Kort inside lag: Ændring af pengepolitisk instrument (rentesats) kan besluttes og gennenføres påén dag. Langt outside lag: Påvirkning af investeringer er indirekte, og investeringer er træge beslutninger: Renteændring tager fuld effekt efter to år, siger nogen. Finanspolitik: Langt inside lag: Beslutning kræver folketingsbehandling, finanslovsændring, loven skal skrives om. Kort outside lag: Skattelettelse eller fremrykne investeringer påvirker efterspørgslen hurtigt. Case: Forårspakken, marts 2004. Erkendelseslag... Consensus: Pengepolitikken mest effektiv... Passiv case: Skattestoppet. Passiv stabiliseringspolitik : Automatiske stabilisatorer.
MAKROØKONOMETRISKE MODELLER Forudsigelse er afgørende for erkendelseslag, effektvurdering er afgørende for dosering af indgreb. Såvel forudsigelse som effektvurdering baseres overvejende på makro-økonometriske modeller: Tænk på gigantisk estimeret AS-AD-model med mange sektorer, efterspørgselskategorier, adfærdsrelationer mm. ADAM og SMEC og MONA. Adfærdsrelationer er typisk estimeret bagud, fx fra idé omy t = Ȳ t + α(π t π e t ) v t estimeres: Y t = Ȳ t + α(π t [q 1 π t 1 + q 2 π t 2 ]), eller fra idé omc t = C(Y d t, ³ Y d t+1 e,w) estimeres: C t = a + b 1 Y d t Adaptive forventninger! + b 2 Y d t 1 + cw. Mange endogene og eksogene variable. Fx alt det internationale eksogent: Rente, væksttempo, oliepris. Forudsigelse (forecasting): Alle eksogene ansættes fremad efter bedste vurdering. Modellen danner de endogene. Forudsigelsens præcision afhænger af modellens kvalitet og af spådomsevnen i forudsigelsen af de eksogene. Hvor godt går det så? Effektvurdering (policy evaluation): Dan grundforløb ligesom ved forudsigelse. Dan alternativforløb, hvor relevant eksogen politikvariabel er ændret fremad. Effekt = forskel i de endogene mellem de to forløb. Bemærk: Spådomsevnen mht. de eksogene netter ud. Præcisionen i effektvurderingen afhænger kun af modellens kvalitet. Det er her modellernes virkelige anvendelse ligger, siger mange. Men:
Lucaskritikken, Econometric Policy Evaluation, A Critique (1976): De estimerede parametre afhænger af den førte politik. Forbrug, investeringer, outputudbud osv. afhænger af forventninger til fremtidig indkomst og inflation. Politik influerer disse forventninger. Når modellen er estimeret bagud, er den førte politik gravet ind i de estimerede parametre. Hvis der annonceres en helt ny politik, og denne vurderes efter den gamle model,begås en alvorlig fejl. Case: Schlüter-højkonjunkturen 1982-1986, hvor de gamle modeller brød sammen. Case. Kartoffelkuren og Schlüter-lavkonjunkturen 1987-1993. Lucas-kritik eller fejlvurdering? Case: Inflationsbekæmpelse og sacrifice ratio. Endnu et argument for relativ passivitet. Regelbundethed: REGELBUNDETHED ELLER DISKRETIONARITET? 1. Systematisk reaktionmønster (hændelse instrument) fastlægges og beskrives i regel, evt. formel. Ex: Kronen falder folio-/udlånsrente hæves. 2. Reglen annonceres. 3. CB/stat binder (committer) sig så vidt muligt til reglen, fx ved at binde prestige til den via 2. Er økonomierne blevet mere stabile? Hvad siger empirien? Er det held eller god stabiliseringspolitik?
MISTILLID TIL POLITIKERE/POLITISK SYSTEM Diskretionaritet: Beslutning træffes frit, når hændelse indtræffer uden forhåndsaanoncering eller bindinger. Hvorfor er diskretionaritet ikke bare dominerende? Man kan jo diskretionært vælge at handle som en regel foreskriver! To typer af begrundelser for at fratage politikere beslutningsmuligheder via regel: Politikere/politisk system evner/ønsker ikke det samfundsmæssigt hensigtsmæssige. Jagten på det bedste forhindrer det gode ( tidsinkonsistens ). 1. Politikere er inkompetente og dumme. Dog nok sjældent halvt så dumme, som de, der siger det. 2. Det politisk system er mangelfuldt, fx stærkt påvirket af lobbyvirksomhed og interessegrupper. 3. Politikere er ikke dumme, men opportunistiske: De vil genvælges, fastholde flertallet osv. Politikerne gør det, som befolkningen kan lide, også selv om det ikke er det, politikerne selv vil, fx fordi det strider mod samfundets langsigtede interesser. Case: Velfærdspolitikken og velfærdsreformen. En succeshistorie for demokrati og diskretionaritet. Bemærk regelbundethed via levealdersindeksering. Case: Den politiske konjunkturcykel.
TIDSINKONSISTENS AF DISKRETIONÆR POLITIK Se bort fra inkompetence, opportunisme osv. Alligevel kan en politisk aktør og fællesskabet have fordel af, at aktøren fratages diskretionær beslutningsmulighed. Investeringsspillet: 1. Virksomheder beslutter: Investér eller ej. 2. Staten beslutter: Beskat investeringsafkast eller ej. Evt.: 1. Investér i R&D eller ej. 2. Giv monopol eller ej. Antagelse: Meget investering (i R&D) er godt for alle. Gidselspillet: 1. Terrorister beslutter: Gennemfør gidselaktion eller ej. 2. Myndigheder beslutter: Forhandl eller ej (genemfør militær aktion). Evt.: 1. Saddam: Besæt Kuwait eller ej. 2. USA: Intervenér eller ej. Bemærk tidsinkonsistens og værdien af at kunne comitte sig til regel: Forhandl aldrig! Befri altid! (Israel). Bemærk igen tidsinkonsistens og værdien af at kunne comitte sig til regel: Patentsystem. Eller via opbygget troværdighed: Gentaget spil.
REGLER VS DISKRETIONARITET I PENGEPOLITIKKEN: EN FORMEL SPILTEORETISK ANASLYSE AF TIDSINKONSISTENS Grundspil: Økonomien beskrevet ved Phillips-kurve (uden stød): u = u n α (π π e ) og centralbankens tabsfunktion: L = u + γ (π π ) 2 1. Private aktører danner π e. 2. Centralbanken bestemmer π. Herefter dannes u iom. Phillipskurven. Arbejdsløshed er dårligt, og inflation off target er også dårligt. Dette syn kan sagtens deles af befolkningen. NB: Ikke blot u u n,menheleu er dårligt. Vi antager, at centralbanken via sine instrumenter kan bestemme π.
u = u n α (π π e ) L = u + γ (π π ) 2 Regelbundethed: Dererogsåetskridt0. 0. Centralbanken annoncerer og binder sig til regel for inflationen, π a. 1. Private aktører danner π e. 2. Centralbanken bestemmer endeligt π, men er pga. commitment tvunget til: π = π a. De rationelle private aktører forstår CBs regel og commitment: π e = π a = π. Dermed u = u n α (π π) = u n under alle omstændigheder. Sæt derfor π a = π = π. L = u n u = u n α (π π e ) L = u + γ (π π ) 2 Diskretionaritet: Dererkunskridt1og2. 1. Private aktører danner π e. 2. Centralbanken bestemmer π. CB handler først når π e er fastlagt. Givet π e, minimér L = =u z } { u n α (π π e )+γ (π π ) 2 Førsteordensbetinelse: L π = α +2γ (π π )=0 π = π + α 2γ. uanset π e! Andenordensbetingelsen er opfyldt.
Altså: π = π + α 2γ. [BREAK] Bemærk: Også hvisførstπ var annonceret og troet på, π e = π, men uden commitment, ville optimal π være π = π + α 2γ! Dette er snydeligevægten. Den bygger på π e 6= π, altså på, at aktørerne ikke gennemskuer systemet. Derfor ikke overbevisende beskrivelse. Men god til at forklare: Hvorfor vælger CB π>π? Antag netop, at π a = π = π e. Husk: u = u n α (π π e ) L = u + γ (π π ) 2 Ved at sætte π op over π,købercbsigu<u n,mod at acceptere π>π! Det reducerer L! (Essentielt fordi målsætning om u er 6= u n ). [BREAK SLUT] Genoptag analyse: De rationelle private aktører gennemskuer centralbankens adfærd og forventer Dermed bliver u = u n og π e = π = π + α 2γ. Ã! 2 L = u n α +. 2γ Sml. regel vs diskretionaritet: Ved diskretionaritet bliver økonomien mere inflationær uden tendens til lavere ledighed til ugunst for alle. Regel bedre end diskretionaritet pga. tidsinkonsistens af optimal politik.
PENGEPOLITISKE REGLER Pengepolitik efter annoncerede regler under fuld troværdighed: Styrer forventningerne, reducerer scarifice ratio. Løser problemet med tidsinkonsistens. Peger mod lavere inflationsbias. M =(PY) L(i) 1. Konstant pengemængdevækst M/M annonceres og fastholdes. Passiv-regel a la Friedman for at undgå ulykker. Udsving i velocitet, funktionen L(i), giver udsving i P og Y via i. 2. Nominal GDP targeting. Når PY går over udstukket spor, nedsættes M/M (eller renten hæves) osv. Annonceres. Udsving i velocitet neutraliseres. 3. Inflation targeting. Når inflationen går over target, nedsættes M/M (eller renten hæves) osv. Annonceres. Er nemmere at forklare og kontrollere og dermed at skabe troværdighed om. TAYLOR-REGLEN Sæt det pengepolitiske renteinstrument i (i procent) som følger: i = π+2.0+0.5(π 2.0)+0.5 ³ Y Ȳ, procentafv. Såvel π som Y over target fører alt andet lige til stramning, men modgående bevægelser i prisniveau og output modvirker hinanden. Taylor-princippet: i/ π = 1.5 > 1. Reglen giver god mening og kan også sessomenslags modificeret inflation targeting: Hvis både π og Y går ned som ved efterspørgselsstød, slæk relativt meget. Hvis π går ned og Y går op som ved udbudsstød, slæk relativt lidt. Passer fantastisk på amerikansk centralbankadfærd.
CENTRALBANK-UAFHÆNGIGHED Hvis: 1. Regelbundethed hos centralbank er vigtig for tendens til lav inflation pga. sacrifice ratio og tidsinkonstistens og 2. Centralbankens uafhænguighed af staten vigtig for muligheden for at committe sig til fast regel Da bør større centralbankuafhængighed give tendens til lavere inflation. Det gør den også empirisk, og tilsyneladende uden påvirkning af realt forløb. Free lunch: Tag lav inflation eller lad være.