Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet
Fire argumenter Sundhed en menneskeret Sundhed understøtter læring Sundhedsproblemer i ungdommen fortsætter ind i voksenlivet (tracking) Sundhedsfremme i de unge år er en god investering
Hvad siger UNICEF?
Rangordning af børne- og ungesundhed i 29 lande 1. Island 2. Sverige 3. Finland 4. Luxemburg 5. Holland
Rangordning af børne- og ungesundhed i 29 lande 22. Estland 23. Danmark 24. Litauen 25. USA 26. Østrig 27. Canada 28. Letland 29. Rumænien
På trods af UNICEF: De fleste børn og unge er raske, lever sundt og trives med familie, venner og skole.
Mange store sejre
Dødsulykker blandt børn under 15 år 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 82 57 16 1989 1999 2009
Antal tandflader med caries i det permanente tandsæt, 18- årige 1992-2012 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1992 2002 2012
Pct. af spædbørn, som ammes fuldt indtil firemåneders alderen Databasen Børns Sundhed 10 70 60 62 56 50 46 40 30 20 10 0 1980 1990 2000 2011
Pct. 15-årige som er dagligrygere 1998-2010 25 20 15 10 5 drenge piger 0 1998 2002 2006 2010
Pct. 15-årige som er dagligrygere 1998-2010 25 20 15 10 5 drenge piger Norge 0 1998 2002 2006 2010
Pct. 15-årige som drikker alkohol mindst ugentligt 1998-2010 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 drenge piger 1998 2002 2006 2010
Pct. 15-årige som drikker alkohol mindst ugentligt 1988-2010 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 drenge piger 1998 2002 2006 2010
Pct 15-årige, som spiser frugt hver dag 1998-2006 70 60 50 40 30 Piger Drenge 20 10 0 1998 2002 2006 2010
Pct. 11-15-årige udsat for mobning mindst månedligt 1998-2010 35 30 25 20 15 33 32 10 5 12 11 7 0 1994 1998 2002 2006 2010
Dygtig indsats Sejr
Men ikke kun sejre! Nogle alvorlige problemer med børn og unges sundhed
Første leveår: Databasen Børns Sundhed bygger på sundhedsplejerske-journaler 10 % har psykiske vanskeligheder og tilknytningsproblemer 30 % af mødrene har efterfødselsreaktion Ca. 20 % er overvægtige Ca. 25 % har ikke alderssvarende motorik 16 % er passivrygere
Indskolingsbørn: Data fra sundhedsplejersker Psykiske vanskeligheder og trivselsproblemer (10-16 %) Ca. hver fjerde er motorisk dårlig 24 % er passivrygere Ca. 20 % er overvægtige Ca. 11 % har allergi, 14 % eksem, 11 % problemer med syn og 16 % problemer med hørelsen
Skolebørn: Mange er syge 12-16 % har langvarige / kroniske sygdomme eller handicap, hvis man medregner allergi snarere 30 % 24 % af de 11-15-årige har mindst ét symptom hver dag Funktionsproblemer er meget almindelige
Skolebørn: Overvægt Et af de store folkesundhedsproblemer i verden Forekomst blandt 15-årige: 15-20 % Danske unge er stadig blandt de slankeste i Europa Stigningen er bremset, men stadig et alvorligt problem
Skolebørn: Psykisk mistrivsel Psykisk mistrivsel er alvorligt: tab af livskvalitet, ringere læring, trækker spor ind i voksenlivet - og man kan gøre noget ved det!
Sådan vil vi gerne se vores store børn, glade og aktive
... og sådan
Men ofte ser vi dem sådan, lidt sørgmodige og alene
Psykisk mistrivsel blandt 11-15- årige 24 % af pigerne og 17 % af drengene har mindst tre indikatorer på psykisk mistrivsel. De er belastede. 8 % af pigerne og 4 % af drengene har fem eller flere indikatorer på psykisk mistrivsel, en meget alvorlig belastning
Pct. 13-årige med mindst ét psykisk symptom hver dag 1991-2010 25 20 15 10 5 drenge piger 0 1991 1994 1998 2002 2006 2010
25 For meget røg 20 og sprut: 15 Pct. 15-årige 10 som drikker 5 mindst en gang 0 om ugen 2010 Danmark Finland Grønland Island Norge Sverige
Skolebørn: For lidt sundhedsfremmende adfærd Kun halvdelen følger kostanbefalingerne Alt for mange springer morgenmaden over Kun halvdelen følger anbefalingerne om fysisk aktivitet Alt for mange sidder for længe og sover for lidt
Pct. 15-årige som cykler til skole 1988 og 2010 60 50 40 30 20 10 drenge piger 0 1988 2010
Procent 15- årige som sover for lidt, 1984 og 2010 (højest 8 timer per nat) 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Drenge Piger 1984 2010
National Institute of Public Health Pct. 15-årige som er trætte om morgenen* 1984 og 2010 * mindst én dag om ugen 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Drenge Piger 1984 2010
Stor social ulighed i sundhed Velkendt og banalt Stærkt undervurderet Tre- til fem gange flere problemer i laveste socialgrupper
Pct. nyfødte som udsættes for passiv 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 rygning i hjemmet Udsættes for passiv rygning hjemme - 10 års skolegang > 10 års skolegang
Social ulighed i alle sundhedsproblemer i barndommen? Familier med lav uddannelse, arbejdsløse, brudte familier har stærkt øget risiko for mange problemer, fx lav fødselsvægt, kortvarig ammeperiode, overvægt og passiv rygning For andre problemer findes næsten ingen social ulighed, fx motoriske problemer, efterfødselsreaktion og søvnproblemer National Institute of Public Health
Stor social ulighed blandt 15-årige 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Rasmussen & Due: Skolebørnsundersøgelsen 2010 Svær overvægt Skadebehandling >3gange 2+ daglige symptomer I II III IV V VI
Handlemuligheder
Hold fast i det gode, vi har Svangreomsorg, fødselsforberedelse, sundhedspleje Skolesundhedstjeneste, AKT-lærere, PPR, idrætslærere, sundhedsundervisning God sundhedsoplysning virker. Ikke på alle, ikke 100%, men det er godt nok at de virker en lille smule på mange Regler og kontrolpolitikker virker, hvis de håndhæves
Hold fast i det gode, vi har Fortsætte kampen mod mobning i alle dens afskygninger Styrke indsatsen for at ingen skal føle sig udenfor
Her skal der opprioriteres Bedre støtte til børn med fysiske og psykiske helbreds- og funktionsproblemer Styrke den psykiske trivsel: Gode skolebaserede indsatser virker! Mere bevægelse, husk motorikken Bedre spisemiljøer, mad og måltidsvaner
Daginstitutioner og skoler er centrale miljøer for sundhedsfremme
Konklusioner Sundheden blandt danske børn er ringere end i andre europæiske lande... men der er også lyspunkter De fleste børn og unge er sunde og raske og trives godt Vi har set store sejre i den sundhedsfremmende indsats Men stadig store og uløste sundhedsproblemer Hold fast i de ressourcer vi har til sundhedsfremme En begavet kombination af sundhedsoplysning og strukturel forebyggelse er vejen frem
Tak for opmærksomheden