SÅDAN LIGGER LANDET...

SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 211

Sådan ligger landet Formålet med denne publikation er at sætte tal på industrilandbrugets konsekvenser for natur, miljø og dyrevelfærd. Og sætte tal på værdien af produktionen og bidraget til samfundet. Dokumentationen kommer fra danske forskningsinstitutioner, Danmarks Statistik, ministerielle institutioner etc. Tallene er en kompilering af tilgængelig fakta. Publikationen er udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening Dansk Ornitologisk Forening Friluftsrådet Dyrenes Beskyttelse Danmarks Sportsfiskerforbund Det Økologiske Råd NOAH Publikationen kan downloades fra de enkelte foreningers hjemmesider: www.dn.dk www.dof.dk www.friluftsraadet.dk www.dyrenesbeskyttelse.dk www.sportsfiskeren.dk www.ecocouncil.dk www.noah.dk Publikationen kan fås ved henvendelse til: Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 2 21 København Ø Tlf. 3917 4 Tryk: CoolGray A/S Design og produktion: Westring + Welling A/S Foto: Thyge Nygaard Sådan ligger landet 1

Indhold 1. INDUSTRILANDBRUGETS KONSEKVENSER for natur og miljø 6 1.1 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal 6 1.1.1 danmark er det mest intensivt dyrkede land i europa - og i hele verden 6 1.1.2 81 % af de danske landbrugsarealer bruges til produktion af foder til husdyr 7 1.1.3 I Sydamerika lægger vi beslag på et areal svarende til godt 3 % af det danske landbrugsareal til produktion af foder 8 1.1.4 Vinterhvede og majs øger kvælstofudvaskning og forbrug af sprøjtegift 8 1.2 16 % af Danmarks udledning af klimagasser stammer fra landbruget 1 1.3 Landbruget står for mere end 85 % af forbruget af sprøjtegifte i Danmark 1 1.3.1 Ukrudtsmidlet glyphosat er landbrugets mest anvendte sprøjtegift 11 1.3.2 Landbruget bruger stadig mere sprøjtegift end forudsat i pesticidhandlingsplanerne 12 1.3.3 Behandlingshyppigheden er steget jævnt siden 2 12 1.4 Sprøjtegifte i grundvand og drikkevand 13 1.4.1 Mellem 1999-29 blev der lukket 1273 drikkevandsboringer, hvori der er fundet sprøjtegifte 14 1.5 Over halvdelen af de undersøgte arter i agerlandet går fortsat tilbage 14 1.5.1 Haren er nu på den danske rødliste over truede arter 14 1.5.2 Halvdelen af fuglene i det åbne land er forsvundet de sidste 2 år 15 1.5.3 Agerlandets typiske fuglearter er i stærk tilbagegang 16 1.5.4 På ti år er to ud af tre kirkeugler forsvundet 17 1.5.5 12 af 29 danske humlebiarter er på rødlisten over truede arter 17 1.5.6 Arealet med de vigtigste levesteder er historisk lavt 17 1.5.7 Det samlede braklagte areal faldt fra 178. ha i 27 til 61. ha i 29 18 1.5.8 Mellem 95 og 98 % af de oprindelige vådområder i agerlandet er forsvundet 18 1.5.9 Fredede gravhøje pløjes for tæt eller overpløjes 19 1.5.1 Vi kender stadig ikke 3 naturens tilstand, og vi ved heller ikke præcist, hvor den er henne 19 1.6. Halvdelen af de danske vandløb er under EU s standard for god økologisk tilstand 2 1.6.1 Kvælstofoverskuddet er halveret, men faldet er sket fra et meget højt niveau 21 1.6.2 Udledning af kvælstof er størst fra lerjorde og lavbundsarealer 22 1.6.3 Landbrugets udledning af kvælstof er halveret, men der er behov for yderligere reduktion 23 1.6.4 Husdyrgødning er kilde til ammoniakfordampning 24 1.6.5 Fosforoverskuddet er reduceret med 79 %, men udgør stadig en trussel for vandmiljøet 25 1.7 Landbruget står for 4 % af de samlede helbredsrelaterede eksterne omkostninger ved luftforurening 26 2. Dyrevelfærd og sundhed 28 2.1 Næst efter USA er Danmark det land, hvor der bruges mindst arbejdstid pr. produceret svin 28 2.2 Næsten hver anden af de kontrollerede svinebesætninger fik indskærpelser og/eller politianmeldelser 28 2.3 Multiresistente bakterier 29 2.3.1 13 % af de danske slagtesvin er ramt af den multiresistente svinebakterie mrsa cc 398, som kan smitte mennesker 29 2.3.2 Hvert tiende nye mrsa-tilfælde i 21 skyldes svine-mrsa 29 2.4 Dødelighed blandt husdyrene 3 2.4.1 25. døde pattegrise om dagen 3 2.4.2 Mere end hver fjerde so findes selvdød eller aflives 31 2.5 99 % af alle danske pattegrise halekuperes 31 3. Industrilandbrugets samfundsmæssige betydning 32 3.1 Beskæftigelse 32 3.1.1 I 21 var 77. beskæftiget i det primære landbrug 32 3.1.2 Beskæftigelsen på slagterierne er faldet med 3 % siden 21 32 3.2 Økonomi 33 3.2.1 Landbrugets bruttoværditilvækst er i dag under 2 % 33 3.2.2 I 29 udgjorde landbrugseksporten 17 % af danmarks samlede vareeksport 34 3.2.3 Produktionsomkostningerne i landbruget er højere end værdien af produktionen 34 3.2.4 Økologiske malkekvægsbedrifter har haft den bedste forrentning af landbrugskapitalen 34 2 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 3

Indhold 3.2.5 danske svineproducenters produktionsomkostninger er blandt de laveste i eu 35 3.2.6 landbrugsstøtten udgør en tredjedel af eu s samlede budget 36 3.2.7 danske landmænd er afhængig af landbrugsstøtten fra eu 37 3.2.8 Værdien af landbrugsejendommene er steget med op til 37 % på få år 37 3.2.9 landbrugets gæld er mere end tredoblet siden 1995 og rundede i 29 35 mia. kr. 38 3.2.1 langt fra alle lån er investeret i landbrugsdrift 39 3.3 Strukturudvikling 4 3.3.1 Færre og større enheder 4 3.3.2 Færre end 13. heltidsbedrifter 4 3.3.3 Hver femte bedrift er på mere end 1 ha 41 3.3.4 de seneste halvtreds år er mellem hver anden og hver fjerde markvej forsvundet 42 3.3.5 landmænd koncentrerer sig i stigende grad om én driftsgren 43 4. økologisk LANDBRUGSPRODUKTION 45 4.1 Salget af økologiske varer er mere end fordoblet på fem år 45 4.2 Det økologiske areal er ikke fulgt med det øgede salg 46 4.3 Flere lægger igen om til økologi 46 4.4 Antallet af dyr i den økologiske produktion er steget 47 4.5 Potentiale for vækst 48 4.5.1 Øget eksport af økologiske varer 48 4.5.2 Økologisalget steg med op til 14 % i 21 i Europa og USa 48 4.5.3 Hver anden dansker køber økologisk hver uge 49 4.6 Økologiske landbrug står for 32 % flere arbejdspladser pr. bedrift 49 4.7 Økologer klarer sig bedre på bundlinjen 5 4.8 3 % flere vilde plante og dyrearter på økologiske arealer 5 REfERENCELISTE 52 BæREDyGTIGhED 6 forurener-betaler-princippet 6 4 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 5

1. Industrilandbrugets konsekvenser for natur og miljø 1.1 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal Skovarealet udgør 12 %, bebyggelse og veje 1 %, lysåben natur 9 %, og søer og vandløb 2 %. Landbrugsarealet er faldet en smule siden slutningen af 18-tallet. Skovarealet er steget i samme periode. Arealet af de lysåbne naturtyper er faldet markant. Alene fra 1965 til 2 er arealet faldet fra 12,5 % til 9,2 %. Ifølge DMU skyldes det, at de lysåbne naturtyper har mistet deres betydning for græsning og høslet, er blevet pløjet op, plantet til med skov eller bebygget. Arealet med bebyggelse og veje er steget fra 8,7 % i 1965 til 9,8 % i 2. (%) 7 6 5 4 3 2 1 191 193 195 197 199 21 Arealanvendelse i Danmark 192-21 (%) Landbrug Lysåben natur Skov Bebyggelse og veje 24 %. Ifølge Food and Agriculture Organization of the United Nations (FAO) er Danmark også indehaver af verdensrekorden i intensivt landbrug med Bangladesh (54,9 %), Moldavien (53,8 %) og Ukraine (53,8 %) på hhv. 2., 3. og 4. pladsen. Areal (1 ha) Landbrugsareal (%) EU-27 432.525 41 24 Danmark 4.31 63 58 Polen 31.268 52 38 Tyskland 35.71 47 33 Nederlandene 3.735 52 28 Sverige 45.3 7 6 Arealanvendelse i Europa 28 Referencer: Eurostat (29) Landbrugsareal under plov (%) 1.1.2 81 % af de danske landbrugsarealer bruges til produktion af foder til husdyr På 81 % af arealet dyrkes foder i form af korn, roer, raps, majs, helsæd og græsmarker. På 9 % af arealet dyrkes menneskeføde i form af korn, kartofler, sukkerroer og grøntsager. På de sidste 1 % dyrkes industrikartofler, raps til biodiesel, frøgræs, juletræer, eller arealet henligger som udyrket. Ifølge Referencer: DMU Eurostat findes der (29) ikke tal og for Normander lysåben natur et al. og (29a). bebyggelse/veje mellem 1965 og 2 eller efter 2. Referencer: Eurostat (29) og Normander et al. (29a) 1.1.1 Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa - og i hele verden Landbrugsjorden udgør ifølge Eurostat 63 % af Danmarks samlede areal på 4.31. ha. Heraf er 92 % marker under plov (svarende til 58 % af Danmarks samlede areal). Det gør Danmark til det mest intensivt dyrkede land i Europa. I Tyskland er det kun 33 % af jorden, der dyrkes intensivt. I Nederlandene er det 28 %. Gennemsnittet for areal under plov i Europa er Referencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (211) Arealfordeling i landbruget (%) Areal til foder Areal til menneskeføde Anden Areal til anvendelse foder Areal til menneskeføde Anden anvendelse 6 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 7

Ændrin Korn 1.1.3 I Sydamerika lægger vi beslag på et areal svarende til godt 3 % af det danske landbrugsareal til produktion af foder Ud over det store areal, der anvendes i Danmark til produktion af foder, lægger dansk landbrug - alene i Sydamerika - beslag på arealer, der svarer til en tredjedel af det danske landbrugsareal til produktion af sojafoder til husdyrene. Der importeres ca. 2,1 mia. tons proteinholdige foderkager. Heraf udgør sojakager størstedelen (ca. 1,6 mio. tons svarende til ca. 75 %), og langt den overvejende del kommer fra Argentina (ca. 7 %) og Brasilien (ca. 17 %). Derudover sker der via europæiske havnebyer en indirekte import (ca. 8 %), som overvejende kommer fra de samme to lande samt Paraguay. Omkring 95 % af de importerede sojakager stammer således fra Sydamerika. Sådan ser regnestykket ud For hvert tons soja, der knuses, får man 787 kg foderkage og 186 kg olie. På grundlag af et gennemsnitligt udbyttetal for Argentina og Brasilien på 2,24 t/ha, kan det importerede sojafoder omregnes til, at der er medgået omkring 92. ha fortrinsvis sydamerikansk landbrugsjord til at forsyne det danske landbrug med sojakager. Det svarer til 34 % af det danske landbrugsareal eller mere end Sjælland og Lolland tilsammen. Hertil kommer arealer til produktion af de 25 % af foderet, der kommer fra andre importerede foderkager (især fra oliepalme og solsikke). Referencer: Gelder et al. (28), Danmarks Statistik- Statistikbanken (211), FAO Stat (211) og egne beregninger 1.1.4 Vinterhvede og majs øger kvælstofudvaskning og forbrug af sprøjtegift Siden starten af 198 erne er der blandt kornafgrøderne sket et skift fra vårsædsafgrøder til vinterhvede. Skiftet skyldes fremkomst af nye, vinterfaste sorter og et højere udbyttepotentiale. Vinterhvede har dog den uheldige egenskab, at den kræver et langt større forbrug af sprøjtegifte end vårsæd. Desuden er der risiko for større udvaskning af kvælstof, når hveden sås sent, hvilket sker når den dyrkes flere år i træk på samme mark. 1.6. 1.4. 1.2. 1.. 8. 6. 4. 2. 195-54 1984 1987 199 1993 1996 1999 22 25 28 Vinterhvede Vårsæd Øvrige arealer inkl. brak Referencer: Danmarks Statistik Statistikbanken - (211) og og egne egne beregninger. Fra 195 erne ses et markant fald i dyrkningen af græs og roer. De er i høj grad afløst af kornafgrøder, som har betydet en stigende udvaskning af næringsstoffer. Fra begyndelsen af 198 erne er majsen kommet ind på de danske marker som følge af nye sorter tilpasset vores klima og de generelle klimaforandringer. Majsen har løbende afløst roerne som foderafgrøde. Dette har også betydet en forøget udvaskning af kvælstof, da roerne er langt bedre til at optage det kvælstof, som frigives fra markerne i løbet af efteråret. 8. Ændringen i dyrket areal: Foderafgrøder (ha) 7. 6. 5. 4. Roer 3. Græs i omdrift 2. Græs uden for omdrift 1. Majs 195-54 1984 1987 199 1993 1996 1999 Referencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (211) og egne beregninger 22 25 28 Ændringen i dyrket areal: Korn (ha) 8 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 9

1.2 16 % af Danmarks udledning af klimagasser stammer fra landbruget Landbrug er den næststørste hovedgruppe til udledning af klimagasser i Danmark efter Energi og transport, og i 29 stod landbrug for omkring 16 % af Danmarks samlede udledning. Landbrugets udledning af klimagasser fordeler sig på følgende hovedposter: Husdyr, jord, energiforbrug og handelsgødning. 12. 1. 8. 6. 4. 2. Salg af sprøjtegifte i Danmark 1981-29 - (aktivt stof/tons) Samlet salg af sprøjtegifte i Danmark Salg af sprøjtegifte til brug i landbruget 15% 4% Landbrugets udledning af kilmagasser (%) 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 21 23 25 27 29 Referencer: Danmarks Statistik Statistikbanken (211), Miljøstyrelsen (21a), Miljøstyrelsen (21b) og Miljøministeriet (21) 37% 8% Referencer: DMU (211a) og Olesen (25) Husdyr Handelsgødning Jord Energiforbrug 1.3 Landbruget står for mere end 85 % af forbruget af sprøjtegifte i Danmark Landbrugets forbrug af sprøjtegift er faldet siden 1984, men landbrugets relative andel af det samlede forbrug er steget markant. Det samlede salg af sprøjtegifte i Danmark udgjorde i 29 3267 tons aktivstoffer. Heraf tegnede landbruget sig for 2798 tons. Det svarer til 85,6 % af det samlede salg. I 1981 var tallene hhv. 8798 tons aktivstoffer (samlet salg), 6115 tons aktivstoffer (salg til brug i landbruget), svarende til 69,5 %. Salget af sprøjtegifte til private husholdninger faldt fra 87,7 tons aktivstoffer i 28 til 74,2 tons i 29. Samlet udgjorde salget af sprøjtegifte til privat brug godt 2 % af det samlede salg (tons/aktivstoffer). 1.3.1 Ukrudtsmidlet glyphosat er landbrugets mest anvendte sprøjtegift Frem til 29 tegnede glyphosat sig for det største salg af et enkelt aktivstof. I 29 faldt salget af glyphosat til 676 tons fra 1466 tons i 28. Ifølge bekæmpelsesmiddelstatistikken var salget af glyphosat i 28 ekstraordinært stort, og angiveligt skyldes en betragtelig del af nedgangen, at en del glyphosat har ligget på lager i detailleddet eller ikke blev anvendt i 28. Kg aktiv stof 1.6. 1.4. 1.2. 1.. 8. 6. 4. 2. 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 21 23 25 27 29 Udviklingen i det samlede salg af glyphosat 1975-29 (aktivt stof/kg) Landbrugets andel er langt den største. 9.-1. kg af det samlede salg fragår til andre formål fx skove, frugtplantager, planteskoler, udyrkede arealer, private haver mv. Referencer: Miljøstyrelsen (21a) og Miljøstyrelsen (personlig kommunikation) 1 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 11

1.3.2 Landbruget bruger stadig mere sprøjtegift end forudsat i pesticidhandlingsplanerne Den seneste opgørelse (september 21) viser, at landmanden i gennemsnit var ude med giftsprøjten færre gange i 29, helt konkret 2,58 mod 3,19 gange i 28. Målsætningen i Pesticidplan 24-29 var, at der fra 29 i gennemsnit kun skulle sprøjtes 1,7 gange årligt (opgjort efter gammel metode). Regeringen har udskudt målet til 213. 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 21 23 25 27 29 Behandlingshyppigheden 1981-29 (antal gange/år) Behandlingshyppighed, gammel metode Målsætning Behandlingshyppighed, ny metode Fra og med 1997 er behandlingshyppigheden opgjort efter den nye metode. Men da målsætningen Referencer: Miljøstyrelsen er beregnet (21a), efter gammel Danmarks metode, Statistik er behandlingshyppigheden Statistikbanken (211), efter gammel Normander metode et al. også (29a), medtaget Regeringen her. (29). Referencer: Miljøstyrelsen (21a), Danmarks Statistik Statistikbanken (211), Normander et al. (29a) og Grøn Vækst (29) 1.3.3 Behandlingshyppigheden er steget jævnt siden 2 For at udligne udsving i forbruget mellem de enkelte år som følge af blandt andet lagerforskydninger og klimatiske forhold opgøres behandlingshyppigheden også som et løbende gennemsnit over tre år. Som sådan ligger behandlingshyppigheden nu på det højeste niveau siden 2. I perioden 2-22 sprøjtede landmanden sine marker i gennemsnit 2,12 gange pr. år, og i perioderne 24-26, 25-27, 26-28 og 27-29 steg det tal til hhv. 2,47, 2,51, 2,74 og 2,76 gange pr. år. 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, 2-22 21-23 22-24 23-25 24-26 25-27 26-28 27-29 Referencer: Miljøstyrelsen (21a) og Miljøministeriet (21) Referencer: Miljøstyrelsen (21a) og Miljøministeriet (21). Behandlingshyppigheden Udviklingen i behandlingshyppigheden et 3-års gennemsint (ny metode) som som 3-års gennemsnit, 2-29 (antal gange/år) 1.4. Sprøjtegifte i grundvand og drikkevand I 29 blev der fundet sprøjtegift i 4 % af de undersøgte boringer i grundvandsovervågningen (GRUMO) og i 23 % af de undersøgte aktive drikkevandsboringer. Mange af boringerne indeholder sprøjtemidler, der er forbudt i dag, men et stigende antal boringer fra grundvandsovervågningen indeholder glyphosat og nedbrydningsproduktet AMPA. Glyphosat er Danmarks mest anvendte sprøjtegift. I 29 blev der fundet glyphosat i grundvandet over grænseværdien i flere prøver end nogensinde før, 9 ud af 635 prøver. Glyphosat er ikke fundet i vandværkernes drikkevandsboringer i 29, men det skyldes iflg. GEUS, at der i 29 kun er analyseret for de to stoffer i 66 vandværksboringer ud af ca. 1. aktive boringer. I 28 var der konstateret glyphosat i 2,8 % af drikkevandsboringerne og 4,9 % af boringerne i grundvandsovervågningen. I rapporten konstaterer GEUS, at det mest anvendte pesticid i Danmark, glyphosat og dets nedbrydningsstof AMPA begynder at forekomme hyppigere i det danske grundvand, og stoffet er nu det tredje hyppigst fundne stof i de aktive vandværksboringer, hvor det er fundet i små 3 % af de vandværksboringer, der er analyseret for stoffet, mens nedbrydningsproduktet er fundet i 1,5 % af boringerne. Referencer: Thorling et al. (29), Thorling et al. (211a), Miljøministeriet (211a) og Folketinget (211) 12 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 13

1.4.1 Mellem 1999-29 blev der lukket 1273 drikkevandsboringer, hvori der er fundet sprøjtegifte I cirka halvdelen af disse (62 boringer) var grænseværdien overskredet. Ifølge DANVA koster det samfundet mellem 2 og 5 mio. kr. at etablere en drikkevandsboring. Referencer: Brüsch (21) og DANVA (211) 1.5 Over halvdelen af de undersøgte arter i agerlandet går fortsat tilbage Agerlandet er levested for en række plante- og dyrearter og har derfor stor betydning for den biologiske mangfoldighed - biodiversiteten. På trods af en politisk målsætning (Danmark, EU og FN) om at stoppe tabet af den biologiske mangfoldighed i 21, er der fortsat tilbagegang i samtlige økosystemer i Danmark. I agerlandet er 53 % af de undersøgte arter i tilbagegang, 2 % er stabile eller i fremgang, mens udviklingen er ukendt for de resterende 27 %. Ifølge DMU er det intensiveringen af landbrugsdriften, der er den største trussel mod biodiversiteten i agerlandet. Større marker, fjernelse eller ødelæggelse af småbiotoper, belastning med næringsstoffer og sprøjtegifte, jordbearbejdning, afgrødevalg (fra flerårige til en-årige), ensidige sædskifter og færre græssende dyr i en mindre del af året har tilsammen medført et mere og mere ensformigt agerland. Referencer: Ejrnæs et al. (211) 1.5.1 Haren er nu på den danske rødliste over truede arter Bestanden af harer er gået kraftigt tilbage siden 196 erne, og alene fra 2 til 29 er vildtudbyttet af harer ifølge vildtudbyttestatistikken faldet med 4 %. Udviklingen forudsiges at fortsætte, da antallet af overlevende unger er på et historisk lavt niveau. Ifølge Wincentz og Miljøministeriet er den grundlæggende årsag til nedgangen i bestanden af harer ændringer i harens levesteder som følge af en intensivering af landbrugsdriften. I 21 kom haren på den danske rødliste over truede arter, og Miljøministeriet lancerede en forsøgsvis fredning på tre år i fire kommuner i Himmerland (Vesthimmerland, Rebild, Mariagerfjord og Aalborg syd for fjorden). Samtidig skal der udarbejdes en forvaltningsplan for haren. 6. 5. 4. 3. 2. 1. 1941 1945 1949 1953 1957 1961 1965 1969 1973 1977 1981 1985 1989 1993 1997 21 25 29 Antal Antal nedlagte nedlagte harer i Danmark harer 1941-29 1941-29 Referencer: Wincentz, T. (29), Miljøministeriet (29), Normander et al. (29a) og DMU Referencer: (211b) Wincentz (29), Normander et al. (29a) og DMU (211b). 1.5.2 Halvdelen af fuglene i det åbne land er forsvundet de sidste 2 år Fuglebestandenes udvikling over tid udgør en af Miljøministeriets indikatorer for udviklingen i Danmarks biologiske mangfoldighed. Fuglene er den mest velundersøgte gruppe herhjemme, og der findes danske data fra Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) punkttællinger, der viser fuglebestandenes udvikling siden 1976. Bestanden af åbentlandsfugle (22 arter) er gået tilbage med 31 % siden midt 7 erne, medens bestanden af skovfugle (21 arter) er gået tilbage med 8 %, og bestanden af øvrige almindelige arter (31 arter) er gået tilbage med 13 % i samme periode. Alene de seneste 2 år er den samlede bestand af åbentlandsfugle faldet med 49 %. Åbentlandsfugle er tårnfalk, agerhøne, vibe, dobbeltbekkasin, sanglærke, landsvale, engpiber, gul vipstjert, hvid vipstjert, bynkefugl, stenpikker, sjagger, gærdesanger, tornsanger, rødrygget tornskade, råge, krage, skovspurv, stillits, tornirisk, gulspurv og bomlærke. 14 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 15

Antal fugle 15 Antal fugle 15 1 1 5 5 Referencer: Data stammer Heldbjerg fra DOF s (25), punkttællinger, Heldbjerg et og al. udviklingen (211). er sat til indeks 1 i 2. Artsvalget er baseret på European Bird Census Councils kriterier. Øvrige almindelige Referencer: Heldbjerg (25), Heldbjerg et al. (211). fugle er fuglearter, som er tilknyttet andre habitater end ager, eng, overdrev, hede og skov, samt fuglearter, der er generalister. Referencer: Heldbjerg (25), og Heldbjerg et al. (211) 1.5.3 Agerlandets typiske fuglearter er i stærk tilbagegang De tre ynglefuglearter, som er mest afhængige af agerlandet - bomlærke, sanglærke og agerhøne - er gået tilbage med henholdsvis 45 %, 59 % og 75 % siden midten af 197 erne. Viben, der er afhængig af både ager og eng, er gået tilbage med 73 %. 12 12 1 1 8 8 6 6 4 4 2 2 1976 1978 198 1982 1984 1986 1988 199 1992 1994 1996 1998 2 22 24 26 28 21 1976 1978 198 1982 1984 1986 1988 199 1992 1994 1996 1998 2 22 24 26 28 21 1976 1978 1976 198 1978 1982 198 1984 1982 1986 1984 1988 1986 199 1988 1992 199 1994 1992 1996 1994 1998 1996 2 1998 22 2 24 22 26 24 28 26 21 28 21 Arealanvendelse i Udviklingen Danmark Arealanvendelse fra i antallet 192 i til af 21 almindelige Danmark fra fugle 192 tilknyttet 21 forskellige levesteder i Danmark (2=indeks 1) Åbentlandsfugle Åbentlandsfugle Skovfugle Skovfugle Øvrige almindelige fugle Øvrige almindelige fugle Bestandsudviklingen for de fire fuglearter, som er de vigtigste ynglefugle i agerlandet (1975=indeks 1) Agerhøne Agerhøne Bomlærke Bomlærke Sanglærke Sanglærke Vibe Vibe Referencer: Figurerne Referencer: Heldbjerg er Heldbjerg lavet på et baggrund et al. al. (211). (211). af tal fra DOF s punkttællinger, og udviklingen er sat til indeks 1 i 1975. Referencer: Heldbjerg et al. (211) 1.5.4 På ti år er to ud af tre kirkeugler forsvundet Kirkeuglen er knyttet til det åbne, dyrkede land, hvor den søger føde i græsmarker og småbiotoper tæt på landbrugsbedrifterne. Kirkeuglen har været den mest almindelige ugleart i Jylland, men er i dag truet af udryddelse i Danmark, fordi dens levesteder i agerlandet forringes. Den er opført på den danske rødliste over truede arter. På ti år er bestanden af kirkeugle faldet med 63 % - fra 15 ynglende par i 1998 til 5-6 ynglende par i 21. Ifølge Ejrnæs et al. er årsagen til tilbagegangen primært mangel på føde til ungerne. Referencer: Ejrnæs et al. (211) og Eskildsen et al. (211) 1.5.5 12 af 29 danske humlebiarter er på rødlisten over truede arter Vilde bier er en af de artsgrupper, der har oplevet den største tilbagegang i agerlandet. 12 af de 29 danske humlebiarter er opført på den danske rødliste over truede arter. De er alle knyttet til agerlandets marker og småbiotoper, hvor de lever og søger føde. Tre af de rødlistede arter vurderes forsvundet for flere årtier siden. Seks arter vurderes i tilbagegang, mens udviklingen er ukendt for de sidste tre arter. Ifølge Ejrnæs et al. er årsagen til humlebiens tilbagegang ødelæggelse af redesteder i hegn og diger og forarmningen af plantelivet i småbiotoperne samt den markante tilbagegang i det dyrkede areal med humlebiafgrøder som rødkløver og andre ærteblomstrerede. Referencer: Ejrnæs et al. (211) 1.5.6 Arealet med de vigtigste levesteder er historisk lavt Agerlandet rummer dyrkede marker, brakmarker, vedvarende græsmarker og småbiotoper (udyrkede levesteder som hegn, markskel, diger, markveje, grøfter, gravhøje o.lign.). Det dyrkede areal udgør 63 %, heraf er 92 % marker i omdrift med hovedsaglig enårige afgrøder. Referencer: Ejrnæs et al. (211) og Eurostat (29) 16 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 17

1.5.7 Det samlede braklagte areal faldt fra 178. ha i 27 til 61. ha i 29 Områder, som ikke pløjes og dyrkes intensivt, giver levesteder og føde til planter og dyr, som ikke kan klare sig på de dyrkede marker. Braklægning har derfor en positiv effekt på biodiversiteten i agerlandet, bl.a. agerhøns og harer. Ophævelsen af den obligatoriske braklægningsordning i 27 medførte, at det samlede braklagte areal faldt fra 178. ha i 27 til 61. ha i 29. 2. 2. 15. 15. 1. 1. 5. 5. Høstår 27 Høstår 28 Høstår 29 Høstår 27 Høstår 28 Høstår 29 Referencer: Kristensen og og Pedersen (29). og Ejnæs et al. (211) Referencer: Kristensen og Pedersen (29). Braklagt, natur og udyrket Braklagt, areal natur natur i og og udyrket udyrket Danmark areal i areal Danmark 27 29 27-29 (ha) Danmark 27 29 Brak udtagne marker Brak udtagne marker Brak med tilskud Brak med tilskud Vildtagre Vildtagre Natur og lignende Natur og lignende Udyrkede arealer Udyrkede arealer 1.5.8 Mellem 95 og 98 % af de oprindelige vådområder i agerlandet er forsvundet De små udyrkede arealer i agerlandet - småbiotoperne - er levested, tilholdssted, fødested og spredningskorridorer for både dyr og planter. Den største del af biodiversiteten i agerlandet er knyttet til småbiotoperne, selv om de arealmæssigt er faldet voldsomt frem til slutningen af 198 erne og i dag kun udgør en lille procentdel af det dyrkede areal. Ifølge Wilhjelmudvalget 21 er det især de våde og de mindste småbiotoper, som er forsvundet ind i det dyrkede areal. I 197 erne og 198 erne forsvandt en sø eller mergelgrav hver 3. dag. I agerlandet er mellem 95 % og 98 % af de oprindelige vådområder forsvundet gennem 18- og 19-tallet. Også de tørre småbiotoper er gået tilbage. 7 % af jord- og stendigerne i fem undersøgte, østdanske områder er forsvundet fra 1884 til 1981. Arealet med levende hegn i det sydlige Jylland er ifølge DMU faldet med 6,5 % i perioden 1994 til 27. Tallene kan ikke umiddelbart overføres på landsplan, men viser ifølge DMU en uønsket udvikling i agerlandet. Og de seneste halvtreds år er mellem hver anden og hver fjerde markvej forsvundet. Referencer: Ejrnæs et al. (211), Wilhjelmudvalget (21), Bang (29), Normander et al. (29a) og afsnit 3.3.4 1.5.9 Fredede gravhøje pløjes for tæt eller overpløjes Ved 2-45 % af de undersøgte fortidsminder er der sket minimum én lovovertrædelse. Mellem 23-53 % af lovovertrædelserne sker i forbindelse med museumslovens 29f, der forbyder jordbehandling eller plantning inden for en afstand af 2 m fra fortidsminderne. Når gravhøje pløjes for tæt eller overpløjes, reduceres arealet, og plante- og dyrelivet på gravhøjene påvirkes. I marts 29 blev kravet om 2 m zoner omkring fredede fortidsminder en del af systemet med krydsoverensstemmelse. Referencer: Ejrnæs et al. (211), Haue et al. (27) og Sørensen (25) 1.5.1 Vi kender stadig ikke 3 naturens tilstand, og vi ved heller ikke præcist, hvor den er henne Søer med et areal større end 1 m2 og alle enge, moser, heder, overdrev og strandenge større end 25 m2 er beskyttet mod ændringer i tilstanden af Naturbeskyttelseslovens 3. I runde tal svarede det i 21 til godt 416. ha eller 9,68 % af det samlede danske landareal. Men trods beskyttelsen, der skal sikre levesteder for vilde planter og dyr, er meget 3 natur forsvundet bl.a. som følge af opdyrkning eller manglende pleje - siden lovens ikrafttræden i 1992. Der mangler også præcis viden om, hvor meget 3 natur, der er overset eller opstået siden 1992. DMU anslår, at op mod 2. ha beskyttet natur er forsvundet. Hertil kommer op mod 41. ha oversete naturarealer som ikke tidligere har været registreret og op mod 15. ha nyudviklet natur. Samlet har DMU fundet afvigelser på 1-2 % i forhold til registreringerne. 18 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 19

Beskyttet natur gået tabt som følge af lovlige og ulovlige aktiviteter Regeringen har afsat 36 mio. kr. til en nyregistrering af 3- naturen. Undersøgelsen skal give et overblik over forsvundet eller nyudviklet natur, men risikerer at fjerne fokus fra tilstanden i den mest værdifulde gamle natur. Arealer kan med tiden vokse sig enten ud af eller ind i en 3 beskyttelse. Men i forhold til biodiversiteten er der stor forskel på, om naturen har udviklet sig over mange hundrede eller over få år. F.eks. er 1/3 af arterne på rødlisten over sårbare eller truede arter knyttet til overdrev. Denne naturtype er sammen med blandt andre naturtypen rigkær den mest truede og ligger spredt som små isolerede græsningsarealer. Tilgroning og opdyrkning er ifølge DMU de hyppigste årsager til, at overdrev forsvinder. Nye områder, der gror ind i beskyttelsen, vil sjældent vil have samme naturværdi. Kun feltstudier kan give et samlet overblik over naturens tilstand og danne grundlag for en målrettet naturforvaltning, så tilbagegangen i biodiversiteten kan stoppes. Referencer: Nygaard et al. (211) Procent For hele landet svarende til 2-5,6 % 9.2-19.5 ha Oversete naturarealer i tidligere registreringer 7-1 % 27.-41. ha Nyudviklet natur 1-4 % 5-15. ha DMU har fundet afvigelser på 1-2 % i forhold til registreringerne 1.6. Halvdelen af de danske vandløb er under EU s standard for god økologisk tilstand Danmark har ca. 69. km vandløb (naturlige og menneskeskabte), ca. 138. søer (over 1 m2 i alt) og godt 7 km kystlinje. Danmark er gennem EU s Vandrammedirektiv forpligtet til senest i 215 at sikre god økologisk og kemisk tilstand i vandløb, søer og kystvande. Det betyder, at der skal være gode livsbetingelser for planter og dyr. Men ifølge Naturstyrelsen er halvdelen af de danske åer, 2/3 af de danske søer og næsten 9 % af fjordene og kystområderne under EU s standarder. Regulering af vandløb, afvanding fra markerne, og vedligeholdelse af åer er de væsentligste årsager efterfulgt af spildevandsudledninger til, at levevilkårene for vandløbenes dyr og planter er forringet. I søer og kystvande er den væsentligste påvirkning forurening med næringsstoffer fra landbruget. Målinger baseret på vandløbenes smådyr viser, at vandløbene har fået det lidt bedre op gennem 199 erne, men omkring halvdelen lever ikke op til kvalitetskravene. For søer, kystvande og grundvandet foreligger i Danmark endnu ikke objektive kriterier til vurdering af tilstanden i henhold til Vandrammedirektivet, men en basisanalyse fra 25 indikerer, at en stor del af disse ikke opfylder direktivets krav om god tilstand. 1 1 8 8 6 6 4 4 2 2 1994 1994 1995 1995 1996 1996 1997 1997 1998 1998 1999 1999 2 2 21 21 22 22 23 23 24 24 25 25 26 26 27 27 Referencer: Referencer: Normander Normander et et al. al. (29b), (29b) og Naturstyrelsen Naturstyrelsen (211) (211). Referencer: Normander et al. (29b), Naturstyrelsen (211). Miljøtilstanden i Miljøtilstanden i danske vandløb danske vandløb Miljøtilstanden i danske vandløb 1994-27 (%) Dårlig Dårlig Ringe Ringe Moderat Moderat God God Meget god Meget god 1.6.1 Kvælstofoverskuddet er halveret, men faldet er sket fra et meget højt niveau Størstedelen af landbrugets kvælstofoverskud tabes til omgivelserne. Derfor bruges kvælstofoverskuddet - forskellen mellem til- og fraførsel af kvælstof - som indikator for kvælstoftabet fra markerne. Gødningskvoter, krav om efterafgrøder og regler for jordbehandling om efteråret har medvirket til at nedbringe kvælstofoverskuddet. 2 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 21

tons Ntons N 1.5. 1.5. 1.2. 1.2. 9. 9. 6. 6. 3. 3. 1989/9 1991/92 1989/9 1993/94 1991/92 1995/96 1993/94 1997/98 1995/96 1999/ 1997/98 21/2 1999/ 23/4 21/2 25/6 23/4 27/8 25/6 29/1 27/8 29/1 reference: Vinther og Olsen (211) Reference: Reference: Vinther Vinther og Olsen og Olsen (211). (211). Kvælstoftilførsel, -fraførsel -fraførsel Kvælstoftilførsel, og -overskud og -overskud i -fraførsel i og Danmark Danmark -overskud 1989/9-29/1 i Danmark 1989/9-29/1. 29/1 (N/tons) Tilførsel Tilførsel Overskud Overskud Fraførsel Fraførsel 1.6.2 Udledning af kvælstof er størst fra lerjorde og lavbundsarealer der udvaskes kvælstof fra alle arealer, selv skove, men udvaskningen varierer meget afhængigt af dyrkningsmetoder, afgrøder og gødskning. dyrkning af korn, majs og raps, jordbehandling om efteråret og store mængder husdyrgødning øger udvaskningen af kvælstof, medens dyrkning af græs og roer, efterafgrøder og flerårige afgrøder begrænser udvaskningen. Og alt afhængigt af jordtypen, undergrundens beskaffenhed og jordens dræningsforhold er der stor forskel på, hvor stor en Sandjordsoplande Lerjordsoplande (gennemsnit af 2 oplande) (gennemsnit af 3 oplande) Naturoplande del af det udvaskede kvælstof, der udledes til grundvand og vandmiljø. Størstedelen af landbrugets kvælstofoverskud tabes til omgivelserne i form af nitrat. På udrænede sandjorde vil det udvaskede nitrat oftest blive reduceret mellem 75 og 1 %, da det omdannes til luftformigt kvælstof, som er uskadeligt for miljøet. På drænede lerjorder og lavbundsarealer, hvor størstedelen af vandet ledes bort gennem dræn eller drængrøfter, sker der ingen eller kun en ringe reduktion, og det udvaskede nitrat ledes mere eller mindre direkte ud i vandmiljøet. 1.6.3 Landbrugets udledning af kvælstof er halveret, men der er behov for yderligere reduktion i perioden 1987 til 21 er landbrugets udledning af kvælstof faldet fra 135. tons til 65. tons om året. Med grøn Vækst (april 29) vil regeringen frem mod 215 reducere udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet med ca. 19. tons... Målsætningen fastholdes i aftalen om grøn Vækst 2. (april 21). Men i april 211 fastsætter regeringen et nyt mål - 9. tons inden 215. resten skal først nås inden 227. det er under en tredjedel af det samlede reduktionsbehov på 31. tons (ift. 21 niveauet på 65. tons), som naturstyrelsen har beregnet som nødvendigt, for at det danske vandmiljø kan opfylde Vandrammedirektivet. Beregningerne er baseret på miljøcentrenes indberetninger af behovet for at reducere udledningen af kvælstof. Afgrøde 138 kg N/ha Handelsgødning 53 kg N/ha Handelsgødning 83 kg N/ha Husdyrgødning 135 kg N/ha Husdyrgødning 71 kg N/ha Atm. + fix 37 kg N/ha Atm. + fix 2 kg N/ha Total 225 kg N/ha Total 174 kg N/ha Afgrøde 16 kg N/ha Atm. + fix 15 kg N/ha 135. Her startede den første vandmiljøplan 1987 Kvælstofudledning i i Danmark Danmark (tons/år) (tons pr. år) Rodzone Rodzone Rodzone Vandløb 1 kg N/ha Dræn+overfl.afstrøm. 2 kg N/ha 85 kg N/ha 46 kg N/ha ca. 5 1 kg N/ha 2 kg N/ha 6 kg N/ha 8 kg N/ha Grundvand Grundvand 1 kg N/ha Nedstrøms vandløb + regionalt grundvandsmagasin? kg N/ha Nedstrøms vandløb + regionalt grundvandsmagasin? kg N/ha Det årlige kvælstofkredsløb (24/5-28/9) reference: grant et al. (21) Vandløb 16 kg N/ha Grundvand Vandløb 2 3 kg N/ha 65. 21 56. 215 46. 227 Her er vi nået til efter tre vandmiljøplaner Regeringen fastsætter nyt mål 9 tons inden 215 resten (1. tons) inden 227 31. Det har Naturstyrelsen beregnet som nødvendigt, for at det danske vandmiljø kan opfylde Vandrammedirektivet 16. Bidrag fra spildevand i dag (7. tons) 9. Andre kilder såsom bidrag fra natur, skov og luftbårent bidrag i dag (9. tons) referencer: Referencer: Naturstyrelsen naturstyrelsen (211). (211), grøn Vækst (29), Fødevareministeriet (21), Miljøministeriet (211b) og Miljøministeriet (211c) 22 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 23

1.6.4 Husdyrgødning er kilde til ammoniakfordampning Sjældne arter trues, når naturarealerne opsplittes og samtidig belastes med næringsstoffer fra bl.a. ammoniakfordampning fra husdyrgødning. Det rammer især arter med korte liv som f.eks. sommerfugle, padder og krybdyr og planter med frø, der kun overlever kort tid i jorden. Ammoniakfordampningen er faldet med 3 35 % fra 199 28, men ligger stadig højt sammenlignet med den naturlige belastning og i forhold til visse af naturtypernes tålegrænser. Naturtype Overdrev 1-25 Hede 1-25 Tålegrænse, Kg N/ha/år Område Sydlige Jylland, gennemsnit Nordsjælland, gennemsnit Fersk eng 15-25 Gennemsnit for DK 14 Mose (og kær) Fattigkær og hedemoser 1-2 Løvskov 1-2 Nåleskov 1-2 Erfaringsmæssigt baserede tålegrænser for Naturbeskyttelseslovens terrestriske naturtyper samt løv- og nåleskov. Seneste anbefalinger fra UN-ECE, 24 1 Den mængde kvælstof i form af ammoniak, der falder som følge af fordampning fra husdyrgødning, trafik, industri og baggrundsbelastning fra f.eks. udlandet 2 F.eks. skov, som medfører større lokal belastning. Referencer: Ejrnæs m.fl. (26) og Skov- og Naturstyrelsen (25) Atmosfærisk Deposition, kg N/ha/år 1 19 5-25 Midtjylland, ru overflade 2 25 6 1.6.5 Fosforoverskuddet er reduceret med 79 %, men udgør stadig en trussel for vandmiljøet Danske landbrugsjorder er tæt på en balance mellem tilført og fraført fosfor. Men balancen dækker over store forskelle - kraftige overskud i husdyrtætte områder, og kraftigt underskud i egne med få husdyr, f.eks. Lolland-Falster. Når en mark, år efter år, tilføres et overskud af fosfor, vil bindingskapaciteten for fosfor på et tidspunkt blive opbrugt, og marken vil begynde at udvaske fosfor. Når en mark først begynder at udvaske fosfor, vil det fortsætte i mange år. Især sandjord og humusjord har lav bindingskapacitet, og disse jordtyper er almindelige i de husdyrtætte egne i Jylland. Viden om tab af fosfor til vandmiljøet og de forskellige jordtypers tabsrisiko er desværre mangelfuld, og der mangler kortlægning til at kunne udpege særlige risikoarealer for fosfortab. Den eneste effektive måde at forhindre udvaskning af fosfor fra risikoarealer er at lade være med at tilføre fosfor, samtidig med at der fortsat skal høstes afgrøder fra dem. tons P tons 2. P 18. 2. 16. 18. 14. 16. 12. 14. 1. 12. 8. 1. 6. 8. 4. 6. 2. 4. 2. 1989/9 1991/92 1989/9 1993/94 1991/92 1995/96 1993/94 1997/98 1995/96 1999/ 1997/98 21/2 1999/ 23/4 21/2 25/6 23/4 27/8 25/6 29/1 27/8 29/1 Reference: Vinther og Olsen (211). Fosfortilførsel, -fraførsel og -overskud i Fosfortilførsel, Fosfortilførsel, -fraførsel Danmark 1989/9-29/1 -fraførsel og og -overskud -overskud i Danmark i Danmark 1989/9-29/21 1989/9-29/1 (P/tons) Overskud Overskud Fraførsel Fraførsel Tilførsel Tilførsel Reference: Vinther og Olsen (211). 24 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 25

1.7 Landbruget står for 4 % af de samlede helbredsrelaterede eksterne omkostninger ved luftforurening Landbrugets udledning af ammoniakdampe er den største synder, når det gælder luftforureningens påvirkning af helbredet og omkostninger for samfundet. En analyse fra Center for Energi, Miljø og Sundhed (CEEH) viser, at landbruget står for 4 % af de samlede helbredsrelaterede eksterne omkostninger ved luftforureningen. CEEH har beregnet, at luftforureningen koster samfundet 28 milliarder kr. hvert år. Emissionssektor Bidrag i % til de totale helbredsrelaterede eksterne omkostninger fra danske emissioner Europa Danmark Store centrale kraftværker 1,3% 5,7% Boligopvarmning, inkl. brændeovne 9,3% 16,3% Decentrale kraftværker i forbindelse med industriproduktion Produktionsprocesser, såsom cement, papir, metal Ekstraktion og distribution af fossile brændstoffer 5,3% 4,3% 1,9% 3,1% 1,7% 2,3% Brug af opløsningsmidler fx i maling 2,6% 2,5% Vejtrafik 17,6% 19,3% Andre mobile kilder (traktorer, plæneklippere, mv.) 7,9% 7,2% Affaldshåndtering og forbrænding,6%,1% Landbrug 42,8% 39,4% Sum 1,% 1,% Den relative fordeling af de overordnede emissionssektorer i Danmark, som bidrager til helbredsrelaterede eksterne omkostninger fra luftforurening. Reference: Brandt et al. (211). 26 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 27

2. Dyrevelfærd og sundhed 2.1 Næst efter USA er Danmark det land, hvor der bruges mindst arbejdstid pr. produceret svin Godt en halv time (,59 timer). Det er den tid, danske svineproducenter i gennemsnit bruger pr. produceret svin. Det viser på den ene side, hvor effektiv dansk svineproduktion er, og på den anden side, hvor lidt tid producenten har til at tilse og sikre velfærden for sine svin. Arbejdstid i timer pr. produceret svin 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, USA Danmark Canada Holland Spanien Sverige Belgien Frankrig Tyskland Irland UK Østrig Italien Brasilien Tidsforbruget pr. produceret Arbejdstid svin i timer i en pr. række produceret lande, svin der enten er storaktører på verdensmarkedet for svinekød eller et vigtigt marked for Danmark. Tidsforbruget pr. produceret svin i en række lande, der enten er storaktører på Referencer: verdensmarkedet Christiansen for (211). svinekød eller et vigtigt marked for Danmark. Referencer: Christiansen (211) 2.2 Næsten hver anden af de kontrollerede svinebesætninger fik indskærpelser og/eller politianmeldelser Hvert år bliver dyrevelfærden kontrolleret i mindst 5 % af alle landets besætninger på mindst 1 dyr. Alle landbrugsdyr og heste er omfattet af velfærdskontrollen, som foretages uanmeldt af landets dyrlæger. I forbindelse med velfærdskontrollen i 29 fik næsten halvdelen af de kontrollerede svinebesætninger og 2/3 af de kontrollerede pelsdyrsbesætninger indskærpelser og/ eller politianmeldelser. 1 1 34 8 54 34 8 61 66 75 54 7 6 61 83 66 85 75 7 6 83 85 4 4 66 66 2 46 39 34 2 25 17 46 3 39 34 15 25 3 17 15 Kvægbesætninger Svine- Slagtekyllinge- Pelsdyrbesætninger Kvægbesætninger Svine- Slagtekyllingebesætningebesætninger Pelsdyr- 28 29 besætninger 28 29 besætninger 28 29 besætninger 28 29 28 29 28 29 28 29 28 29 Data stammer fra myndighedernes kontrol af udpegede besætninger. Nogle besætninger Referencer: er udpeget Fødevarestyrelsen tilfældigt, andre (21). er udpeget på baggrund af besætningsstørrelse, besætningstype, antibiotikaforbrug Fødevarestyrelsen (21). og tidligere overtrædelser af dyreværnslovgivningen. Referencer: Referencer: Fødevarestyrelsen (21) 2.3 Multiresistente bakterier Andel af de Andel kontrollerede af kontrollerede landmænd, der landmænd, Andel af de overholder der kontrollerede landmænd, loven der loven overholder overholder loven Besætninger med Besætninger indskærpelser med og/eller indskærpelser politianmeldelser og/eller (%) politianmeldelser (%) Besætninger uden Besætninger indskærpelser uden og/eller indskærpelser politianmeldelser og/eller (%) politianmeldelser (%) 2.3.1 13 % af de danske slagtesvin er ramt af den multiresistente svinebakterie MRSA CC 398, som kan smitte mennesker MRSA eller Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus er stafylokokker, der er modstandsdygtige over for de antibiotika, der sædvanligvis anvendes til behandling af stafylokokinfektioner. Forkert og/eller ukritisk anvendelse af antibiotika er hovedårsagen til, at MRSA opstår. Svinebakterien MRSA CC 398 har på få år spredt Reference: Vinther og Olsen (211). Reference: Vinther og Olsen (211). sig til hvert ottende danske slagtesvin (13 %). Den multiresistente svinebakterie blev første gang konstateret i Danmark i 23 (se 2.3.2). Bakterien lever i grisens tryne og på dens skind, og den spredes i staldenes støv, når grisene nyser og bevæger sig rundt. Referencer: DANMAP (29) 2.3.2 Hvert tiende nye MRSA-tilfælde i 21 skyldes svine-mrsa I 21 blev der i alt registeret 15 nye tilfælde af MRSA-smittede mennesker i Danmark. Hver tiende af disse (15) er nye tilfælde af CC 398 MRSA (svine-mrsa). Tallene skal tages med forbehold, da de kun viser antallet af positive blandt de undersøgte. De kan derfor ikke tages som udtryk for den samlede forekomst af MRSA-smittede. 28 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 29

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skriver i et svar til Fødevareudvalget i Folketinget, at det er... Sundhedsstyrelsens aktuelle vurdering [ ], at der er tale om en reel stigning i forekomsten af svine-mrsa i 21. Antal tilfælde Antal tilfælde 12 12 15 15 1 1 864 854 864 854 88 8 727 88 8 727 659 659 6 549 6 549 4 4 239 239 2 2 14 1 15 14 1 64 39 15 14 14 64 39 1 6 14 9 14 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 Referencer: Skov (21) og Haarder og Vasegaard (211) Referencer: Skov (21) og Haarder og Vasegaard (211). 2.4 Dødelighed blandt husdyrene Nye tilfælde af MRSA Nye tilfælde af MRSA i Danmark fra 21 til 21 Danmark Nye tilfælde fra 21 af til MRSA 21 i Danmark 21-21 (antal) Total antal MRSA Total antal MRSA CC398 MRSA Svine-MRSA CC398 MRSA = Svine-MRSA 2.4.1 25. døde pattegrise om dagen Gennem de sidste to årtiers avlsarbejde er antallet af producerede grise pr. kuld øget fra 11,6 i gennemsnit i 1992/1993 til 16,3 i 21. I samme periode er andelen af døde pattegrise steget fra 17,1 % i 1992/1993 til 23,9 % i 21. 21-tallet svarer til ca. 25. døde smågrise om dagen eller ca. 9 millioner på årsplan. 25 23 25 21 23 19 21 17 19 15 17 13 15 11 139 117 95 7 5 1992/1993 1992/1993 1994 1996 1998 2 22 24 26 28 21 1994 1996 1998 2 22 24 Udviklingen i døde pattegrise 1992-21 Udvikling (% i procent af total) døde af total og antal fødte grise Referencer: Pedersen et al. (21) og Videncenter for Svineproduktion (211) 26 28 21 Døde ialt Døde efter faring Dødfødte 2.4.2 Mere end hver fjerde so findes selvdød eller aflives På ti år er antallet af selvdøde og aflivede søer mere end fordoblet. I 21 endte flere end hver fjerde so (26,7 % af alle søer) deres liv som selvdøde eller aflivede før endt produktionsliv (dvs. inden slagtning eller eksport). I 199 var det hver tiende (1,2 %). 35 3 25 2 15 1 5 199 1992 1994 1996 1998 2 22 24 26 28 21 Referencer: Danmarks Statistik Statistikbanken (211), Daka Bio-industries (211), Vestergaard Referencer: Danmarks (23) og Statistik Viekilde (28) Statistikbanken (211), Daka Bio-industries (211), Vestergaard (23) og Viekilde (28). 2.5 99 % af alle danske pattegrise halekuperes Tal fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet viser, at 99,2 % af alle danske pattegrise halekuperes (EFSA 27). Halekupering foretages for at mindske forekomsten af halebid, der er en stressreaktion, som bl.a. kan opstå, hvis svinene går for tæt eller mangler rodemateriale (f.eks. halm) at beskæftige sig med. De danske regler om halekupering af svin siger: 4. Svin må ikke halekuperes rutinemæssigt. og Inden halekupering foretages, skal der være forsøgt foranstaltninger for at forhindre halebidning under hensyntagen til miljøet og belægningsgraden. Utilstrækkelige staldforhold eller driftsledelsessystemer skal ændres. Reference: EFSA (27) og Justitsministeriet (23) Andelen af søer, der ender deres liv som selvdøde eller aflivede 199-21 (% af total) 3 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 31 Referencer: Fødevareøkonomisk Institut (211) og Landbrug og Fødevarer (21a).

3. Industrilandbrugets samfundsmæssige betydning 3.1 Beskæftigelse 3.1.1 I 21 var 77. beskæftiget i det primære landbrug I 1966 var 3. beskæftiget i den primære landbrugsproduktion (svarende til 12,8 % af arbejdsstyrken). I 21 var 77. beskæftiget i landbruget (svarende til 2,8 % af arbejdsstyrken). Tallene inkluderer landmænd, landbrugsmedhjælpere, medhjælpende ægtefæller og folk ansat på maskinstationer. Beskæftiget (1.) 4 3 2 1 1966 1969 1972 1975 1978 1981 1984 1987 199 1993 1996 1999 22 25 28 Udviklingen i beskæftigelsen i primært Udviklingen i beskæftigelsen landbrug mellem i det primære landbrug 1966 og 21 1966-21 (antal/1) Beskæftigede i primært landbrug Referencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (211), Danmarks Statistik Danmarks Adams Database Statistik (211) Adams og Database De Økonomiske (211) og Råd De (21) Økonomiske Råd (21). 3.1.2 Beskæftigelsen på slagterierne er faldet med 3 % siden 21 Beskæftigelse i tre udvalgte følgeerhverv følger den nedadgående trend i primærerhvervet. Antallet af beskæftigede på slagterierne er således faldet med 3 % siden 21. Fra 2.748 i 21 til 14.565 i 29. Beskæftigelsen på mejerier og isfabrikker faldt med 21 % fra 1.762 i 21 til 8.469 i 29. Og antallet af beskæftigede i engroshandel med korn og foderstoffer faldt med 25 % fra 766 i 21 til 5297 i 29. 4. 35. 4. 3. 35. 25. 3. 2. 25. 15. 2. 1. 15. 1. 5. 5. 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 22 23 24 25 26 27 28 29 Referencer: Danmarks Statistik Statistikbanken (211). Referencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (211) Referencer: Danmarks Statistik Statistikbanken (211). 3.2 Økonomi Udviklingen i beskæftigelsen i tre af landbrugets Udviklingen i følgeerhverv i beskæftigelsen i beskæftigelsen fra tre 21 af landbrugets til 29 i tre af følgeerhverv landbrugets 21-29 følgeerhverv (antal) fra 21 til 29 Slagterier mv Slagterier Mejerier og mvisfabrikker Mejerier Korn og foderstoffer og isfabrikker Korn og foderstoffer 3.2.1 Landbrugets bruttoværditilvækst er i dag under 2 % Landbrugets andel af den samlede bruttoværditilvækst (BVT) er faldet fra 7 % til 1 % fra 1966 til 28, når beregningen foretages i løbende priser. Opgjort i faste priser er landbrugets andel af den samlede BVT svagt stigende fra 1,6 % i 1966 til 1,9 % i 28. Det betyder, at mængden af varer i landbruget er vokset lige så meget som mængden i resten af industrien, men prisen på landbrugsvarerne er ikke fulgt med. % 8 7 6 5 4 3 2 1 1966 1969 1972 1975 1978 1981 1984 1987 199 1993 1996 1999 22 25 28 Landbrugets BTV i løbende og Landbrugets faste priser fra BVT 1966 i løbende til 29 og i faste forhold priser til udviklingen 1966-29 i i BVT forhold i resten til af udviklingen økonomien i BVT i resten af økonomien (%) Løbende priser 2-priser BVT er et mål for værdien af den samlede produktion minus omkostningerne til input og Referencer: De Økonomiske Råd (21) og halvfabrikata (f.eks. værdien af korn som input i egen svineproduktion). Forskellen på BVT og De Økonomiske Råd (personlig kommunikation). bruttonationalproduktet er, at BVT opgøres eksklusiv skatter (moms) og subsidier. Det omregnes til faste priser ved at holde priserne fast til et givent år. I det her tilfælde er der brugt priserne i år 2. Det vil sige, at landbrugets relative BVT er beregnet for hvert år, men ved at bruge priserne i år 2 og ikke priserne i det givne år. Udviklingen i de faste priser har været rimelig konstant. Referencer: De Økonomiske Råd (21) og De Økonomiske Råd (personlig kommunikation) 32 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 33

3.2.2 I 29 udgjorde landbrugseksporten 17 % af Danmarks samlede vareeksport I 1966 udgjorde landbrugseksporten 45 % af Danmarks samlede vareeksport. I 29 er landbrugseksporten faldet til 17 % af Danmarks samlede vareeksport. Referencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (211) og De Økonomiske Råd (21) 3.2.3 Produktionsomkostningerne i landbruget er højere end værdien af produktionen Fødevareøkonomisk Institut har regnet på den rene produktionsøkonomi i landbruget. Analysen viser, at produktionsomkostningerne i hele perioden (25-211) er højere end værdien af produktionen. Bedrifter med 2 eller flere helårsarbejdere 25 26 27 28 29 21 211 Gennemsnitlig forretning Økologiske malkekvægbedrifter 3,2 2,9 2,2 3,1,2 1,1 1,7 2,1 Konventionelle kvægbedrifter 2,2 2,4 1,4 2,5 -,3,8 1,6 1,5 Konventionelle plantebrug,8 1,,8 2,1 1,,4 1,6 1,1 Konventionelle svinebedrifter 1,7 2,7 -,8 -,5,,4 -,1,3 Forrentning af landbrugskapital i selveje (pr. bedrift i procent) Tallene for 21 og 211 er FØIs egne fremskrivninger. Referencer: Fødevareøkonomisk Institut (211) og egne beregninger 25 26 27 28 29 21 211 Produktionsværdi mv. 57.24 58.775 63.16 7.223 62.882 65.212 7.26 Produktionsomkostninger i alt, inkl. arbejdsvederlag til brugerfamilier 59.878 62.377 67.591 74.652 68.361 68.72 72.67 Produktionsværdi og produktionsomkostninger (mio. kr.) Tallene for 29 er foreløbige, og tallene for 21 og 211 er FØIs egne skøn Reference: Fødevareøkonomisk Institut (211) 3.2.4 Økologiske malkekvægsbedrifter har haft den bedste forrentning af landbrugskapitalen Ubalancen mellem produktionsværdien og produktionsomkostninger varierer fra bedrift til bedrift. Måler man på forrentningen af landbrugskapitalen, er det de økologiske malkekvægsbedrifter, som har klaret sig bedst med en gennemsnitlig forrentning på 2,1 % over syv år. Mens svineproducenterne kun har fået forrentet landbrugskapitalen med gennemsnitlig,3 % over syv år. 3.2.5 Danske svineproducenters produktionsomkostninger er blandt de laveste i EU Den seneste opgørelse fra det europæiske branchesamarbejde InterPig viser, at de danske svineproducenter i 29 havde nogle af de laveste produktionsomkostninger pr. kg slagtesvin i EU. Med en omkostning på 1,46 kr./kg slagtesvin placerer Danmark sig på den femte laveste plads efter Frankrig, Spanien, Belgien og Østrig. De tyske omkostninger ligger væsentligt højere end de danske, medens Holland ligger på niveau med Danmark. De fem lande i EU InterPig 29 med de laveste produktionsomkostninger havde en gennemsnitlig produktionsomkostning pr. kg slagtesvin på tæt ved 1,35 kr./kg 14 12,62 12 1,8 11,18 1,15 1,31 1,34 1,45 1,46 1,48 1,62 1,77 1 8,23 8,36 8 7,56 6 4 2 Brasilien USA Canada Frankrig Spanien Belgien Østrig Danmark Holland Sverige UK Irland Tyskland Italien Produktionsomkostninger pr. kr./kg kg. slagtesvin i 29 i 29 Referencer: Christiansen (211) Referencer: Christiansen (211). 34 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 35

En rentabilitetsanalyse for 25-29 viser et tab på -,73 kr./ kg slagtesvin for Danmarks vedkommende. Tilsvarende tab ses i andre europæiske lande. Alene i 29 var tabet i Danmark,98 kr./kg slagtesvin. Med et overskud på,91 kr./kg var UK det eneste land med et positivt resultat i svineproduktionen. 14 Danske svineproducenter 12 11,68 tabte næsten 1 kr./kg. 14 1,25 1,12 Slagtekrop Danske i svineproducenter 29 1 9,7 9,99 9,29 9,48 Rentabilitet 29 12 11,68 tabte (kr./kg næsten slagtesvin) 1 kr./kg. 8 1,25 7,18 1,12 9,99 Slagtekrop i 29 1 9,7 9,29 9,48 6,67 6,22 6 8 7,18 4 6,67 6,22 Afregnet pr. kg 6 slagtesvin 2 4 Afregnet pr. kg Rentabiliteten,91 -,7 slagtesvin 2 -,38 -,5 -,78 -,86 -,98-2 -1,19-1,56-2,14 Rentabiliteten -4,91 -,7 -,38 -,5 -,78 -,86 -,98-2 -1,19-1,56-2,14-4 UK UK Spamien Spamien Brasilien Brasilien Sverige Sverige Holland Holland Frankrig Frankrig Danmark Danmark Tyskland Tyskland USA USA Canada Canada Referencer: Christiansen (211). Referencer: Christiansen (211) Referencer: Christiansen (211). 3.2.6 Landbrugsstøtten udgør en tredjedel af EU s samlede budget EU s fælles landbrugspolitik består af to søjler. Den første søjle omfatter de såkaldte markedsordninger, dvs. direkte støtte (enkeltbetaling m.v.), eksportstøtte, udgifter til intervention samt privat oplagring af landbrugsvarer m.v. Den anden søjle omfatter ordningerne under EU s landdistriktspolitik. Med reformen af den fælles landbrugspolitik (CAP-reformen) i 25 blev hovedparten af den direkte støtte koblet fra produktionen. Støtten er således ikke betinget af, at der finder en produktion sted. I 211 udgør den direkte landbrugsstøtte og markedsrelaterede udgifter 42,8 mia. euro (ca. 319 mia. kr.) Det er godt en tredjedel af EU s samlede budget på 141,9 mia. euro (ca. 1.58 mia. kroner) I 29 blev der udbetalt 7,3 mia. kr. i direkte landbrugsstøtte til godt 57. landmænd I 29 modtog 673 landmænd mere end 1 mio. kr. i direkte landbrugsstøtte, 3617 fik mere end 5. kr., og 17.142 fik mere end 1. kr. 3.2.7 Danske landmænd er afhængig af landbrugsstøtten fra EU Ifølge Fødevareøkonomisk Institut får landbruget i perioden 25-211 godt 53 mia. kr. i direkte driftstilskud (EU-landbrugsstøtte). Det giver landmændene et samlet overskud på 14,6 mia. kr. i de syv år. Det samlede resultat for de syv år ville imidlertid have været et underskud på 39,1 mia. kr., hvis støtten tages ud af regnskaberne. Og alene i 21 og 211 vil underskuddet være på hhv. godt 4 mia. kr. og næsten 3 mia. kr., hvis regnskaberne renses for EU-støtte. 25 26 27 28 29 21 211 SUM Direkte driftstilskud (EU-landbrugsstøtte) 7.26 7.767 7.618 8.5 7.77 7.718 7.564 53.72 Indkomst efter finansielle poster 6.162 4.76 2.416-5.147-1.85 3.565 4.689 14.595 Indkomst efter finansielle poster (uden tilskud) -1.98-3.7-5.22-13.152-9.62-4.153-2.875-39.17 Uddrag af hovedtal for jordbrugssektorens indkomster (mio. kr.) Tallene for 29 er foreløbige tal. Tallene for 21 og 211 er FØIs egne fremskrivninger. Sum-tallene er egne beregninger. Referencer: Fødevareøkonomisk Institut (211) 3.2.8 Værdien af landbrugsejendommene er steget med op til 37 % på få år Siden 24 har hele ejendomsmarkedet oplevet pæne prisstigninger. Men mens prisstigningerne for enfamiliehuse og ejerlejligheder stoppede hhv. i midten af 27 og 26, fortsatte priserne på landbrugsejendomme og jord med at stige frem til slutningen af 28 helt op til 37 % ift. 26-niveauet. Prisfaldet på landbrugsejendommene blev tilsvarende brat og voldsommere i 21, da priserne faldt til under 26-niveau. Referencer: Folketinget, EU-oplysningen (211a), Folketinget (21a), Folketinget (21b) og Folketinget (21c) 36 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 37