Redskaber og ordforklaringer på arbejdsmarkedsområdet

Redskaber og ordforklaringer på arbejdsmarkedsområdet

30. maj 2002 JBP Redskaber og ordforklaringer på arbejdsmarkedsområdet Indledning Som medlem af arbejdsmarkedsrådet er det ikke nødvendigt at have detaljeret kendskab til arbejdsmarkedslovgivningen eller de administrative regler, som gælder på området. Denne pjece beskriver kort de forskellige redskaber, som er til rådighed i den arbejdsmarkedspolitiske indsats, og hvordan de efter arbejdsgivernes opfattelse bør anvendes. Arbejdsmarkedspolitikken er endvidere kendetegnet ved mange specielle fagudtryk, vendinger, begreber og forkortelser, der på mange måder kan virke som indforstået snak. Det kan derfor være nyttigt som et hjælpemiddel i det daglige arbejde med arbejdsmarkedspolitikken at have en oversigt over ordforklaringer og forkortelser ved hånden. En liste findes på side 5. Arbejdsmarkedspolitikkens redskaber Arbejdsmarkedsrådet har to generelle eller strategiske værktøjer til sin rådighed. Det ene er rådets mulighed for at overvåge og følge udviklingen på arbejdsmarkedet, således at der kan sættes effektivt ind med forebyggende aktiviteter. Den anden af rådets muligheder er, at det er rådet, som fastsætter, hvor hyppigt ledige skal have kontakt med AF. Overvågning En vigtig opgave for rådet er at følge udviklingen på arbejdsmarkedet. Overvågningen af det regionale arbejdsmarked skal sikre, at rådene på et tidligt tidspunkt får en præcis og detaljeret viden om udviklingen, så regionens virksomheder både her og nu og i fremtiden kan få de medarbejdere, de har brug for. Overvågningen sker dels via forespørgsel hos et fast panel af virksomheder, dels gennem opsøgende besøg på virksomhederne, og når virksomhederne kontakter AF om arbejdskraft. Herudover kan rådet beslutte at få udarbejdet analyser og prognoser for arbejdsmarkedsudviklingen hos eksterne aktører. For arbejdsgiverne er det vigtigt at sikre en fortsat forbedring og udbygning af overvågningsindsatsen og dermed et grundlag for den regionale arbejdsmarkedsindsats. Det kræver et tæt samarbejde med regionens virksomheder.

2 Kontakten med ledige En tæt kontakt mellem AF og ledige øger lediges mulighed for at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Pligten til at møde hos AF til bestemte aktiviteter kan i sig selv være et incitament til at søge job. De faste elementer i kontaktforløbet er, at AF senest efter 4 uger (2 uger på flaskehalsområder) skal have en samtale med den ledige om kvalifikationer og arbejdserfaringer, den såkaldte grundregistreringssamtale. Senest efter 6 måneder skal AF have af ny samtale med den ledige om, hvorvidt den ledige kan formidles eller skal have et andet konkret tilbud. Der er en ny kontakt, når ledige efter 1 år overgår til aktivperioden. Endelig er der en obligatorisk kontakt et år inden dagpengeretten udløber. Det er rådet, som fastsætter, hvor hyppigt ledige skal have kontakt med AF. Efter arbejdsgivernes vurdering bør der ikke gå mere end 3 måneder mellem hver kontakt. På områder med flaskehalse bør kontakten være langt hyppigere. Arbejdsmarkedsindsatsens tilbud til ledige De redskaber, som anvendes i den arbejdsmarkedspolitiske indsats findes i to grupper. Den ene gruppe er de såkaldte ordinære redskaber, der omfatter formidling, vejledning om job og beskæftigelsesmuligheder samt kontakt til og dialog med virksomhederne. Den anden gruppe er aktiveringsindsatsens redskaber, der grundlæggende omfatter to typer, nemlig løntilskud og uddannelse/kurser. Inden for de to typer redskaber er der forskellige varianter. Ordinære aktiviteter Jobordre Åbne ordre Jobordrer er situationer, hvor virksomheder ønsker, at AF henviser et antal kvalificerede ledige til et bestemt job. I AF skelnes der mellem kortvarige ansættelser under 5 dage og længerevarende ansættelser. Åbne ordrer er situationer, hvor virksomheder ønsker, at AF får kendskab til en virksomheds behov for arbejdskraft, og at AF gør denne viden bekendt over for arbejdssøgende. De åbne ordrer udsendes bl.a. på Internet og job-tv og slås op på steder, hvor ledige og andre arbejdssøgende færdes. Til forskel fra jobordrerne er det ved åbne ordrer den ledige selv, der afgør, om vedkommende ønsker at søge det ledige job.

3 Virksomhedskontakt Kontakt med arbejdssøgende Der gennemføres i AF opsøgende kontakt til virksomheder. Besøg på virksomheder tjener to formål dels at orientere virksomhederne om de tilbud, som AF har til virksomheder om rekruttering af arbejdskraft, dels at indhente oplysninger om udviklingen på arbejdsmarkedet til brug for tilrettelæggelsen af den arbejdsmarkedspolitiske indsats. Derudover vil AF have dialog med virksomhederne om arbejdskraftbehov i forbindelse med, at virksomhederne afgiver ordrer om arbejdskraft og ved forskellige mødearrangementer m.v. Rådet har kompetence til at fastsætte generelle retningslinier for, hvor hyppigt AF skal have kontakt med ledige. Faste elementer i et kontaktforløb er tilmelding til AF, registrering af arbejdserfaring og uddannelse (grundregistrering), visitationssamtale, formidlingssamtaler og andre konkrete aktiviteter, som den ledige indkaldes til. Indkaldes ledige til aktiviteter hos AF er det en pligt at møde op, ellers kan det få konsekvenser for dagpengene. Aktiveringsindsatsen Handlingsplanen Jobtræning Den praktiske ramme omkring tilbudene til ledige er de individuelle handlingsplaner (IHP). Handlingsplanen er en aftale mellem den ledige og AF, der indeholder et beskæftigelsesmål og de aktiviteter, som skal bidrage til at nå beskæftigelsesmålet. Den ledige underskriver handlingsplanen, og har pligt til at overholde de aftaler, som er indeholdt i handlingsplanen. Der kan ydes løntilskud til ansættelse af ledige i både den private og offentlige sektor. Formålet med jobtræning er at give den ledige mulighed for genoptræning af kvalifikationer, praktisk anvendelse af viden fra kurser m.v. og afprøvning af nye jobområder. Løntilskuddet til private arbejdsgivere udgør ca. 53 kr. pr. time hos private arbejdsgivere, mens løntilskuddet er ca. 93 kr. pr. time hos offentlige arbejdsgivere. I privat jobtræning får den ledige typisk overenskomstmæssig løn, mens der i den offentlige sektor er et særligt lønloft på ca. 93 kr. pr time. Jobtræning hos private arbejdsgivere et det redskab, der mest effektivt kan få ledige i ordinært arbejde og bør efter arbejdsgivernes opfattelse bruges mere. Arbejdspraktik Tilbud om arbejdspraktik kan gives ledige i 2-4 uger på en arbejdsplads i en privat virksomhed for at vurdere, om der senere kan ske ansættelse i ordinær beskæftigelse eller jobtræning i virksomheden.

4 Den ledige modtager i praktikperioden en aktiveringsydelse svarende til den lediges individuelle dagpenge. Ydelsen udbetales af AF. Uddannelse Sprogundervisning Jobrotation Individuel jobtræning Intensiv jobsøgning Særlig formidlingsindsats Redskabet uddannelse er et tilbud til ledige om deltagelse i et vejledningsforløb eller et kursus. Arbejdsgiverne finder det mest hensigtsmæssigt at anvende korte kurser, der er målrettede konkrete job i virksomhederne. AF betaler for uddannelserne og betaler herudover den lediges forsørgelse i form af uddannelsesgodtgørelse. Ledige som på grund af manglende danskkundskaber har det vanskeligt med at opnå beskæftigelse kan få tilbud om en indledende sproglig vurdering og tilbud om sprogundervisning med en afsluttende sprogtest. Jobrotation er en måde samtidig at løse to problemer på, nemlig at en ansat i en virksomhed kan deltage i efteruddannelse samtidig med, at en ledig efter forudgående opkvalificering overtager en ansats arbejdsfunktion, mens denne er på kursus. Jobrotationsprojekter er efter arbejdsgivernes vurdering en måde for virksomhederne til at løse rekrutteringsproblemer. Individuel jobtræning er rettet mod at give arbejdsplads- og kvalifikationstræning til ledige, der ellers vil have svært ved at opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked eller i jobtræning. Individuel jobtræning kan etableres hos både private og offentlige arbejdsgivere. Ydelsen under individuel jobtræning er projektydelse. Den intensive jobsøgning er et tilbud til ledige i aktivperioden om en særlig tæt kontakt til AF, når et aktiveringstilbud er afsluttet. Den intensive jobsøgning har en varighed af op til 8 uger og kan kombineres med kortvarige jobsøgningskurser. Den særlige formidlingsindsats er et tilbud til ledige om i op til 10 uger at blive knyttet til en ekstern formidlingsaktør, der har til opgave at bringe den ledige i ordinær beskæftigelse eller i beskæftigelse hos private arbejdsgivere med løntilskud privat jobtræning. Den særlige formidlingsaktør honoreres efter, hvor mange der opnår beskæftigelse. Der er tale om et nyt redskab, der efter arbejdsgivernes vurdering rummer nye muligheder, hvor især private aktører løser opgaven med at få ledige i beskæftigelse. Særlige begreber og udtryk i arbejdsmarkedspolitikken Arbejdsmarkedspolitikken er kendetegnet af mange specielle fagudtryk, vendinger, begreber og forkortelser, der kan være svære at skille endsige huske fra hinanden. Nedenstående ordforklaringer og forkortelser er et hjælpemiddel i

5 det daglige arbejde med arbejdsmarkedspolitikken. Den er ikke fuldstændig, men skal gerne give en overskuelighed og forsyne bl.a. nye rådsmedlemmer med de mest almindelige forklaringer og forkortelser. Ordforklaringer og forkortelser er alfabetisk opstillede Afløb Igangsatte aktiveringsforløb, hvor dele af det økonomiske forbrug løber ind i næste finansår. Aktiveringsydelse Den ledige modtager aktiveringsydelse, når AF giver tilbud om enten intensiv jobsøgning, en særlig formidlingsindsats eller arbejdspraktik (se disse). Ydelsen svarer til den individuelle dagpengesats. Aktivperioden I aktivperioden har ledige ret og pligt til aktivering. Aktivperioden er på 3 år. Se Dagpengesystemets ydelsesperiode. Aktivramme Midler afsat på finansloven til aktiveringsindsatsen. AMANDA AF's edb-system. Arbejdsmarkedsredegørelse: Rådets kvartalsvise redegørelse om den seneste udvikling og prognose for ledighed og beskæftigelse på det regionale arbejdsmarked på et kvartal og et års sigt. Arbejdspraktik Redskab for ledige og virksomheder til afdækning af, om den ledige umiddelbart kan ansættes i virksomheden. Varigheden er 2-4 uger. Den ledige modtager aktiveringsydelse i praktikperioden. Arbejdsstyrken Ledige og beskæftigede. Balanceproblemer Udækkede arbejdskraftbehov af mere end midlertidig karakter, som skyldes andre årsager end manglende faglige kvalifikationer - se også Flaskehals. Beskæftigelsesgrad Betegner andelen af befolkningen i den erhvervsdygtige alder (normalt afgrænset til de 16-66-årige), som er i beskæftigelse. CV-Bank AF's CV-database, hvor jobsøgere online på internettet kan lægge

6 deres CV-profil ind og hvor virksomheder kan søge efter den rette medarbejder. Daghøjskoleforløb Uddannelsesforløb på en daghøjskole Dagpengeperiode Det første år med ret til dagpenge. Se Dagpengesystemets ydelsesperiode. Dagpengesystemets ydelsesperioder Den samlede ydelsesperiode er på 4 år. Den starter med en dagpengeperiode på 1 år og efterfølges af en aktivperiode på 3 år. For unge under 25 år og ældre fyldt 60 år starter aktivperioden efter 6 måneder. Driftsrammeredegørelse Kvartalsvis redegørelse over forventninger til bl.a. aktiveringsbudget, ressourceforbrug m.v. Efterspørgselssiden Virksomhedernes behov for arbejdskraft. Emne-/jobbank Database for ledige, som er umiddelbart formidlingsparate inden for et konkret fagområde Erhvervsfrekvens Benævnes også erhvervsgraden, som er andelen af befolkningen i den erhvervsdygtige alder, som i arbejdsstyrken dvs. som er beskæftigede eller ledige. Erhvervsfrekvensen er højere end beskæftigelsesgraden, da ledigheden normalt er større end nul - se også beskæftigelsesgrad. Faglig mobilitet Lediges parathed til at skifte fag - henimod jobåbninger. Fastkundeaftale Samarbejdsaftale mellem AF og virksomheder om rekruttering af arbejdskraft. Flaskehals En mere end rent midlertidig efterspørgsel efter arbejdskraft med bestemte faglige kvalifikationer, som ikke kan tilfredsstilles med ledig arbejdskraft. Fleksibilitetsfremmende ydelse Økonomisk støtte til flyttehjælp til ledige, ledighedstruede og beskæftigede, der skifter bopæl i forbindelse med overtagelse af ar-

7 bejde som lønmodtagere. Forudsætningen for støtte er, at det er i områder med mangel på arbejdskraft med bestemte kvalifikationer, som ikke kan dækkes med lokal arbejdskraft. Formidlingsindsats AF's indsats ifht. virksomhedernes behov for arbejdskraft. Formidlingssamtaler Samtale om et ledigt job mellem en ledig og en AF-medarbejder mhp. at udvælge til jobsamtale i en virksomhed. Grundregistrering Registrering af den lediges baggrund mht. uddannelse, jobkvalifikationer, -erfaring, -ønsker m.v. i AF's edb-system. Handlingsplan (IHP) Også kaldet Individuel Handlingsplan. Det er en skriftlig aftale mellem AF og den ledige, som beskriver den lediges vej mod det ordinære arbejdsmarked. Helårspladser Beregnet størrelse, som anvendes ved budgetlægning af redskabsforbruget. En helårsplads kan f.eks. være to uddannelses- eller jobtræningsforløb af hvert et 1/2 års varighed. Holdkøb Køb af et helt uddannelseshold, hvor AF råder over samtlige pladser. Individuelle dagpenge Den sats som ledige modtager dagpenge efter beregnet som 90 pct af hidtidig indkomst. Satsen kan være lavere end dagpengenes højeste beløb (3.020 pr. uge pr. 7. januar 2002). Intensiv jobsøgning Nyt redskab, der giver mulighed for en særlig intensiv jobsøgningsperiode i forbindelse med et tilbud i aktivperioden. Jobbank AF's jobdatabase, hvor virksomheder direkte kan indrykke, redigere og slette stillingsannoncer over Internettet. Jobbutikker AF-kontorer, hvor virksomhederne gratis kan annoncere efter nye medarbejdere og hvor jobsøgere kan gå på udkik efter nyt job. Jobformidling AF's jobformidling af kontakt mellem arbejdsgivere og arbejdssø-

8 gende om et konkret job. Jobrotation Når en eller flere ledige erstatter en eller flere beskæftigede, som går på efteruddannelse. Jobskifter Person i job, som ønsker at skifte til et nyt job. Jobtræning Tilbud til virksomheder om i en kortere periode at ansætte en ledig med løntilskud. Jobåbning Jobmulighed opstået ved, at der oprettes et nyt job, eller ved at en ansat skifter arbejde. Kompetencegivende uddannelse Uddannelse med dokumentation for opnået formel eller anerkendt kompetence. Kombinationsforløb Forløb, hvor uddannelse og virksomhedspraktik kobles. Kontaktforløb Beskrivelse af AF's kontakt med de ledige herunder kontaktformer og hyppighed. Ledighedsgrad Betegnelse for, hvor stor en del af en periode f.eks. et år en person har været berørt af ledighed. Hvis ledighedsgraden er 0,8, betyder det, at personen har været berørt af ledighed i 80% af året. Marginalisering Grupper af ledige, der er i fare for at blive udstødt af arbejdsmarkedet. Målgruppe I AF-sammenhæng henviser begrebet som oftest til Rådets udpegede målgruppe for "den tidlige fleksible indsats". Udpegningen af denne målgruppe tager udgangspunkt i en vurdering af, hvilke grupper af ledige, der har en særlig risiko for langtidsledighed. Målrettede servicetilbud Møder for særlige grupper af job- og uddannelsessøgende med oplæg fra f.eks. AF, a-kasser, erhvervslivet og forskellige uddannelser.

9 Nytilgang Antal aktiveringsforløb, der igangsættes i løbet af året. Ordinære indsats AF's indsats målrettet virksomhederne og det ordinære arbejdsmarked. Ordinære ordrer En jobordre, som en virksomhed ønsker, at AF skal hjælpe med at besætte. Præmieringsordning Økonomisk præmie på 50.000 kr. til offentlige arbejdsgivere, der fastansætter personer fra støttet arbejde i ordinært arbejde. Rammeaftale En tidsbegrænset ofte flerårig aftale med udbyder, der efter udbudsforretning giver AF adgang til i aftalens løbetid at få leveret ydelser, f.eks. uddannelsesforløb, som beskrevet i det indsendte tilbud (se også: Delaftale). Indgåelse af rammeaftaler forudsætter, at der gennemføres et såkaldt rammeudbud. RAR-pulje Rådet har afsat midler til diverse puljer, eks. forsøgs- og udviklingsaktiviteter, særlige formidlingsaktiviteter. Rekrutteringsbank Ledige "grupperes" afhængig af erhvervserfaring og uddannelsesmæssig baggrund mhp. formidling af kvalificeret arbejdskraft til virksomheder. Redskaber AF's vifte af tilbud til virksomheder og ledige (og beskæftigede). Resultatkrav Centrale og regionale krav til AF's produktion og aktiveringsindsats. Rundbordssamtaler Trepartssamtaler undervejs i arbejdet med den individuelle handlingsplan med deltagelse af a-kasser, AD og den ledige. Rådighedspligten Dagpengemodtagere er forpligtet til at stå til rådighed for ordinært arbejde samt aktivt at søge arbejde. Ledige i aktivering skal ikke selv være aktivt jobsøgende. SVU Statens VoksenUddannelsesstøtte er primært tænkt som orlovsydelse for beskæftigede. Ledige dagpengeberettigede med ret til 6

10 ugers selvvalgt uddannelse kan også få SVU. Ydelsen kan gives til uddannelser på folkeskole-, gymnasialt- og videregående niveau. SVU svarer til den individuelle dagpengesats for fuldtidsforsikrede. Ordningen administreres af SU-styrelsen i samarbejde med a-kasserne, VUC og ivu*centrene. Særlig formidlingsindsats Nyt redskab, hvor en række forskellige aktører efter udbud kan gennemføre aktiveringsforløb for ledige. Målet er primært ordinær beskæftigelse. Takstfastsatte uddannelser Uddannelsesforløb, som afholdes i hht. en godkendt uddannelsesplan eller en bekendtgørelse, og hvortil der er fastsat en takst i de årlige takstkataloger, f.eks. AMS' taktskatalog over arbejdsmarkedsuddannelserne eller Undervisningsministeriets takstkatalog. Tidlig, fleksibel indsats Aktiveringsindsats, der tilbydes særlige udvalgte grupper af ledige i dagpengeperioden. Udbud AF's køb af uddannelses- og vejledningsforløb skal som hovedregel ske efter gennemførelse af en udbudsforretning, medmindre der er tale om takstfastsatte uddannelser. Hidtil har udbudsforretninger i Århus-regionen været gennemført som offentlige udbud, hvilket indebærer, at alle uddannelsesinstitutioner og kursusudbydere kan afgive tilbud. Udbudskoncept Dokument, der i forbindelse med udbud opstiller krav og ønsker til indsendte tilbud. Uddannelsesdimensionering Opgørelse over hvor mange uddannelsespladser, der skal bruges inden for forskellige uddannelsesområder og uddannelsesniveauer for at tilfredsstille arbejdsmarkedets behov og tilvejebringe et tilstrækkeligt antal aktiveringstilbud. Uddannelsesgodtgørelse Ledige, der i en handlingsplan har fået tilbud om en uddannelse, kan få tilbud om uddannelsesgodtgørelse, som svarer til den individuelle dagpengesats. Udslusning Forberedelse (via uddannelse, vejledning og/ell. virksomhedspraktik) af ledige til job eller uddannelse. Udviklings- og forsøgsprojekt Projekter, der udvikler og forbedrer et eller flere af de arbejdsmar-

11 kedspolitiske redskaber og relationer mellem aktørerne på arbejdsmarkedet. Unge-indsatsen AF's indsats overfor ledige under 25 år. Varsling Virksomheder har pligt til at varsle afskedigelser, når det drejer sig om et større antal medarbejdere. Træder en varsling i kraft, er virksomheden underlagt varslingsreglerne og skal i en række tilfælde forhandle med medarbejderne og kontakte Arbejdsmarkedsrådet. Formålet med forhandlingerne er at begrænse eller afværge de påtænkte afskedigelser. Varslingsberedsskab AF's organisering og tilbud til virksomheder, der varsler afskedigelser af større omfang. Vejledning AF's information til ledige om rettigheder, pligter og muligheder. Vejledningsforløb Særlige afklaringsforløb for ledige af 2-4 ugers varighed. VEU Voksen- og Efteruddannelse (i VEU-reformen = "Voksen- og Efteruddannelsesreformen" og VEU-godtgørelse = "Godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet coksen- og efteruddannelse") VEU / VEUD Voksenerhvervsuddannelse undertiden forkortet til VEUD VEUF VoksenErhvervsUddannelsesForløb for personer over 25 år. Der er i visse situationer mulighed for økonomisk støtte gennem enten timetilskud til virksomheder eller supplerende uddannelsesgodtgørelse til den ledige. VEU-godtgørelse Forsørgelsesgrundlaget for personer, der deltager i erhvervsrettede uddannelser til og med erhvervsuddannelsesniveau. Der kan være tale om arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), uddannelser efter lov om åben uddannelse, enkeltfag på social- og sundhedsuddannelserne, den grundlæggende pædagogiske merituddannelse samt kompetenceafklarende forløb som led i grunduddannelse for voksne. Godtgørelsen svarer til det højeste ugentlige dagpengebeløb og udbetales af arbejdsløshedskassen. AF administrerer og udbetaler godtgørelse til deltagere, der ikke er medlem af en a-kasse.

12 Visitationssamtale Individuel samtale med den ledige som opfølgning på grundregistreringssamtalen efter 3-6 måneders ledighed. Formålet er at vurdere, om den ledige umiddelbart kan formidles arbejde eller skal have andre tilbud. Åben uddannelse Erhvervsrettede uddannelsesforløb og kurser for voksne. Det kan være enkeltfag fra de ordinære uddannelser, korte kurser eller særlige forløb. Åbne ordrer Virksomhedernes annoncering af job i AF's medier. Der er ingen formidlingsaftale. 20-timers reglen Reglen om at visse typer uddannelse typisk VUC kan følges med dagpenge, hvis undervisningen varer mindre end 20 timer om ugen. 75%-reglen Den samlede aktivering for nogle ledige i aktivperioden skal udgøre mindst 75% af aktivperioden. Forkortelser AF Arbejdsformidlingen AMS Arbejdsmarkedsstyrelsen AMANDA Arbejdsmarkedets Nye Database AMU Arbejdsmarkedsuddannelserne AUF Arbejdsmarkedets Uddannelsesfinanciering AVU Almen Voksenuddannelse EUD Erhvervsuddannelserne EURES European Employment Services - internationalt samarbejde om-

13 kring jobformidling og uddannelse på tværs af landegrænser FVU Forberedende Voksenundervisning GVU Grundlæggende Uddannelse for Voksne IDV Indtægtsdækkende Virksomhed IHP Individuel Handlingsplan IKT Information, Kommunikation og Teknologi IKV Individuel Kompetence Vurdering IT Informationsteknologi IUP Individuel Uddannelsesplan ivu*center Center for information om videregående uddannelser KVU Kort Videregående Uddannelse f.eks. erhvervsakademiuddannelser LVU Langvideregående Uddannelse / Langvarigt Uddannede MVU Mellemlang Videregående Uddannelse PGU Pædagogisk Grunduddannelse SVU Statens Voksenuddannelsesstøtte VEU Voksen- og Efteruddannelse VEUD Voksenerhvervsuddannelse

14 VEUF Voksenerhvervsuddannelsesforløb VFU Det (regionale) Vejledningsfaglige Udvalg VUC Voksenuddannelsescenter VVU Videregående Voksenuddannelse