Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 08 Institution Odense Katedrealskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/ stx Kemi B Per Pedersen 2h3g Ke Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Forsøg med Klorin og chlor Titel 2 Alkoholer og deres reaktioner Titel 3 Undersøgelse af læskedrikke Titel 4 Kemisk ligevægt. Syrer og Baser Titel 5 Titel 6 Reaktionshastighed Titel 7 Kemi får man ikke hovedpine af! Side 1 af 8
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Forsøg med Klorin og chlor Indhold Isis Kemi C Redoxreaktioner: s 124-125, 128-133. Eksperimentel genopfriskning (4 sider) : Forsøg med Klorin og chlor Bestemmelse af aktivt chlor ved uddrivning Bestemmelse af aktivt Chlor ved iodometrisk titrering Nogle små forsøg med Klorin Elektrolyse af saltsyre(hcl) Kaliumpermanganat (redox demo) Arbejdsark: Oxidation/reduktion Afstemning af redoxreaktioner 1 Afstemning af redoxreaktioner 2 ca 12 timer Genopfriske kemiske mængdeberegninger og aktuelle koncentration på eksperimentelt grundlag. Afstemme redoxreaktioner v.h.a. oxidationstal, samt udføre redoxtitrering. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, Pararbejde, Eksperimentelt arbejde Side 2 af 8
Titel 2 Alkoholer og deres reaktioner Indhold Isis Kemi C: Alkaner, navngivning og egenskaber: s 42-47 (opslag 16+17+18) Alkener og arener: 50-51, 54-55 (opslag 20+22) Oxidation af carbonhydrider: s. 160-161 (opslag 63) Alkoholer: 162-163 (opslag 64) Isis Kemi B: Alkoholers egenskaber, fremstilling, kemi, oxidationsprodukter: s.14-25 (opslag 4+5+6+7+8+9) Ethere og estere: s. 28-29, 68-69 (opslag 11+27) Substitution og addition (demonstrationsforsøg) Oxidation af alkohol (demonstrationsforsøg) Oxidation af propanol Estere Arbejdsark: Navngivning af alkaner Alkoholer og deres oxidationsprodukter ca 18 timer Modeller i kemi. Opbygning (isomeriforhold), navngivning og egenskaber for kulbrinter, alkoholer, carboxylsyrer. Samt eksempler på reaktionsprodukter af alkoholer (aldehyd, keton, ether og estere). Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, Pararbejde, Eksperimentelt arbejde Bygge organiske molekyler med byggesæt og Chemsketch Side 3 af 8
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 3 Undersøgelse af læskedrikke Indhold Isis Kemi C Gassers molare volumen og Idealgasligningen: s 68-71 Syre base titrering s.116-119. Eksperimenter (udført på ScienceLab S.D.U.): Neutraliserer sukker syre? Bestemmelse af sukkerindholdet i sodavand Bestemmelse af farvestofindhold i sodavand Bestemmelse af carbondioxidindholdet i sodavand Bestemmelse af syreindholdet i sodavand 10-12 timer Tilrettelægge og udføre kemiske eksperimenter med udgangspunkt i kendte metoder. Opsamle og efterbehandle data og iagttagelser samt analysere, vurdere og formidle forsøgsresultater skriftligt. Væsentligste arbejdsformer Eksperimentelt arbejde Projektarbejdsform Skriftligt arbejde (grupperapport) Side 4 af 8
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 4 Indhold Kemisk ligevægt. Ligevægte (noter): 5 sider Noter om enthalpi: 2 sider Coboltkomplekser i ligevægt (Demonstrationsforsøg) Ligevægtskonstanten for esterligevægt, Indgreb i ligevægtssystemer Opgaver: Opgaver i kemisk ligevægt Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer ca 10 timer Opnå viden om begreberne reaktionsbrøk, ligevægtskonstant og ligevægtsloven. Udfra givne koncentrationer beregne ligevægtsbrøken og afgøre om systemet er i ligevægt. Argumenterer for forskydninger af ligevægten når der foretages indgreb i en ligevægt (Le Chateliers princip). Bestemme ligevægtkonstanten eksperimentelt Klasseundervisning, Skriftligt arbejde, Eksperimentelt arbejde Side 5 af 8
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 5 Syrer og Baser Indhold Isis Kemi B: Syrer og basers styrke og ph beregninger s.86-93 Puffersystemer, bjerrumdiagrammer s.96-97, 100-101 Aminosyrer og proteiner: s. 104-107 Polyhydrone syrer og titreringskurver: s. 108-111 Isis Kemi C: Carboxylsyrer: s 166-167 (opslag 66) Phosphatpuffersystemet, Titrering af fosforsyre (kolorimetrisk, potentiometrisk) Opgavesæt: Titrering af polyhydrone syrer Protolysegrad, ph beregninger ca. 16 timer Syrer og basers egenskaber, reaktioner, styrkekonstanter ph beregninger i stærke/svage syrer/baser. Ostwalds fortynd.lov. Pufferopløsninger og Bjerrumdiagrammer Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, Beregninger, Skriftligt arbejde, Eksperimentelt arbejde Data opsamling. Side 6 af 8
Titel 6 Indhold Reaktionshastighed. Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Isis B: Reaktionshastighed s.144-145(opslag 58) Temperaturens og katalysatorers betydning s. 146-149(opslag 59) Katalyse s148-149 (opslag 60) Ammoniaksyntesen s.150-151 (opslag 61) Enzymer s.154-155 (opslag 63) Spektrofotometri s 180-181 (opslag 73) Kemi H1 Jens Pilegård m.fl. (Kopi 4 sider) Reaktionsorden s.1-4 Landolts forsøg, Forbrænding af stearin lys, Blegning af Azorubin, Teoretisk bestemmelse af reaktionshast. Spektrofotometrisk bestemmelse af koncentrationen af en ukendt azorubin opløsning ca 10-12 Særlige fokuspunkter Med udgangspunkt i eksperimentelt arbejde behandles reaktionshastighed og reaktionsorden, herunder katalyse. Katalysatores betydning i industriel produktion og i biokemien omtales. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, pararbejde, eksperimentelt arbejde, dataopsamling, skriftligt arbejde. Side 7 af 8
Titel 7 Indhold Kemi får man ikke hovedpine af Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Isis B: Carboxylsyrer (opslag 24+ 25+ 26) s.62-67 Estere (opslag 27) s.68-69 Smertestillende medicin (opslag 28+30) Spektrofotometri (opslag 73) Noter: Smerter og smertemedicin(teori) 5 sider Fremstilling af acetylsalicylsyre. Acetylsalicylsyre (syrestyrke og opløselighed) Tyndtlagskromatografi (acetylsalicylsyre) Spektrofotometrisk bestemmelse af salicylsyre og acetylsalicylsyre. ca 16 timer Syntese, separation, kvalitativ og kvantitativ analyse, kemikalier og sikkerhed, indhente og anvende kemisk information fra internettet. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, pararbejde, eksperimentelt arbejde, dataopsamling, beregninger, søgning på Internet, projektarbejdsform. Side 8 af 8