Kortlægning af sociale ressourcer og netværk Værktøj i projektudviklingsfasen, 15M-puljen 2013-2016
Formål: Hvorfor lave en analyse af ressourcer og netværk i lokalsamfundet? Sociale netværksanalyser kan skabe overblik over den samlede viden I har, om hvilke samarbejdspartnere i lokalsamfundet der er væsentlige for at løse den opgave, I har stillet jer selv. Sociale netværksanalyser kan give et visuelt overblik over hvordan I allerede nu er forbundet med (eller ikke er det) de steder, personer, grupper og organisationer, som er vigtige for at løse opgaven sammen med lokalsamfundet. Analysen kan bruges som afsæt for sparring fra nøglepersoner i lokalområdet, som kan kvalificere jeres eksisterende viden. Analysen kan bruges som afsæt til at planlægge de videre skridt i projektet med fokus på hvilke handlinger. der vil kunne styrke jeres sociale netværk i lokalsamfundet og hjælpe jer med at løse opgaven Det fælles arbejde med analysen kan bidrage til at styrke jeres partnerskab og gøre jeres viden synlig for hinanden.
Overordnet indhold Arbejdet med kortlægningen består af: To møder i partnerskabet af ca. 1-2 timers varighed (evt. med lidt forberedelse). Et møde hvor partnerskabet inviterer sparringspartnere fra lokalsamfundet. Og fører til: Udvikling af et netværkskort, som I kan bruge i det udviklingsarbejde, I er i gang med. Arbejdet med netværkskortlægning tilrettelægges fx af projektleder(ne) og udføres af partnerskabets medlemmer. Der er mulighed for et sparringsmøde med Socialstyrelsens konsulenter (evt. telefonisk) et valgfrit sted i processen.
Hvad er sociale netværk? Taking social networks seriously means recognizing that the elementary unit of social life is neither the individual nor the group. They presuppose a social structure that both shapes and is shaped by individual behavior. Sociale netværk er en ressource i menneskers liv: Stærke sociale relationer giver adgang til social støtte, gensidighed og tilhørsforhold til mennesker og grupper. Svage sociale relationer giver adgang til mobilitet, sociale muligheder og sammenhængskraft. Sociale netværk er ikke i sig selv inkluderende de kan lige så vel lukke sig om sig selv og skabe eksklusionsprocesser og marginalisering. Jeres sociale netværk i lokalsamfundet er afgørende for, at partnerskabet kan bidrage til brobygning og inklusion.
Hvad er lokalsamfund? Et lokalsamfund består af: Materielle forhold fx bygninger og natur. Organisatoriske forhold som fx foreninger og tilbud. Områdets samlede sociale netværk (forbindelser og manglende forbindelser). Lokalsamfund kan ses som måder hvorpå mennesker finder sammen med andre i identitets-, interesse-, og praksisfællesskaber. Der er derfor ikke lighedstegn mellem geografisk område og lokalsamfundsfællesskab. I princippet har hvert individ i lokalsamfundet sit eget unikke lokalsamfund i kraft af, hvem de er forbundet med og hvordan.
Trin 1: Forberedelse Der indkaldes til et fælles møde med deltagelse af projektets partnere. OBS: I nogle projekter, hvor der er flere delprojekter med forskellige mål og forskellige målgrupper, kan det være mest meningsfuldt at udarbejde en netværkskortlægning for hvert delprojekt. Før mødet kan det være en hjælp, hvis deltagerkredsen sammen eller hver for sig skaber systematisk overblik over kommunen/lokalområdet for at blive inspireret ifht. hvilke steder eller aktører det er vigtigt at huske, når der kortlægges. Fx: Gå/køre tur i området. Skaffe et kort over kommunen/lokalområdet. Før mødet kan det også være en hjælp, hvis alle deltagere har lavet sin egen forberedelse. Fx: Formuleret for sig selv: Hvad ser jeg som den fælles opgave hvem er målgruppen og hvad er det for en forskel, vi ønsker at gøre for dem? Lavet en brainstorm (evt. på baggrund af forberedelsen ovenfor): Hvilke steder, personer og organisationer kender jeg til i kommunen/lokalområdet, som kan bidrage til at gøre dén forskel for dén målgruppe? Talt med personer fra eget netværk, som kan komme med input og ideer til brainstormen.
Trin 2: Kortlægning del 1 Kortlægning af steder, personer og organisationer der kan være ressourcer Proces: Partnerne i projektet bliver enige om det fælles mål (skrives øverst) og målgruppe for projektets indsatser (skrives i midten). Partnerne i projektet placerer sig selv på netværkskortet. Afstanden fra centrum viser noget om hvor tæt I er på målgruppen (fx hvor kendt I er af dem og hvor meget I er i kontakt med dem). Derefter gennemføres en fælles brainstorm: Hvilke steder, personer og organisationer kender vi til, som kan være en ressource ifht. den opgave vi har stillet os selv i dette projekt? (igen brug afstand til at vise nærhed/fjernhed). Steder, personer og organisationer markeres med forskellige symboler: Personer: Grupper Steder: Organisationer: Eksempel: Mål: at forebygge frafald og mistrivsel for unge med psykiske vanskeligheder på de lokale uddannelsesinstitutioner Socialpsykiatrien Frivillighuset studenterrådgivningen Målgruppe: Studerende med psykiske vanskeligheder kantinen Studenterpræst medstuderende studenterforeningen
Trin 2: Kortlægning del 2 Hvem kender hvem og hvor meget? Proces: Næste skridt er, at angive hvem der kender hvem og hvor stærk forbindelsen er. Det gøres ved at tegne streger mellem de aktører (steder, personer, grupper og organisationer) som er forbundet med hinanden. En streg angiver en stærk relation (at man kender hinanden godt, at man samarbejder el. lign). En stiplet linje angiver en svag relation (at man kender hinanden mere perifert). Styrken af relationen er en subjektiv vurdering, ligesom I ikke nødvendigvis ved hvilke af aktørerne, der kender hinanden og hvor stærk relationen er. Netværkskortet er derfor et billede af jeres samlede viden om de sociale netværk i jeres lokalområde i relation til den fælles opgave. Det kan derfor i første omgang fortælle jer noget om hvad I ved og hvor I mangler viden og har brug for sparring og viden fra andre. Eksempel: Mål: at forebygge frafald og mistrivsel for unge med psykiske vanskeligheder på de lokale uddannelsesinstitutioner Socialpsykiatrien studenterrådgivningen Målgruppe: Studerende med psykiske vanskeligheder kantinen Frivillighuset Studenterpræst medstuderende studenterforeningen
Trin 3: Kvalificerende Kortlægningsmøde Sparring og viden udefra Proces: Sidste skridt i kortlægningsarbejdet er at hente sparring fra centrale videnspersoner, som kan hjælpe jer med at udvide netværkskortet. Eksempel: Frivillighuset, en ung studerende, som også er en af os ambassadør og formanden for studenterforeningen inviteres til kvalificeringsseminar På baggrund af netværksanalysen beslutter I hvilke personer, der skal inviteres til et møde, hvor I fremlægger jeres netværks analyser, og får mulighed for at udvide den på baggrund af deres viden. Det kan være aktører, I har fået øje på i analysen, som ser ud til at repræsentere en vigtig, potentiel samarbejdspartner eller personer, der ser ud til at være forbundet med mange andre aktører, og derfor kan forventes at have stor viden. Vi foreslår, at mindst en af de inviterede repræsenterer målgruppen for at sikre, at det perspektiv er repræsenteret i analysen. Socialpsykiatrien Filmklubben studenterrådgivningen Målgruppe: Studerende med psykiske vanskeligheder kantinen Frivillighuset Peter Hansen Studenterpræst medstuderende studenterforeningen
Trin 4: Sæt analysen på arbejde På baggrund af den samlede kortlægning samles projektets partnere for at drøfte, hvad netværkskortet skal betyde for det videre arbejde i projektet. Spørgsmål til inspiration: Hvem kender vi, som kender andre, der er vigtige for at løse den opgave, vi har foran os? Er der nogen af vores stærke forbindelser, som vi skal videreudvikle samarbejdet med? Er der nogle af vores svage forbindelser, der skal styrkes og hvordan? Er der væsentlige ressourcer (steder, personer, grupper eller organisationer), som vi har fået kendskab til, og som vi skal i kontakt med hvordan gør vi det? Er dem vi gerne vil i kontakt med og samarbejde med om at skabe forandring for målgruppen egentlig parat til forandring / til at involvere sig?
Et eksempel på resultat