Bilag 1 Forforståelse...2 Bilag 2 Spørgeguide Lærke Hoffman...3 Bilag 3 Egne oplevelser med Ego Trap...4 Bilag 4 Interview med Poul Kattler og Helle

Bilag 1 Forforståelse...2 Bilag 2 Spørgeguide Lærke Hoffman...3 Bilag 3 Egne oplevelser med Ego Trap...4 Bilag 4 Interview med Poul Kattler og Helle Rimmer på Eksperimentarium...6 Bilag 5 Spørgeguide til Anne Kahr-Højland...15 Bilag 6 Interview med Anne Kahr-Højland på Experimentarium...16 Bilag 7 Spørgeguide til lærere før besøg på Eksperimentariet...34 Bilag 8 Spørgeguide til lærere efter besøg på Eksperimentariet...36 Bilag 9 FørInterview med Gert Aanum, Vejen Gymnasium....37 Bilag 10 Ego-Trap Spørgeskema...39 Bilag 11 Observations parametre...42 Bilag 12 Spørgsmål til Contextual inquiry...43 Bilag 13 Observation + Contextual inquiry...44 Bilag 14 Efter besøg Interview med Gert Aunum...61 Bilag 15 Interview med Johanne...67 Bilag 16 EgoTrap Spørgeskema Dato:...69 Bilag 17 CI og observation...73 Bilag 18 CI og observation...79 Bilag 19 Sepstrup s informaionsproces...89 Bilag 20 Oversigt over diagrammer...90 Bilag 21 Diagrammer...91 Bilag 22 Kommentarer fra Vejen gymnasium...127 Bilag 23 Kommentarer fra Ørestad 1...129 Bilag 24 Kommentarer fra Ørestad 2...134 Bilag 25 Gruppe interview med to lærere fra Ørestad Gymnasium...139 Bilag 26 Instruktion til 3. analyseenhed...162

Bilag 1 22/2-2007 Forforståelse Naturligvis var der stor optimisme omkring EgoTrap. Vi syntes at det interaktive element lød som en god forudsætning for at få de unge til at deltage, og vi var meget interesseret i at finde ud af hvordan EgoTrap håndterede at skabe en fortælling, som værende noget oplevelsespræget, til at øge interessen for det naturvidenskabelige, og se hvordan EgoTrap håndterede balancegangen mellem fortælling og læring. Umiddelbart var vi lidt skeptiske for at fokus på fortællingen ville overskygge læringsperspektivet. Halvdelen af gruppen havde det forrige semester deltaget i MIL 1, som var et kursus på film og medievidenskab på Københavns Universitet. På baggrund af dette kursus havde vi en god indsigt i unges brug af mobiltelefonen, og derfor så vi det som en af de store forcer ved EgoTrap, at de fokuserede på mobiltelefonen som medie til interaktionen med udstillingen. Vi var dog på baggrund af vores erfaringer fra MIL, lidt skeptiske over for, at EgoTrap udstillingen benytter sig af WAP, dels fordi det er en lidt gammel teknologi, som for længst er overhalet indenom, og aldrig har fået fat i danskerne, men også fordi vi gennem MIL havde erfaret at de unge ikke rigtig brugte det pga. at de syntes at det var for besværligt at sætte op, og de ikke havde styr på hvad det kostede at bruge. Eksperimentariet har dog i deres materiale til dels taget forbehold for dette, da de i deres introduktionsmateriale anslår at mobilt forbrug max vil koste 5 kroner. 1 MIL: Mobil Indholds Laboratorium mere information på www.milab.dk 2

Bilag 2 Spørgeguide Lærke Hoffman Hvor længe har ego-trap kørt? Hvorfor reklamerer i ikke med ego-trap på forsiden? Hvor stor er interessen for ego-trap? Hvor mange klasser har i kalenderen? Hvilket uddannelse og klassetrin booker typisk tid til ego-trap? Hvorfra kender lærerne ego-trap fra? Hvilken tiltag har i gjort jer for at promovere ego-trap? Er det en bestemt type lærere der booker tid til ego-trap? Hvilke uddannelsestrin besøger typisk ego-trap? Er der et overordnet formål med ego-trap? (evt. at unge skal interessere sig mere for naturvidenskab) 3

Bilag 3 Egne oplevelser med Ego Trap 8/3-2007 Vores registrering af mobiltelefon og det indledende rottespil forløb problemfrit. Vi var dog lidt skeptiske for hvordan det ville gå, når en skoleklasse typisk bestående af 20-30 elver skulle logge ind. Dette ville skabe en stor kø, hvilket ikke er motiverende. Da vi kom i gang med udstillingen, var det lidt svært at vende sig til hvordan man skulle bruge sin telefon. At man skulle skrive sine egne forventninger, afprøve opstillingen og derefter indtaste sin data. Dette blev dog hurtigt en rytme. Kortet der skulle guide en rundt til de enkelte opstillinger var heller ikke så udførligt, så man let kunne finde rundt. Disse problemer fik os til at reflektere over at det kunne have været relevant at haft mulighed for at afprøve rytmen forinden, og blive introduceret til kortet, så den koncentrations krævende indsats det krævede at komme i gang ikke var en hindring for deltagelse. De enkelte opstillinger varierede mellem at være spændende og lidt halvkedelige. Det var dog motiverende at det handlede om egne resultater. Flere steder opstod der lidt ventetid, og ved nogle opstillinger var der så meget larm, at man havde svært ved at udføre opgave tilstrækkelig. Da vi kom til matchningen, var der ligeledes lang ventetid. Men det var dog alligevel en god motivation for at fortsætte, at man havde udsigten til at få en makker man kunne konkurrer med. Hackeren der ringede til os var et sjovt element, som øgede motivationen betydeligt, og at man skulle skynde sig ind i et lydtæt rum, gjorde intensiteten større. Det virkede dog lidt overdrevet at vi kunne aflytte rotterne, og at aflytningen startede forfra igen og igen, tog noget af motivationen fra os. Motivationen genopstod dog, da vi fik at vide at vi skulle skynde os gennem lokalet og finde det hemmelige rum Vi erfarede dog at der blev talt ned fra 60 sekunder, og da vi ikke havde problemer med at finde rummet, stod vi 40 sekunder foran døren. Uheldigvis kom en af parterne til at logge ud, så den anden skulle gennem en ny matchning, os starte forfra. Den anden del af gruppen, havde også problemer med matchningen, da den ene blev matchet med en gæst der havde forladt udstillingen. Det endte dog med at vi alle kom ind os så slutningen, som vi syntes var en sjov lille afslutning, som gav god mening i forhold til fortællingen. Dette blev understøttet af den omvendte rollefordeling ifht. rottespillet. Da vi var færdige stod vi dog med en lidt tom fornemmelse. Vi snakkede om at det kunne have været interessant hvis man kunne få adgang til sine egne resultater, og dermed genkalde 4

oplevelserne. Det kunne også være relevant hvis man som gymnasieelever ville kunne arbejde videre med sine resultater. 5

Bilag 4 Interview med Poul Kattler og Helle Rimmer på Eksperimentarium 15. marts 2007. Helle: Jeg er lige ved at bilde de unge mennesker ind, at det skulle faktisk gerne køre af sig selv, når man har sat sin telefon op og skal finde ud af om den er klar til det der wap. Poul: Ja, det kan man jo håbe på den er, ellers er vores erfaring, at når vi trods alt er ude i noget ny teknologi betyder det Udbyderne synes jo ikke det er spor nyt, men det synes vi jo som kunder, det er, og derfor har vi på hjemmesiden givet anvisninger til hvordan man kan teste sin telefon. Vi har lavet en testeservice, hvor man kan sidde derhjemme eller hvor som helst og undersøge om telefonen er sat rigtig op til det. Vi har nogle problemer med det. Poul: Ja, det kan i selvfølgelig godt have, men fulgte I vores vejledning? (vi forklarer at tilbagemeldingerne fra 1231 siger at svaret desværre er forkert og at det koster 5 kr. hver gang der svares forkert) Poul: Jamen det har vi sørget for, at det ikke gælder for den der 1231 Poul: Der er ikke noget man svarer forkert på. Det jeg i virkeligheden sagde før, det var i virkeligheden noget andet, men det hørte i ikke. Den test service vi har, der skriver man altså EgoTrap test, fordi det er virkeligheden helt kontant afprøvning. Poul: Det lyder som en standard reply, men det vil vi jo ikke have smidt i hovedet på vores kunder Helle: Det der egentlig er i det, er at vi udnytter vores allerede eksisterende udstilling. Nogen kalder det opstilling med hver enkelt af de ting man går hen og laver, så bliver man ført hen eller ledt til en opstilling og så går man lidt i dybden med det.det er det her spillet gør, man bliver simpelthen 6

tvunget til at sætte sig en lille smule mere ind i det, og man er med til selv at vurdere hvor god man er til det her og det svar gir man så til telefonen og telefonen kommer så tilbage til dig hvordan gik det så? Og så fortæller man hvordan det gik, og så bliver man puttet ind i kategorier..jeg ved ikke hvor scientific den matchning egentlig er Poul: Den er så scientific som den kan. Der er grænser for hvor meget den kan. Du svarer jo og dvs. vi scorer dig og det fuldstændig ligesom i ugeblade, at du får selvfølgelig et point for den måde du har arbejdet i udstillingen med de opstillinger du har brugt. De point lægger vi sammen og så sammenligner vi. Vi siger at vi gerne vil matche dig med den, der ligner dig selv, men det er klart at kunderne kan selvfølgelig godt spekulere på, er det nu den rigtige måde at matche hinanden på. Den diskussion den er fin. Det er bare ikke den (vi gør). Vi gør faktisk det vi siger, vi matcher dem efter de point har du fået tre point, og der er en anden der har fået tre point, så bliver i matchet på de vilkår. Helle: Det der så er i det, det er at det er en historiefortælling, hvor man bliver udfordret på noget med hvad tror jeg egentlig på lige nu, der er en der siger en ting men der faktisk også et andet menneske som siger noget andet. Så man bliver ligesom rystet i noget man og så fortsætter man og historien kulminerer. Det er meget spændende alt sammen. Poul: Det morsomme ved, at man kommer et sted hen, hvor der faktisk sker noget. Udover at man starter hernede, så opdager man...egotrap er jo ikke på den måde en fysisk realitet. Det er virkeligheden en virtuel ting der bliver lagt ned over en fysisk eksisterende udstilling, og den blander sig, så man får en osteklokke-fornemmelse når man spiller spillet, men til sidst så tager vi sådan set røven på folk, fordi historien er skrevet på den måde, at pludselig så viser det sig, at den materialiserer sig fysisk på en helt overraskende måde og det er meget sjovt. Det er en god historie. Den er godt lavet historie-fortællende mæssigt. Det har vi i hvert fald hørt at folk har rost enormt og det er vi glade for. Det er en god historie. Det er ikke os der har fundet på den alene. Vi har en dygtig manuskriptforfatter, der har haft sans for, hvordan skruer vi det her sammen. Han lagde meget vægt på, at den skulle komme med den der fysiske repræsentation til sidst. Det er Valeur. Helle: Hvis I nu går i gang med at spille nu, hvordan kan vi så hjælpe jer bagefter? 7

Vi har lidt spørgsmål om hvordan i har kontaktet skoler og hvilke skoler. Lærke fortalte, at den 29. kommer der en gymnasieklasse vi kunne godt tænke os at interviewe og observere, så hvis det er noget vi kunne få adgang til. Poul: Hvis læreren er kontaktet og har indvilliget, så er det ikke noget vi behøver at blande os i det gør I bare. Helle: I skal bare sige inde i entreen, at I har en aftale med en gymnasieklasse. Hvor længe har EgoTrap kørt? Poul: Det er det der hedder et rigtig godt spørgsmål, fordi vi har haft den i test. Dvs. vi har haft en helt usædvanlig situation på Eksperimentarium. At vi har åbnet et produkt publikumsprodukt i etaper i virkeligheden. Den første dag det her åbnede hernede det var den 7. november 2006. For os er det morsomme ved det her, at det ikke har haft så stor betydning for os et bestemt tidspunkt - der har ikke været nogen rød løber eller snor, der skulle klippes over, så i virkeligheden så tror jeg vi i en lang periode, der skrev vi os fra at vi sagde den 31. januar ville vi åbne. Der skete ikke noget særligt den 31. januar, andet end jeg punkede vores leverandør. Fejlretningen skal selvfølgelig være klar den 31/1, ellers betaler jeg ikke deres sidste regning, så mere festligt var det egentlig ikke. Men det blev lidt festligere, da vi inviterede pressen til en begivenhed hen i slutningen af februar. Helle: Vi har lidt dråber hen ad vejen. Vi har haft Politiken og berlinske. Poul: Og Folkeskolen, men den er ikke trykt endnu, men det er en anden affære. Vi er lige ved at finde ud af det, for vi vil faktisk gerne vide, hvornår hun kommer med den. Poul: Så det var svar på det. Det er noget frygtelig noget. Det er ikke til at svare præcist på. Hvordan kan det være, at man ikke kan se EgoTrap på forsiden på jeres website man skal ind under udstillinger? 8

Poul: Det er et godt spørgsmål. Dilemmaet er, er der er så meget der gerne vil reklameres på forsiden i øjeblikket jeg ved sgu ikke rigtigt. Helle: Det er nok nogle gange nogen af dem, der når at råbe højst. Hvis det er der kommer nye nyheder ind, så ryger det lidt ned i rækken, og det er EgoTrap nok. Den (EgoTrap) er også åben for privat personer. Er de opmærksomme på nogen måde? Poul: Nej, ikke nødvendigvis. Det lever en lidt stille eksistens, og det er nok også et problem. Helle: Men det håber vi også at nogle af de artikler, der kommer hen ad vejen, gør, at der er nogle af vores privat publikum, der kunne blive interesseret. Man kan jo sige vi har to publikummer. Skolepublikummet er ét og så har vi fritidspublikummet, som vi ser om eftermiddagen. Poul: Det er skolepublikummet vi reklamerer til. Det som jeg også sagde til Politiken lige før, det er, at vi vil lave en faglig fællesoplevelse rettet imod unge mennesker, der kommer ind på gruppebesøg, og det er typisk det samme som skolebesøg. På den måde tror jeg ikke på, der kommer ret mange individuelle besøgende, der lige siger hold da kæft, nu tar vi sgu da lige det her, og vi river da lige et par timer ud af vores besøg og gør det det tror jeg ikke på. Og derfor arbejder vi også konkret på at opfatte EgoTrap som et konkret produkt under en paraply, der kunne hedde den personlige udstilling, hvor vi altså analyserer hvilke erfaringer, hvilke tricks er det vi har benyttet os af her med fordel, eller mindre fordel, som måske kunne tegne et nyt og anderledes projekt der fx henvender sig til familiebrugere. Det ku være skide sjovt. Jeg har fået første planer til hvad jeg kunne se. Hvad har vi i spil? Hvad har vi prøvet her? Det vil I også opdage og analysere jer frem til. Ét trick er det, ét trick er det. Hvis vi nu tager alle dem og også flere ting vi kunne udvide det med og så ryster posen og laver det til en familieverion, så ville det blive anderledes. Det her er ikke oplagt til en familie, fordi familie besøg er først og fremmest et socialt besøg, der drejer sig rundt i sit eget lille solsystem og her (om EgoTrap) lægger vi næsten en lige streg. Så lille bruger kan rende og hoppe! Nogle af ideerne kan bruges til andre målgrupper. Det er vi meget bevidste om. Nu bruger vi mobiltelefonen som platform, men det er jo også et teknisk redskab. Det kan også godt være man kan gøre det på andre måder, ved at lave en udstilling hvor vi, ja vi troede en overgang vi skulle lægge almindelige gammeldags telefoner ind i vores spionudstilling, men nu 9

ser det ud som om det ender med nogle skærm terminaler, der bliver lagt ind, men ideen er lidt den samme med at kunne få folk til at gøre noget der er et lag henover end en anden end en egentlig fysisk udstilling. Vi har forskellige ideer til at udvikle det. Helle: Lige for at vende tilbage til det med Folkeskolen og gymnasiet så laver vi skolenyhedsbreve både elektronisk og på papir, så vi retter os jo til dem og hvis vi kan få Folkeskolen (fagbladet for lærere), til at skrive om det, så ved vi også at det blad, det bliver læst, så den del af det er meget godt. Og så har vi lavet den her med 1231, hvor man kan få lov til få et javaspil på sin egen mobiltelefon. Poul: Det var den der famøse her. Helle: Fra et markedsting synspunkt, er det meget det virale. At hvis man kan sætte en lille gren i gang og så forgrener det sig, så er der flere og flere og synes man at spillet er sjovt, og får lyst til at gå ind på hjemmesiden, så kunne det også være man fik lyst til at tage herud et par stykker og spille det. Kan I mærke der er en interesse for det? Poul: Nu er der ved at løbe bookinger ind, men hånden på hjertet lad os nu lige se. Den interesse vi har nu er da velbegrundet i, at der mange der har en speciel interesse, nu er det ligesom I kommer eller andre kommer, vi har haft en del grupper, der har tænkt det var da lige godt pokkers, gad vide hvad det er for noget altså vi har ikke lavet det som et speciel produkt, der viser hvor tjekkede vi er til det at lave spil eller begivenheder på mobiltelefoner. Det er ikke vores intension, så man kan sige, at succesen for os er først i hus, når vi kan se at almindelige skoleklasser føler at de har et produkt de kan (afbrydes af flyvende insekter) Den interesse der er nu, er vi selvfølgelig smigrede over, og det er sådan set udmærket at der en interesse, men vi skal se den på vores almindelige publikum før jeg vil sige, at det her er godt, eller at det er godt nok. Den er nem nok at opdage, for vi kan faktisk holde styr på, hvor mange der bruger vores aktiviteter, så på den måde har vi måske en meget nemmere adgang til tilbagemelding end udstillingen normalt har. Der er selvfølgelig hvor mange der er kommet gennem døren. Det er selvfølgelig en meget kontant ting. 10

Men I kan måle hvor mange der har været igennem det? Poul: Ja, der kører sådan en log-fil på den. Er det noget vi må spørge til senere? Poul: Ja, det må I gerne. Jeg skal have det ind i en rytme og finde ud af hvor jeg opgører og holde styr på hvor mange der sms er til vores test-server. Hvor mange der sms er til vores famøse leg her. Når I er færdige med spillet, vil I også opdage, når I har testet det, at man kan sms e til os og fortælle os hvordan man synes det er gået. Det er der selvfølgelig ikke mange der gør, men hvis der begynder at komme nogen der for alvor gør det, så er det jo også sjovt, så er det jo også en tilbagemelding, men folk er normalt ikke flinke til at melde tilbage, og det er heller ikke nødvendigt, eller også skal vi bare prøve at opdage om de har fået en god oplevelse i det. Men I kommer til at genere et tal der siger at så og så mange har været igennem det? Poul: Ja, det vil vi kunne, og vi kan netop også genere, om de har været hele vejen igennem, fordi det der er ved alle mulige andre aktiviteter, som jeg også er begyndt at fortælle rundt til kollegaer her. Man skal passe på, når man sætter en skoleklasse i gang med et struktureret forløb, så vil der altid lige gyldigt hvor god man er, altid være nogen der af en eller anden grund falder fra. Så den der med at sige de skal alle sammen have afsluttet, det er sgu nok for hårdt. Det kriterium ville man aldrig lægge over andre aktiviteter, der er altid nogen der på en eller anden måde om ikke andet så åndeligt er trætte af det under et udstillingsbesøg og det skal man også have lov til, men det er da selvfølgelig klart en succesrate at dem der får begyndt her, de også får afsluttet legen, men altså hvis man selv får sluttet midtvejs, og det kan man jo komme til. Det kan også ske fordi matchet går i kage for én. Man er ulige antal I er fem, og der er ikke andre der spiller det, så er der én af jer der bliver smidt ud, for spillekonceptet er, at I skal blive matchet undervejs, men at forsøge at gøre det sådan, skulle nødig være en for stor nedtur. Det er selvfølgelig en svaghed at tilrettelægge hele historien, omvendt så er det hvad man gør sig af overvejelser. Vi synes til gengæld at vi ikke kunne lade være med at gøre det på den måde, fordi vi syntes det var en fed pointe, at man bliver matchet med en anden som er en man ikke plejer at være på hold med, måske endda helt ukendt fra en 11

naboklasse, der lige er kommet ind eller hvad ved jeg, eller for den sags skyld en helt anden gæst i udstillingen. Det spurgte vi eleverne om, for vi havde en forberedelsesfase hvor vi dels satte en lille testversion af det op og hvor vi kun havde en lillebitte del af historien og så testede vi med spørgeskemaer og så selvfølelig hvordan de reagerede på vores system og sådan noget, og der var en af de mest entydige reaktioner at både drenge og piger i målgruppen sagde at det kunne være sjovt at møde en anden undervejs. På det tidspunkt var det ikke implementeret. Jeg spurgte bare hvis nu der sker det og I bliver matchet med en anden undervejs - det kan være det er en fremmed. Hvad siger i til det? - og det sagde de helt entydigt at det ville de gerne. Så kan man sige, at det har altid sine omkostninger, fordi det kan være der er nogle få der bliver ladt alene. Vi lagde faktisk en feature ind, hvor man decideret kan sige at ham her jeg er blevet matchet med, vil jeg ikke arbejde sammen med, og problemet ved ikke at have nogen feature var at du ikke ville have nogen chance, du vil være nød til at koble dig ud af systemet og starte helt forfra og det var lidt synd midtvejs. Det var noget der gav store udfordringer for programmøren, og det har endda muligvis efterfølgende givet os andre problemer, for han har rodet i noget, som ikke var designet ind i systemet fra starten af. Men I vil opdage, når i kommer til det sted i legen at der kan man faktisk ret diskret sige nej jeg vil ikke arbejde sammen med vedkommende. Så bliver man smidt ud i puljen igen og så matcher systemet dig igen. Jeg ved ikke om programmøren har været så snedig at sige at man ikke kan blive matchet med den samme igen. Det burde han have tænkt over, men det er hamrende svært for mig at kontrollere. For at skabe den event kan jeg jo næsten ikke skabe selv. Man kan ikke komme udenom den med at skulle samarbejde med en anden? Poul: Det kan man ikke komme udenom. Det er en pointe. Det handler det simpelthen om. Fordi EgoTrap handler også om dig selv i forhold til dine kammerater. Som vi også sagde da vi startede projektet hvordan kan det gå galt, når vi har fået ideen til at det skulle handle om dig selv, dine kammerater og din mobiltelefon 14 17 det burde da være et seller-koncept Hvad er lærerens rolle? Poul: Det vi også leget lidt frem og tilbage med hvad lærerens rolle kunne være. Vi sluttede med at det der hedder at læreren ikke skulle spille med. Det kan godt være det er det han eller hun vil, men det er faktisk det vi er endt med og det skyldes at det er baseret på erfaringer fra den første test 12

periode, at læreren er i stand til at håndtere det der med at lægge ro over børnene. Der vil altid være nogen der i en klasse går i panik over et eller andet, så læreren er forsynet med en lille hjælpenøgle, der fra første punkt hedder der kan ikke gå noget galt. Især omkring matchet kan man godt opnå lidt forvirring sådan noget helt banalt med at folk ikke kender deres telefoner. Så sker der sådan noget med at man skal ringe til hinanden og aftale noget med at jeg har fået at vide, atd et er dig jeg skal matches med eller sådan et eller andet. Så aftaler man et eller andet og trykker på den røde telefon og afslutter og så sker der måske ikke noget. Og så tænker man, hvad er der i vejen. Og problemet er i sådan et tilfælde, at selvom vi har skrevet det på teksten, og det har vi, så har man glemt hvad man skulle gøre og det er jo teknik ingen skal vide noget om, det er bare ærgerligt. Teknikken er ikke anderledes end i de gamle pc-programmer, at når man har aktiveret et vindue med et program, så ser det andet program ud som om det er aktivt, men det er det i virkeligheden ikke, og sådan er det altså også med telefonerne. Fejl! Har ikke fundet nogen opslagsord. Dvs. dem der har lavet opringningen og har aftalt at mødes. der har vi måtte skrive til lærerne at din den situation skal man altså bare gå ind og trykke på knap..der er sådan noget der driller. Og det viser så bare, at selvom vi gerne vil håbe på at vi er hamrende succesfulde og vi bare har ramt det rigtige, så må man allerede nu sige at det rlidt for meget at sige at vi har været lidt optimistiske i forhold til folk der var fortrolige med deres egne telefoner og at systemet om jeg så må siger vil være fuldstændig det tekniske kommunikation være fuldstændig usynlig uden problemer. Anne Kahr Højland gør meget ud af det der med at vi valgte mediet deres egne telefoner, fordi det var det de var fortrolige med. Dermed ville telefonen ikke komme til at overtage en væsentlig rolle og det er en hamrende god pointe. Desværre kan jeg så sige allerede med det samme, at den ikke er lykkedes helt fordi folk er ikke fortrolige med det og den lille beskrielse jeg lavede før den forståelse af at gud det kan være at min wap er sjov, ikke er aktiv lige nu, den får man ikke af sig selv den tanke. Det gør man ikke. Altså har der vi allerede lært noget. Jeg er ved at arbejde på at lige præcis det skærmbillede, der skal rør ved mig. Noget af det kan man jo løse ved tekniske feature. Vi har selvfølgelig sørget for at man så må sige rør skærmen, det oplever I når der sker noget der er anderledes og derfor ødelægges en fast rytme på en eller anden måde. Og det driller os. Og sådan er der også andre ting jeg vil kunne fortælle om, men det er et eksempel på at det ikke vokser helt ind i himlen teknologiske barrierer, men lige bortset fra det så er ideen med at de bruger deres egne telefoner hamrende god. Og de har dem jo for fanden da, og med lidt 13

held er de faktisk også sat op og det er jeres sikkert også når i bruger dem. Det holder vi lige øje med. Vi har lånetelefoner. Er det en bestemt type lærere er det naturfagslærere? Helle: Ja, det er det. Det er også dem der bruger stedet her. Det kan også være der er nogle andre der kan bruge storytelling til noget, eller jeg står med en målgruppe mellem 14 og 17 år, der trænger til at komme på tur - hvor skal vi tage hen? Man tænker ikke som lærer til 14-17 årige at Eksperimentarium er et sted at tage hen, der er måske andre steder man hellere vil hen. Er det typisk én slags klasse, fx 8.klasse der bruger EgoTrap? Helle: Det er noget Lærke vil kunne svare på. Når hun vender tilbage, så er hun bare et phone-call away. Så kan I prøve at spørge hende om hun kan se noget i det. Det er nok ligesom Poul siger det er lidt tidligt endnu. Vi er kun i opstarten af det. Er det dig der har stået for marketing af EgoTrap? Helle: Nej det er det ikke. Men der er T-shirts der står EgoTrap på man kan vinde. Der er blevet lavet nogle plakater i et lidt råt materiale, der ser lidt homie-agtig ud. Jeg kan godt finde nogle eksemplarer hvis I gerne vil have dem med hjem. Og det er alt sammen lige for at få sat EgoTrap på nogle forskellige steder. Så vil jeg finde ud af hvornår Folkeskolen har det på.poul er teknisk og inde i udviklingsarbejdet Mange af de spørgsmål vi har er måske længere henne i forløbet. Helle: Det gør ikke noget I spørger nu eller senere. 14

Bilag 5 Spørgeguide til Anne Kahr-Højland! Hvad er det overordnede formål med EgoTrap?! Hvorfor har i valgt målgruppen fra 15-17 år? Kunne man forestille sig at EgoTrap kunne skaleres til andre aldersgrupper?! Hvordan opstod idéen til EgoTrap projektet?! Hvad er idéen bag at man bliver sat sammen med en anden person?! Hvilken betydning har narrativiteten i fortællingen for konceptet som læringsproces?! Hvorfor og hvordan kan interaktiv fortælling være med til at vække de unges interesse for naturfag?! Den personlige udstilling som Anne beskriver Ego-Trap, kan forstås på flere måder. I hvor høj en grad tager udstillingen højde for den enkelte person, f.eks. køn, social baggrund, alder, fysik, mm?! Hvorfor mobiltlf? hvad kan den?! Kunne man bruge anden form for teknologi til denne form for interaktiv læring?! Hvor stor en rolle spiller interaktiviteten i den uformelle læring?! Hvilke overvejelser er der gjort mht. skolelærerne som gatekeepers? (sekundære modtagere/videreformidlere)! Kan de være en hæmsko for projektet?! Er der i udviklingen af Ego-Trap taget højde for de krav der er til indholdet af undervisningen på den givne målgruppe?! Hvilken rolle tror du at IT vil spille i fremtiden inden for læring?! Kunne du forestille dig at konceptet kunne bruges i andre sammenhænge, og med helt andre målgrupper? keywords relevante i forhold til interviewet: Narrativitet, kommunikation og videnskab, mobil læring, uformel læring, medier og uddannelse, kognitiv videnskab, unge mennesker, interaktive narrativer, lærings spil 15

Bilag 6 Interview med Anne Kahr-Højland på Experimentarium Hvad er det overordnede formål med Ego Trap? Det overordnede formål.? Man kan sige at jeg er ansat.. PHD en lille forskningsstyrelse som har sagt at vi skal have udviklet nogle nye læremidler og vi skal ha evalueret de her nye læremidler og bruge nye digitale medier. Avanceret What ever Og det man så kan sige at det jeg så har gjort i mit projekt i de seks PhD studier, det er at jeg har været forpligtet til at lave noget for naturfag i gymnasiet og jeg har været forpligtet til at bruge (Experimentarium?) Så det overordnede formål er at udvikle en læringsre..? på Eksperimentarium. Og så kan man så sige at hvis man går ned på at vi har et miljø i forvejen på Experimentarium, som handler om at lege og lære. Hele grundtanken på Experimentarium er at man kommer og leger og i og med at man leger, så lærer man også. Det er ligesom at gå i Tivoli eller en tur i skoven, der er nogen der har lagt en plan på Experimentarium hvor man leger på en bestemt måde for at lære. Ego Trap er et add on, det er et forsøg på at forbedre det miljø der er i forvejen. Der har jeg haft en kritisk tilgang til eller et kritisk blik på det der forgik i forvejen, hvor jeg har sagt: Der er nogen der leger her, hvad lærer de eller rettere sagt hvordan lærer de og er det godt nok? Og der er Ego Trap.. Eller der er svaret på det, at det er ikke godt nok. Det kan godt gøres bedre alting kan gøres bedre ik. Men grundtanken har været og det bunder i mange års iagttagelse af hvad der foregår fordi jeg har arbejdet med det, at jeg godt kunne tænke mig et rum for refleksion, hvor man ikke bare leger med ting men hvor man stopper op og tænker over: Hvad er det jeg gør her? Hvad er det der foregår? Og hvordan skaber man det? Jamen det skaber man oftest og bedst gennem samtale. F.eks. en lærer, en person der ved lidt mere end en selv og som stopper en op og spørger: Hvad er det du gør nu? Hvorfor gjorde du det og hvorfor tror du at du reagerede sådan? Det er der hvor der sker nogle ting, men du kan jo ikke koble en person på et barn herude, så tanken var om kunne man lave en udstilling der på en eller anden måde havde det der i sig som holdt eleverne lidt mere fast, fanget. Noget der fik dem til at syntes at der var en sammenhæng i det de oplevede, en logisk sammenhæng, det er så det vi har forsøgt at gøre med Ego Trap. Og noget af det jeg har kommet med, er at jeg kunne godt tænke mig at lave en struktur der ikke er alt for lukket. Jeg ville godt lave en fortælling. Fortællinger har fra starten været godt. Det bunder i nogle teorier om hvordan fortællingen hænger sammen med den egentlige sammenhæng. Men det bunder i en iagttagelse af at der er meget kaos herude. Kaos er ikke altid, det er faktisk sjældent befordrende for læring. Hvordan kan vi skabe en struktur i det? Hvordan kan vi skabe noget der får den lærende der går ind i dette her rum til at føle sig sikker. 16

Sådan tryg, så man ikke skal bruge for meget energi på at finde ud af hvor man er på vej hen og hvorfor man er det. Men sådan at man føler sig tryg og i trygge hænder. Det er tit de bedste muligheder for at fordybe sig i at lære. Men var det ud fra nogle undersøgelser om at eleverne ikke følte sig trygge? Nej, eller jaah. Der er jo ikke så mange undersøgelser på det her område. Det er mest udenlandsk. Der er lige kommet en PhD på området her om læring på dette her sience center. Det her er et sience center. Det der er forskel på sience centrer og museer er at sience centrer er baseret på hands on, altså man skal selv Der er fokus på modtageren hvor der på museer er fremvist nogle artefakter og hvor der ikke er særlig meget fokus på modtageren hvis man skal karikere dem. Så der er nogle undersøgelser der viser, der er bl.a. lavet nogle i England og i Australien som viser at der er mange tilfældige trykken på knapper. I ved ligesom zappergeneration, som trykker på en ting: Nå hvad kan den,? Det ved jeg ikke lige. Nå, så går jeg videre. Og det var et forsøg på at imødekomme den. Hvis man nu siger at du er tvunget til at forholde dig til hvad der foregår ved den enkelte opstilling, bruger man så mere tid ved den? Men det du spurgte om det var om der var en generel fornemmelse for hvor meget Jamen jeg tænkte på om man havde lavet nogle undersøgelser om der havde været Jeg vil sige at de undersøgelser man har lavet handler meget om hvordan lærere bruger sience centeret andre steder i deres undervisning. Og der tror jeg der er mange lærere der syntes at det der med Experimentarium, hvad fik eleverne lige ud af det? De kommer og så slipper de eleverne løs og så går de igen. Sådan foregår det i hvert fald tit. Og så bliver det bare en stor legeplads Eller bare. Det kan måske også have en værdi. Det samler måske klassen om en sjov og positiv oplevelse, oven i købet i et rum der har med naturvidenskab at gøre. Og det gør måske at der bliver vagt en eller anden nysgerrighed som gør at børnene får lyst til at børnene får lyst til at tage fat på noget naturvidenskab. Og så har det jo en funktion. Men mere seriøs fordybelse det tror jeg sjældent at man ser på sience centre. Der er måske lige de der glimt hvor man oplever at der er en er har en aha oplevelse, men det her er et forsøg på at gi den her samlende fornemmelse som stimulerer dem til refleksion. Altså presse dem til at nu skal du prøve det her. Hvad går denne her opstilling ud på? Hvad skal jeg gøre her og hvordan vil jeg gøre det. Og hvordan vil jeg klare det? Så helt kort er det et forsøg på at skabe et refleksions rum som der sjældent er plads til, med mindre der er god evaluering/opsamling af læren. 17

Hvad for en læring står bag? Ja, hvad for et lærings syn ligger bag? I virkeligheden er jeg meget inspireret af hands on og jeg har også fokuseret meget på refleksionen, men overordnet set er der i denne udstilling fokus på hypotesedannelse, fokus på refleksion og hvordan man bruger hinanden. Det sociale har også været vigtigt. Men igen med det overordnede formål at skabe refleksion. Det møde der sker undervejs hvor man møder en anden, det er klart når man skal indsamle data og skal have folk til at snakke sammen, så kan man ligesom høre hvad de snakker om. Det er svært bare at observere og så tænke: Gad vide hvad de tænker på nu? Derudover er det så bare heldigt for mig at det har den fordel i forhold til at indsamle data, men rent læringsmæssigt så er det her møde at det kan styrke det at de kan snakke sammen. Hvorfor er det lige målgruppen fra 14-15 år? Det er fordi det er bund Det ligger i hele DREAM. Gymnasiet Og så har vi så lavet en aftale om at fordi det er på Experimentariet at 9-10 klasser hører med til hele brobygningen eller overgangen til gymnasiet. Og så tror jeg også at Eksperimentariet Jeg er i virkeligheden bundet til gymnasie klasserne. Nye måder at undervise på kræver også nye midler. Du kan ikke bare bruge den traditionelle lærebog og det man har villet med denne her reform er at man vil skabe og det her og derfor er jeg bundet DREAM? Ja, dream er danish reserch center on education and advanced media material. Jeg er ansat på Syddansk universitet der er tværinstitutet og så er der forskellige universiteter der er med. Der er en på RUC og så er vi fire på Syddansk universitet og reelt er vi seks der bundet til forskellige fag og forskellige Og så er det endt med at jeg og en der hedder er de eneste der reelt udvikler et produkt. F.eks. er der en der sidder med faget dansk. Hun kigger så på læremidler i brug i danskundervisning hvor hun kigger på forskellige typer af læremidler og undersøger dem og hvordan de virker i klassen. En ny måde at bruge læremidlerne på. Så på den måde bidrager hun til feltet, men hun har ikke selv bidraget med interaktiv undervisning. Man kan sige jeg har jo været bundet til Experimentariet og der har fulgt nogle penge med fra starten og jeg har også været bundet til at der skulle være et produkt. Men det har bare været en fordel at der har været sat nogle ressourcer af på forhånd. Kunne du forestille dig at hvis du nu ikke havde været bundet til den her aldersgruppe at den så 18

Ja, altså det det nu er endt op med og den rotte det er så ville jeg nok nu er jeg jo ikke lige super med på hvordan en 8. klasse den er. Der har jo været nogle forskellige klasser igennem og vi kan bare fornemme at det fungerer godt men det fungerede også rigtig godt med en 4. klasse. 6. klasse Og vi har faktisk forsøgt at sige at nu skulle der være noget for gymnasieeleverne. Experimentariet er jo.. Og derfor måtte der godt være noget det må godt være sådan lidt råt eller stemmen må gerne tale lidt grimt til dem. Og til sidst fandt vi ud af at.. rotter Så kan man godt gi den lidt ekstra. Det skal være de store.. så kan vi altid moderere. Vi var bange for at de ville blive vildt skræmte over det der mørke rum og rotten. Det var der også nogen der blev. Er der det? Men det der skete med gymnasieeleverne, altså ind til nu, er at de føler sig taget enormt seriøst. Og de tager det selv seriøst, og de føler sig.. og de er simpelthen så interesserede i at finde ud af hvad det er for en idé vi har. Det var i virkeligheden bare sådan en rammefortælling for at komme frem til dette her egentlige med at der var en rotte bag. Og så kommer de ind til denne her rotte og så er det bare en rotte og den er simpelthen bare så barnlig fordi den appellerer For mange af dem var det bare sådan, nå og så det der spil det kunne man jo ikke tabe. Alle vinder jo og det lurer de jo lige med det samme. Og jeg kunne virkelig fornemme på nogen af dem at de følte sig virkelig.. Ind til da havde de virkelig taget det seriøst og havde forventet at der skulle komme en meget seriøs vurdering af hvem de var. Og så var der bare en rotte og det syntes de bare var barnligt. Det passer måske meget godt med hvis du selv siger at Ej men vi havde aldrig turde lave den rotte og den afslutning til en 6-7 klasse. Men nu hvor det så er der, kan man faktisk se at det fungerer.. Begrænset hvor mange.. men det er bare min fornemmelse af det. Men når jeg nu er ude og fortælle om det her til konferencer hvor der er folk fra mange forskellige lande, er der virkelig mange der bliver forarvede over at vi har lavet det her autoritets brud. Altså at man ikke kan stole på den stemme der hele tiden guider en igennem, hvor de unge Hvad så med deres autoritet?.. Tæppet der ligesom bliver revet væk under dem. Det kan de virkelig ikke forstå at vi Og der tror jeg.. Vi har meget prøvet at tage udgangspunkt i danske unge mennesker og hvordan vi kan fange dem og hvordan vi taler deres sprog og hvordan vi ligsom kan tricke dem lidt. Har I lavet nogle undersøgelser omkring dem? Ikke sådan videnskabelige undersøgelser. Det er mere, jeg har været ude at snakke med nogle gymnasieelever og hvad der interesserede dem. I starten havde vi snakket om, fordi jeg kom med denne her ide om at lave en fortælling. Jamen hvordan skulle det så være? Ja, men det kunne være en fortælling der inddragede forskellige typer af opstillinger og hvordan kommer man sådan all- 19

round rundt i udstillingen? Jamen det gør man måske ved at lave en Robinson Crusoe fortælling. Så er der måske en der er landet på en øde ø og så skal man bruge alle mulige ting og gøre alt muligt. Men bliver det ikke sådan lidt barnligt og hvordan passer den til rummet og ahh, det var ikke sådan rigtig godt. Jeg blev enig med mig selv om at tage ud og snakke med eleverne om hvad det er der tænder dem. Og jeg kunne godt fornemme at det der med Robinson det var bare ingen ting altså. Og det de syntes var spændende når jeg spurgte ind til det var Matrix. Det der med om der er en anden verden og hvad er virkelighed. Så på den måde er det blevet et Matrix på baggrund af de samtaler. Det er sådan noget Michael Valeur har lavet manuskriptet på. Men hele tiden hvor man har siddet her og har diskuteret hvad det var. Michael og jeg havde længe, ja det var faktisk helt fra staten haft en ide om at det skulle være noget med nogle aliens der kom ind og Men det har været vildt godt. Så har vi siddet tre mennesker og diskuteret, mig, Michael og så vores projektleder som har været vores tekniske.. til hvad der kunne lade sig gøre og jeg ringer lige til Nokia eller lign. Hvordan opstod denne her idé til Jeg tænker på om du mener min idé, for der er jo en lang historie om hvordan jeg er kommet ind i dette her felt og så er der også idéen om hvordan inden for historien Det jeg blev ansat på først var den intelligente udstilling og så gik det ret hurtigt. Hvad skal en intelligent udstilling kunne og så mange penge var der ikke at gøre godt med og så var jeg bundet til nogle lydopstillinger som så da jeg kom tilbage fra barsel var de der lydopstillinger gået i vasken og så fik jeg af vide at altså, du har frie hænder. Jeg havde fået lov til at kalde det den personlige udstilling og så var det ligesom det startede helt fra bar bund der. Og så sagde jeg at okay, hvis jeg har frie hænder, så vil jeg gerne lave det med fortællinger. Det er det jeg har skrevet speciale om. Og det har jeg altid tænkt at, altså mit speciale var meget teoretisk og et langt teoretisk argument for at bruge fortælling i et rum som dette her. Ligesom det jeg startede med at sige om hands-on osv og hvis man så kunne koble en fortælling på så kunne det være godt. Så der øjnede jeg straks en chance for at få hevet nogle af de ting på. Og det var de helt med på fra starten. Det er måske også meget i deres ånd? Med fortællingen? Nej det var det nu ikke. Det er nok mere en bølge der er kommet frem, eller som har været. Men man kan sige det der med at lave en struktur som jeg har villet lave og som jeg har snakket om lige siden jeg var pilot, det går jo lige imod tanken hvor der ikke skal være.. Altså når folk dukker op og siger hvor skal vi starte og hvor skal vi slutte. Så siger de jo bare at det er lige sådan det skal være. Det er jo bare at gå i gang og kaste sig ud i det. Der står noget der, hvad mon det går ud på? Det der vækker din nysgerrighed er det du går i gang med ik. Og det er sikkert også en meget fin tanke. Jeg har personligt en teori om at det ikke 20