Kemoterapi & hjernen Ali Amidi Cand.Psych, Ph.D. stud. Enhed for Psykoonkologi & Sundhedspsykologi (EPoS) Aarhus Universitet & Aarhus Universitetshospital
Program 1. Hjernen, kræft og kemoterapi Påvirkes hjernen af kemoterapi? Hvordan påvirkes hjernen? 2. Kognitive bivirkninger ved kræftbehandling Hvad er kemohjerne? Hvad viser forskningen? 3. Rehabilitering Hvad kan man gøre?
Program Ændringer i hjernen vs. ændringer i tænkning
Hvordan undersøges kognitive bivirkninger ved kræft og kræftbehandling?
Undersøgelsesmetoder Objektivt niveau Neurofysiologiske undersøgelser Funktionelt niveau Neuropsykologisk testning Subjektivt niveau Interview/spørgeskema
To typer af undersøgelser Undersøgelser over tid (længdesnit) Samme personer over tid Typisk før/efter behandling Individuel forandring = Større kontrol Tids- og ressourceskrævende Diagnose Kemoterapi Kontrol 1. undersøgelse 2. undersøgelse 3. undersøgelse Øverlseseffekter (gentagen testning) Undersøgelser på tværs af grupper (tværsnit) Sammenligning af forskellige grupper (e.g. kemo vs. non-kemo) Gruppe 1 Nemmere Behandling at gennemføre med Mindre kontrol kemo Sammenligning De fleste studier er tværsnitsundersøgelser Gruppe 2 Rask kontrol gruppe/ Behandling med opreation
1) Hjernen og kemoterapi
Effekten af kemoterapi på hjernen Hidtil antaget at kemostoffer ikke kan krydse blod-hjernebarrieren Små mængder finder dog vej ind til hjernens celler Nyere undersøgelser viser at barrieren kan svækkes: o Kræftsygdommen o Stråleterapi o Genetiske variationer
Musemodeller Små mængder af kemostoffer* resulterer i øget celledød i musehjerners hippocampus (Dietrich et al., 2006) Generelt viser musemodeller at selv små doser af forskellige kemostoffer kan have en effekt på hjernens celler *(Caramustine, Cisplatin, Cytarabine)
Andre indirekte forklaringsmodeller Depression/Stress: Akut og voldsom stress kan ændre hjernens struktur Ændret hjerneaktivering ved depression Gen variationer MDR1: influerer hjernen evne til at udskille giftstoffer Proinflammatoriske Cytokiner Signalstoffer der primært regulerer inflammationsresponser Stigninger ved kemoterapi/stråleterapi Højere niveauer associeret med skrumpet hjernevolumen
Ændringer i hjernevolumen 44 Brystkræft patienter 4,8 år efter kemoterapi 28 raske kontroller Resultat: En sammenhæng mellem forøget cytokine niveau og reduceret hippocampus volumen
Ændringer i hjernens mikrostruktur Brystkræft patienter sammenlignet med raske kontroller
Ændringer i hjernens netværk 37 Brystkræft patienter - 3 hubs 38 Raske kontroller - 6 hubs Chemo Hosseini et al. (2012) Kontrol
Ændringer i hjernens aktivering 19 Kemo patienter sammenlignet med 15 patienter uden kemo 10 år efter behandling De Ruiter et al. (2011)
Samtidsvirkende faktorer Kræft Hormonelle ændringer Kemoterapi Stråleterapi Antihormonel behandling Alder Genetisk disposition Emotionelle reaktioner
Hovedpointer Kemoterapi kan påvirke hjernen Andre plausible forklaringsmodeller på ændringer i hjernen ved kræft og kræftbehandling Ændringer i hjernen ændringer i tænkning
2. Kognitive bivirkninger ved kræft og kræftbehandling (kemohjerne, kemotåge)
Hvad er kognition? Tænkning Mentale processer relateret til koncentration, hukommelse og indlæring Betegnelse for den proces, som består i at opfatte, bearbejde, lagre eller gengive information Dansk Psykologisk Leksikon
Specifikke kognitive funktioner Hukommelse Arbejdshukommelse Langtidshukommelse Eksekutive funktioner planlægning og kontrol af handlinger, dømmekraft, fleksibilitet i tankegang, at ændre strategier samt løbende at justere egen adfærd. Opmærksomhed Arbejdstempo Sprog
Kemohjerne Direkte antagelse om at kognitive bivirkninger skyldes behandling med kemoterapi Nyere undersøgelser viser at flere forskellige faktorer kan forårsage kognitive forstyrrelser Kognitive forringelser inden kemoterapi
Kognitive bivirkninger ved kræft og kræftbehandling Kræftpatienter klager over forringet kognition under/efter deres sygdoms- og behandlingsforløb (30-80%¹). Selv lettere kognitive forringelser kan medføre sociale, akademiske og arbejdsmæssige vanskeligheder, forringet livskvalitet og følelse af frustration 2. ¹ ) Skaali, Fosså & Dahl, 2011. 2 ) Burton, Strauss, Hultsch, & Hunter, 2006
Forskning vedr. kognitive bivirkninger ved kræft Relativt nyt forskningsområde Fokus på kræftbehandling og sekundært på bivirkninger og livskvalitet Bedre behandling > flere overlevende > større fokus på livet efter kræft (survivor care) Typisk afskrevet ved emotionelle reaktioner: stress, angst, depression, etc. Primært undersøgt hos brystkræftpatienter
Kemohjerne i Danmark Ikke stor bevidsthed i DK Få studier med danske patientgrupper Kræftens Bekæmpelse skriver: Kemoterapi har været mistænkt for at kunne give koncentrationsbesvær og reduceret korttidshukommelse (kaldet 'kemohjerne'). Videnskabelige undersøgelser har imidlertid vist, at kræftpatienter i kemoterapi ikke klarer sig dårligere, end andre kræftpatienter, hjertepatienter og raske, når de skal løse tests. Kemoterapi i meget høje doser ser dog ud til, at kunne give koncentrations- og hukommelsesbesvær. Hvis generne fortsætter kan man få foretaget en neuropsykologisk undersøgelse med henblik på genoptræning.
og i udlandet!
Hvilke vanskeligheder? Birgitte Espersen & Anne Brandborg, Sygeplejersken, marts, 2012
Jeg kan spørge børnene om noget, og 10 minutter senere spørger jeg dem om det samme igen, og så siger de: Hvad er der i vejen med dig? Er du ved at blive skør i bolden? Det er, som om at jeg ikke kan forstå, hvad læreren siger. Jeg lytter omhyggeligt. Jeg koncentrerer mig, men jeg føler, at det ikke kommer ind i min hjerne. Det føles, som om noget ikke helt fungerer i min hjerne, som det plejer.
Hvilke kognitive vanskeligheder? Eksekutive funktioner Hukommelse Opmærksomhed Arbejdstempo Små slips og fejltagelser i dagligdagen
Hvad viser forskningen?
Anderson-Hanley et al. (2003) Meta-analyse Inkluderer 29 studier Kemoterapi kan have en negativ effekt på kognitiv funktion Størrelsesordenen af effekten: lille til stor
Jansen et al (2005) Meta-analyse Inkluderer 16 studier Kemoterapi kan have en negativ effekt på kognitiv funktion Størrelsesordenen af effekten: lille til moderat
Danske undersøgelser Mehlsen et al. (2009) Længdesnits undersøgelse (3-4 måneders interval) Sammenligning af tre grupper Resultat Brystkræft patienter (n=34), hjertepatienter (n=12), raske (n=12) Ingen forskelle i ændringer i hukommelse eller koncentrationsevnen mellem grupperne
Pedersen et al. (2009) Tværsnits undersøgelse 72 testiscancerpatienter (36=kemo, 36=ingen kemo) 2-7 år efter behandling Resultater: Ingen forskelle i kognitiv funktionsniveau mellem grupperne Amidi et al. (indsendt) Tværsnits undersøgelse 72 testiscancer patienter (36=kemo, 36=ingen kemo) Resultater Testis cancer patienter dårligere end den generelle population på halvdelen af de anvendte test Primært hukommelsesproblemer
Amidi et al. (2012): Kognitive klager 2061 brystkræftpatienter, 7-10 år efter behandling Resultater: Ingen forskelle i kognitive klager mellem kemo vs. Ikke.kemo Klar sammenhæng mellem alder og subjektive klager Amidi et al. (2012): 683 brystkræftpatienter behandlet i 2009 Resultater Store forskelle i kognitive klager mellem brystkræftpatienter behandlet med og uden kemoterapi Emotionelle reaktioner er den største prædiktor for subjektive klager
Kognitive klager Sammenhængen mellem emotionel reaktioner og kognitive klager Emotionel reaktioner Amidi et al (2012)
Kognitive bivirkninger ved lymfekræft Få undersøgelser Fleste undersøgelser omhandler patienter med primær CNS lymfomer hjerne tumor Stråleterapi af hjernen kombineret med kemoterapi viser sig i de fleste tilfælde at føre til observerbare forringelser af koncentration og hukommelse (Correra et al. 2007)
Kognitive bivirkninger ved lymfekræft Cull et al.(1996) 91 patienter (non-hodgkins & Hodgkins), 6 måneder efter endt behandling Objektive test: Koncentration, hukommelse. Resultater 49% nedsat hukommelse (sammenlignet med populationsdata) Ingen sammenhæng mellem subjektive klager og objektive test resultater Signifikante sammenhænge mellem subjektive klager og emotionel stress og træthed
Kognitive bivirkninger ved lymfekræft Ahles et al (2002) Langtidsraske patienter (hodgkin + non-hodgkin) 5 år efter endt behandling 36 kemoterapi 22 stråleterapi Ni forskellige kognitive funktioner testet Resultater: Forringelser i verbal hukommelse (1 ud af 9!) Kemogruppe: flere subjektive klager
Kognitive bivirkninger ved leukæmi Få undersøgelser Fleste undersøgelser omhandler børn med akut lymfatisk leukæmi (ALL) 2/3 af undersøgelser fra 1981-2000 viser nedsatte kognitive evner i forbindelse med kemobehandling af ALL (Moleski, 2000) Mest udsatte funktioner: Opmærksomhed og hukommelse
Kognitive bivirkninger ved leukæmi Meyers et al. (2005) 54 patienter med akut meloid leukæmi (AML) 60 år (21-84) 6 domæner, undersøgt før behandling Resultater: Forringelser inden behandlingsstart 40% nedsat hukommelse 25% nedsat eksekutive funktioner
Kognitive bivirkninger ved leukæmi Scheibel et al. (2004) 30 patienter med kronisk myeloid leukæmi (CML) Aldersgennemsnit: 45-46 Undersøgt før og under behandling (længdesnit) Behandling med Interfeuron alfa Resultater: Nedsat hukommelse (20%) Nedsat eksekutive funktioner (26 %)
Generelle konklusioner
Generelle konklusioner 1 Uenighed om kognitive bivirkninger skyldes kemoterapi eller andre faktorer Kemoterapi kan forårsage kognitiv forringelse Andre sygdoms- og behandlingsfaktorer kan også forårsage kognitive bivirkninger Fald i kognitiv funktion hos kræftpatienter er generelt lave til moderate Ikke alle får koncentrations/hukommelses problemer
Generelle konklusioner 11 Patienter oplever problemer med hukommelse og koncentration Subjektive klager er generelt relateret til emotionelle reaktioner Ofte uoverensstemmelse mellem subjektive og objektive mål
3. Rehabilitering Hvad kan man gøre, hvis man oplever nedsat hukommelse og koncentration?
Behandling Ingen formel behandling af kemohjerne Vedvarende kognitive vanskeligheder Henvendelse til egene læge Neuropsykologisk undersøgelse
Mental aktivitet På samme måde som kroppen, har hjernen brug for træning for at holde sig i god form Regelmæssig træning er vigtigt Aktiviteter som er udfordrende (ikke for nemme)
Mental træning Kognitive træningsprogrammer på nettet Engelske: Lumosity.com (Cancer programmer) Positscience.com CogMed.com Brainage.com (ikke forskningsunderstøttet) Danske: http://dk.scientificbraintrainingpro.eu/programs
Effekt af net-øvelser 50 tidligere brystkræft patienter Aktiv træning Ventelistekontroller lumosity.com Cancer recovery 1 & 2 15-20 min./dagen, 4 x om ugen 12 uger Kesler et al (2011) CCOP Meeting
Anderledes mental træning Aktiv dagbogsføring Tanker, ideer, diskussioner, ny indlæring ikke kunne begivenheder Fritidsaktiviteter Bøger, musik, forskning, politik, andre hobby Emner bør være stimulerende og udfordrende Social Interaktion Gode diskussioner med venner, familier, etc.
Mental træning - generelt Regelmæssighed Udfordring Udforskning (noget nyt)
Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet har beskyttende/forbedrende effekter på en lang række forskellige kognitive evner! Regelmæssig fysisk aktivitet
Hvad kan man ellers gøre? Få bearbejdet de emotionelle reaktioner Depression, angst, PTSD symptomer, etc. Sørg for ordentlig søvn Søvnløshed, søvnforstyrrelser Sund kost Specifikt for hjernen: Mandler, blåbær, æbler, avocado, laks og fødevarer med mange antioxidanter (mørk chokolade)
Tak for jeres opmærksomhed Min mail: ali@psy.au.dk