HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET



Relaterede dokumenter
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

Hadsten By Området. Handleplan for inklusionsarbejdet

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Himmelblå

9 punkts plan til Afrapportering

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune

Politik for inkluderende læringsmiljøer

DEN GODE OVERGANG. til børnehave

INKLUSION Strategiske pejlemærker

Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Børnehaven Skolen Morsø kommune

De Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan)

Handleplan for inklusion jan 2018

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd

Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Notat. Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune

Sprog- og Læsestrategi

Samarbejdsaftale - Dagtilbud og Interkulturelt Team - Sproglig og Interkulturel Indsats i Dagtilbud. Samarbejdsaftale

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Børn skal favnes i fællesskab

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2018 TIL MARTS 2019

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Maj Børneuniverset Fjelsted Harndrup

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Inklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune

SPECIALPÆDAGOGISK ENHED - STØTTE I DAGTILBUD PÅ 0-6 ÅRS OMRÅDET NORDDJURS KOMMUNE

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Børnehaven Neptun Neptunvej Viby J lonsc@aarhus.dk

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset

Styrkede pædagogiske læreplaner

Konkrete indsatsområder

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

Pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018

Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Børn og Unge i Furesø Kommune

Bilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer

Børnene søger en eller flere kammerater og navnsætter kammeraten. Alle børn kan lege med andre børn i en gruppe

Børn med særlige behov

Dagtilbudspolitikkens ramme er først og fremmest dagtilbudslovens formål, som indebærer, at Hørsholms dagtilbudspolitik skal

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2017 TIL MARTS 2018

Herning Kommune Børnehuset Solstrålen KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Tilsyn Balders Hus. For dagtilbudsområdet. Børne- og dagtilbudsafdelingen Kerteminde Kommune

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Læring og Samarbejde

STRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I

Rævestuens målsætning og profil

Lokal udviklingsplan for. Skåde dagtilbud

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune. DFK` pejlemærker

Bilag 6: Rammer for pædagogisk Tilsyn og Udvikling i dagtilbud

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.

Jobprofil Daginstitutionsleder

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Faglig dialogguide ved tilsynsbesøg i almen- og specialdagtilbud 0-18 år

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016.

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Handleplan for tosprogsområdet MFK

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011

Marthagården har driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune. Vi arbejder derfor med forvaltningens udmeldinger i forhold til:

Pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Børne- og ungepolitik

Program for læringsledelse

Transkript:

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører.... 4 Metoder... 4 Tiltag... 5 Evaluering... 6 1

Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet. Sammenhæng Indsatsområdet for Skovvangsområdet i Favrskov kommune for 2013-14 er blandt andet inklusion. I følge Favrskov Kommunes Børne- og ungepolitik, vedtaget for 2011-2014, skal institutioners kerneydelser rette sig mod børnenes aktuelle liv, og give børnene en solid base for deres fremtid som voksne. Opgaven løses i tæt samarbejde med forældrene. Børne- og ungepolitikken lægger stor vægt på inklusion som et krav til almenområdet, for at gøre fællesskaberne mangfoldige og nedbryde skellet mellem almenområdet og specialområdet. Flest mulige børn skal opleve, at de er en ligeværdig del af fællesskabet. Derfor skal dagtilbuddet have fokus på, at det daglige arbejde fremmer inklusion og giver rum til forskellighed. Personalet skal være opmærksomt på udsatte børns signaler, og prioritere behovet for tidlig indsats. Forældre inddrages ved den første bekymring, og forventninger afklares for det samarbejde, der skal ske til gavn for barnet. Det pædagogiske personale skal løbende vurdere det enkelte barns behov for en eventuel forebyggende, tværfaglig indsats der kan fremme en inkluderende indsats. Det overordnede, langsigtede mål er, at gøre børnene til aktive borgere i samfundslivet. De skal rustes til at tage aktivt del i de fællesskaber, de møder i fremtiden. Derfor skal de styrkes i deres kompetencer i forhold til at spille en positiv rolle i de sammenhænge, de indgår i. De skal opleve interesse og respekt, og udfordres i forhold til deres udvikling. Definition af inklusion. Inklusion er et ord, der høres mange steder. I Skovvangs-området går vi ud fra professor Bent Madsens definition. Bent Madsen er tidligere leder af det Nationale Viden center for Inklusion og Eksklusion (NVIE): Inklusion er fællesskabets pædagogik. Alle børn har ret til at være en del af det almene fællesskab, og vi skal sikre, at de får deltagelsesmuligheder. Der er ingen metoder der er mere inkluderende end andre. Det handler om relationsarbejdet 2

Område Skovvang Dagtilbud Skovvangsområdet består af fire enheder: Børnehaven Skovvang, Engly, Krudtuglen i Hammel by samt Trekløveren, som ligger i Sall. De fleste børn i enhederne skal gå i skole på Skovvangsskolen undtagen børnene i Trekløveren, hvor størsteparten skal i friskolen i Sall. De fire enheder er kendetegnet ved at være veletablerede, med mange gode traditioner og en forældrekreds, der bakker op om det pædagogiske arbejde og deres børns hverdag. Enhederne er forskellige, og har deres eget særpræg. Der er i alle fire enheder et tæt forældresamarbejde om børnenes udvikling, både ved formelle forældresamtaler og den uformelle daglige kontakt. Der er traditioner for forskellige sociale arrangementer i enhederne med god forældreopbakning. Overordnede principper. Det videre arbejde med inklusion i enhederne består af tre punkter, som enhederne tager udgangspunkt i, og arbejder ud fra: Alle børn skal være en del at et fællesskab. Alle omkring børnene har ansvar for, og indflydelse på, at børnene fungerer godt i fællesskaber. Det gælder både i institutionen og udenfor. F.eks. kan legerelationer strække sig ud over institutionens åbningstid, i form af legeaftaler. Forældre til børn med særlige behov, opfordres til at være åbne om børnenes vanskeligheder. I de tilfælde, hvor inklusion i den store gruppe ikke er mulig eller hensigtsmæssig, er det vores fælles ansvar at finde frem til mindre eller anderledes fællesskaber, som børnene kan være en del af. Vi skal være rammesættende for at inklusion lykkes, og være opmærksom på, hvordan vi tilpasser helheden så alle børn føler sig inkluderet. Vi er et naturligt samlingspunkt for 3-5 årige i området. Vi opfordrer alle forældre til at deltage i arrangementer sommerfester, forældrekaffe, forældremøder, arbejdsdage m.m. Det har en direkte positiv indflydelse på børnenes hverdag, når fællesskabet mellem personale, børn og forældre styrkes. Et godt sammenhold omkring institutionen er med til at styrke sammenholdet. Man skal forlade børnehaven med mere end én ven. Det er vigtigt for børn at have flere venner. Børn med få relationer er ofte mere sårbare i forhold til at miste et venskab, end børn med mange gode relationer. Børn med mange relationer er ikke så sårbare i forhold til at miste venskaber, og kan bedre skabe nye relationer og få nye venner. Det handler om at hjælpe børnene til at blive robuste i forhold til relationer. 3

Det har også en stor betydning ved overgangen fra børnehave til skole, at barnet er i stand til hurtigt at knytte relationer til nye venner og de nye voksne, der er omkring det. Aktører. For at kunne lykkes med inklusionen, er det vigtigt at alle aktørerne omkring børnene tager aktivt del i arbejdet, og er positive overfor, at det er et fælles ansvar, at det kommer til at virke. Aktørerne er: Personalet i institutionen. Ledelsen Forældrene De tværfaglige samarbejdspartnere I Dagtilbud Skovvang er det vigtigt for os at skabe en kultur, hvor alle tager ansvar for arbejdet med inklusion. Det gælder for ansatte og forældre. At vi alle tager del i at omtale institutionen, børnene og deres familier positivt. Vi er alle sammen ansvarlige for, at få alle til at deltage aktivt i institutionens og dermed børnenes hverdag, og vi opfordrer alle til at møde op til forældremøder og andre aktiviteter i forbindelse med institutionen. Metoder Personale Personalet arbejder ud fra SMTTE-modellen 1 når vi planlægger, gennemfører og evaluerer arbejdet. Derudover benytter vi LP modellen 2 når vi arbejder med konkrete udfordringer omkring udvikling af inkluderende miljøer for børnegruppen. Vi arbejder sideløbende med kursusforløb for personalet og med implementeringen af modellen i enhederne. Ligeledes arbejder vi med ICDP 3 modellen, som også er en model, der har fokus på relationsarbejde i læringsmiljøet. Begge modeller har fokus på udvikling af positive relationer. Dette er med til at skabe dialog om, hvordan vi arbejder i et inkluderende miljø, hvordan vi tilpasser os og hvordan vores pædagogiske tilgang bør være, for at alle børn bliver inkluderet. 1 SMTTE modellen er procesmodel, hvor personalet planlægger de pædagogiske aktiviteter der skal gennemføres for at opnå pædagogiske mål, bogstavkombinationen står for, sammenhæng, mål, tiltag, tegn og evaluering. 2 LP modellen. Model til at udvikle læringsmiljø og lave pædagogisk analyse, med henblik på at give alle børn mulighed for at være en del af fællesskabet. 3 ICDP Internationalt Child Development Programme. Udviklet med henblik på udsatte børns udviklingsbetingelser i skole og dagtilbud. Der arbejdes med udvikling af kommunikationen mellem barnet og dets omsorgspersoner. 4

Tiltag Implementering af ny viden og nye kompetencer (LP. ICDP) i enhederne. LP møder på skift i enheder, hvor personale fra de andre enheder passer børn, mens der bliver holdt LP møder. Specialpædagog omplaceres fra PPR til området fra januar 2014. Kommer herefter til at arbejde som ressourcepædagog, og skal give vejledning, sparring og støtte, til udvikling af inkluderende miljøer. Aktivt brug af SMTTE modellen i planlægning af pædagogisk aktivitet. Planlægning af aktiviteter i aldersopdelte grupper i alle enhederne. Det kan blandt andet være kreative værksteder, Sang og bevægelseslege, tema forløb med tilhørende aktiviteter for eksempel høst, Teater Brug af IPADS som pædagogisk redskab, for at inddrage alle børn, lave eventyr i gruppen. hvor alle børn har en rolle, i forbindelse med ture hvor optagelser efterfølgende analyseres. Ledelsen Skaber vision, laver mål for inklusion, skaber rammer og råderum, som giver muligheder for at udvikle en kultur og et sprog i området, der fremmer inklusion. Sikrer tilbagemeldinger, så alle bliver klogere på de tiltag, der bliver sat i værk. Forældre Undersøgelser viser, at for at lykkes med inkluderende miljøer, er det af afgørende betydning, at forældregruppen engagerer sig, viser interesse og involverer sig i hvad der foregår, både når det gælder forældrenes egne børn - men i lige så høj grad i fællesskabet i institutionen. Derfor er det vigtigt, at forældre skaber relationer både til børn og andre forældre. Forældre spiller en vigtig rolle i deres børns personlige, sociale og faglige udvikling. Det er derfor centralt, at forældre deltager aktivt i deres børns læring fra børnene er helt små til de bliver voksne og selvstændige. Forældrene er med til at bygge bro mellem børnenes to verdener til gavn for børnene, institutionen eller skolen og forældrene selv (Helene Hoff, fuldmægtig i Integrationsministeriet, 2010) Tværfaglig samarbejde. Formålet er, at fastholde og udvikle tværfagligt samarbejde med allerede eksisterende samarbejdspartnere, dagpleje skole, PPR og sundhedsplejerske, så der er sammenhæng i børnenes liv. 5

Forældrebestyrelsen Inklusion er fast punkt på bestyrelsesmøder fremadrettet, for at holde fokus. Udvikle nye tiltag for forældrearrangerede, sociale arrangementer, der fremmer positive relationer. Fælles bestyrelsesmøde for hele Hammelområdet, for at inspirere og motivere hinanden i bestyrelsesarbejdet. Ledelse Udvikle samarbejde mellem fagområder i tværfagligt team - dagpleje, daginstitution, skole, PPR og sundhedsplejen. Arbejde for fælles foredrag og dialogmøder på tværs af faggrænser og områder, så vores fælles forældre kun skal af sted én gang til møde om de samme emner. Tegn Faglige observationer af børn og børnegruppe Dialog og faglig feedback/ sparring i personalegrupper Samtaler med forældre og andre involverede om barnets trivsel Børne interview LP kortlægningsundersøgelser som udgangspunkt for inkluderende tiltag Evaluering Handleplanen skal betragtes som en procesplan, som sigter mod at fastholde og udvikle en inkluderende kultur i Skovvangsområdet. Evaluering af handleplanen vil foregå løbende i processen med implementeringen, i tråd med princippet i SMTTE modellen som løbende giver mulighed for justeringer når vilkår og sammenhænge ændrer sig. Evalueringen foretages som dialogbaseret evaluering, på møder i de forskellige sammenhænge. 6