Billedkilde: Kavkazcenter.com Roskilde Universitet Gruppe 8: Humanistisk Bacheloruddannelse Alexander Leicht Rygaard (51759) Hus 45.2 Camilla Frederiksen (52928) 3. semester 2014 Christoffer Dall (52228) Vejleder: Linea Betina Nielsen Daniel Sønderby (51605) Tegn m. mellemrum: 202.592 Elisabeth Neel Meinecke Nørnberg (52245) D. 17/12-2014 Marie Eriksen (52551) Sebastian Rasch Jakobsen (52367) Simon Bo Reinholdt Nielsen (51725)
Forord Inter arma silent leges - Michael Walzer, 2004:ix Tak til: Linea Betina Nielsen for god vejledning Vores opponentgruppe for konstruktiv kritik Vores opponentvejleder Martin Bayer for brugbar respons. Side 2 af 90
Abstract This project examines the organization Islamic State and how the group based in Iraq and Syria since its inception has been considered the biggest threat to the Western World since al Qaeda and Osama Bin Laden. Furthermore, the term Just War is explained by philosophers Michael Walzer, David Fisher and Nicholas Fotion who define a just war as military action between states conducted with a just cause, right intentions and a considerate amount of certainty regarding proportionality of the consequences. These actions must be executed under the supervision of a legitimate authority as the last resort under any circumstances. By the use of various in-depth articles, a picture of the Iraqi and Syrian history and society is provided to explain how the Islamic State has gained control over a large part of the northern Iraq and Syria. Our theorists argue that several ideological and cultural factors are involved, when Islamic organizations like IS meet the eye of a democratic liberal society. Therefore, when USA decides to interfere in the IS conflict, it can be seen as a battle of culturally rooted ideas. Throughout a Just War-orientated argumentation analysis of a speech by the American president, Barack Obama, it is clarified how Obama justifies an American-led interference. Obama s speech addresses the Islamic State and how America will carry out the interference. The analysis focuses on the different principles of the Just War doctrine and how they are visible in the speech. This analysis will concern the two moral segments of war; jus ad bellum (the right to wage war) and jus in bello (the conduct of war). Afterwards a discussion is raised on the problems of the Iraqi society concerning the many indifferences between Sunni and Shiite Muslims. Moreover it is discussed whether the western world, especially the United States, has clashed with the Middle East. The shortcomings of using the Just War Theory on a modern military conflict will then be discussed. Finally it is concluded that the Islamic State in many ways is a stagnation of the situation in this part of the Middle East. The American-led coalition has a just cause to intervene in Iraq and Syria and the airstrikes seem like the best solution now. However, the problems of the Iraqi society cannot only be solved from the outside in the longer run. Side 3 af 90
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 7 1.1. Motivation for det valgte projekt... 7 1.2. Problemfelt... 8 1.3. Problemformulering... 11 1.4. Dimensionsforankring... 11 1.5. Begrebsafklaring... 12 1.5.1. IS-konflikten... 12 1.5.2. Den amerikansk-ledede koalition... 12 1.5.3. Krig... 12 1.5.4. Humanitær intervention... 12 1.5.5. Forskelle mellem krig og humanitær intervention... 13 1.5.6. Sekterisme... 13 1.5.7. Islam og islamisme... 13 1.6. Afgrænsning... 13 1.6.1. Materialeafgrænsning... 14 2. Teori... 16 2.1. Redegørelse for Islamisk Stat... 16 2.1.1. Hvem er Islamisk Stat?... 16 2.1.2. Den irakiske historie... 16 2.1.3. Den politiske ustabilitet og de sekteriske opstandelser... 17 2.1.4. Den syriske borgerkrig og IS... 18 2.1.5. Islamisk Stats fremmarch... 19 2.2 Islam - politik og tro... 20 2.2.1. Islam i politik... 20 2.2.2. Troen islam... 21 2.3. Islam og politisk islam... 22 2.3.1. Vestens formidling af islam... 23 2.3.2. Vestens påvirkning af islamistisk fundamentalisme... 23 2.3.3. Politisk islam og modernisme... 24 2.3.4. Carpe-diem etos og fanatisme... 27 2.3.5. Vurdering og kritik... 29 2.4. Retfærdig krig... 30 2.4.1. Aggression... 30 2.4.2. Jus ad bellum... 31 Side 4 af 90
2.4.3. Jus in bello... 33 2.4.4. Jus post bellum... 34 2.4.5. Relativisme kontra absolutisme... 35 2.4.6. Moralens rolle i krig... 35 2.4.7. Pacifisme og realisme... 35 2.4.8. Moralsk skepsis... 36 2.4.9. Humanitære interventioner... 36 2.4.10. Vurdering og kritik... 37 3. Metode... 39 3.1. Metodologiske overvejelser... 39 3.2. Videnskabsteoretiske overvejelser... 39 3.3. Videnskabelige afsæt... 42 3.4. Metodisk tilgang til analyse... 43 4. Analyse... 45 4.1. Jus ad bellum... 45 4.1.1. Just Cause At finde den retfærdige årsag... 45 4.1.1.2. Den retfærdige årsag... 48 4.1.1.3. Er indgrebet preventive eller preemptive?... 50 4.1.2. Last Resort - Den sidste udvej... 52 4.1.3. Proportionality - Inden for proportionalitetens grænser... 53 4.1.3.1. Fremtidige konsekvenser... 55 4.1.4. Likelihood of Success - Sandsynligheden for succes... 56 4.1.5. Right Intentions - At have de rette intentioner... 58 4.1.6. Legitimate Authority - Besiddelse af legitim autoritet... 60 4.2. Jus in bello... 63 4.2.1 Proportionalitet og diskrimination... 63 4.2.2. De civile tab... 65 4.3. Delkonklusion... 65 5. Diskussion... 67 5.1. Jus post bellum - fremtiden for Irak og Syrien... 67 5.1.1. De irakiske problemer... 67 5.1.2. Ét samlet Irak?... 68 5.1.3. Den syriske borgerkrig... 69 5.1.4. Kan denne intervention slutte retfærdigt?... 69 5.2. Vestens ageren og ansvar... 70 5.2.1. Udspredelsen af demokrati det eneste rigtige?... 70 Side 5 af 90
5.2.2. Terrorkompleks?... 71 5.2.3. Virkelige årsager og motivation... 72 5.2.4. Irakkrigen og IS - kritik af analysen... 72 5.3. Brugen af retfærdig krigs-teori... 73 5.3.1. Direkte og indirekte brug af teorien... 73 5.3.2. Udvikling af krig... 74 5.3.3. Flere fortolkninger... 75 5.4 Kritik af teorien... 75 5.4.1. Teori-kriterier anvendt på case... 75 5.4.2. Overordnet kritik af retfærdig krigs-teorien... 76 5.5. Er retfærdighed absolut eller relativ?... 78 5.5.1. Modernitet og moral... 78 5.5.2. Absolut eller relativ retfærdighed... 79 5.5.3. Moral eller ikke moral i krigssituationer... 80 6. Konklusion... 82 7. Perspektivering... 84 8. Litteraturliste... 85 8.1. Anvendte bøger... 85 8.2. Anvendte websider:... 86 Side 6 af 90
1. Indledning 1.1. Motivation for det valgte projekt Henover sommeren begyndte navnet Islamisk Stat (forkortes IS) at florere i flere nyhedsprogrammer. Videoer og billeder fra Irak og Syrien af sortklædte personer med våben og sorte flag tonede frem på tv-skærmene hjemme i stuerne. Specielt da videoen af halshugningen af den amerikanske journalist James Foley så dagens lys, blev den vestlige verden chokeret. Om disse sortklædte mennesker skal kategoriseres som terrorister, barbarer eller frihedskæmpere afhænger af, hvilket verdenssyn man har. I løbet af kort tid har IS dog fanget den globale medieoffentligheds opmærksomhed. Gennem brug af metoder, der kan vurderes til at være ekstreme, eksplicitte, grafiske og baseret på skrækindtryk, har de skabt chok og harme. Men hvordan er denne organisation opstået, og hvad vil de opnå? IS-konflikten er noget af det mest aktuelle i medierne, og man hører dagligt om nye hændelser. Disse begivenheder sker langt væk fra Europa, og spørgsmålet er, hvordan vi skal forholde os i Vesten. Siden projektets start i september har en række vestlige og mellemøstlige lande, inklusiv Danmark, formet en koalition til bekæmpelsen af IS. Dette skete som følge af flere onlinetransmitterede halshugninger af to amerikanske journalister, hvilket fik USA og landets præsident, Barack Obama, til at reagere prompte. Projektgruppens motivation bunder derfor i en interesse i Vestens (her repræsenteret af den amerikansk-ledede koalition) måde at føre krig på. Vi ønsker således at kigge på, hvilke overvejelser, principper og metoder, der er grundlaget for Vestens militære indblanding. Her kommer begrebet retfærdig krig og den dertilhørende teori ind i billedet. Denne teori udgør nogle af de vigtige spørgsmål inden for moralfilosofien: Kan krig være retfærdigt og hvis ja, hvornår? Dette begreb har en lang historisk baggrund med rødder i historiske personer som kirkefaderen Augustin og munken Thomas Aquinas og er derfor blevet fortolket på flere forskellige måder. Et spørgsmål, der melder sig i forbindelse med vores case, er således, om den amerikansk-ledede koalition har en retfærdig årsag, og om de efterfølgende handlinger, udført på baggrund af dette, udføres retfærdigt. Det er ikke lang tid siden, at Vesten, og specielt USA, forlod Irak, og nu står man foran endnu en krig på samme sted. Kan man derfor sige, at man efterlod Irak på en respektabelt måde, hvis organisationer som IS har mulighed for at blomstre op? Alle disse tanker og refleksioner udgør også en del af denne projektgruppes motivation. Vi ønsker i dette projekt at beskæftige os med organisationen IS og derved prøve at sætte os ind i, hvordan en Side 7 af 90
sådan organisation kan opstå. Skyldes det de samfundsmæssige omstændigheder, der har præget de irakiske og syriske samfund, nemlig resultaterne af mange års krig og borgerkrig, eller er der dybereliggende kulturelle og religiøse grunde? Yderligere ønsker vi at kigge på den såkaldte retfærdig krigs-teori. Dette indbefatter som nævnt tidligere en undersøgelse af den amerikansk-ledede koalitionens indblanding og intentioner i Mellemøsten. 1.2. Problemfelt I december 2011 forlod de sidste amerikanske tropper Irak (Web 1). Efter 8 års krig og kampe med et tab på næsten 4.500 amerikanske soldater forlod man nu landet og efterlod det i hænderne på den nyoprettede, irakiske regering (Web 2). Dette skulle dog vise sig at få konsekvenser. Efter afrejsen fortsatte de interne magtkampe mellem den shia-muslimske regering og forskellige militante shia- og sunni-muslimske grupperinger (Web 3). På dette tidspunkt var en ny organisation vokset frem Islamisk Stat. Denne gruppe af sunni-muslimer kæmper for udbredelsen af et kalifat og gør alt i deres religiøse overbevisnings navn for denne idealstat (Web 4). Som nævnt tidligere har man henover sommeren set dette udvikle sig: Videoer er dukket op af halshugninger, og landegrænser er blevet krydset og sågar ophævet. Dette har fået resten af verden til at reagere. På mange måder er ISkonflikten unik, men den markerer også et handlingsmønster, der er set flere gange før, hvor en kulturelt baseret organisation foretager nogle radikale handlinger, som får resten af verdens opmærksomhed. Siden d. 11. september-angrebene har Vesten, og især USA, haft øget fokus på kampen mod terror, og i den forbindelse er det blev debatteret, hvorvidt USA bør gå ind i et andet land og potentielt bringe sig selv og de lokale i fare på flere måder, end det umiddelbart kan vurderes. Meningerne er delte, og nu står USA endnu en gang i spidsen for en koalition, der skal fjerne den trussel, som IS udgør i Mellemøsten. Man har før set, hvordan USA har interveneret i et andet land for at ændre dets situation. Dette er ikke altid endt på en ordentligt måde og har ofte skabt konflikter efterfølgende. I årene efter Irakkrigens officielle afslutning har det været diskuteret, om man nu efterlod Irak ordentligt, men allerede før indtoget i Irak 2003 blev det bredt debatteret i den amerikanske medieoffentlighed, om denne invadering overhovedet var retfærdig (Corey & Charles 2012:1). Bl.a. skrev den tidligere amerikanske præsident Jimmy Carter et indlæg i The New York Times d. 9. marts 2003, hvori han beskrev, hvordan krigen i Irak ikke var baseret på retfærdige præmisser (Web 5). Carter nævnte, at beslutningen om at gå i krig i Irak ikke var internationalt støttet og derfor var i strid med international lovgivning. Carter baserede sin argumentation på retfærdig Side 8 af 90
krigs-teori. Idéen om en retfærdig krig er ofte inddelt i to faser (Web 6). Første betingelse omhandler den såkaldte jus ad bellum (retten til krig), der fokuserer på retfærdiggørelsen af en militær aktion. Her er udgangspunktet ofte, at en stats eneste grund til en militær aktion er selvforsvar. Her er argumentet typisk, at man retfærdigt kan forsvare sig selv mod uretfærdige angreb. Den anden betingelse for en retfærdig krig, er tanken om jus in bello (retfærdighed i krig). Denne betingelse fokuserer udelukkende på, hvordan stater forholder sig under en krig. Således skal en række kriterier opfyldes før en krig kan være retfærdig (Web 6). Carter ser krig som den sidste udvej, når alle andre ikke-militante løsninger er opbrugt. I tilfældet med Irak mente Carter, at der var klare alternativer til en decideret krig. Hans konklusion var derfor, at krigen i Irak ifølge denne teori ikke var retfærdig (Web 5). Krigen blev dog ført og endte med at vare otte år. Kan man således argumentere for, at amerikanerne begik en fejl ved at gå ind i Irak i 2003 og yderligere ved at forlade et ustabilt og borgerkrigshærget Irak i 2011? Flere kritikere har nævnt, at USA's indgriben og afrejse fra Irak har været den indirekte grund til IS fremtræden (Web 7). Da Saddam Hussein blev afsat i 2003, startede man samtidigt en borgerkrig, hvilket sendte Irak ud i kaos. I 2011 var situationen den samme. Uden amerikanernes tilstedeværelse var det betydeligt lettere for IS og deres soldater at hverve medlemmer og indtage flere områder. USA kan dog ikke siges at have det fulde ansvar for disse omstændigheder, da specielt også de borgerkrigslignende kampe mellem sunni- og shia-muslimske grupperinger, der opstod efter invasionen i 2003, samt den irakiske regerings ageren, har haft en vis betydning (Web 7). Invasionen af Irak i 2003 skabte øget fokus på den tidligere nævnte filosofiske retfærdig krigs-teori. Denne teori har mange filosoffer beskæftiget sig med gennem historien, og derfor er varianterne af teorien også mange. Vi har i projektgruppen valgt at benytte amerikanerne Michael Walzer og Nicholas Fotion samt englænderen David Fisher. Disse er oplært i forskellige skoler og har derfor forskellige tankegange, der har præget deres arbejde med dette teorifelt. Dette vil vi nævne mere om senere i opgaven. I Oldtidens Grækenland retfærdiggjorde man krig med religion, hævn, og kampen for frihed (Jensen, 2006:39). En populær måde at bruge religion til at legitimere krig på var at forsvare sin egen religion. Man opsatte en række klagepunkter og argumenterede gennem politik for, hvordan fjenden havde vanæret eller handlet direkte imod ens guder. Man retfærdiggjorde også krigshandlinger med, at man ønskede at beskytte en ven eller allieret (Jensen, 2006:36). Augustin forsøgte i 400-tallet at udlede, hvorvidt en kristen person kunne deltage i krig uden at synde. På dette tidspunkt var kirkens svar på Side 9 af 90
spørgsmålet om retfærdighed i krig meget énsporet: Krig var altid dårligt og skulle undgås (Fisher, 2011:64). Augustin hentede inspiration fra kristen lærdom, men også romerske love og filosoffer. Augustin kom frem til, at en kristen godt kunne drage i krig, men kun hvis krigen var retfærdig dvs. hvis den søgte at hævne skader påført én stat af en anden (Fisher, 2011:64). Middelalderen var dog anderledes. I den tidlige Middelalder blev alle krige betragtet som retfærdige, i den forståelse at selve begrebet krig blev set som kampen mod det onde. Krig var en naturlig nødvendighed, der sikrede, at freden kunne bestå. Krig var et middel, der blev brugt til at kæmpe på Guds vegne (Jensen, 2006:87). Denne teori udviklede sig som resultat af kirkelige fredsbevægelser op gennem det 11. 13. århundrede (Fisher, 2011:65). I det 13. århundrede kombinerede Thomas Aquinas elementer fra den middelalderlige tradition (der bl.a. inkluderede et forbud mod at skade børn og kvinder i krigssituationer) og Aristoteles lærdomme og lagde derved grundlag for den moderne form af retfærdig krigs-teorien. Aquinas forklarede, at for at en krig kunne finde sted skulle tre ting være til stede: En prins autoritet, en retfærdig årsag og retskafne intentioner (Fisher, 2011:65). Teorien begyndte at virkeliggøres i de 16.-17. århundrede af spanske jurister. Den vigtigste del af denne udvikling var, at retfærdig krigs-teorien ikke kun skulle fungere som vejledningsværktøj for kristne prinser og kun fungere inden for et kristent Europa, men snarere at den skulle gælde alle mennesker, uanset nationalitet. Siden oldkirkens tid har det altid været en synd at slå ihjel - et ansvar som soldater har haft, selv de der kæmpede for Gud. Dette forandrede sig som følge af de mange korstog mellem det 11. og 13. århundrede, og man ændrede holdning, så krig nu blev til en bodshandling (Jensen, 2006:68). Dermed kunne man få bod for sine synder ved at kæmpe for Gud (Jensen, 2006:71). Ændringen i denne tankegang kom med Martin Luther, der mente, at den eneste retfærdige krig var den, der blev udkæmpet for at forsvare sig selv mod en indtrængende fjende (Jensen, 2006:114). Gennem 1600- tallet begyndte man at indse de destruktive konsekvenser, det havde at føre krig i Guds navn. Samtidigt begyndte man langsomt at få en mere moderne statsretlig tankegang. Religion blev dog stadig brugt som et værdigrundlag, der bragte fælles moral til hærene (Jensen, 2006:171). Herefter skiftede fokus fra religion til nationalisme, som det var tilfældet med Napoleon og senere den tyske nationalisme op mod 1800-1900-tallet (Jensen, 2006:172). I de følgende årtier blev teorien glemt og negligeret, men blev genopdaget i anden halvdel af det 20. århundrede. Retfærdig krigs-teorien klarlægger, at det i visse tilfælde er moralsk acceptabelt at drage i krig. Principperne i Side 10 af 90
retfærdiggørelsen af krig har ændret sig gennem historiens gang, og spørgsmålet er derfor, hvordan man retfærdiggør en krig anno 2014, og om denne teori overhovedet anvendelig i dag. Situationen i Irak og Syrien er alvorlig, og den amerikansk-ledede koalition har pr. 21. november udført over 900 luftangreb i Irak og Syrien (Web 8). IS har taget kontrol over store dele af det nordlige Irak og det nordlige Syrien, og grænserne rykker sig stadig (Web 4). Retfærdighedsbegrebet kan i lignende krigssituationer være vanskeligt at definere, især når to kulturer med forskellige moralske værdisæt er involveret. 1.3. Problemformulering Som følge af ovenstående afsnit har vi i gruppen arbejdet os frem til følgende problemformulering: Hvordan kan USA s involvering i IS-konflikten i Irak og Syrien forstås som en forgrening på en længerevarende konflikt mellem et moderne vestligt demokratisk værdisæt og islamisk tankegang, og i hvilken grad kan denne involvering retfærdiggøres gennem brug af moderne krigsteoretikere? 1.4. Dimensionsforankring Dette projekt er forankret i dimensionerne Kultur og Historie samt Filosofi og Videnskabsteori. I forestående projektopgave beskæftiger gruppen sig med kulturelle og historiske fænomener bl.a. i form af den sunni-muslimske organisation IS, redegørelser for dele af islam og Mellemøstens historie. I denne del af projektet beskæftiger vi os med Kultur og Historie-dimensionen, da vores case er et kulturhistorisk fænomen. Vi er således nødt til at sætte os ind i den mellemøstlige kultur, historie og samfundsopbygning for at undersøge IS opståen. Yderligere beskæftiger vi os med filosofiske teorier og metoder i form af undersøgelsen omkring og brugen af retfærdig krigs-teorier. Her vil der være fokus på, hvordan forskellige argumenter omhandlende retfærdiggørelsen af et militært indgreb bliver brugt, og hvordan disse stemmer overens med de opstillede retfærdig krigs-principper. På denne måde bevæger gruppen sig over i Filosofi og Videnskabsteori-dimensionen. Derudover er det humanistiske aspekt fremtrædende, da det er de etiske og moralske overvejelser vedrørende de forskellige krigshandlinger, der er hovedfokus i projektet. Størstedelen af den anvendte litteratur i dette projekt er på engelsk. Derfor søger vi også kryds i engelsk. Side 11 af 90
1.5. Begrebsafklaring 1.5.1. IS-konflikten Når vi skriver IS-konflikten, mener vi den konflikt, der startede, da det blev offentliggjort d. 29. juni 2014, at et kalifat var dannet under navnet Islamisk Stat (Web 9). Konflikten er stadigvæk aktuel, og vores nedslagspunkt er derfor den 21. november. 1.5.2. Den amerikansk-ledede koalition Med den amerikansk-ledede koalition menes der koalitionen, der officielt blev dannet d. 15. september under en konference i Paris. Følgende lande er med: Bahrain, Belgien, Canada, Danmark, De Forenede Arabiske Emirater, Egypten, Frankrig, Holland, Irak, Italien, Japan, Jordan, Kina, Kuwait, Libanon, Norge, Oman, Qatar, Rusland, Saudi-Arabien, Spanien, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland, Tyrkiet og USA. Yderligere er de tre store organisationer Den Arabiske Liga, EU og FN også tilknyttet koalitionen. Koalitionens mål er at hjælpe den irakiske regering med at nedkæmpe og udrydde IS, specifikt i Irak (Web 10). 1.5.3. Krig I denne rapport skal krig forstås som en reel, intentionel og udbredt armeret konflikt mellem politiske samfund. Krig er et fænomen, der finder sted mellem politiske samfund, definerede som de enheder, der enten er stater eller tilsigter at blive stater (Web 6). Dette er en overordnet betegnelse, der kan rumme flere facetter og underdelinger, såsom borgerkrige. 1.5.4. Humanitær intervention En intervention skal forstås som en militær operation, der bliver udført på afstand (Andréani & Hassner, 2008:2). Denne distance relaterer sig til geografi, motiv og forpligtelse. Med motiv menes der at intervenere som følge af bekymring for den internationale ret eller den humanitære situation (Andréani & Hassner, 2008:2). Interventioner består i grove træk af en udefrakommende gruppe, der trænger ind i et land for at påvirke eller omdanne en lokal situation. En humanitær intervention har det specifikke formål at afhjælpe en humanitær krise ved at intervenere som beskrevet. Side 12 af 90
1.5.5. Forskelle mellem krig og humanitær intervention På mange måder ligner definitionerne på en humanitær intervention og et krigsangreb hinanden. En humanitær intervention benytter, ligesom krigshandlinger, militær styrke. Forskellen på de to tilfælde vurderes til at være mængden af involvering fra den aktør, der udfører en intervention eller et angreb. Mængden af militær indsats vil typisk være mere omfattende i en decideret krig. Dertil har krigen mere format af selvforsvar mod en direkte trussel fra et andet politisk samfund. Humanitær intervention vurderes her til at være et mindre ekstremt indgreb, der søger at forebygge yderligere udøvelse af aggression. Alt dette gjort på afstand af sit eget samfund. Således kæmper man i en traditionel krigs-forstand for sit eget land og sine egne medborgere, hvorimod man i en humanitær intervention kæmper for menneskeheden (Walzer, 2004:16). I rapportens teoriafsnit vil der gives en samlet forklaring på krigs- og interventionsaspektet. 1.5.6. Sekterisme Når begrebet sekterisme anvendes, menes der en opdeling i befolkningen. I denne rapport vil det således blive brugt i beskrivelsen af de optøjer, der har hærget Irak efter den amerikanske invasion i 2003. De sekteriske tilstande beskriver derfor en kamp mellem sunni- og shia-muslimerne. 1.5.7. Islam og islamisme Når vi i opgaven anvender ordet islamisme, menes der islam som en del af et lands politik og lovgivning. Således skal en islamist forstås som en person, der ønsker religionen islam som en del af statens styreform. 1.6. Afgrænsning Vi ønsker i dette projekt at arbejde med filosofiske teorier omhandlende retfærdig krig. I arbejdet med dette er det nødvendigt at påpege, at denne tradition har en lang historisk baggrund, som vi ikke ønsker at gå i detaljer med. Hovedfokus ligger på de moderne fortolkninger af denne teori, hvilket afspejles i vores materialevalg. Teorier om retfærdig krig bliver udviklet i takt med at krig ændrer sig. Gennem tiden har forskellige faktorer ændret synet på begreber som krig, interventioner, moral og retfærdighed. Derfor har vi fravalgt at benytte ældre versioner af retfærdig krigs-teorien og fokuserer på mere nutidige teorier. Vi ønsker at se på denne teori i forhold til en af de mest aktuelle Side 13 af 90
krigssituationer: Dette er den tidligere nævnte IS-konflikt, der er centreret i Irak og Syrien. I arbejdet med dette har vi valgt at begrænse os i forhold til selve analysen og konfliktens forløb. IS-konflikten udvikler sig konstant, og vi har derfor valgt at forholde os til de begivenheder, der er foregået fra d. 29. juni til og med d. 21. november. Vi har desuden fravalgt at komme for meget ind på nationalpolitiske strukturer, da gruppens interesseområde ikke ligger her. Derudover ville et fokus på politiske årsager fjerne mere af det humanistiske element fra projektet. Det skal dog nævnes, at retfærdig krigs-teori og politisk islam på mange måder bevæger sig i et grænseland mellem samfundsfaglig og humanistisk videnskab. Som følge af dette har vi forsøgt ikke at benytte for politiskorienterede filosofier til vores teoriafsnit. Michael Walzer er en af samtidens omtalte retfærdig krigs-teoretikere, og derfor ønskede vi ikke at udelukke ham fra projektet. Dog har vi forsøgt at afgrænse os fra at benytte for mange af hans tanker, der fokuserer på suveræne stater og politisk suverænitet. Vi begrænser os ligeledes til primært at fokusere på IS i Irak. Men vi inkluderer også en kort redegørelse for situationen i Syrien, da denne har haft stor indflydelse på IS frembrud. 1.6.1. Materialeafgrænsning Vores hovedteorier omkring retfærdig krig tager udgangspunkt i fire dominerende bøger: disse er henholdsvis to bøger af Michael Walzer, en bog af David Fisher samt en af Nicholas Fotion. Vi har valgt netop disse fire værker, da de hver især har nogle interessante tanker, som kan benyttes i flere forskellige vinkler i forhold til vores case. Derudover er disse værker forholdsvis moderne (vi er dog opmærksomme på, at Walzers Just And Unjust Wars (2000) originalt blev skrevet i 1977), hvilket er vigtigt i forhold til vores fokus. Vores analyse er centreret omkring en tale af den amerikanske præsident Barack Obama. Talen blev afholdt d. 10. september 2014 og adresserer netop IS, og hvordan amerikanerne vil håndtere denne konflikt. For at forstå de kulturelle forskelle anvender vi litteratur om islam og mellemøstlig historie. Her anvender vi Bassam Tibis Islam Between Culture and Politics (2005), Lee Harris The Suicide of Reason Radical Islam s Threat To The West (2007), A.G. Nooranis Islam & Jihad Prejudice Versus Reality (2002) samt Peter Seebergs Det Moderne Mellemøsten (2005). Gennem projektarbejdet har gruppen bl.a. læst en rapport over IS-relaterede hændelser i Irak og Syrien udarbejdet af United Nations Assistance Mission for Iraq (UNAMI) og the Office of the United Side 14 af 90
Nations High Commissioner for Human Rights (OHCHR) (Web 9). Denne rapport er hovedsageligt blevet brugt som baggrundsviden for projektgruppen og vil kort indgå i analysen. Side 15 af 90
2. Teori 2.1. Redegørelse for Islamisk Stat I følgende afsnit vil vi redegøre for den sunni-muslimske gruppe Islamisk Stat og dennes kulturelle og historiske baggrund. Dette vil inkludere en redegørelse af Iraks historie for at give et billede af det irakiske samfund og dets problemer. Denne redegørelse vil dog på sin vis være begrænset, da denne historie er omfangsrig og har rødder tilbage i Saddam Husseins magtovertagelse i 1979. Yderligere er IS en relativ ny organisation, og derfor vil redegørelsen hovedsageligt være baseret på en række dybdegående artikler. Også Syriens historie vil blive fremlagt meget kort for at tematisere de problemer, som den syriske borgerkrig har skabt, og hvordan IS har udnyttet dette. 2.1.1. Hvem er Islamisk Stat? Den 29. juni 2014 proklamerede talsmanden Abu Mohammed al-adnani, i en lydfil på nettet, at et kalifat var blevet oprettet under navnet Islamisk Stat (Web 9). Dette kalifat spreder sig over Nordsyrien og en stor del af det centrale og nordlige Irak, og IS har således indtaget store syriske og irakiske byer, bl.a. Mosul, Tikrit, Falluja og Raqqa (Web 11). I sidstnævnte er der blevet indført sharialovgivning, og dette betyder bl.a., at tyve får hugget en hånd af, alkoholbesiddelse og cigaretrygning straffes med piskeslag, og narkorelaterede handlinger medfører dødsstraf (Web 12 & 13). Derudover er der indsat et moralpoliti i gaderne, der bl.a. skal holde øje med, at kvinder går i niqab (sort dragt som dækker hele kroppen), at gadehandlen foregår lovmæssigt, og at Allah bliver lovprist (Web 12, 14 & 15). Personer, der går imod IS, bliver systematisk henrettet og som skræmmebillede bliver fanger henrettet offentligt - ofte i form af korsfæstelse (Web 12). IS leder er den mediesky Abu Bakr al-baghdadi, der fungerer som kalifatets overhoved (Web 16). Over sensommeren 2014 blev IS vurderet som en trussel mod verdensfreden, og en koalition anført af USA begyndte efterfølgende at indlede luftangreb mod organisationens nøgleområder (Web 16). Selve historien bag IS har dog dybere rødder. 2.1.2. Den irakiske historie Den 11. september 2001 fløj to fly ind i World Trade Center i New York. Ansvaret for angrebene påtog den islamistiske organisation al-qaeda og deres leder, Osama Bin Laden, sig. Al-Qaeda havde bl.a. base i Irak, hvilket skabte en stor debat i USA. Man mente, at det daværende irakiske overhoved Side 16 af 90
Saddam Husseins styre støttede international terrorisme, hvilket fik præsident George W. Bush til at udpege Irak som terrorismens hovedcenter (Web 16). Den sunni-muslimske Saddam Hussein havde siddet på magten siden 1979 og havde under sit regime kæmpet for en sunni-muslimsk, irakisk nationalistisk stat. I udførelsen af dette blev den shia-muslimske befolkning markant undertrykt og ekskluderet af de politiske positioner (Web 17). I 2003 gik en amerikansk-ledet koalition ind i Irak for at fjerne Saddam Husseins styre og masseødelæggelsesvåbnene og befri det irakiske folk (Web 16). 2.1.3. Den politiske ustabilitet og de sekteriske opstandelser Efter invasionen mislykkedes selve den politiske genopbygning, og der opstod efterfølgende kampe mellem forskellige sunni- og shia-muslimske grupperinger, hvilket har kostet mange civile ofre (Web 16). I juni 2004 blev regeringsmagten overdraget irakerne, men den efterfølgende periode var præget af politisk ustabilitet, og ingen af de valgte premierministre formåede at beholde embedet i en længerevarende periode (Web 18). På samme tid tilsluttede den jordansk-fødte Abu Musab al- Zarqawi sig al-qaeda og blev leder af den nyoprettede gruppe al-qaeda i Irak (Web 11). Al-Zarqawi ønskede at starte en sekterisk krig og fjerne den shia-muslimske regering i Irak og kæmpede samtidig hårdt for at få USA og andre vestlige lande til at trække deres tropper ud af Mellemøsten (Web 16). Hans metoder bestod i at udføre voldsomme angreb, der specielt ramte de civile hårdt (Web 16). I 2006 blev han dræbt under et amerikansk angreb, men hans metoder prægede fortsat al-qaeda og deres allierede i Irak (Web 16). Senere i 2006 overtog Nouri al-maliki fra det shiitiske Islamic Dawa Party magten, hvilket etablerede en vis form for politisk stabilitet (Web 18). Malikis styre skulle dog vise sig at forværre landets situation og mange hævder, at hans premierministerperiode var kraftigt medvirkende til at styrke de sekteriske tilstande og IS fremgang (Web 19). Dette skyldes, at Maliki opbyggede en shiamuslimsk stat, der nægtede at forholde sig til sunni-muslimerne. Yderligere figurerer der en række historier om Malikis handlinger, der alle har udgangspunkt i hans grove behandling af sunnimuslimerne. Blandt andet menes Maliki at have udnyttet antiterrorlovgivningen til at masse-arrestere en stor gruppe civile sunni-muslimer (Web 7). Det berettes også, at politiet flere gange har slået fredelige sunni-demonstranter ihjel, og at Maliki har indgået alliancer med flere militante shiamuslimske grupper (Web 7 & 19). Side 17 af 90
Malikis styrkelse af den shiitisk-prægede hovedstad og det omkringliggende område, svækkede regeringens gennemslagskraft i den centrale og nordlige sunnimuslimske del af Irak. Dette gav islamistiske grupper relativt frit spil, og omkring 2007 blev al-qaeda i Irak omdannet til gruppen Islamisk Stat i Irak (Web 11). Gruppen kæmpede som udgangspunkt for at overtage de sunnimuslimskdominerede områder af Irak og for at skabe en militant islamisk stat (Web 16). Målet var således at fjerne det voksende demokrati og i stedet indføre et sunni-domineret islamisk styre, der bygger på en streng fortolkning af islam (Web 16). Frem til 2010 fortsatte IS med at udføre terrorangreb, især i hovedstaden Bagdad. Flere bilbomber dræbte hundredevis af mennesker og sårede tusindvis. I 2011 rejste de sidste amerikanske tropper hjem fra Irak og efterlod ansvaret for landets sikkerhed i hænderne på den irakiske regering (Web 16). Regeringen havde dog svært ved at stoppe IS angreb, og aktionerne mod befolkningen fortsatte. Omkring dette tidspunkt overtog Abu Bakr al- Baghdadi ledelsen, og IS voksede sig større. På samme tid begyndte den syriske borgerkrig (Web 16). 2.1.4. Den syriske borgerkrig og IS I marts 2011 brød den syriske borgerkrig ud efter store protester fra folket, der ønskede mere politisk indflydelse (Web 20). Dette skyldes til dels, at befolkningen i Syrien i etnisk og religiøs forstand er en sammensat nation (Seeberg, 2005:138). Den største gruppe er sunni-muslimer, der udgør ca. 70% af befolkningen. Hertil kommer alawitterne (overvejende shia-muslimsk), kristne og jøder (Seeberg, 2005:138). Assad-styret har domineret Syrien siden 1971, hvor faderen Hafiz al-assad blev indsat som præsident og i 2000 blev han erstattet af sønnen Basher al-assad (Seeberg, 2005:143). Her er det interessant at bemærke, at Assad-familien tilhører alawitterne, der udgør 11% af den samlede befolkning (Seeberg, 2005:141). Det er altså ikke en minoritet, men en majoritet, der bliver undertrykt. Det giver således mening, at IS har vundet støtte og overtaget store territorier i Syrien, hvor borgerkrigen mellem syriske oprørsgrupper og den alawitiske Assad-regering har præget landet i snart fire år. Kampene har dog udviklet sig til at være mere end en kamp mellem dem, der er for og imod Assad-styret (Web 20). Oprøret skal således ses som en eksplicitering af de sekteriske tilstande, der også hersker i Syrien. Som nævnt før er størstedelen af befolkningen sunni-muslimer, og de ønsker derfor en større del af den politisk magt over for den alawitiske Assad-regering (Web 20). Side 18 af 90
Al-Baghdadi mente, at man kunne bruge borgerkrigen til gruppens egen fordel, og man begyndte derfor at sende krigere ind i flere forskellige områder i Syrien for at værge folk. Al-Baghdadis plan fungerede, og Islamisk Stat i Irak og Syrien (ISIS) blev hurtigt en realitet (Web 16). 2.1.5. Islamisk Stats fremmarch I februar 2014 offentliggjorde al-qaeda, at man havde stoppet samarbejde med IS, der nu overtog pladsen som den største islamistiske gruppe i Irak (Web 21). Angiveligt mente lederne i al-qaeda, at IS var for ekstreme i deres metoder og ønskede derfor ikke at blive kædet sammen med denne gruppe (Web 22). Gennem den første halvdel af 2014 fortsatte IS med at erobre byer i både Irak og det nordlige Syrien (Web 16). En af organisationens vigtigste erobringer kom i juli, hvor en række oliefelter i Nordsyrien blev overtaget (Web 16). Disse oliefelter anslås at producere over 75.000 tønder olie hver dag, hvilket sikrer IS flere millioner i indtægter (Web 11). Vesten fik for alvor øjnene IS, da der i midten af august og starten af september blev offentliggjort to videoer, som viste halshugningerne af de amerikanske journalister James Foley og Steven Sotloff (Web 11). I september 2014 overtog Haider al-abadi embedet som premierminister i Irak, men han har indtil videre ikke markeret sig som følge af den korte tidsramme. Kilder hævder, at Abadi ønsker at være mere inkluderende i sin politiske ageren (Web 19). Han kommer dog fra samme parti som Maliki, og det er derfor ikke til at sige om hans styre vil markere en ny fremtid for Irak. Det irakiske samfund er på nuværende tidspunkt turbulent. Således beretter en dybdegående artikel fra hjemmesiden Foreign Affairs, at den irakiske stat ikke kan yde helt basale ydelser, såsom elektricitet, rent drikkevand og en ordentligt sygeforsikring (Web 23). Mængden af vold er faldet siden borgerkrigens kulmination i 2006 og 2007, men i stedet præges landet af bombeeksplosioner og skyderier, hvilket gør de irakiske borgeres fremtid usikker (Web 23). Yderligere præges den politiske hverdag af konflikter, og Irak er i dag tydeligt opdelt mellem de engang forfulgte shiitiske partier, der stadig ønsker hævn, og sunnimuslimske partier, der længes efter en mindre blodig version af Hussein-regimet, hvor nationalistiske idéer og intolerance overfor religiøs og etnisk politik var i fokus (Web 23). Denne sekteriske opdeling ses også i det irakiske land: IS overtagelser er hovedsageligt i det nordlige og centrale Irak, hvor størstedelen af befolkningen er sunni-muslimer. I det sydlige Irak, der centrerer sig om hovedstaden og det politiske hovedsæde, Baghdad, er størstedelen af befolkningen shia-muslimer (Web 24). Det kan vurderes, at denne sekterisme også er blevet en del af IS og deres identitet og propaganda. Det anslås, at IS på dette tidspunkt råder over omkring 50.000 soldater, der alle har svoret troskab til Allah i kampen mod de vantro (Web 16). Side 19 af 90
2.2 Islam - politik og tro I dette afsnit vil vi benytte Peter Seebergs Det Moderne Mellemøsten (2005) til at redegøre for, hvilken rolle islam har spillet i mellemøstlig politik i det 20. århundrede. Dertil vil vi også inddrage hans meningen om at se Mellemøsten som en enhed. Vi vil kort berøre nogle af grundbegreberne inden for den islamiske tro og dennes historie. Der er essentielle elementer af troen, som vi ikke vil gå i dybden med, da disse ikke spiller en afgørende rolle for vores rapport. Da IS har proklameret, at de vil oprette et kalifat med Abu Bakr al-baghdadi som den dertilhørende kalif, vil vi have fokus på kort at redegøre for kalifatets historiske baggrund og forskellene mellem shia- og sunni-muslimer for at forstå de sekteriske konflikter. 2.2.1. Islam i politik I mere end 50 stater er islam den dominerende religion. Både befolkningsrige og meget små stater er domineret af islam. Nogle er homogene og andre meget sammensatte, når det kommer til etnicitet. Ligeledes er den økonomiske velstand varierende. Lande, som f.eks. Iran, er religiøse gennem deres forfatning, hvor andre er eksplicit sekulære. Grundet dette, mener Seeberg, at det er tvivlsomt, om man kan snakke om den muslimske verden (Seeberg, 2005:54). Gældende for disse lande er, at de trods deres traditionsbundne religion, stadig følger med den globale udvikling. Religion er altså ikke uforanderligt ifølge Seeberg (2005:55). De geografiske områder, hvor islam dominerer, har været udsat for kolonisering igennem det 20. århundrede. Dette betyder, ifølge Seeberg, at islam har fået en rolle som værende en befrier, et form for symbol på kampen mod kolonimagten og den vestlige dominans (Seeberg, 2005:55). Islam bliver et samlingspunkt, en ideologi, der skaber De Arabiske Stater og som er baseret på en importeret ideologi: nationalismen. Mellemøsten er efter koloniseringen ikke udformet med udgangspunkt i islam. I stedet er det udformet med statsprincipper og normer, der er hentet i Europa. Dertil mener Seeberg, at det ikke giver meget mening i politik at tale om den muslimske/islamiske verden (Seeberg, 2005:56). Islam anvendes ofte i taler og proklamationer som en vigtig del at staternes officielle retorik, men dette betyder ikke, at staternes grundlag er baseret på islam (Seeberg, 2005:57). Selvom medierne fokuserer meget på islamisk fundamentalisme og terrorhandlinger, så er dagligdagens islam meget anderledes. Det er en religion, som de fleste bekender sig til, men de dyrker den ikke med den intensitet, som bliver fremstillet (Seeberg, 2005:57). Side 20 af 90
Der er flere eksempler på inddragelsen af islam i politik: Egypten i form af Anwar Sadat, Libyen i form af Muammar Gaddaffi og Afghanistan efter man besejrede Sovjetunionen i 1989, og Talibanregimet erobrede det meste af landet (Seeberg, 2005:58-60). Selvom disse giver udtryk for, at islam har markeret sig politisk op igennem det 20. århundrede, så forklarer Seeberg, at disse også har været med til at skærpe modsætningerne i Mellemøsten og altså stået i vejen for at samle Mellemøsten til en helhed. For i denne periode har de mere moderate muslimer ikke været i retræte, tværtimod består flertallet af moderate muslimer, der går ind for at religion og politik ikke skal hænge tæt sammen (Seeberg, 2005:60). 2.2.2. Troen islam Muslimerne anerkender ikke nogen anden gud end Allah, og Muhammed er den vigtigste profet. Dette betyder ikke, at muslimer ikke anerkender andre religioner eller profeter, men at de ikke ser f.eks. Jesus som en lige så vigtig profet eller som Guds søn, som kristendommen gør (Seeberg, 2005:61). For Muhammed blev Guds ord åbenbaret, og han fik disse skrevet ned i muslimernes hellige bog: Koranen. Koranen indeholder Guds egne ord og vilje, og den er den afgørende kilde til, hvordan muslimer bør leve deres liv i forhold til Guds krav til menneskene. Derudover er der også en anden vigtig kilde til grundlaget for muslimernes tro kaldet hadith, der består af samlinger af beretninger om Muhammeds liv (Seeberg, 2005:61). Det islamiske samfund, kaldet umma, er baseret på islams 5 søjler: trosbekendelsen, bønnen, almissen, fasten og valfarten. Disse spiller en central rolle for både sunni- og shia-muslimer (Seeberg, 2005:62). Efter profeten Muhammeds død havde det islamiske umma behov for en ny leder, der fik titlen kalif (Web 25). Efter de fire første kaliffer kom Umayyaderne og Abbasiderne til magten. Shiagrupperinger kritiserede de umayyadiske kaliffer, da de ikke mente, at disse var legitime (Web 25). Det abbasidiske kalifat kom til magten i 750, og kaliffens primære opgave var at være den administrative leder og sikre, at det islamiske retssystem blev fulgt i dar al-islam dvs. de områder, der er styret af shari a (Web 25 & 26). Da Osmannerriget brød sammen efter Første Verdenskrig markerede det samtidig det sidste kalifats sammenbrud, og det har efterfølgende ikke været muligt at gendanne kalifatet (Web 25). Efter Muhammeds død opstod der en modsætning i islam: sunni-islam og shia-islam. Mere end 90% af muslimerne er sunni-muslimer, de resterende 10% består af et flertal af shia-muslimer (Seeberg, 2005:55). Shia-muslimerne er af den holdning, at efter profetens død, skulle det have været hans Side 21 af 90
fætter Ali ibn Abi Talib, der var den valgte leder, og at hans slægt skulle have efterfulgt ham som religiøse ledere. De anerkender altså ikke de tre første kaliffer (Seeberg, 2005:64). For sunnimuslimerne er slægtskabet ikke af lige så stor betydning, da de ser kalifferne som administrative ledere, hvor det afgørende er at disse overholder Koranen og profetens traditioner og sædvane, sunna (Seeberg, 2005:64). Derudover har de også forskellige holdninger til Koranens mening. Shiamuslimerne mener, at den har en indre mening, som kun kan tolkes af ledende teologer, hvor sunnimuslimerne mener, at den er mere gennemskuelig, og at sunni-muslimske præster kan nå frem til enighed om betydningerne i Koranen, som også menigheden kan forstå (Seeberg, 2005:64). Igennem det 20. århundrede har islam ændret sig i fire forskellige retninger: Modernisme, sekularisme, fundamentalisme og traditionalisme. Modernisme mener, at man med et muslimsk udgangspunkt sagtens kan forholde sig til det moderne samfund ved at påstå, at islam kan fortolkes i overensstemmelse med de krav, et moderne samfund stiller (Seeberg, 2005:66). Sekularisme vil sige at fuldstændig adskille stat og religion, og fjerne islamiske træk og symboler fra samfundslivet (Seeberg, 2005:67). Fundamentalismen er en religiøs opfattelse, hvor islam er centralt baseret i samfundet, men alligevel spiller det moderne fortsat en væsentlig rolle (Seeberg, 2005:67). Traditionalismen indebærer ritualer og traditioner som fokuspunkt, hvor det politiske ikke ses som vigtigt eller baseres på ekstreme opfattelser af islam, som egentlig har sin oprindelse i præislamiske forestillinger (Seeberg, 2005:67). 2.3. Islam og politisk islam For at gå til projektet med et så kulturrelativistisk perspektiv som muligt har vi forsøgt at få en forståelse af hvad islam er, både ved at sætte os ind i nogle centrale begreber i religionen, men også ved at læse forskellige værker, som har en kritisk tilgang til vestens syn på islam. Bogen "Islam og Jihad" af A.G. Noorani forsøger at gøre op med misforståelser af islam og sætter samtidig et historisk perspektiv på den lange konflikt mellem islam og Vesten, som giver en forståelse af baggrunden for opstanden af islamistisk fundamentalisme. Bassam Tibi, en af vores øvrige teoretikere, er selv muslim, og fokuserer ligeledes på islams forhold, med fokus på politisk islam, til resten af den moderne verden og konflikter herimellem. Dette gøres med henblik på at bidrage til en analyse af Barack Obamas tale samt en diskussion om konfliktens følger. Endelig har vi også benyttet Lee Harris, der er amerikansk forfatter og politisk kommentator fra Georgia, og hans teori, der er centreret omkring en vestlig liberal verdensanskuelse, der, ifølge ham selv, trues af fundamentalistisk islam, Side 22 af 90
fordi den (Vesten) ikke formår at begribe fanatisk islams virkemidler. Vi inddrager hans teori for at give et indblik i kulturelle, sindslige forskelle på værdisæt mellem et moderne Vesten og et mere traditionsbaseret Mellemøsten. 2.3.1. Vestens formidling af islam Vestlige medier er udbredt verden over, og hvordan medierne fremstiller islam har derfor stor indflydelse på, hvordan Vesten opfatter islam. I forhold til dette citerer Noorani litteraturforsker Edward Said: "Why is it that a whole range of political, cultural, social and even economic events has often seemed reducible in so Pavlonian a way to "Islam"?..." (Said i Noorani, 2009:37). Said mener altså, ligesom Noorani, at mediernes dækning er for unuanceret og for hurtig til at kategorisere under betegnelsen islam. I et afsnit om vestlige mediers islamofobi redegør Noorani for, hvor stor indflydelse vestlige medier har verden over (Noorani, 2002:39). Han citerer en rapport skrevet af the Commission on British Muslims and Islamophobia, der beretter om, hvordan islamofobi, altså frygt eller had af islam og muslimer, har eksisteret i den vestlige verden i flere århundrede, men i de sidste 20 år er blevet mere eksplicit, mere ekstrem og mere farlig (Commission on British Muslims and Islamophobia i Noorani, 2002:41). Han nævner, hvordan både islam og Muhammed er blevet lagt for had i skønlitteratur gennem tiden, bl.a. i Dantes Inferno, og hvordan ingen anden religion i historien er blevet udsat for så meget bagvaskelse som islam (Noorani, 2002:33). Ifølge Noorani er folk i Vesten altså vokset op med en slags ammestuehistorier om islam som den onde (Noorani, 2002:6), og denne opfattelse vedligeholdes af mediernes kategorisering af diverse islamistisk fundamentalistiske handlinger som islam, hvilket, som senere vil blive beskrevet, Noorani ikke mener, at det er. Selvom Noorani giver udtryk for, at medierne støtter en vestlig agenda og er unuancerede, så nævner og citerer han flere nutidige intellektuelle, som bidrager med andre vinkler på konflikten. Han siger dog samtidig, at selvom der nu er kommet flere nuancerede skildringer af Muhammed og islam i Vestlige skrifter, så har påvirkningen af islamistisk fundamentalisme i de seneste år været så stor, at de overskygges af billeder af et radikalt, anti-vestligt og voldeligt islam, der nu igen ses som det islam, man har haft fordomme om i så mange år (Noorani, 2002:31). 2.3.2. Vestens påvirkning af islamistisk fundamentalisme En af de mest fremtrædende pointer i bogen er, at der er stor forskel på det islam, som fundamentalistiske islamister praktiserer og det egentlige islam. Noorani (2002:23) beskriver, Side 23 af 90
hvordan muslimske herskeres handlinger i fortiden er blevet et billede på religionen i praksis, og hvordan dette er beklageligt, da troen er givet af en gud, mens det er mennesket, der skaber historien, og gør det klart, at mennesker, der siger, at de handler i troens navn, ikke nødvendigvis repræsenterer religionen. Desuden er dette ikke kun sandt for islam, men for alle ideologier (Noorani, 2002:23). Det er altså med andre ord ikke religionen, der dikterer onde handlinger, men mennesker, der tolker og handler ud fra deres egen opfattelse af religionen. Dette kan siges at være selvfølgeligt, men der er alligevel en tendens til, at mange tænker på islamistiske fundamentalister som f.eks. IS, når de tænker på islam. Noorani giver et nuanceret billede på islamistisk fundamentalisme ved at sætte bevægelsen i en historisk kontekst. Noorani forsøger at se konflikter fra modstanderens side og fokuserer specielt på Israel/Palæstina-konflikten, både som eksempel på hvordan Vesten har handlet uretfærdigt over for andre verdensdele og fralagt sig ansvaret, men også som eksempel på en af de hændelser, der har været med til at skabe islamistisk fundamentalisme. Ud over redegørelse for de faktuelle begivenheder, beskrives der, hvordan en konsekvens af et dikterende Vesten blev en radikalisering af islam og en adskillelse fra jødedom og kristendom, samtidig med, at det tvang islam i isolation og dermed afstedkom negative følelser mod Europa, hvilket gør konflikten relevant for de nutidige konflikter. Med andre ord blev det, som vi i dag kalder islamistisk fundamentalisme, forstærket af Vestens etablering af Israel på arabisk jord og israelsk udvidelse (Noorani, 2002:30). Gennem Nooranis beskrivelse, får man en fornemmelse af, at der er tale om en slags ond cirkel. Vesten har fordomme mod islam, hvorfor Vesten handler uretfærdigt mod dem. Islam reagerer med frygt for deres kulturs udryddelse og ser Vesten som fjende, og når de hævner sig, viser de sig selv, som den fjende, Vesten frygtede til at starte med. Dette kan bl.a. tolkes ud fra følgende citat, hvor Noorani citerer Reeves:...It is as if the wheel of history has turned full circle back to the age of the Crusade and Holy Wars. (Reeves I Noorani, 2002:31). 2.3.3. Politisk islam og modernisme Bassam Tibi, hvis holdninger er sekulære, beskæftiger sig også med problematikker i konflikter mellem islam og Vesten og er kritisk over for at indblande religion i politik. Han er af den holdning, at både Vesten og de islamiske samfund skal foretage justeringer. Tibi forklarer, at ifølge den ortodokse islamiske forståelse er åbenbaringen af Koranen til profeten Muhammed, den ultimative sandhed, uforanderlig og universelt gældende for hele menneskeheden Side 24 af 90