Hvordan kan jeg bedst hjælpe mit barn, når det viser tegn på at kunne undvære bleen?



Relaterede dokumenter
Renlighed. - farvel til bleen. En vejledning fra Sundhedsplejen. Oktober

Ble eller potte. Pjece om barnets renlighed til forældre

Ble eller potte. Blefri pjece til dagpleje og institution

Den gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version

Skal bleen af så lad den blive på

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens

BØRNEHAVEBARNET OG DE SPÆNDENDE DELE AF KROPPEN

Forstoppelse hos børn og unge

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Hverdagslivstema bleskift.

8 temaer for godt samspil. Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling.

HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Dit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år

Trivselsundersøgelse enhed1 okt 13

1. Er du glad for din skole? (0.-3. kl.)

Når du det? Information om mandlig inkontinens

BØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber

Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud

ROSKILDE KOMMUNE. Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune

Fokus på det der virker

Indholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje s. 3 Pladsanvisningen s. 4 Hvad I kan gøre for jeres barn

forord I dagplejen får alle børn en god start

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Vandladningsskema Mit navn: Dette vandladningsskema anvendes til børn med ufrivillig natlig vandladning

Manglende endetarmsåbning

AKTIVTETSKATALOG. inspiration til aktiviteter, som kan gøre læring om god håndvask lidt sjovere. Udarbejdet af Lægemiddelenheden i Region Sjælland

Parat til skole? Til forældre til kommende børn på Ahlmann-skolen

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

overgang fra børnehave til Skægkærskolen

Krone 1 s evaluering af Københavns Kommunes pejlemærker 2015

Alsidig personlig udvikling

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

Introduktion til Marte Meo

Kratbjergskolen. Lidt overvejelser til at tage med hjem INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART

Vandladningsskema. Mit navn: Dette vandladningsskema anvendes til børn med ufrivillig natlig vandladning

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

Velkommen i småbørnsgruppen Filurerne i Børnegården

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Forord: I vuggestuen har vi delt børnene op i to primærgrupper. De yngste og de ældste. Daglige rutiner i vuggestuen.

Sammenhængende overgang

Den gode oplevelse hos dyrlægen

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune

Glidende overgang fra børnehave til SFO 2011

Dagplejen Sølyst. Dagplejen Sølyst - en del af Sølyst Dagtilbud. Tlf.: Studstrup Skæring Risskov Egå

Vandladningsskema. Mit navn: Dette vandladningsskema anvendes til børn med ufrivillig natlig vandladning

Kære forældre. Vi ønsker dig god læsning.

Trivsel i folkeskolen, 2015

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE

Distrikt Als Nord. Når dit barn skal i skole

STJERNESKUDDETS POLITIK OM BØRN OG SEKSUALITET.

Hvis hunden ikke kan være alene

Spørgeramme til trivselsmålingen for elever i 4. til 9. klasse

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk

TJEK BLEEN. den viser, hvordan jeres barn har det

Introduktionsmøde Bankagerskolen

Navn: Du skal rette ved at strege det forkerte ord ud og skrive det rigtige oven over

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

OMRÅDE TJÆREBORG/ESBJERG Ø STENGÅRDSVEJ ESBJERG Ø TLF BØRNEHAVEN TLF KONTORET TLF ÅBNINGSTIDER:

Att.: Thomas Palner, Økonomichef. Billund Kommune. Ang. Forslag om start i børnehave fra 2,8 år. 28. august 2011

Tjek bleen. den viser, hvordan jeres barn har det

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

BILAGSRAPPORT. U Team 1- Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune. Termometeret

Børnerapport 3 Juni Opdragelse En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

At være forældre i Herlev Kommunes dagtilbud. om gensidige forventninger

Forældrepjece. Lidt om hvordan vi gør i de praktiske omsorgssituationer for at styrke børnenes udvikling og selvtillid og undgå nedslidte voksne her i

Fra børnehave til skole

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

Antimobbestrategi for Glyngøre skole

Skoleklar? - en god skolestart er fundamentet i et godt skoleliv

i skole Dit barn skal snart

Velkommen. Mødegang 5 Dagens program

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Til forældre med et barn på Neonatalafdelingen.

Trivselsmåling 2015 Mellemtrin

Trivselsmåling 2015, klasse Varde Kommune

SORG OG KRISEPLAN VED SKILSMISSE, SYGDOM OG DØDSFALD

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Krise-sorgpjece. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

VUGGESTUELIV I VESTERBRO BØRNEGÅRD

INFORMATIONSFOLDER. PARKSKOLEN Struer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

KLAR PARAT SNART SKOLE KLAR

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN

Min familie består af min kæreste Jens-Peter og vores 2 dejlige piger Sarah (2008) og Johanne (2011).

Hvordan har du det i børnehaven?

Små børns seksualitet

Familien går en spændende og forandringsrig tid i møde, når barnet starter i børnehave.

Transkript:

Hvordan kan jeg bedst hjælpe mit barn, når det viser tegn på at kunne undvære bleen?

INDHOLD Hvornår kan jeg begynde?... 3 Hvordan griber jeg det an?... 4 Ingen magtkampe... 6 Lige ved og næsten... 6 Samarbejd med institutionen... 7 Læs mere på:... 7 2

En forældrepjece Hvornår kan jeg begynde? Det er meget forskelligt, hvornår børn bliver renlige, men de fl este vil vise interesse for at komme af med bleen i 2-3 års alderen. De fl este børn vil være renlige i 3 års alderen, men det er almindeligt at bruge ble om natten op til 4-5 års alderen. Enkelte børn vil ikke kunne holde sig tørre om natten langt op i skolealderen. Man siger, at 1-2 børn i hver børnehaveklasse ikke kan holde sig tørre om natten. Renlighed kræver kontrol over vandladning og afføring og i 1½-2 års alderen begynder barnet at mærke en fornemmelse i tarm/ blære, når det skal af med noget. 3

Hvordan griber jeg det an? Som voksne kan vi hjælpe barnet ved at være opmærksomme på barnets signaler og parathed. Det er vigtigt altid først at begynde træningen, når barnet er parat. Barnet parathed og signaler kan inddeles i 3 faser: 1. barnet vil sige til, når det har tisset eller haft afføring i bleen. 2. barnet siger til, mens det tisser eller har afføring i bleen. 3. barnet siger til, inden det skal tisse eller have afføring i bleen og kan bevidst holde igen. Sådan gør du: 1. I første fase skal du, når du skifter barnets ble, snakke med barnet om de fornemmelser, det har i kroppen. 2. I anden fase skifter du bleen og snakker med barnet om at sige til og tilbyder barnet at sidde på potte/toilet. 3. I tredje fase hjælper du barnet på potte/toilet med det samme. Det er vigtigt, at barnet får hjælp med det samme, da barnet vil blive ked af det, hvis der sker uheld. 4

Lige så snart barnet viser tegn på begyndende renlighed, er det vigtigt at reagere og støtte barnet for ikke at forpasse tidspunktet, hvor barnet er parat. Når barnets ble er tør 2-3 timer, er det tegn på, at barnet er klar til at undvære bleen. Giv barnet tryghed, ro og tid til at blive dygtig til at mestre situationen. 5

Barnet vil ofte have et fast tidspunkt på dagen, hvor det har afføring. Lad dette tidspunkt være udgangspunkt for træningen. Det kan være en god vane at gå på toilettet efter hovedmåltiderne. Foreslå barnet at komme på toilettet, når du ser det være uroligt og trippende. Påskønne og opmuntre barnet, når det lykkes og undlad at skælde ud eller vise tegn på skuffelse, hvis det går galt. Snak med barnet om, hvad det vil sige at bruge potte/toilet. Lad barnet have mulighed for at se jer selv og andre børn gå på toilet. Lad potten stå fremme, så barnet vænner sig til den. Ingen magtkampe Renlighedstræningen må ikke blive præget af magt og tvang. Det kan resultere i, at barnet holder sin afføring tilbage, hvilket kan give forstoppelse. Hold hellere en pause og prøv igen på et senere tidspunkt. Lige ved og næsten Selv om barnet er blevet renligt, kan det stadig have brug for voksen hjælp til at nå toilettet i tide. Barnet vil som med andre færdigheder gradvis blive dygtigere. Barnet vil i perioden vise stor interesse for det, som barnet leverer på potten/toilettet og kan finde på at lege med det. Der kan forekomme uheld, hvis barnet er midt i en leg, eller hvis barnets livssituation ændrer sig ved f.eks. overgang til ny institution, ved flytning, ændring af familiesituationen, så som når der kommer en lille ny i familien, skilsmisse eller dødsfald. Samarbejd med institutionen Processen får det bedste forløb for barnet, når forældre og institution samarbejder. Det handler om at præge barnets vaner omkring renlighed i en god retning både hjemme og i institutionen. Barnet skal have den succesoplevelse, det er at blive renlig lige så snart, der er parat. 6

Læs mere på: Sundhedsplejens hjemmeside: www.sundhedsplejen-holstebro.dk www.netdoktor.dk w ww.farmorogborn.dk Artikel i nr. 1 2006 Sundhedsstyrelsen: Sunde Børn 0-3 år Lille menneske-stor udvikling 0-3 år + 3-6 år, 4. udgave, 2. oplag, Skalmeje Grethe Krag-Müller: Ka selv-vil selv, en bog om børns selvstændighedsalder, Aschehoug 7

Udarbejdet af Sundhedsplejerskekonsulenterne i daginstitutioner og dagplejen Rie Staghøj og Nina Elkjær Februar 2012