VUGGESTUELIV I VESTERBRO BØRNEGÅRD

Transkript

1 VUGGESTUELIV I VESTERBRO BØRNEGÅRD BØRN SKAL PASSES, MEN DE SKAL OGSÅ TRIVES, LEGE OG UDVIKLE SIG IMENS. HÉR I VUGGESTUEN INDGÅR BØRNENE I ET LEVENDE FÆLLESSKAB MED BÅDE VUGGE STUEBØRN, BØRNEHAVEBØRN OG VOKSNE. Vi tilrettelægger vores hverdag og akti viteter ud fra intentionen om at tilbyde både omsorg, tryghed og opbakning til selvhjul penhed, socialisering og udvikling. Vi tilpasser hele tiden vores indsats områder til den aktuelle børnegruppe. Mange aktiviteter er ikke direkte synlige, men i de daglige rutiner ligger masser af dialog og læring, som understøtter og stimulerer barnets udvikling.

2 SELVHJULPENHED ET LILLE BARN STRÆBER EFTER AT OPNÅ KOMPETENCER, KONTROL OVER SIG SELV OG MULIGHED FOR AT INDGÅ I MEN INGSFULDE FÆLLESSKABER MED ANDRE. DERFOR MÅ MÅLET FOR VORES OMSORG VÆRE AT FREMME BØRNENES TRIVSEL, VED AT HJÆLPE DEM TIL AT KUNNE SELV, FREMFOR AT GIVE DEM EN OMSORG, DER GØR DEM TIL GENSTAND FOR MEKANISKE PASNINGSRUTINER. (fra pjecen At ruste børn til at møde verden ) Hverdagen byder på mange lejligheder, til at barnet gennem forskellige rutiner gradvist bliver bedre og bedre til at være selvhjulpen og dermed også bedre rustet til næste trin- børnehaven. Børnene udfordres, bakkes op og støttes i at klare sig selv når de skal have tøj af og på. De lærer selv at spise og at rydde af efter sig selv. De opmuntres og støttes i at overgå fra ble til toilet og renlighed. Ved frokost får børnene lov til at føle og sanse deres mad og blive fortrolige med, hvad de spiser. De træner deres motoriske evner, når de selv hælder mælk i deres eller vand i deres kopper og når de smører deres rugbrød. Efter måltidet lærer vi børnene at gøre det til en god vane selv at tage af bordet og rydde op efter sig og dermed at bidrage til det fælles arbejde.

3 SELVHJULPENHED FOR BARNET ER DET VIGTIGT SELV AT KUNNE, BLIVE SELVHJULPEN. DERFOR ER DET OGSÅ VIGTIGT AT PÆDAGOGEN HOLDER SIG TILBAGE OG LADER BARNET PRØVE SELV. Vi indøver hygiejnisk praksis med børnene. Eksempelvis hjælpes de hver dag til at vaske hænder før måltiderne, og hen ad vejen bliver dette også en naturlig del for dem selv, at gå ud og vaske hænderne, før de sætter sig til bordet. Hver dag efter frokost tilbyder vi barnet valget mellem puslebord eller toilet/potte. Når børnene ser deres kammerater og jævnaldrende gå på toilettet, inspireres mange gerne gradvist til selv at følge trop. I denne sammenhæng indgår vi gerne et samarbejde med jer forældre lige så snart vi eller I, mener at barnet er klar til at smide bleen. Vi er klar til at tage os af små uheld når blot I sørger for at barnet har godt med skiftetøj med. Vi har løbende perioder, hvor vi lægger særligt fokus på at lære børnene selv at komme i- og af tøjet. Vi sidder parat til at hjælpe dem, som har for svært ved at klare opgaven selv. Samtidig prioriterer vi -i disse perioder- at bruge længere tid på at komme i tøjet, før vi kan komme ud, da det kan lette opgaven på sigt, og også har stor betydning for børnene selv. Børn der har lært, lærer også hurtigt at hjælpe andre. Vores børn tager hurtigt initiativ til at hjælpe deres kammerater i de forskellige selvhjælpssituationer. Dette synes både at være en videreudvikling af deres leg og socialisering, men også en måde at høste ros og anerkendelse blandt både børn og voksne. En anerkendelse som har stor betydning for barnets udviklings-drive.

4 SOCIALISERING DEN FØRSTE TID AF BARNETS VUGGESTUELIV, ER BARNET OFTE MEST OPMÆRKSOM PÅ SELV AT UDFORSKE VERDEN. BØRNENE REGISTRERER OG NYDER TILSTEDEVÆRELSEN AF DE ØVRIGE BØRN OG DE NÆRMER SIG HINANDEN PÅ FORSKELLIGE MÅDER, MEN DET ER FØRST OMKRING 2-ÅRSALDEREN AT BØRNENE BEGYNDER AT INDGÅ MERE I DE CIDEREDE LEGERELATIONER UDEN DEN VOKSNES INDBLANDING. Det er ikke altid lige nemt for barnet at overskue, hvordan det etablerer en hensigtsmæssig kontakt til dets jævnaldrende, og derfor kan tilnærmelsen til kammeraterne i starten kræve den voksnes hjælp. Som barnets omsorgspersoner, iagttager vi børnenes færden og hjælper dem til at forstå hvad der fungerer godt, og hvad der fungerer knapt så godt i de sociale relationer. Vi griber ind, hvis der opstår problemer og prøver at hjælpe børnene til at få øje på de gode løsnin ger i en konflikt, og på hvad det kan betyde når andres grænser bliver overskredet. Ligesom vi bakker op om de gode relationer og initiativer børnene imellem. Vi lærer børnene at en undskyldning ikke altid er godt nok, da dette ofte i stedet ender med at blive en nem måde at afslutte en konflikt for senere at kunne genoptage den igen. Vi forsøger i stedet at fastholde barnet i, hvilke konsekvenser det har for deres kammerater, hvis de eksempelvis har bidt, slået, skubbet eller på anden måde har overskredet kam meratens grænser, og vi foreslår alternative handlinger og muligheder. Empati og forståelse er en vigtig del af vores arbe jde, også når det gælder børnenes forståelse for hinandens følelser. Allerede i slutningen af vuggestuetiden, er mange børn i gang med at etablere nære venskaber. Vi støtter dem i at have nogle gode relationer, og forsøger samtidig at hjælpe dem til at udvide vennekredsen, så de ikke står alene hvis bedste-vennen pludselig er syg eller på ferie. Generelt er de helt små dog rigtigt gode til at lege på tværs af grupperinger, og gode til at gribe en indgang til legen med de andre. Andre sociale kompetencer vi arbejder med, er at give plads for andre. Turtagning og respekt for at alle skal være her og alle har ret.

5 OMSORG OMSORG ER MANGE TING. DET ER EN TRYG OG VARM FAVN, NÅR MAN ER UTRYG ELLER KED AF DET. MEN OMSORG ER LIGE SÅ MEGET ET SPØRGSMÅL OM AT BLIVE SET, HØRT OG FORSTÅET, OG ET SPØRGSMÅL OM AT FÅ PLADS OG OPBAKNING TIL AT UDVIKLE SIG TIL ET SELVSTÆNDIGT OG KOMPETENT INDIVID. DER ER MED ANDRE ORD MANGE MÅDER HVORPÅ VI I DAGLIGDAGEN YDER BARNET OMSORG. Her er altid et knæ eller en favn, hvis et barn føler sig usikkert eller er ked af det. Omvendt forsøger vi også at hjælpe barnet til hurtigt at finde sine egne ben igen, da overdreven trøst og omsorg kan være med til at skabe usikkerhed og afhængighed hos barnet. Derfor er det lige så vigtigt for os at signalere til barnet at vi er der, selvom der ikke nødvendigvis er en fysisk kontakt. Vi bakker børnene op i selv at udforske verden og hjælper dem til at forstå sig selv og hinanden ved eksempelvis uoverensstemmelser og konflikter.

6 KULTUR/ -TURE I DE DAGLIGE AKTIVITETER INDLÆGGER VI FORSKELLIGE AKTIVITETER, DER GIVER BARNET BÅDE MOTOR ISKE, KULTURELLE OG SANSEMÆSSIGE OPLEVELSER. VI INTRODUCERER BØRNENE FOR MUSIK, SANGE OG SANGLEGE VED VORES SAMLINGER OG VED VORES FYSISKE AKTIVITETER I SALEN. VI LAVER KREATIVE AKTIVITETER, SÅ SOM AT TEGNE, MALE, KLISTRE OG HVAD DER ELLERS VISER SIG MULIGT MED DEN AKTUELLE ALDERSGRUPPE. VI LADER EN DEL AF VORES AKTIV ITETER LÆNE SIG OP AF AKTUELLE HØJTIDER OG TRADITIONER. I institutionen har vi en fin samling af eventyr bøger og kufferter, som vi jævnligt tager frem, og bruger til at fortælle børnene gode gamle klassiske eventyr med dramatisering efter bed ste evne. Når børnene er fortrolige med nogle af historierne, får de også lov til selv at styre figurer og deltage i dramatiseringerne. Vi arbejder med den sproglige udvikling bl.a gennem billedlotteri, rim & remser, og ved kon stant at være i dialog med børnene og sætte ord på de handlinger vi foretager os. Vi går på ture, og børnene glæder sig over lastbiler, busser, maskiner, huse og figurer der viser sig i gadebilledet. Vi takker ja til tilbud som teater og filmforevisninger, men udvælger også børnene efter vores bedste overbevisning om, hvad det enkelte barn kan overskue og kapere. Vi tager i et lidt mindre omfang på lange ture til eksempelvis Dyrehaven, Zoo m.m. Vi har de daglige rutiner, som turene skal tilpasses. Ofte er det i lige så høj grad de små nære oplevelser, der vækker børnenes begejstring. En tur til banegården for at kigge på tog, eller måske tage en tur med S-tog eller Metro, eller ned til Kødbyens tvillingehaller, hvor der gemmer sig de fineste mosaik skulpturer. I disse mange forskellige aktiviteter, er også indlagt fokus på den spro glige udvikling, som bl.a.styrkes ved sang, rim og remser, og blot den daglige sociale omgang med mange andre og de faste ritualer, som vi hele tiden sætter ord på.