30 interviews Førtids pensionister i job
2
Førtids pensionister i job DISCUS/Arbejdsmarkedstyrelsen 2011
Om de medvirkende førtidspensionister I denne samling af interviews fortæller et lille udsnit af de i alt 245.000 førtidspensionister i Danmark om deres overvejelser om at arbejde. Eksempelsmalingen udgives som et i Arbejdsmarkedsstyrelsens Initiativ for førtids-pensionister, der ønsker at arbejde. Initiativet foregår i 16 kommuner fra 1. april 2010 til 30. september 2011, og er en del af Regeringens handicapstrategi fra 2009. I de 16 kommuner har alle førtidspensionister under 50 år fået brev om muligheden for at arbejde ved siden af pensionen og fået tilbudt hjælp til at finde job, hvis de er interesserede. Indtil nu har godt 1.800 førtidspensionister meldt sig som jobinteresse-rede, og 1/3 er kommet i job. De 30, der har sagt ja til at medvirke, bor alle i en af de 16 kommuner. Fælles for de 30 førtidspensionister er, at de alle har kontaktet deres jobcenter for at få flere infor-mationer om job ved siden af pensionen. Læs mere om initiativet på www.foertidspensionster-i-job.dk
Det er ikke hensigten, at de medvirkende skal være repræsentative for alle landets førtidspensionister. De viser blot spændvidden i en gruppe af mennesker, der ofte omtales under et, men i realiteten blot har deres forsørgelsesgrundlag til fælles. Nogle af de 30 har før pensionen haft et ordinært job, mens andre aldrig har været på en arbejdsplads. Nogle har haft pensionen i mange år, andre kun kort tid. Årsagerne til deres pension er fysiske, psykiske eller sociale problemer. I flere tilfælde lidt af hvert. Nogle har job ved siden af pensionen, andre vil gerne, men har endnu ikke fundet det rigtige. Atter andre er ikke interesserede i job. I hvert fald ikke lige nu. Og et par har forladt pensionen for en ansættelse i fleksjob. Tak til alle førtidspensionisterne, der har bidraget og til alle jobkonsulenter, der har hjulpet med at formidle kontakten. 5
6
Indhold Ressourcerne skal findes frem 4 Hvordan kan restarbejdsevnen bruges i et job? Henrik Trine Ramin Gunnar Vejen til job 9 Hvordan søger førtidspensionister job? Bente Tina Gert Ulla Dan Tanker og overvejelser før job 15 Hvad må jeg? Hvad kan jeg? Hvad er jeg værd? Ditte Stine Martin Hans Peter Motiver til at have job ved siden af pensionen 20 Hvorfor arbejde, når man ikke behøver? Patrick Ida Signe Torben Nanna Matchning til job 26 Hvordan finder førtidspensionister deres rette hylde? Jan Else Jesper Naja Behov for særlige hensyn i jobbet 31 Hvordan tages de særlige hensyn? Kalle Tanja Søren Dennis Et skridt i retning af selvforsørgelse 36 Kan det lade sig gøre at tage det skridt? Erik Niels Ali Lotte 7
Ressourcerne skal findes frem Hvordan kan restarbejdsevnen bruges i et job? Lige som vejen ud af arbejdsmarkedet kan være lang fra sygemelding over arbejdsprøvninger til førtidspension kan vejen tilbage til arbejdsmarkedet også være det. Arbejdsmarkedet udvikler sig konstant. Jo længere tid på pension, jo mere ruster uddannelse, joberfaringer og netværk. Så hvordan kan uddannelse og kompetencer overhovedet omsættes til et job ved siden af pensionen? Og hvad kan man tilbyde, hvis ikke man har nået at få uddannelse eller arbejdserfaring inden førtidspensionen? Initiativet i de 16 kommuner viser, at der findes arbejdsmæssige ressourcer hos nogle førtidspensionister, og at ressourcerne kan anvendes i en eller anden form for job. Godt 8 % af alle førtidspensionister under 50 år i de 16 kommuner har indtil nu meldt sig som jobinteresserede, og 1/3 af dem er kommet i job. Dette er lykkedes, fordi fokus har været på at finde ressourcerne på trods af de mange begrænsninger. Modsat pensionstilkendelsen, hvor fokus er på begrænsninger. Disse mennesker har ikke altid kunnet varetage de job, de gør nu. De har haft brug for tid til at komme sig over en ulykke eller lære at leve med en sygdom, før de har været klar til at omsætte deres restarbejdsevne til et job. Fælles for dem er, at førtidspensionen ikke har sat dem på en permanent stand-by. De har ligesom andre fundet job, hvor de kan bruge deres ressourcer. 8
Læs om: Henrik Trine Ramin Gunnar der bruger sine IT-kundskaber i et skånejob der fandt job via sit netværk som er både er i gang med uddannelse og job der er på jobjagt 9
Ressourcerne skal findes frem Henrik Jeg vil gerne være en inspiration for andre førtidspensionister, for hvis jeg kan udføre et stykke arbejde, så kan de også. Det handler om at give noget til andre, så får man noget igen. Lønnen er ikke det vigtige for mig, det er at mærke, at andre kan få glæde af mine evner. Henrik er 38 år og bor sammen med sin kæreste. Han har en søn fra sit tidligere ægteskab. 10 timer om ugen arbejder Henrik i et skånejob som IT-medarbejder i en kommune. Da Henrik var 12 år, fik han et alvorligt kraniebrud i en trafikulykke og har siden haft svært ved at læse og skrive. Efter folkeskolen fik Henrik først en læreplads inden for elektronik og senere som smed, men måtte stoppe i begge uddannelser. De næste år gik Henrik ledig, men fik derefter dels et IT-firma sammen med en kammerat og dels job som IT-supporter i et firma, der gik konkurs. Henrik led efterfølgende af en depression i to år. Henrik fik førtidspension i 1998, efter han var involveret i endnu et trafikuheld. Og fra 2000 sad han i kørestol. I 2005 kom Henrik op af kørestolen med hjælp fra alternativ behandling. Lægerne havde ellers sagt, at jeg aldrig ville kunne gå igen. Så fik jeg behandling med akupressur og begyndte også at praktisere zen-buddhism, som hjælper mig igennem de dårlige dage. Siden sit sidste trafikuheld har Henrik haft tre depressioner. En psykiater foreslog Henrik at blive udredt for ADHD. Han fik stillet diagnosen, blev medicineret og har 10
siden set mere positivt på tilværelsen. Foruden skaderne fra trafikuheld lider Henrik af diabetes, toksisk eksem, en høreskade og en rygskade. Trods de mange helbredsmæssige problemer har Henrik fokus på det, han er god til og på at bruge sin energi positivt. Han er bl.a. i gang med at skrive en bog om sit liv og etablere et firma, som skal producere navnlig hardware til krigsspil. Henrik er også aktiv i foreninger. I 2010 tog Henrik kontakt til jobcentret for at få hjælp til at finde et job. Henrik fik skånejob hos et dagtilbud for udviklingshæmmede i kommunen, hvor han startede i januar 2011. Her bruger Henrik sine IT-kompetencer i 10 timer om ugen til bl.a. at udvikle og vedligeholde dagtilbuddets hjemmeside. Henrik tager på arbejde 3 dage om ugen, men har fleksible arbejdstider med mulighed for at arbejde hjemmefra. Jeg kunne godt forestille mig at arbejde flere timer, fordi jeg synes, jeg har mere at give af. Jeg har spændende opgaver og gode kolleger, der sætter pris på mit arbejde, også selvom jeg må lægge mig syg indimellem. 11
Ressourcerne skal findes frem Trine Selvom jeg kun arbejder 4 timer om ugen, gør det en forskel for min livskvalitet, at jeg bruger de ressourcer, jeg har. Hvis jeg har en dag, hvor jeg er i underskud, har jeg aftalt med min chef, at jeg i stedet kan komme en anden dag, hvor jeg har overskud. Trine er 36 år og bor alene med sin hund. 4 timer hver fredag arbejder hun i et skånejob på et værtshus tæt på sin lejlighed. Som 13-årig fik Trine anoreksi og har igennem mange år været i flere psykiatriske behandlingsforløb for personer med spiseforstyrrelser. Anoreksien har haft store konsekvenser for Trines fysiske tilstand. Det betyder, at hun ofte er træt og meget udmattet. Det kan være udmattende for mig bare at være til et møde. Men planlægning kan gøre meget, så kan jeg hvile mig inden og afsætte tid til at hvile mig efter et møde. Derfor ved jeg også, at en realistisk arbejdstid for mig er på få timer om ugen. Siden Trine var 18 år, har hun haft forskellige småjobs. Men sygdommen kom til at fylde så meget og har ødelagt hendes fysik i så udstrakt grad, at hun som 28-årig fik førtidspension. Da jeg havde gået hjemme i nogle år og fået lidt mere styr på anoreksien, fik jeg lyst og overskud til at søge arbejde. En dag stødte jeg ind i chefen på et lokalt værtshus, som jeg kendte i forvejen, og hun kunne godt bruge mig. 12
Trine fik arbejde på værtshuset, hvor hun arbejder hver fredag kl. 12-16, og hvis der er brug for en afløser i løbet af ugen. Hun står i baren og laver drinks og har også mulighed for at tage imod gæster, fordi hun har et dørmandsbevis. Trine fandt selv jobbet, men ville gerne have helt styr på, hvor mange timer hun må arbejde ved siden af pensionen, så hun kontaktede jobcentret. Og så sørgede jobkonsulenten for, at papirarbejdet var i orden. Det var rart at få styr på, fortæller Trine. På Trines arbejdsplads er der to førtidspensionister ansat. Den anden vil helst arbejde alene og gør derfor rent uden for åbningstiden. Trine derimod nyder snakken med kolleger og gæster i baren. Det passer hende fint at få en snak med folk om deres problemer og at lytte til deres livshistorier. Trines chef spiller en stor rolle for Trines trivsel på arbejdspladsen. Chefen er god til at tage hensyn til hendes behov, og der er aldrig problemer, hvis Trine en dag er for udmattet til at møde op. Det kræver stor fleksibilitet af min chef, for hun skal kunne håndtere, at jeg indimellem er ustabil. Har jeg haft det dårligt en fredag, kan jeg komme en anden dag eller aften/ nat i stedet for. På den måde er vi begge to fleksible. 13
Ressourcerne skal findes frem Ramin Når jeg bliver gammel og kommer på plejehjem, vil jeg ikke sidde og tænke jeg kunne have gjort noget, men jeg gjorde det ikke. Jeg vil kunne sige til mig selv Jeg har gjort mere, end jeg kunne for at nå mine mål. Ramin er 46 år og født i Iran. Han kom til Danmark som flygtning i 1984. I Iran var han politisk aktiv, blev forfulgt af det islamiske styre og måtte derfor flygte. Ramin har et skånejob 13,5 timer om ugen i en fagforening som juridisk rådgiver. I 2003 fik Ramin førtidspension pga. helbredsproblemer, både fysiske og psykiske, som følge af de oplevelser han har haft i Iran. Herefter fulgte et længerevarende terapiforløb for at få bearbejdet oplevelserne. Ramin har fået det bedre og er i øjeblikket ved at nedtrappe sin medicin. Ramin har studentereksamen fra Iran. I Danmark har Ramin læst erhvervsjura og er nu i gang med at læse jura på universitetet. Under sit studium er Ramin instruktør, hvor han underviser i internt regnskab over en 4 måneders periode. Jeg har kæmpet en hård kamp for at holde mig oppe psykisk, og mit mål er, at jeg vil være uafhængig af overførselsindkomst. Derfor var det mit ønske at få et job ved siden af pensionen. 14
Ramin tog selv kontakt til jobcentret og fik hjælp af en jobkonsulent til at finde sit nuværende job hos en fagforening. Jobkonsulenten tog med til jobsamtalen. Ramin begyndte i en måneds virksomhedspraktik og blev derefter ansat i 6 måneder med 13,5 timer pr. uge. Han er tilknyttet afdelingen politisk ledelse og behandler diverse juridiske spørgsmål. Lønnen er ikke høj, men for mig er lønnen ikke det vigtigste i jobbet. Det vigtigste er at løse mine opgaver på retfærdig vis og have et godt forhold til mine kolleger. Ansættelsen slutter i foråret 2011, og det er endnu ikke afgjort, hvad der skal ske herefter. En af Ramins styrker og udfordringer er, at han er meget grundig i sin opgaveløsning. For ham er det den eneste måde at sikre retfærdighed for alle parter. Derfor siger han som regel nej tak til sager, der skal igennem en hurtig ekspedition. For mig er det vigtigt, at sagerne behandles korrekt og i fuldstændig overensstemmelse med reglerne. Jeg vil kunne stå ved de opgaver, jeg gennemfører og være en dygtig jurist. Ramin forventer at være færdig med sit jura-studium i sommeren 2012 og stiler efter et godt resultat. Hans mål er at starte sin egen advokatvirksomhed og være advokat for personer fra udsatte grupper. 15
Ressourcerne skal findes frem Gunnar Jeg føler mig klar til at komme i job igen, efter jeg har fået sat ord på mine problemer og fået styr på mit liv. Jeg er sikker på, at der findes en virksomhed, der kan bruge mine arbejdserfaringer og kompetencer. Gunnar er 57 år og bor alene i en lejlighed. Han har 2 børn, som han ikke har kontakt med. Gunnar vil gerne have et job ved siden af sin førtidspension. Gunnar har modtaget førtidspension siden 2005. Han har haft problemer med misbrug og har fået diagnosen ADHD. Gunnar flyttede i en tidlig alder hjemmefra for at blive fisker. Han har taget en uddannelse som maskinarbejder og har haft mange forskellige job; inden for smedefaget, i en produktionsvirksomhed, inden for byggebranchen og i opdræt af fjerkræ. Det, at jeg har prøvet så mange job og brugt meget tid på at arbejde, har været en del af min personlighed. Jeg følte, at jeg var noget værd, fordi jeg kunne arbejde meget og tjene mange penge. Jeg har brugt det som et stof, fordi mit sociale liv ikke fungerede. Gunnar har haft nogle svære oplevelser i sin barndom og altid følt sig forkert og anderledes. Allerede i skolen begyndte Gunnar at få et misbrug, og da familien ikke talte om deres problemer, var det meget let for ham at skjule. Han fandt meget tidligt ud af, at han kunne skjule sine problemer ved at arbejde meget. Gunnar har både været afhængig af stoffer og alkohol, og hver gang det begyndte at gå godt for ham, endte det alligevel med nederlag og skuffelser pga. misbrug. Gunnar har været gift og har to børn, men kunne ikke trives med familielivet. Efter 16
skilsmissen kom han i misbrugsbehandling og fik i den forbindelse en depression. Så kom jeg i et afklaringsforløb på et revalideringscenter og blev udredt både af en læge og en psykolog. De fandt ud af, at jeg havde fysiske skader og misbrugsskader, og derfor endte jeg med at få førtidspension. Efter misbrugsbehandlingen flyttede Gunnar hjem igen, men han havde det svært med at have fået pension. Jeg havde svært ved at acceptere min førtidspension, fordi det at arbejde var en stor del af mine værdier. Jeg blev deprimeret og mine børn ville ikke længere se mig. En psykiater gav ham diagnosen ADHD. Han konstaterede, at min ADHD handlede om at være hyperaktiv, højsensitiv og afhængig. Siden da har jeg selv taget initiativet til at gå igennem en lang recovery -proces, hvor jeg har arbejdet med mig selv på det personlige plan. Gunnar har søgt job i flere år efter sin pensionering, men har ikke haft held med det. Derfor kontaktede han jobcentret og kom i jobcafé med andre førtidspensionister, hvor der sættes fokus på den enkeltes styrker - og udfordringer. Tilbuddet om jobcaféen har været godt. Der er kommet mere balance i mit liv, og jeg føler, at jeg kan bidrage med noget til de andre førtidspensionister pga. mine mange års erfaringer. Gunnar skal være oplægsholder i jobcaféen og fortælle om alle sine job. Han håber snart at komme i arbejde. 17
Vejen til job Hvordan søger førtidspensionister job? Selve ønsket om at komme i job er første skridt på vejen. Nogle førtidspensionister har pension i flere år, inden de får lyst til et job. Andre ved allerede, mens deres pensionssag behandles, at de en dag vil have et job. Næste skridt er så at finde ud af, hvilket job det skal være. Og hvor det findes. Småjobs jobs med få timer om ugen slås sjældent op. Men mange arbejdsgivere er positive over for tanken om at ansætte en førtidspensionist. For det giver mulighed for at få løst de mindre opgaver, som det er svært at nå i hverdagen og det giver også mulighed for at udvise socialt ansvar. Enkelte kommuner som de 16 i det omtalte initiativ - tilbyder førtidspensionister støtte til at finde job, men formelt er jobcentre alene forpligtet til at godkende job med løntilskud med førtidspensionister. Så i realiteten søger de fleste førtidspensionister selv job, hvis de ønsker at arbejde. Fx via deres private netværk familie, venner og naboer. Eller via et frivilligt arbejde, hvor de i deres eget tempo først kan prøve tingene af, inden de forpligter sig. 18
De jobinteresserede førtidspensionisters behov for støtte varierer: Selvfinderne: De har stort drive og en høj grad af egenaktivitet. De behøver ingen eller blot en smule information eller sparring for at opsøge virksomheder og finde job. Samspillerne: De har forudsætninger for job, men ofte begrænset erfaring med jobsøgning. De har brug for inspiration til jobsøgningen og måske hjælp til at finde og kontakte virksomheder. Støttekrævende: De har svage forudsætninger for job samt få ressourcer og meget lidt erfaring med jobsøgning. De har ofte urealistiske ønsker og har brug for et længere tilløb til job med en tæt og intensiv afklaring på både fagligt og socialt plan. Læs om: Bente Tina Gert Ulla Dan der har haft flere skånejob der arbejder på et Bed and breakfast der er frivillig medhjælper i en hjælpeorganisation der har to små deltidsjob der er kommet fra beskyttet beskæftigelse i skånejob 19
Kan førtidspensionister bruges på arbejdsmarkedet, når deres restarbejdsevne kun rækker til en førtidspension? Vil de arbejde, når de nu ikke behøver? Hvad skal der til, for at de, der både kan og vil, finder fodfæste på en arbejdsplads? I skånejob, fleksjob eller et helt almindeligt deltidsjob? Og kan de på et tidspunkt forlade pensionen og blive selvforsørgende? I denne samling af interviews fortæller et lille udsnit af de 245.000 førtidspensionister i Danmark om deres overvejelser om at arbejde. www.foertidspensionster-i-job.dk 20