Velkommen til printversionen af DOFT s nyhedsbrev. 26.november, 2014.

Velkommen til printversionen af DOFT s nyhedsbrev 26.november, 2014. Fotograf: Trine Kjergaard, The Blue Room. Sted: Sommerskoleophold i Silkeborg Kommunale Tandpleje, august 2014

De fattigste går sjældent til tandlægen Af Birgitte Sindrup, formand for DOFT. I KL s medie Momentum er der netop offentliggjort endnu en analyse af, hvem der i dag ikke bruger tandplejesystemet. Ikke overraskende viser analysen, at det er de dårligst uddannede borgere og borgere med lavest indkomst og borgere med anden etnisk herkomst end dansk. Vi kan med baggrund i viden og erfaring fra den kommunale tandpleje tilføje, at det er de selvsamme grupper, som har den dårligste tandsundhed. Analysen lægger sig ovenpå en allerede eksisterende viden, men analysen mangler, som tidligere analyser, at få belyst årsagen til, at så mange med ringe uddannelse og eller lav indkomst fravælger regelmæssig tandpleje. Det nemme svar er fordi det er for dyrt at gå til tandlægen, og det svar bruger Tandlægeforeningen og andre så som argument for, at tilskuddet til tandpleje skal forhøjes generelt. Dette giver dog ikke svar på, hvorfor de privatpraktiserende tandlæger kun har kunnet anvende 47 millioner kr. af de 180 millioner kr., der under finanslovsforhandlingerne i 2012 blev afsat til formålet. I De Offentlige Tandlæger mener vi, at vi skaber mest mulig lighed i tandsundhed og mest mulig tandsundhed for de offentlige tilskudskroner ved at få flere fra befolkningsgruppen med dårligst tandsundhed til at gå til tandlæge. Dette kan opnås gennem en målrettet, opsøgende, sundhedsfremmende og forebyggende indsats i forhold til de socialt svagest stillede borgere, der også udgør de grupper med den dårligste tandsundhed. Og vi kan vise, at det rent faktisk virker. Den sociale tandplejeordning, der har fungeret i Herlev Kommune i mere end 20 år, anvender de helt almindelige tilskudsregler efter lov om aktiv socialpolitik ( 82 og 82 a) samt lov om social pension ( 14) samt sygesikringstilskuddet efter sundhedsloven ( 65). Der er derfor ikke yderligere tilskudskroner i ordningen. Alligevel er det lykkedes at få tilslutningen til regelmæssig tandpleje hævet fra under 30 procent til tæt ved 75 procent af målgruppen ved en tværkommunal opsøgende indsats i forhold til de socialt udsatte borgere. Selve tandplejetilbuddet udføres efter frit valgs princippet, da borgeren frit kan vælge privatpraktiserende tandlæge eller kommunal klinik. To ud af tre borgere vælger privat tandpleje, mens den 3. borger, der ofte tilhører den svageste del af målgruppen, vælger kommunal klinik. På møder afholdt for nylig, dels med Folketingets Sundhedsudvalg og med KL s Social- og Sundhedskontor, har vi derfor endnu engang slået til lyd for: Ophæv 82 a i lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik. Gør det muligt for kommunerne at tilbyde social tandpleje efter modellen i Herlev Kommune ved at foretage de nødvendige ændringer i Sundhedsloven. Anvend de 180 millioner kr., der allerede er afsat, sammen med yderligere 129 millioner kr., så ordningen kan udrulles på landsplan. Vi kan med den netop afsluttede finanslov se, at der er blevet lyttet til DOFT, da hele problematikken skal diskuteres i første halvdel af 2015. Den diskussion ser vi frem til at følge tæt.

Hvad vi ikke forstår, er, at Tandlægeforeningen afviser dette offentlig - private samarbejde om social tandpleje og dermed siger nej til 48.000 nye patienter til privat praksis. Patienter som ellers ikke vil komme til regelmæssig tandpleje. Faktaboks: Målgruppens størrelse: 160.000 Nuværende tilslutning: 30 % (48.000) Kommende tilslutning 75 % (120.000) Vækst: 72.000 Privat praksis andel af vækst 2 /3 (48.000) Kommunal praksis andel 1/3 (24.000) Personalia Runde fødselsdage i december 70 år Anita Ingrid E. Atke, 24. december 60 år Anette Petersen, 4. december Judit Oxlund, 14. december 50 år Nils Matthies Johannes Kirchne, 14. december Helle Ulv Ron, 14. december Jobskifte Dorthe Olesen er ansat i Thisted med virkning fra 1. november 2014

Profil af Lejre Kommunale Tandpleje Baseret på interview med overtandlæge Susanne Friis. I 2007 sammenlægges tre små kommuner, Bramsnæs, Hvalsø og Lejre til én kommune, nemlig (Ny) Lejre kommune. Før kommunesammenlægningen var der kun en kommunal tandklinik i Bramsnæs kommune, mens de to andre var praksiskommuner. Antallet af børn og unge tilknyttet den kommunale tandklinik var 2200, mens 4500 var tilknyttet privatpraktiserende tandlæger. Der var dengang et samarbejde med i alt ca. 150 privatpraktiserende tandlæger. Susanne Friis på personaledag, hvor hele medarbejdergruppen var på Go High - klatring blandt trækroner på Kragerup gods. Et år før kommunesammenlægningen blev Susanne Friis sammen med medarbejdere fra Hvalsø og Lejre kommuner bedt om at udarbejde et forslag til, hvordan der ville kunne gives et ensartet tandplejetilbud for alle børn og unge i den nye kommune. Ud fra forslaget vedtog Kommunalbestyrelsen, at der skulle gives følgende tandplejetilbud i (Ny) Lejre Kommune: Alle 0-3-årige tilbydes systematisk indkaldelse til forebyggende konsultationer på den kommunale tandklinik, et tilbud som der var gode erfaringer med i Bramsnæs Kommune. Hvis der var et ønske om at anvende privatpraktiserende tandlæge, var der en egenbetaling på 35 procent. Frit valg mellem kommunal tandklinik og privatpraktiserende tandlæge uden egenbetaling til almindelig forebyggende og behandlende tandpleje til alle børn/unge mellem tre og 18 år. Alle fase 1 tandreguleringsbehandlinger tilbydes på den kommunale tandklinik, hvis barn og forældre ønskede andet, var der 35 procent egenbetaling. Frit valg mellem kommunal tandklinik og privatpraktiserende specialtandlæge uden egenbetaling for alle fase 2 tandreguleringsbehandlinger.

I takt med at tandplejen fra januar 2007 indfaser flere småbørn i den kommunale tandpleje, kommer også flere og flere søskende til. Forældrene så jo, forklarer Susanne Friis, at den kommunale tandpleje var særligt gearet til børn og unge - her var et godt børnemiljø. Antallet af børn og unge fordoblet siden 2007 Antallet af patienter er siden steget konstant, så man i dag behandler i alt 4400 på den kommunale klinik. Der er stadig godt 2000 børn og unge, der går hos privatpraktiserende tandlæge, men inden for en kort årrække vil frivalgs-løsningen for alle under 16 blive udfaset, så den kommunale tandpleje i fremtiden skal behandle alle børn og unge, bortset fra de 16-17 årige, der vælger privatpraktiserende tandlæge. Tandplejen regner med, at der på sigt skal behandles 5.500 børn og unge i almindelig tandpleje og tandregulering. I øjeblikket bygges tandplejen ud for at kunne rumme dette antal. Udbygning af tandplejen Ved kommunesammenlægningen havde den kommunale tandklinik tre stole, så blev det til fire, og i dag behandles børn og unge i fem stole. En sjette står klar januar 2015. Overtandlægen fortæller, at tandplejen gik i gang med udbygningen og renoveringen af den eksisterende klinik i 2013, men at det jo altid tager tid med udbygning og bevilling. I august 2013 måtte personalerummet inddrages til klinik, og personalet holder nu til i en pavillon. Samtidig er tandplejens venterum ved at blive istandsat, så endnu en pavillon er sat op for at huse ventende patienter. Den nye klinik på 350 m2 står efter planen færdig den 16. januar 2015. En grøn tandpleje Lejre Kommune brander sig som en økologisk og bæredygtig kommune, og målet er at iværksætte en gennemgribende indsats for at inspirere til økologi og klimahensyn i alle dele og kroge af kommunen. Lejre skal være stedet, hvor fødevarer af høj kvalitet produceres, og hvor naturen, klimaet og drikkevandet beskyttes. Omstillingen skal ske i et tæt samarbejde med borgere, foreninger, erhverv og kommunens egen administration. Borgmesteren i Lejre, Mette Touborg, går stærkt i front. "Den grønne tankegang har betydet, at den gamle kommunale tandklinik fra 1979 er blevet totalt energi-renoveret, og i den nye tilbygning er bæredygtighed også tænkt ind". Susanne Friis fortæller, at vinduer og døre og belysning er udskiftet, og at al sanitet fremover bliver spare sanitet. Taget på den gamle del af klinikbygningen er ved at blive skiftet, og her vil blive investeret i bedre isolering og et energirigtigt ventilationsanlæg.

Personalerummet er midlertidig rykket i en skurvogn, mens der bygges. Overtandlægen er overbevist om, at mange af tandplejens brugere går rigtig meget op i ideen om økologi, grøn energi og høj kvalitet i f.eks. madvarer. Der er mange lokale producenter, og man vil gerne have Lejre på landkortet. "Der er en særlig ånd herude", forklarer hun. "Her er mange kreative og innovative kræfter, og det giver en god følelse og en begejstring, som jeg bevidst dyrker i forhold til mit personale." Politikerne er heldigvis også gode til at bakke op om de tiltag, tandplejen sætter i søen af tandplejen. Lokal stolthed og integration Det er selvfølgelig ikke sådan, at man kun kan blive ansat i tandplejen, hvis man har adresse i området, men faktisk ser ledelsen på, udover at vurdere på kvalifikationer, hvor ansøgeren bor, når en stilling skal besættes. Det giver en fleksibilitet, forklarer overtandlægen, når medarbejderne bor tæt på, udover det væsentlige faktum, at personalet har kendskab til folk i lokalsamfundet - også dem, der udebliver. Man kender hinanden og hjælper hinanden. Susanne Friis giver et sjovt lille eksempel. Den tekniker, der laver alt vores orto-teknik, bor i kommunen. Tit har vi forældre, der kører forbi ham på vejen hertil og henter noget apparatur med til deres eget barn, og hvis der er andet til tandplejen, tager de også lige det med. Tandregulering som integreret del Det viste sig hurtigt i 2008, at det frie valg på fase 2 behandlinger var en meget dyr løsning. Derfor vedtog kommunen, at al ny tandregulering fra og med 2009 skulle samles på den kommunale klinik. I dag, fem år efter, foretages alle tandreguleringer på børn og unge her. Antallet af tandregulerende børn og unge ligger på ca. 30 procent. Tandreguleringen er en integreret del af arbejdet i huset, hvilket er en gevinst for alle parter, fortæller Susanne Friis. De almindelige tandlæger får et bedre indblik i tandskiftet og bliver også skarpere på, hvad de skal være opmærksomme på. Samtidig får de en bedre forståelse for specialtandlægens arbejde og bliver dygtigere til at visitere. Fakta om tandregulering: I 2008 beslutter kommunen, at alle fase 1 tandreguleringsbehandlinger skal tilbydes på den kommunale tandklinik, mens fase 2 behandlinger frit kan vælges mellem kommunal og privat praksis uden egenbetaling. I 2009 tager kommunen en ny beslutning, der går på, at samtlige tandreguleringsbehandlinger (fase 1 og fase 2) skal tilbydes på den kommunale tandklinik, da løsningen den mest rentable. I 2010 vedtages det, at den almindelige forebyggende og behandlende tandpleje for alle børn og unge skal tilbydes på den kommunale tandklinik, da udgifter til behandling hos privatpraktiserende tandlæger/specialtandlæger er stigende. Samtidig er der fra privat praksis side ikke interesse for at indgå i et samarbejde med fastprisaftaler. Ligesom specialtandlægen udfylder tandlægen et ortovisitationsskema, som er en præcis beskrivelse af børnenes okklusion. Det gør, at tandlægen i højere grad bliver opmærksom på de tilfælde, hvor det går galt. Lejre har valgt fast at bruge skemaer, fordi man så får det hele godt beskrevet. Det sparer tid ved specialtandlægen og skaber ifølge Susanne Friis en vigtig dynamik. På den måde kan specialtandlægen også tage udgangspunkt i de tidlige skemaer, der er udfyldt, så udviklingen kan følges tæt.

Specialtandlægen kommer en gang om ugen, og når han er i huset, kan han hurtigt hentes ind til tvivlstilfælde. Samtidig har tandlægerne mulighed for at gå med ind til en visitation af deres egne patienter og høre specialtandlægens vurdering. Det er en fantastisk træning, fortæller overtandlægen. Den kommunale tandpleje har ingen ventelister til tandreguleringsbehandlinger. Barnet eller den unge bliver sat i gang, når det er mest hensigtsmæssigt for behandlingsforløbet. Tandplejen mener, at det hænger sammen med den integrerede løsning. Tidlig tandregulering Susanne Friis forklarer, at tandplejen er meget indstillet på at påbegynde tidlige interceptive behandlinger, dvs. at der gribes ind i en uheldig udvikling på et tidligt tidspunkt, ofte når barnet kun er 7-8 år. Dette foregår som regel med aftagelige apparaturer. Den tidlige behandling kan i mange tilfælde være tilstrækkelig til, at tandskiftet kan foregå normalt, hvilket kan spare patienten for en senere mere omfattende behandling. I de tilfælde, hvor der bliver behov for yderligere behandling, kan det lette og afkorte den efterfølgende behandling. Forebyggelse I Lejre arbejdes med tidlig indkald fra barnet er et år gammelt. Tandplejen har en sundhedssamtale med forældrene og kalder samtalen for en tilvænning til tandplejen. Her tales tandbørstning, spisevaner osv., og samtidig handler det også om at afdramatisere besøget hos tandlægen. Det skal gøres til en tryg oplevelse at besøge tandplejen, så det smitter positivt af på børnene. Der er ca. et års interval på almindelige børn fra to-årsalderen, men barnet vurderes individuelt, og som det gælder de fleste andre steder, kommer problembørnene oftere end børn med god tandsundhed. Den lille gruppe, der skal nurses ekstra, ligger på omkring 10 procent, fortæller Susanne Friis. Det varierer lidt alt efter årgangen, men gennemsnitligt ligger tandplejen på det niveau. Ser vi, at der er manifest caries hos en treårig, eller tidlig caries i permanente tænder, så kommer barnet med i gruppen af de 10 procent, der får en aftale hos os en gang om måneden i en periode for at få oparbejdet en god mundhygiejne. Hun forklarer, at børnene oveni den første behandling, får tre efterfølgende besøg, hvor der instrueres, motiveres og fluorbehandles. Derefter er de på egen bane i tre måneder og kommer så igen til eftersyn. Tandplejen tager herefter stilling til, om der er sket fremskridt. Lejre Kommunale Tandpleje ligger pænt i forhold til cariesforekomst. Den hyppige kontrol på 10 procentgruppen har en effekt, mener Susanne Friis, og siger at den kan vende en uheldig udvikling for nogle af børnene. Det er svært at sætte konkrete tal på, hvor mange, det handler om, siger hun, men fornemmelsen er, at det giver noget, også i forhold til de mindre søskende. Far og mor bliver opmærksomme på, at der er ting, der skal og kan gøres bedre, og de begynder at kigge på deres andre børn. Det øgede fokus forplanter sig. Mødregrupper er også på tandplejens program. Grupperne får besøg af en medarbejder fra tandplejen, når børnene er omkring 6-8 måneder.

SCOR-tal til planlægning af profylakse Tandplejen bruger deres SCOR-tallene til at vurdere, hvordan caries fordeler sig på de forskellige årgange. Tallene bruges til planlægning af profylaktiske tiltag i de forskellige aldersgrupper, og når vi ved, fortæller Susanne Friis, at der f.eks. sker et fald i antallet af cariesfri børn fra 12 til 15 år på 20 procent, er det nærliggende at gå ind med særlige profylaktiske aktiviteter i den aldersgruppe. Når tandplejen ved, at der er 5 procent af de 15- årige, der har DMFS på 7 eller derover, kan der arrangeres særlige aktiviteter for den årgang, og man har samtidig en viden om, hvor mange ressourcer, der skal anvendes. Der er rigtig mange oplysninger at hente i tallene til brug for vores planlægning, forklarer overtandlægen. "Vi gennemgår tallene med hele personalet og glæder os over de mange sunde munde, vi producerer." Tandplejen sammenligner sig med andre kommuner, regioner og hele landet og bruger tallene i deres argumentation i forhold til politikerne. Forældre på sidelinjen At Lejre Kommunale Tandpleje har adresse væk fra skolen betyder ifølge overtandlægen, at langt de fleste børn og unge har deres forældre med. Det giver en række oplagte fordele. For det første er der rigtig god kontakt ikke kun med barnet, men med hele familien, og at far eller mor sidder med under behandlingen gør det nemt lige at vise de steder i Peter eller Lises mund, hvor det måske halter med tandbørstningen. Vi kan selvfølgelig ikke forhindre, siger Susanne Friis, at de halvstore børn kommer alene, men tit laves der så en aftale om, at far eller mor ringes op bagefter. Det kan også være bedsteforældre, der kører børnene, og så er det dem, vi tager snakken med, forklarer hun. Nyt it-system Tandplejen overgik til nyt digitalt tandplejesystem (Aldente) januar 2014. Systemet indeholder gode faciliteter specielt omkring indkald og kommunikation med andre behandlere. Nu indkaldes hovedsagelig via e-mail og sms plus sms-påmindelser. Der er rigtig mange, der giver udtryk for, fortæller overtandlægen, at de er glade for det nye tiltag. Tandplejen fornemmer at udeblivelsesprocenten er faldende, men tanken er på sigt systematisk at følge det. Uddannelse Tandplejen tænker i LEON og har fokus på, at personalet er godt uddannet. At køre efter LEON, lavest mulige omkostningsniveau, kræver opdateret viden og uddannelse i forhold til de opgaver man udfører, fortæller Susanne Friis. Tandplejen afholder jævnlig kurser i eget regi. I januar 2015 er der f.eks. arrangeret et røntgenkursus i optagelsesteknik med en kursusgiver, der kommer ud på klinikken og gennemgår apparaturet, både i teori og praksis, så medarbejderne kan blive endnu bedre til optagelserne. Under trækronerne på Kragerup Gods.

Samarbejde med på tværs Fra januar 2015 vil tandplejen være en del af Center for børn og unge, der omfatter børn/unge fra 0-18 år. Målet er at skabe lettere mulighed for dialog med børnesagsbehandlere, daginstitutioner, skoler, sundhedsplejersker mm., så der bedre kan tilrettelægges forløb for børn og unge med særlige behov. I tandplejen glæder man sig over, at der skabes et mere formaliseret samarbejde, og at andre nøglepersoner omkring børn og unge har fået øjnene op for, at tandplejen kan være en værdifuld samarbejdspartner. Overtandlægen fortæller om en sag for nylig, hvor der var sat en paragraf 50 undersøgelse i gang, fordi barnet ikke kom i skole. Moderens argument lød, at det var fordi barnet hele tiden skulle til tandlæge, men da børnesagsbehandleren henvendte sig, kunne tandplejen fortælle, at barnet kun én gang i det forgange år var dukket op til behandling. Faktisk var barnet udeblevet hele syv gange, hvilket der også var underrettet om. Susanne Friis fortæller, at tandplejen har mulighed for at deltage i distriktsmøder, hvor forskellige problemstillinger kan vendes i et tværfagligt forum. I fællesskab kan der udarbejdes tilbud, familierne kan overskue og som har flere faggruppers bevågenhed. Enneagrammet kend dig selv! I tandplejen arbejder lige nu 14 kvinder og kun en mand, specialtandlægen, der kommer en gang om ugen. I langt de fleste kommunale tandplejer i Danmark ser kønsfordelingen sådan ud, men hvad betyder det for arbejdsmiljøet? Overtandlægen fortæller, at man jo får en særlig kommunikationsform, når man kun er kvinder sammen. Kvinder er generelt mere følsomme og derfor mere nærtagende end deres mandlige kolleger, afhængig af selvfølgelig, hvilken persontype man er. Kvinder har det også med at gruppere sig og holde sig til gruppen. Samtidig deles flere private oplysninger blandt kvinder, og man har derfor mere på spil i forhold til hinanden. Den Kommunale Tandpleje i Lejre har i flere år bevidst arbejdet med metoden Enneagrammet som et redskab til et godt kollegaskab. Metoden inddeler mennesker i ni forskellige måder at være i verden på med de forskellige styrker, svagheder og reaktionsmønstre, der følger i kølvandet på det. I Lejre oplever de, at introduktionen til enneagrammet har skabt en bedre forståelse for hinanden og gjort, at man er blevet bedre til at omgås og støtte hinanden på en konstruktiv måde. En udfordring i moderne tandpleje i dag er jobglidning, som en ny måde at organisere sig på, centralisering og andre forandringer, der ufrivilligt rammer én som medarbejder. Det kan skabe angst og bekymring, forklarer overtandlægen, for vil ens arbejde og område bliver taget fra en? I Lejre har man gennem længere tid arbejdet med faglig åbenhed som et redskab til at hindre netop bekymringer omkring ens arbejdsområde. Ønsket fra ledelsen er, at man deler viden på tværs af faggrupper, så der arbejdes frit og fagligt åbent. Tandlægen kan spørge klinikassistenten og tandplejeren til råds og omvendt. Det er en proces, der tager tid, forklarer overtandlægen, men den er godt på vej. Det særlige fokus på kommunikation og samarbejde begyndte tilbage i 2010, hvor man ønskede at

kortlægge tandplejens potentiale. På en studietur til Jylland blev de ansatte inspireret af en kursusgiver, der introducerede enneagrammet, og siden har tandplejen holdt fast i hende. Kursusgiveren er kommet på besøg i tandplejen for at mærke, som hun betegner det, klisteret på væggene". Det har været udsagn som: Det plejer vi at gøre. Sådan har vi altid haft det. Det kan vi ikke lave om på. Sætninger, der kan skabe blokeringer for åbenhed. Når Susanne Friis bliver bedt om at give et konkret eksempel på, hvordan metoden virker, tager hun fat i sin egen persontype defineret af enneagrammet. Jeg er persontype 6 som udgangspunkt. En person, der tænker meget over tingene og skal have lov til lige at vende ting oppe i hovedet en ekstra gang. Det ved mit personale, så når de kommer og beder om lov til f.eks. at komme på et kursus, så siger de til mig, Susanne, det kan du jo lige tænke over, og så får jeg ro til at reflektere, uden at de behøver at være nervøse over, at jeg ikke lige sagde ja med det samme. Hun fortæller, at det giver en lethed at kende hinandens mekanismer og understreger, at man ikke er sat i en konkret kasse, eller føler at man er det, for persontyperne illustrerer blot hvilken basispersongruppe, man tilhører. Målet er at arbejde videre med sig selv, så man kan overføre de gode egenskaber fra andre grupper ved at blive inspireret af hinanden. Overtandlægen forklarer, at der faktisk også til hendes persontype hører egenskaben konfliktskyhed, hvilket jo ikke er drønsmart, fortæller hun med smil i stemmen, når man er leder. Her har hun en mulighed for at tage ved lære af andre persontyper, der er stærke på det felt, blandt andet ved at iagttage deres måde at gå til tingene på. Undervejs har Susanne Friis dog også brugt kursusrådgiveren som sparringspartner. Når man blandt medarbejderne har en åbenhed om hinandens forskelligheder, er det nemmere at hjælpe situationen på gled. Man kan bedre bistå, når man kender mekanismerne. Tandplejens sociale kapital Lejre Kommune har igangsat et større projekt om social kapital. I første omgang er nogle enkelte virksomheder og institutioner udvalgt, deriblandt tandplejen, til at få kortlagt i hvor høj grad, de samarbejder, i hvor høj grad medarbejderne oplever, at tingene er retfærdige og hvor meget tillid, man internt har til hinanden. Et konsulentfirma har arrangeret tre temadage, hvor leder, tillidsrepræsentanten og arbejdsmiljørepræsentanten alle vil deltage. Herefter er det meningen, at der skal foretages en kortlægning af den sociale kapital i de enkelte virksomheder i kommunen. Susanne Friis fortæller, at hun glæder sig til det og samtidig er ret spændt på, hvordan tandplejen ligger med hensyn til social kapital. Vi er her for at undersøge og behandle tænder, men det er ikke det, der står øverst på visionen. Vi vil gerne arbejde med det hele menneske og med hele familien. Tænderne skal vi også tage os af, men vi vil gerne arbejde på at give en tryg og god oplevelse for hele familien, også selv om det nogen gange kan være ubehagelige ting, patienten skal igennem. For at kunne give en god helhedsoplevelse, skal vi også som medarbejdere opleve et godt, trygt og åbent miljø. Projektet falder godt i tråd med tandplejens arbejde med enneagrammet, og overtandlægen forklarer, at når man først er begyndt at tænke i enneagrammet, så bliver man grebet af de muligheder, det giver. Det er et opbyggeligt redskab, vi bærer med os i hverdagen, siger hun. Se kasuistik i nyhedsbrevet www.doft.dk/nyhedsbreve

Nu kan du søge DOFT's Forskningskonto Du kan nu søge om støtte fra DOFT's Forskningskonto. Du kan søge om støtte til dækning af direkte udgifter i forbindelse med gennemførelse og forberedelse af projekter/forsøgsvirksomhed. Du kan også søge om støtte til konsulenthjælp og til planlægning. Udvalget yder rådgivning og i særlige tilfælde støtte til publicering. Som udgangspunkt bliver der ikke ydet støtte til løn eller andre udgifter, der kan ligestilles med løndele. De Offentlige Tandlægers Forskningskonto har til formål at støtte forskning inden for følgende områder: a) Samfundsmæssige og adfærdsmæssige faktorer, der påvirker oral sundhed og oral sygdom i befolkningen. b) Odontologisk Sundhedstjenesteforskning: Forskning, der sigter mod øget anerkendelse inden for diagnostik, forebyggelse og klinisk intervention over for orale sygdomme og anomalier. Forskning vedrørende organisation af tandpleje på populationsniveau. c) Tandplejens arbejdsmiljø Ansøgninger skal være hos senest den 1. februar 2015. Ansøgere, der modtager støtte fra DOFT's forskningskonto forpligter sig til, når projektet er afsluttet, at levere en artikel, der offentliggøres i Nyhedsbrevet. Ansøgningsblanket kan findes i www.doft.dk/nyhedsbreve.dk Ansøgning i seks eksemplarer sendes til: De Offentlige Tandlæger Peter Bangs Vej 30, 4 2000 Frederiksberg Att: Lotte Strøm

KORT NYT Brøndby tandpleje kåret som bedste elevplads. De fattigste kommer sjældent til tandlægen. 23 kommuner takker nej til kursus i opsporing af udsatte børn og unge. Ny odontologisk vejledning til brug af medicin. Nye regler for hjælp til tandbehandling. Børneinddragelse er mere end at tale med børn. Brøndby tandpleje kåret som bedste elevplads Tandplejens elev gennem 10 måneder, Lamia Ghoussy, har indstillet Tandplejen til at være årets læreplads. Hvert år kåres en af de 100 arbejdspladser, som elever fra Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere, SKT, er i praktik hos. Da skoleleder Bo Danielsen fra Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere overrakte prisen sagde han: "Jeg er glad for, at det er en kommunal arbejdsplads, der får prisen. I disse år tales der meget om vigtigheden af det gode arbejdsmiljø og denne pris er et bevis på, at sådan et har I her i tandplejen. " Lamia skriver blandt andet i sin indstilling: I Brøndby tandpleje er der plads til alle. Vi har et godt flow i løbet af en travl arbejdsdag. Jeg er blevet taget rigtig godt imod. Vi har nogle gode ledere, der lytter til os og er rigtig gode til at spørge ind til, om vi medarbejdere har det godt... I Brøndby Tandpleje er der plads til, at man kan vokse og udvikle sig fagligt På billedet fra venstre: Overtandlæge Kitte Nottelmann, klinikassistentelev Lamia Ghoussy og skolechef fra SKT, Bo Danielsen. De fattigste går sjældent til tandlægen Undersøgelsen tegner et billede af, at de lavestlønnede går mindst til tandlæge. Kun 43 procent af borgerne med en bruttoindkomst på under 200.000 kroner om året gik til tandlæge i 2012, mens 70 procent af dem med en indkomst på over 400.000 kroner kom afsted. Undersøgelsen viser desuden, at andelen af borgere med ikke-vestlig baggrund, der går til tandlæge, er under det halve (27 procent) af personer med dansk oprindelse, hvor 62 procent var ved tandlæge. Læs mere på www.doft.dk/nyhedsbreve

Tønder og Brønderslev har nu takket ja til kursus Red Barnet kritiserede for nogle uger siden, at 23 kommuner har fravalgt at sende medarbejdere på kursus i at spotte udsatte børn. Den 20. november bragte Politiken historien om, at to af de 23 kommuner, Brønderslev og Tønder, nu har takket ja til medarbejderkurset, der skal forbedre kommunens evne til at spotte udsatte børn og unge. De to kommuner har i medierne været fremhævet for først at have takket nej til tilbuddet, selvom de er kendt for tunge sager om omsorgssvigt. Læs historien fra Politiken her Læs om kommunernes forebyggende arbejde med udsatte børn og unge Ny odontologisk vejledning i medicin Læs vejledningen her Nye regler for hjælp til tandbehandling En ny paragraf i aktivloven skal give kontanthjælpsmodtagere og andre, som modtager ydelserne på uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau efter aktivloven, bedre adgang til tandbehandling. Loven trådte i kraft 1. januar sidste år, og Ankestyrelsens landsdækkende spørgeskemaundersøgelse viser, at mere end 2/3 af kommunerne har udarbejdet interne retningslinjer for administrationen af den nye mulighed for hjælp. Samtidig oplever 2/3 af kommunerne udfordringer forbundet med netop administrationen. Læs mere her

Børneinddragelse er mere end at tale med børn I anledning af Børnekonventionens 25-års fødselsdag udgiver Børnerådet jubilæumshæftet 'Børneinddragelse er mere end at tale med børn'. Jubilæumshæftet sætter særligt fokus på konventionens artikel 12, som handler om børn og unges ret til at blive hørt i deres egne sager og på kollektivt niveau på samme måde som andre borgere bliver inddraget i politik og udvikling af løsninger på områder, der vedrører dem. Jubilæumshæftet indeholder en række artikler om børneinddragelse på flere niveauer. Artiklerne fokuserer på, hvordan børneinddragelse kan tilrettelægges og gennemføres, sådan at børn og unge får medindflydelse på de forhold, der vedrører dem. Hæftet er udgivet med støtte fra VELUX FONDEN som et led i Børnerådets projekt "Børn som eksperter". Læs guiden her