nytænkning Performanceregnskab for innovationsmiljøerne 2013

nytænkning Performanceregnskab for innovationsmiljøerne 2013 Innovation: Analyse og evaluering 1/2013

Performanceregnskab for innovationsmiljøerne Udgivet af Rådet for Teknologi og Innovation og Styrelsen for Forskning og Innovation Styrelsen for Forskning og Innovation Bredgade 40 1260 København K Telefon: 3544 6200 Telefax: 3544 6201 Udgivet i juni 2013 Forskerparker og innovationsmiljøer i Danmark c/o Østjysk Innovation A/S Åbogade 15 8200 Århus N Telefon: 8734 5890 Telefax: 8734 5790 Hjemmeside: www.oei.dk E-post: inno@oei.dk Publikationen kan hentes på Foreningen Forskerparker og Innovationsmiljøers og Styrelsen for Forskning og Innovations hjemmesider: www.foin.dk og www.fivu.dk Redaktør: Lars Stigel Tekst: Grouleff Kommunikation (Cases) og Foreningen Forskerparker og Innovationsmiljøer Design/Layout: overtone.dk Foto: Chili Foto, Jens Hasse ISSN (internet) 1902-5343 2

Indhold > Publikationer... 4 Forord...5 Case: EffiMat gør giganterne nervøse... 6 Data: Forundersøgelser og forprojekter... 8 Case: Smart adgangskontrol gør nøgler overflødige... 10 Data: Virksomhedernes overlevelse... 12 Case: Dansk firma først med socialt 3D-fodboldspil... 14 Data: Kapital fra eksterne kilder... 16 Case: Skype dine apparater... 20 Data: Exits og tilbagebetaling... 22 Case: Dansk software lærer industrirobotter at se... 24 Data: Medarbejdere og omsætning i porteføljeselskaber... 26 Data: Intellectual Property Rights patenter m.v.... 27 Case: 140 job skabt af en problemløser... 28 Oversigt over innovationsmiljøer... 30 3

Publikationer > Publikationer fra Styrelsen for Forskning og Innovation i serien Innovation: Analyse og evaluering 2013 10/2013 Strategi for samarbejde om Danmarks klynge- og netværkindsats 09/2013 De skjulte helte eksportsucceser i dansk industris mellemklasse 08/2013 An Analysis of the Level of Consistency in the Danish Innovation Ecosystem 07/2013 Key Success Factors for Support Services for Cluster Organisations 06/2013 Performanceregnskab for GTS-net 2013 05/2013 Kommercialisering af forskningsresultater Statistik 2012 (Public Research Commercialisation Survey Denmark 2012) 04/2013 Innovation Network Denmark Performance Accounts 2013 03/2013 Productivity Impacts of Business Investments in R&D in the Nordic Countries - A microeconomic analysis 02/2013 Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i 2013 01/2013 2013 2012 14/2012 Evaluering af GTS-instituttet DFM 13/2012 Evaluering af GTS-instituttet Alexandra 12/2012 Evaluering af GTS-instituttet Agrotech 11/2012 An Analysis of Danish Innovation Policy The Knowledge Pilot Scheme (The Innovation Assistant Scheme) 10/2012 Impact Study: The Innovation Network Programme 09/2012 The Perfect Cluster Programme - Nordic-German- Polish-Baltic project 08/2012 The impacts of Danish and Bavarian Cluster Services results from the Nordic-German-Polish Cluster Excellence Benchmarking 07/2012 Kommercialisering af forskningsresultater Statistik 2011 (Public Research Commercialisation Survey Denmark 2011) 06/2012 Performanceregnskab for GTS-net 2012 05/2012 Performanceregnskab for Innovationsmiljøer 2012 04/2012 Innovation Network Denmark Performance Accounts 2012 03/2012 Produktivitetseffekter i Norden af erhvervslivets forskning og udvikling 02/2012 Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i 2012 01/2012 Evaluering af innovationsmiljøerne 2011 20/2011 Access to Research and Technical Information in Denmark 19/2011 Universiteternes Iværksætterbarometer 2011 18/2011 Impact Study: The Innovation Network Programme 17/2011 Clusters are Individuals: Nordic-German-Polish Cluster Excellence Benchmarking 16/2011 24 ways to cluster excellence successful case stories from clusters in Germany, Poland and the Nordic countries 15/2011 Impact Study of Eureka Projects 14/2011 Evaluering af GTS-instituttet Teknologisk Institut 13/2011 Evaluering af GTS-instituttet DBI 12/2011 Evaluering af GTS-instituttet DELTA 11/2011 Kommercialisering af forskningsresultater Statistik 2010 (Public Research Commercialisation Survey Denmark 2010) 10/2011 Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 2011 09/2011 Performanceregnskab for Videnskabsministeriets Innovationsmiljøer 2011 08/2011 Innovation Network Denmark Performance Accounts 2011 07/2011 Erhvervslivets Outsourcing af FoU 06/2011 Evaluering af GTS-instituttet FORCE Technology 05/2011 Evaluering af GTS-instituttet Bioneer 04/2011 Evaluering af GTS-instituttet DHI 03/2011 Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i 2011 02/2011 Økonomiske effekter af erhvervslivets forskningssamarbejde med offentlige videninstitutioner 01/2011 Analysis of Danish innovation policy - The Industrial PhD Programme and the Innovation Consortium Scheme 2010 12/2010 Brugerundersøgelse af GTS-institutterne 2010 10/2010 Universiteternes Iværksætterbaromenter 2010 09/2010 Performanceregnskab for Videnskabsministeriets Innovationsmiljøer 2010 08/2010 Innovationsnetværk Danmark - Performanceregnskab 2010 07/2010 Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 2010 06/2010 Kommercialisering af forskningsresultater - Statistik 2009 05/2010 InnovationDanmark 2009 - resultater og evalueringsstrategi 04/2010 Effektmåling af videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder 03/2010 An Analysis of Firm Growth Effects of the Danish Innovation Consortium Scheme 02/2010 Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2010 01/2010 Produktivitetseffekter af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation 4

Forord > Innovationsmiljøerne har i snart 15 år ageret fødselshjælper for nye innovative virksomheder. Takket være innovationsmiljøernes tilbud om risikovillig kapital og professionel sparring til iværksættere har hundredevis af nye virksomheder set dagens lys. Langt fra alle har overlevet eller vokset sig store. Men mange har fået en chance, som de ellers aldrig ville have fået. Ved at investere i den tidligste fase, hvor risikoen er høj, har innovationsmiljøerne løftet virksomhederne den første svære vej frem til at punkt, hvor venturefonde og andre investorer står klar til at træde til. Ved udgangen af 2012 var innovationsmiljøerne engageret økonomisk i knap 320 unge innovative virksomheder. I årets løb investerede de i 56 nye virksomheder, mens stort set samme antal forlod porteføljen enten via exit eller lukning. Innovationsmiljøerne bidrager på denne måde til at skabe dynamik og fornyelse i dansk erhvervsliv. Nye typer af virksomheder og jobs opstår, mens andre ophører eller søger til udlandet. Faktum er dog også, at innovationsmiljøerne manøvrerer i svært farvand. Til trods for begyndende tøbrud på kapitalmarkedet, ser vi stadig, at investorerne holder på pengene. Afkastet på investeringer i preseed og seed-fasen er sjældent prangende, og de offentlige midler er begrænsede. Derfor har Rådet for Teknologi og Innovation anbefalet, at der sker en koncentration af indsatsen på færre innovationsmiljøer med større økonomisk volumen og robusthed. Regeringen har taget anbefalingen til sig i sin nye innovationsstrategi Danmark Løsningernes land. I 2013 gennemføres et EU-udbud af fremtidens innovationsmiljøer, der lægger op til en ny struktur med færre operatører, som i højere grad skal konkurrere på landsplan om at tilbyde attraktive vilkår til innovative iværksættere. Jeg er overbevist om, at innovationsmiljøerne hermed vil stå stærkere rustet til at møde fremtidens udfordringer og øge bidraget til vækst og jobskabelse via nye innovative virksomheder. Conni Simonsen Formand for Rådet for Teknologi og Innovation 5

EffiMat gør giganterne nervøse > 6

CASE EffiMat gør giganterne nervøse Med en nyskabende lagerautomat, der arbejder fire gange hurtigere end konkurrenternes, vækker iværksætteren EffiMat stor opsigt også hos de internationale producenter, der følger nøje med på EffiMats hjemmeside. Markedet for lagerautomater udgør et salg på 10.000 automater årligt og domineres af to store producenter. Men nu er der kommet en ny dreng i klassen med et produkt, som overtrumfer de eksisterende, og allerede har kunder som Novo Nordisk, ComputerSalg, Riegens, Nibe Industrier og U.S. Air Force. En lagerautomat er en slags vareelevator, der automatiserer plukningen af varer på et lager. Den ny type automat er skabt af EffiMat Storage Technology A/S i Odense og firedobler tempoet sammenlignet med en traditionel lagerautomat, når der skal plukkes varer. På mange lagre henter man stadig emnerne manuelt fra reoler og hylder, og her øger EffiMat tempoet med en faktor 12 og sparer samtidig også plads: én EffiMat på 20 kvadratmeter har kapacitet svarende til 350 kvadratmeter gulvplads med reoler. Friske øjne på automaten Det var en misforståelse, der fostrede ideen bag EffiMat. Stifteren Jørgen Flemming Ladefoged var som direktør hos SSI Schäfer på messe med dét firmas lagerautomater. - Jeg havde inviteret min kammerat Tommy Langhoff til at kigge forbi på messen, og han syntes, lagerautomaten så ret smart ud, når den sådan selv kunne finde kasserne med varer i. Han vidste ikke bedre, så jeg måtte forklare, at det kunne den slet ikke. Den kan kun tage en hel hylde ned af gangen. En traditionel lagerautomat kører groft sagt 750 kilo varer op og ned for blot at hente én møtrik. Men Tommy havde jo ret: Kunne den hente de enkelte kasser i stedet for hele hylden, ville det gå meget hurtigere. Og det er præcis det, en EffiMat gør. Den henter kasser fra forskellige hylder på én tur op og ned, siger Jørgen Flemming Ladefoged, direktør i EffiMat. Få måneder efter besluttede Jørgen Flemming Ladefoged og Tommy Langhoff sammen at realisere Tommys ide og stiftede selskabet EffiMat Storage Technology. De nye lagerautomaters udseende signalerer, at der er tale om en helt ny generation af lagerautomater. - Vi involverede designstudiet Jesper K. Thomsen, fordi vi vil have, at det kan ses, maskinen kommer fra Danmark. Vi ville gerne skille os ud i en branche, hvor der ikke er tradition for at gøre meget ud af produktdesign, siger Tommy Langhoff. Har reddet danske job EffiMat kom usædvanligt hurtigt i gang takket være et stærkt branchekendskab og en erfaren stab. De første lagerautomater blev solgt efter kun 13 måneder med produktudvikling, design, patentansøgning, rekruttering, lokaleindretning og alt det andet, der hører med til at starte en produktionsvirksomhed. - Da vi startede, havde lagerautomatproducenten Handler netop flyttet produktion fra Danmark til Tjekkiet, og vi kunne håndplukke mange af Handlers erfarne profiler. Nu er vi 12, og i løbet af 2014 forventer vi at skabe yderligere 18 danske job, siger Tommy Langhoff. Medvirkende til den gode start var også Syddansk Teknologisk Innovation. - Vi var i dialog med otte investorer, men med SDTI var vi fra starten helt trygge. De har masser af erfaring med processen, og her er ingen skiftende agendaer. De var der også for os, da vi til vores forbløffelse konstaterede, at bankerne ikke engang ville mellemfinansiere en stor ordre, siger Jørgen Flemming Ladefoged. EffiMat tjener sig hurtigt hjem, typisk inden for 6-12 måneder. - Vi har for eksempel en kunde, der ved at købe tre automater kunne frigøre 700 ud af 800 kvadratmeter lagerplads og gå fra 40 til 25 lagermedarbejdere, siger Jørgen Flemming Ladefoged. Fakta om EffiMat Stiftet: 7.11.2011 Medarbejdere: 12 Innovationsmiljø: Syddansk Teknologisk Innovation Investorer: Vækstfonden www.effimat.com 7

Forundersøgelser og forprojekter > Figur 1: Forundersøgelser og forprojekter 2008-2012 228 19 13 8 IKT Biotek/medico Industri/ elektronik 9 41 2 260 53 13 1 9 2 Miljø/energi 4 4 4 IKT Biotek/medico Industri/ elektronik 312 321 69 65 56 2008 2009 2010 2011 2012 Igangsatte forundersøgelser: I alt 1.394 Igangsatte forprojekter: I alt 284 Figur 2: Nye forprojekter igangsat i løbet af 2012 fordelt på branche Nye forprojekter 2012: I alt 56 Miljø/energi 273 2 0 Andet Heraf med udspring i universitet, sektorforskning, GTS og hospitalsforskning: I alt 13 Figur 3: Antal investeringer med sekundær kapital i 2012 2 Andet Udviklingen i antallet af forundersøgelser og forprojekter i perioden 2008 til og med 2012 fremgår af figur 1. En forundersøgelse er betegnelsen for innovationsmiljøets undersøgelse af et projekt, inden der træffes beslutning om investering. Et forprojekt er betegnelsen for en investering, som innovationsmiljøet har foretaget inden for rammerne af en ny virksomhed. I 2012 fik 56 nye selskaber investeret primær forprojektkapital fra innovationsmiljøerne. I 2011 blev der investeret i 65 nye selskaber. Der er i perioden 2008 til og med 2012 tilført innovationsmiljøernes porteføljeselskaber i alt 657,6 mio. kr. i offentlig primær og sekundær forprojektkapital. I 2012 investerede innovationsmiljøerne på vegne af staten 156,6 mio. kr. i nye og bestående porteføljeselskaber. En investeringsaktivitet på dette niveau er muliggjort af et midlertidigt løft i de samlede årlige statslige bevillinger til innovationsmiljøerne fra ca. 130 mio. kr. til ca. 200 mio. kr. i perioden fra 2010 til og med 2012. Af de investerede midler i 2012 blev 134,9 mio. kr. investeret som primær forprojektkapital, dvs. i investeringer i første runde, hvor innovationsmiljøerne kan investere maksimalt 3,5 mio. kr. på statens vegne i det enkelte selskab. Grænsen var før 1. april 2010 1,5 mio. kr. Ændringen i rammen var affødt af et behov for at sikre, at de bedste af selskaberne kunne løftes igennem til succes i en situation med finanskrise og vigende investeringsvillighed i seed-stadiet fra private investorers side. I 2012 blev denne mulighed 8

> brugt til at give tilsagn om at investere 36 mio. kr. i 48 allerede eksisterende selskaber i innovationsmiljøernes porteføljer, mens 36,6 mio. kr. blev brugt til at give 40 nye selskaber tilsagn om startkapital ud over den hidtidige ramme på 1,5 mio. kr. Efter forhøjelsen af rammen er 22 % af den samlede tilsagnsramme (164,6 mio. kr.) for primær forprojektkapital således blevet brugt på ekstra kapitaltilførsel til allerede eksisterende selskaber, mens de resterende 78 % er brugt på nye selskaber. Endvidere blev der investeret 21,0 mio. kr. som sekundær kapital i den eksisterende portefølje, hvor innovationsmiljøerne på vegne af staten kan investere op til 2,5 mio. kr. i det enkelte selskab, såfremt den statslige investering udgør maksimalt 40 % af den samlede investering. Med andre ord skal private investorer i den sekundære investeringsrunde bidrage med mindst 60 % af den samlede investering. Den branchemæssige fordeling af investeringer i nye forprojekter og investeringer af sekundær kapital fremgår af figur 2 og 3. Antallet af nye investeringer i 2012 med sekundær kapital var 23, hvilket er en tilbagegang i forhold til 2011, hvor antallet var 31. I 2009 og 2010 var antallet hhv. 62 og 50. Den fortsatte tilbagegang i anvendelse af sekundær kapital skyldes i et vist omfang, at rammen for at investere primær forprojektkapital er øget netop for at kompensere for at det fortsat er vanskeligt at tiltrække private investorer. Figur 4: Antal porteføljevirksomheder pr. 31.12.2012 98 24 13 108 63 25 59 13 IKT Biotek/medico Industri/elektronik Miljø/energi Andet Hele porteføljen pr. 31.12.2012: I alt 316 Heraf med udspring i universitet, sektorforskning, GTS og hospitalsforskning: I alt 110 Antal med formaliseret F&U aftale med universitet, sektorforskning, GTS og hospital: I alt 50 Hele porteføljen bestod ved udgangen af 2012 af 316 selskaber mens den ved udgangen af 2011 bestod af 318 selskaber. Tilgangen af nye selskaber til porteføljen har med andre ord svaret nogen lunde til den reduktion, der er sket i form af exits og selskabslukninger. Den branchemæssige fordeling af hele porteføljen fremgår af figur 4. Fordelingen på brancher viser som tidligere år en overvægt af selskaber inden for biotek/ medico og IKT. 35 % af de porteføljeselskaber, der var i innovationsmiljøernes porteføljer ved udgangen af 2012, udspringer fra forskningsinstitutioner. Dette er en svag stigning i forhold til 2011 (32 %). I 2011 havde 17 af de 65 nye selskaber, der blev etableret dette år udspring fra forskningsinstitutioner. I 2012 var dette tal faldet til 13 ud af 56 nyetablerede selskaber. 15,8 % af selskaberne har en formaliseret F&U aftale med en forskningsinstitution. Særligt selskaberne inden for biotek/ medico har tilknytning til forskningsinstitutioner - se figur 4. 3 44 8 6 7 2 3 9

Smart adgangskontrol gør nøgler overflødige > 10

CASE Smart adgangskontrol gør nøgler overflødige Hjemmeplejere kan arbejde meget mere effektivt og trygt med et innovativt elektronisk, trådløst låsesystem fra Access Technology. Det eliminerer nøglebøvl og tidsspilde, samtidig med at det øger sikkerheden og trygheden hos borgerne. To ingeniører fra Aarhus har udviklet et moderne system til adgangskontrol, der løser en lang række af de problemer, som almindelige nøgler giver i hverdagen. Når vi skal give andre adgang til private hjem, mødelokaler, sportsanlæg, sommerhuse, varelagre eller andre ubemandede lokationer, risikerer vi at skulle køre rundt og udveksle nøgler og måske også alarmkoder. Men Access Technology, der har til huse i Lystrup ved Aarhus, vil gøre problemerne til fortid. Deres løsninger bygger på fleksible og intelligente nøgler. Det kan være en SMS fra en mobiltelefon, man sender fra et godkendt nummer. En app på en smartphone. Eller et nøglekort. Styringen af adgangen sker i en webbrowser. Fra parkering til hjemmepleje Ideen startede oprindelig som et konsulentprojekt, hvor et parkeringsfirma fik udviklet en løsning til at fjernstyre adgangen til et p-område via en webside. De to softwareingeniører, Thomas Ginnerup og Anders Hvidgaard Poder, udviklede en løsning, hvor bilisterne brugte deres telefon som nøgle. Samtidig opdagede de, at kommunerne også havde et udtalt behov for en mere effektiv og sikker løsning til at låse sig ind hos handicappede borgere med behov for hjælp. - Flere kommuner så positivt på vores første løsning, men påpegede, at der også skulle udvikles mekanik, som kunne låse alle typer dørlåse op. Dermed blev det et større projekt, som Innovation MidtVests opbakning og kapital gjorde det muligt at realisere. Uden dem havde vi måttet fokusere udelukkende på parkeringsanlæg, og det ville ikke have skabt mange nye job, konkluderer Thomas Ginnerup, der som direktør i dag har seks kolleger og forventer at have yderligere syv i 2014. Hertil kommer serviceteknikere, som købes ude i byen. Innovation MidtVests engagement tiltrak også business angels, og en af disse investerede i Access Technology. Flere menneskelige gevinster For tiden tester ni kommuner Care Access, og Access Technology forventer at have demonstreret løsningen i samtlige danske kommuner inden 2015. Rent praktisk monteres en motoriseret vriderlås med SIM-kort på indersiden af hoveddøren hos de borgere, der får hjælp fra kommunen i dagligdagen. Så kan områdelederen via et webbaseret online kontrolpanel styre, hvilke medarbejdere der skal kunne låse sig ind i hvilke hjem med deres personlige nøglekort. Ændringer kan hurtigt klares centralt, og det kan spare dyrebare minutter, at hjemmeplejen ikke behøver at møde op, for at en læge eller en redder kan blive låst ind. Udover de rent økonomiske kalkuler er der også menneskelige gevinster ved Care Access. - Mange ældre er utrygge ved, at hjemmeplejen har deres husnøgle eller ved, at den ligger i en nøgleboks uden for den ældres dør. I hovedstadsområdet har man også set eksempler på, at A-nøgler til nøgleboksene er blevet stjålet fra hjemmeplejen, og dermed har tyve kunnet låse sig ind hos et stort antal modtagere af hjemmepleje, nævner Thomas Ginnerup. Desuden er mange plejere glade for, at systemet giver et præcist overblik over, hvem der har været hos hvem og hvornår, fordi det kan give dem en dokumentation og beskyttelse, når de samarbejder med borgere med måske mangelfuld hukommelse. Fakta om Access Technology Stiftet: 25. marts 2010 Medarbejdere: 7 Innovationsmiljø: Innovation MidtVest Investorer og tilskudsgivere: Nels Holding ApS, Innovation MidtVest, Fornyelsesfonden og Væksthus Midtjylland www.acct.dk 11

Virksomhedernes overlevelse > Figur 5: Antal lukkede selskaber i 2012 fordelt på branche og hovedårsagen til lukningen (baseret på miljøets vurdering) samme virksomhed kan kun tælle med under én årsag. Branche Markedsforhold Finansieringsproblemer IPR problemer Teknologiproblemer Iværksætters kompetencer IKT 1 7 0 0 2 10 Biotek/medico 1 1 0 3 0 5 Industri/elektronik 3 1 0 0 0 4 Miljø/energi 2 2 0 0 0 4 Andet 0 0 0 0 0 0 Alle brancher 7 11 0 3 2 23 Total Innovationsmiljøerne skal investere i projekter, hvor risikoen i startfasen er for høj til, at der kan tiltrækkes kapital fra andre private kapitalkilder, men som samtidig indeholder et stort potentiale. Denne risikovillighed har skabt en række succesrige virksomheder, heriblandt de seks, som er portrætteret i dette performanceregnskab. Men med den høje risikoprofil følger også, at nogle af iværksættervirksomhederne af forskellige årsager må lukke. I løbet af 2012 lukkede innovationsmiljøerne i alt 23 selskaber i deres porteføljer jf. figur 5. En rundspørge blandt innovationsmiljøerne viser, at 11 af lukningerne skyldtes finansieringsproblemer mens 7 af lukningerne skete af markedsmæssige årsager. Der er her tale om samme tendens som i 2011. Man skal imidlertid være opmærksom på, at et selskabs lukning ofte skyldes et samspil mellem en række faktorer, hvor manglende finansiering kan være én blandt flere sammenhængende faktorer. Overlevelsesraten fem år efter etablering, ligger på mellem 39 og 61 % for de forprojekter, der blev etableret i perioden 1998-2007. Gennemsnitligt ligger overlevelsesraten på fem års sigt hos innovationsmiljøernes porteføljeselskaber på 48 % (336 ud af 697). Overlevelsesraten afspejler, at innovationsmiljøerne generelt tager en meget høj risiko. I alt var der ved udgangen af 2012 419 levende virksomheder etableret med finansiering fra innovationsmiljøerne, heraf var 316 stadig i miljøernes porteføljer, mens 103 var exittede selskaber. 12

> Figur 6: Antal etablerede samt overlevende virksomheder 5 år efter etableringen fra perioden 1998-2012 107 119 56 27 41 49 79 36 61 30 65 28 53 49 32 29 57 35 51 29 37 55 69 65 56 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Antal nyetablerede virksomheder: I alt 979 Levende projekter pr. 31.12.2012 (5 år efter etableringen): I alt 336 Figur 7: Levende virksomheder 31.12.2012 107 119 56 7 9 79 20 18 61 23 65 18 53 14 49 20 57 51 55 37 33 25 21 38 69 56 65 62 56 55 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Antal nyetablerede virksomheder: I alt 979 Levende pr. 31.12.2012 (både i porteføljen og exittede): I alt 419 20 00 80 60 40 13

Dansk firma først med socialt 3D-fodboldspil > 14

CASE Dansk firma først med socialt 3D-fodboldspil En gruppe innovative spiludviklere i Big Bite Games har nu skabt et spil, de fik ideen til allerede i 1992. Efter 114.000 timers programmering og design er Big Bite Soccer klar til Facebook-universet. Smut ind på Facebook på computeren i frokostpausen og spil tre minutters fodbold med vennerne. Spil videre i bussen på en smartphone eller om aftenen i sofaen på en tablet. Det er enkelt og sjovt, men bag ved brugergrænsefladen har udviklerne satset tusindvis af timers hårdt, næsten ulønnet arbejde for at realisere verdens første 3D multiplayer fodbold- og managerspil til sociale medier, mobile platforme og diverse spilkonsoller. I 2011 løb idemændene bag Big Bite Soccer, Dennis Hansen, Hans Henrik Jensen og Sebastian Warnez, tør for tid og kapital og frygtede, at konkurrenter ville snuppe ideen og overhale dem indenom. Innovationsmiljøet CAT blev redningen. - I Danmark findes der meget få investorer, der vil satse på spilselskaber, før man både har bevist sit koncept og skabt omsætning. I udlandet foretrækker investorerne at investere i lokale selskaber. CAT var den eneste investor, der kunne se perspektiver i at satse på spil, og kapitalen derfra var supervigtig, fordi den gjorde det muligt at ansætte flere udviklere og dermed få tid til at gå i intens dialog med spiludgivere, fortæller Sebastian Warnez, CEO i Big Bite Games. CAT Innovation har investeret i 18 danske spilselskaber, og flere af dem er blevet formidable succeser. For CAT var det afgørende, at Big Bite Games tre stiftere tilsammen har 25 års erfaring i spilbranchen som designere og programmører. - Big Bite Games har skabt så godt et produkt, at jeg forventer, at salget vil gå helt amok, siger Allan Rasmussen, investment manager i CAT, der får godt 40 henvendelser årligt fra spiludviklere, fordi CAT har opbygget særlige kompetencer på spilområdet. Genvej til 240 millioner brugere På verdens største spilmesse, GDC, i San Francisco, præsenterede Sebastian Warnez Big Bite Soccer for hele 40 forskellige spiludgivere i løbet af blot tre dage. Big Bite Soccer bliver nu udgivet af amerikanske Zynga, der med 240 millioner brugere er blandt giganterne på markedet. - Heldigvis så Zynga potentialet, og vi fik en kontrakt, der giver os så stor en del af kagen, at investorerne kan få afkast, og vi kan få overskud til at udvikle 1-2 nye spil årligt fremover, siger Sebastian Warnez. Lanceringen af spillet er tilrettelagt så snedigt, at den sker allerførst i verdens mest fodboldglade land, endda op til værtsskabet for VM i foldbold i 2014. Zynga vil krydspromovere Big Bite Soccer til brugerne af de mange andre spil, selskabet udgiver. Big Bite Games forventer mellem 1-5 millioner daglige brugere alene via Facebook, og hvis hver tiende af disse er betalende brugere, vil Facebook betyde mindst 300.000 kr. i daglig omsætning på Big Bite Soccer. Hertil kommer indtægterne fra andre spilplatforme. Brugerne køber smutveje Gennemsnitsalderen for computerspillere er 30 år. Heri ligger også forklaringen på forretningspotentialet i et spil, der faktisk kan spilles helt gratis, uden at man bliver snydt for nogle muligheder. - For travle karrieremennesker er tid jo lig med penge, og i vores spil kan man købe sig til fremdrift, hvis man ikke har tid eller tålmodighed til det andet. Erfaringerne fra denne type spil viser, at mindst hver tiende bruger vælger at være betalende bruger, fortæller Sebastian Warnez. Fakta om Big Bite Games Stiftet: 1.6.2011 Medarbejdere: 7 Innovationsmiljø: CAT Innovation Udgiver: Zynga www.bigbitegames.com 15

Kapital fra eksterne kilder > Figur 8: Offentlig og privat kapital 2008-2012 (mio. kr.) 896,5 682,4 533,5 467,5 715,8 Innovationsmiljøernes selskaber tiltrak i 2012 715,8 mio. kr. i privat kapital fra eksterne private investorer. Det er en tilbagegang i forhold til 2011, hvor der blev tiltrukket 896,5 mio. kr., men 2012-resultatet er stadig højere end de tiltrukne beløb 2008-10. Det skal bemærkes, at 2012-resultatet er positivt påvirket af et porteføljeselskab etableret i 2002 der formåede at tiltrække mere end 100 mio. kr. 2008 83,2 100,6 142,1 175,1 2009 2010 2011 2012 Privat kapital: I alt 3.295,7 Offentlig forprojektkapital: I alt 657,6 Figur 9: Tilført privat kapital til selskaber i 2012 (mio. kr.) 56,7 141,8 19,2 47,1 Danske ventureselskaber (I alt: 403,9) Udenlandske Ventureselskaber (I alt: 141,8) Business Angels (I alt: 56,7) 47,1 Direkte ventureinvesteringer fra Vækstfonden (77,5) Investeringer fra øvrige danske ventureselskaber (141,6) Indirekte investeringer fra venturefonde hvor Vækstfonden er medejer (184,8) Pengeinstitutter (I alt: 19,2) 156,6 Innovationsmiljøet (I alt: 47,1) Andet (I alt: 47,1) 403,9 I perioden 2008 til og med 2012 er der tiltrukket 3,3 mia. kr. svarende til 5 kr. fra private investorer for hver krone, der i samme periode er investeret i innovationsmiljøernes porteføljeselskaber som offentlig forprojektkapital (657,6 mio. kr.). Porteføljeselskaberne tiltrækker med andre ord omtrent fem gange så meget privat kapital som det beløb, der investeres af innovationsmiljøerne på vegne af staten. 56 % af den tiltrukne kapital i 2012 (403,9 mio. kr.) kom fra danske ventureselskaber. Dette er en markant fremgang fra 2011, hvor 285,6 mio. kr. (eller 32 %) kom fra dansk venture. Af de 403,9 mio. kr. kom 77,5 mio. kr. som direkte ventureinvesteringer fra Vækstfonden, mens 184,8 mio. kr. kom fra nogle af de ca. 20 venturefonde, som Vækstfonden er medinvestor i sammen med en række private og institutionelle investorer, som står for størsteparten af disse investeringer. 141,6 mio. kr. blev investeret af andre danske venturefonde. I forhold til 2011 er det især kategorien af ventureselskaber, hvor Vækstfonden er medejer, der har stået for fremgangen: 184,8 mio. kr. i 2012 mod 75,9 mio. kr. i 2011. Der er med andre ord en klar synergi mellem innovationsmiljøernes og Vækstfondens indsats også selv om Vækstfondens egne ventureinvesteringer i innovationsmiljøernes portefølje faldt fra 87,8 mio. kr. i 2011 til 77,5 mio. kr. i 2012. 16

> 20 % (141,8 mio. kr.) af den tiltrukne kapital i 2012 kom fra udenlandsk venture. Dette er på niveau med tidligere år, når der ses bort fra 2011, hvor 41 % af den tiltrukne kapital kom fra udenlandsk venture, hvilket hang sammen med et enkelt selskabs særligt store tiltrækning af udenlandske midler dette år. Figur 10: Tilført privat kapital til selskaber i 2012 (mio. kr.) 7,9 11,9 6,0 10,8 70,9 14,3 7,6 Set i forhold til 2011 er der i 2012 sket en lille fremgang i investeringer fra Business Angels fra 49,4 mio. kr. til 56,7 mio. kr. Hvor de i 2011 bidrog med 5,5 % af den samlede tiltrukne kapital, bidrog Business Angels i 2012 med 7,9 % af de samlede tiltrukne midler fra private investorer. Business Angels er fortsat af stor betydning for en lang række af innovationsmiljøernes porteføljeselskaber, herunder specielt de selskaber, som har brug for investeringsbeløb på under 5 mio. kr. en størrelse, som ventureselskaber typisk har som minimumsgrænse. 108 af innovationsmiljøernes selskaber tiltrak således kapital af en størrelse på op til 1 mio. kr. En forklaring på Business Angels fortsat relativt beskedne investeringsaktivitet sammenlignet med tiden før finanskrisen kan være eftervirkninger af denne krise og den deraf følgende konkurrencemæssige situation i forhold til at tiltrække risikovillig kapital. 20,8 17,1 64,2 Biotek/medico (351,6) 16,7 IKT (203,4) 84,6 244,1 10,5 Danske ventureselskaber (I alt: 403,9) Udenlandske ventureselskaber (I alt: 141,8) Business Angels (I alt: 56,7) 10,2 22,0 7,7 3,1 6,9 3,0 Industri/elektronik (31,2) 6,7 Miljø/energi (125,1) 0,4 0,9 3,2 Pengeinstitutter (I alt: 19,2) 64,3 Andet (4,5) Innovationsmiljøet (I alt: 47,1) Andet (I alt: 47,1) Pengeinstitutterne har traditionelt spillet en meget begrænset rolle i forbindelse med finansieringen af porteføljevirksomhederne. I beløbene herfra indgår også lån med kaution fra Vækstfonden. I 2012 tegnede dette område sig kun for 19,2 mio. kr. af den samlede tiltrukne kapital. Biotek/medico selskaberne har tidligere år været de selskaber, der har tiltrukket mest privat kapital. Dette har også været tilfældet i 2012, hvor selskaberne i denne sektor tiltrak 351,6 mio. kr. eller 49 % af den samlede tiltrukne kapital. Men også selskaberne inden for både IKT og miljø/energi tiltrak store beløb fra private investorer: Henholdsvis 203,4 mio. kr. og 125,1 mio. kr. I 2012 var der 126 (40 %) ud af 316 porteføljeselskaber, der ikke fik tilført privat kapital. Dette er på niveau med 2011 og et udtryk for, at en stor del af innovationsmiljøernes selskaber fortsat kæmper med virkningerne af finanskrisen. 17

Kapital fra eksterne kilder > Figur 11: Antal virksomheder i porteføljen pr. 31.12.2012, der har tiltrukket privat kapital i 2012 (al privat egenkapital og lånekapital) inden for de opstillede intervaller. 96 IKT 1 3 26 8 21 37 111 Biotek/ medico Over 100 mio. kr. 50-100 mio. kr. 10-50 mio. kr. 1 1 6 18 11 26 48 58 Industri/ elektronik 7 1 19 31 44 2 17 4 12 9 Miljø/energi 1-10 mio. kr. Ingen kapital 0,5 til 1 mio. kr. Under 0,5 mio. kr. 7 Andet Selskaber, der er opløst i 2012 som følge af konkurs, likvidation m.v., samt 100 % exittede selskaber, tælles ikke med, uanset om de har tiltrukket kapital i årets løb eller ej. 6 1 Inden for alle brancher er der i 2012 (som i tidligere år) en markant overvægt af selskaber, der tiltrak op til ti mio. kr. Der er endvidere en fortsat tendens til, at det er mindre beløb end før finanskrisen, der tiltrækkes til de enkelte selskaber. 84 af de 190 selskaber, der tiltrak kapital i 2012, tiltrak kun op til 0,5 mio. kr. I 2010 var der ingen selskaber, der tiltrak over 50 mio. kr. i investeringer. I 2011 var der to selskaber, som hver tiltrak mere end 100 mio. kr. I 2012 var der 2 selskaber, som tiltrak mellem 50 og 100 mio. kr. og et enkelt, der tiltrak mere end 100 mio. kr. Innovationsmiljøernes selskaber tiltrækker imidlertid oftest kapitalen over flere omgange, og flere af selskaberne har således over tid tiltrukket væsentligt større kapitalbeløb, end det fremgår af figur 11. Evnen til at tiltrække privat kapital er en af de succesparametre, der vejer tungt i den beregningsmodel, som danner udgangspunkt for fordeling af de statslige investeringsmidler mellem innovationsmiljøerne. 18

19

Skype dine apparater > 20