Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer



Relaterede dokumenter
Forvaltning af fremtidens natur i Danmark Biologisk mangfoldighed

Prioritering af indsatser i den danske natur

Anders Højgård Petersen

Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene?

Skal og kan befolkningen overtage naturovervågningen i Danmark?

Carsten Rahbek Professor and Centerleader

Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov

NOVANA Overvågning af arter & Naturtyper

Dansk biodiversitet set i en europæisk (og global) biogeografisk sammenhæng

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Specialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF)

GBIF, biodiversiteten

Specialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF)

Specialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF)

IPBES [IPÆS]! Lars Dinesen, Danish IPBES hub Hvad er IPBES. Biodiversitetskrisen. IPBES i Danmark. Resultater fra IPBES

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet

EU's vejledninger om klima

Invasive species in Denmark: Evaluation on perspectives, climate change and management

Din REgnskov. Undervisningsforløb. biiodiversitet og evolution

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

50 år med Citizen Science Does size matter?

Debatoplæg RASKnatur

Open-ended restaurering af Øle Å - de første resultater

Værdien af 1 kg biodiversitet status og udfordringer ved værdisætning af biodiversitet

Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed

Et perspektiv på de seneste 15 års udvikling af samfundets opfattelse. Karen Edelvang Sektionsleder Sektion for Oceaner og Arktis

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

Naturpolitikken Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1

FANØ. Forslag til tillæg til Kommuneplanstrategi 2017

Fokus på levesteder. Fugle og pattedyrs krav til levesteder 25. januar 2017 Lars Dinesen

Vandalisme mod bøgetræer i Gribskov

PLANTE INVASIONER I LYSÅBNE NATURTYPER

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse

December 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

VIDEN OM DANMARKS NATUR INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE

Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll

Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland. Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre

Økosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer.

Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

Naturlig dynamik i hedeplejen

En ny national plan for for for artsforvaltning

ZA5223. Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark

1. Er jorden blevet varmere?

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Området er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå

Naturstyrelsen Høringssvar til NST s forslag til udpegning af skov til biodiversitetsformål fra DN Rudersdal

Dansk titel Cand.scient. i jordbrug, natur og miljø. Engelsk titel Master of Science in Agro-environmental Management

På den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde.

Miljøvurderingsdag Klimaspillet. Ivar Lyhne, PhD stud.

ERSTATNINGSNATUR GÅR VI LANGT NOK FOR AT FORHINDRE NETTO TAB AF NATUR? KRISTINE KJØRUP RASMUSSEN

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

Arbejde hjemmefra opgave. Fredag d. 16. januar 2015

Om forbindelsen. Klimatilpasset VVM redegørelsen for en kommende Femern Bælt forbindelse. Miljøeffekter. Tunnel alternativ. Midlertidige.

COWI A/S Aarhus. Vand og miljø. Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger. Forundersøgelser. Miljøvurdering og VVM. Miljø og anlæg

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) Københavns Universitet Tid april 2013 Lundbeckfond Auditoriet Biocentret, Københavns

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø

I 2017 blev der slået rynket rose 3 gange i løbet af vækstsæsonen og et mindre område blev ryddet første gang.

Årsplan 9. Klasse Biologi Skoleåret 2018/19

Holdninger og ønsker til Danmarks natur - resultater af en spørgeskemaunders

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

Den danske Rødliste. Status for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

Biodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning!

Den danske Rødliste. Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind. Seniorbiolog

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan Golfparken II. (NATUR) Nej

Arktiske Forhold Udfordringer

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm)

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

BILAG. til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /...

(vs.1.2: ) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

Billerne og lorten. Af Maja Møholt. Vejledere: Rasmus Ejrnæs, Morten DD Hansen og Lars Brøndum

Karup Oversigtskort over Karup Rød Lys blå Gul Mørk blå

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

NYT LANDSKABSMODELLERINGS- SYSTEM TIL BRUG I FORVALTNINGEN

Folket og forskerne i forening - Citizen science

Naturkommuner Giv naturen plads

Forslag til forvaltningen af Hammer Bakker

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Notat om fredning og natur på Amager Fælleds nordlige del

År: ISBN nr.: Dato: 18.december Må citeres med kildeangivelse

Skema til projektafgrænsning

Bevarelse af biodiversiteten i Danmark En analyse af indsats og omkostninger

Mønsted Oversigtskort over Mønsted Rød Lys blå Gul Mørk blå

BYNÆR NATUR et afsnit i naturplanen

Transkript:

Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer Carsten Rahbek Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Center for Macroecology. Evolution and Climate Faculty of Science University of Copenhagen

Klima og forandringer Klimaforandringer vil betyde kolossale forandringer i naturen Effekten af klimaforandringer er forskelligt fra sted til sted Effekterne kan være negative, neutrale eller positive

Additive threats from pathogens, climate and land-use change for global amphibian diversity. Nature 480: 516-519 (2011) Biodiversitet alle verdens 5345 arter af frøer Effekt af Klimaændringer i 2080

Additive threats from pathogens, climate and land-use change for global amphibian diversity. Nature 480: 516-519 (2011) Effekt af Sygdomme i 2080 Effekt af Areal-anvendelse i 2080

Klimaforandringer og udbredelser Når klimaet forandre sig, har en art tre muligheder at tilpasse sig (blive) at migrere (dvs flytte med klimaet) at uddø

Biologiske modeller og klima- og miljøforandringer Enhver organisme er tilpasset livet i et bestemt klima, miljø og habitat. Så hvad sker der hvis disse ting ændrer sig? Antagelse: det lokale klima og miljø afgør hvor en organisme kan befinde sig

Biologiske modeller og klima- og miljøforandringer Ved hjælp af en statistisk algoritme oversætter man en arts udbredelse på geografiske skala til dens udbredelse i niche space. Herefter kan vi ændre på udvalgte klimaparametre, og undersøge deres virkning på arternes udbredelse

Niche-modellering Observerede forekomster af en art (lokaliteter). Udviking af model Klima/miljø Luftemperatur Havtemperatur Havdybde Eutrofiering Føderessourcer Habitat Forstryrrelser... Prediktion af artens udbredelse Prediktion artens udbredelse under klima-ændringsscenario

Nutidig udbredelse Fløjlsand 2050s 2080s (Hovedforfatter Anders Tøttrup, Center for Makroøkologi, Evolution og Klima)

Fremtidens natur og biodiversitet i Danmark Klima og forandringer Arters potentielle vandringer pgra klimaforandringer

Den danske fuglefauna i 2050-2100 En udskiftning af op til 20% i artssammensætning Flest blandt de danske rødliste arter Ex. på mulige arter ind Sangsvane Sort Glente Sort stork Hærfugl Ellekrage Mellemflagspætte Sydlige Nattergal Ex på mulige arter ud Havterne Sandterne Tinksmed Hjejle Høgesanger Nattergal Karmindompap (Hovedforfatter Mikael Poulsen, Center for Makroøkologi, Evolution og Klima)

Klima og forandringer Den danske pattedyrsfauna i 2050-2100 Birkemus Husspidsmus I dag Projekteret fremtid (Hovedforfatter Irina Levinsky, Center for Makroøkologi, Evolution og Klima)

Klima og forandringer Den danske pattedyrsfauna i 2050-2100 Artsrigdom i dag Potential artsrigdom i fremtiden (Hovedforfatter Irina Levinsky, Center for Makroøkologi, Evolution og Klima)

Den danske fauna og flora i 2050-2100 En udskiftning af op til 20% i artssammensætning - flest blandt de truede danske arter Tilsvarende udskiftning af i den danske flora - planter tilknyttet nærigsfattig jord bliver presset En potentiel fordobling af den danske pattedyrs fauna

Naturbevaringsstrategier Statisk i forhold til klimaændringer: FOKUS: Hjemmehørende arter/naturtyper beskyttes mod effekterne af klimaændringer Dynamisk i forhold til klimaændringer: FOKUS: Skabe gode rammer om naturlig udvikling og dynamik en længere landingsbane

Hvordan skabes gode rammer for naturlig udvikling og dynamik? Større randzoner til fri succession

Hvordan skabes gode rammer for naturlig udvikling og dynamik? Store uforstyrrede naturområder Nationalparker?

Hvordan skabes gode rammer for naturlig udvikling og dynamik? Netværk imellem store og små områder, der også tillader spredning

Hvordan skabes gode rammer for naturlig udvikling og dynamik? Urørt skov Heterogenitet = plads til miljømæssig specialisering => biologisk mangfoldighed = forsikring for klimaforandringer

Klimaforsikret - natursyn Er der arter som det ikke længere er realistisk, eller rimeligt, at bevare ikke længere hjemmehørende? Er vi klar til at tage mod nye arter? områderforvaltning? Kan vi foretage en effektiv prioritering er vi klædt på til det?

Problematisering Skal vi gøre mere eller mindre for de arter, der potentielt forsvinder fra Danmark, som følge af klimaforandringer Ok at nattergalen forsvinder når sydlig nattergal indvandre? Ok at rød glente forsvinder når sort glente indvandre? Skal vi prioritere at fastholde naturen som vi kender og kan lide den eller lade naturen passe sig egen gang og tilpasning til klimaet Skal vi fortsat prioritere våde grønne enge eller de tørre buskstepper Viber og vadefugle eller hærfugl og ellekrage?