Sund fornuft at indtænke kliniske diætister både forebyggende og som en integreret del af behandlingen af diabetikere For alle ernæringsprofessionelle
Det er sund fornuft Det giver rigtig god mening at integrere kliniske diætister i forebyggelsen og behandlingen af diabetikere, uanset om patienterne lider af type 1 eller type 2. De rette madvaner regulerer sygdommen og kan være med til at forebygge, at patienterne får alvorlige senkomplikationer som øjenskader, nyreskader, nerveskader og hjertekarsygdomme. Den rette mad kan desuden resultere i et nedsat behov for medicin, og sundere kroppe betyder bedre livskvalitet for den enkelte. Også mentalt, for patienterne oplever at få kontrol over en sygdom, der ellers har et skidt rygte om forbud og begrænsninger. Det handler om bevidste tilvalg snarere end fravalg, og det er der meget mere om i denne pjece, hvor to patienter, en overlæge, en kommunalchef, en sundhedsøkonom, en diætist og en patientforenings-direktør fra hver deres udgangspunkt er enige om én ting: Det er sund fornuft at indtænke kliniske diætister både forebyggende og som en integreret del af den samlede behandling af diabetikere. Et integreret samarbejde Diabetikere har ret til ernæringsfaglig rådgivning. Den praktiserende læge kan henvise til den kommunale diætist fx på sundhedscentret, og ved en indlæggelse kan hospitalslægen henvise til hospitalets egen diætist. Og det integrerede samarbejde med de fagligt velfunderede kliniske diætister har meget stor betydning, lyder det samstemmende fra fagfolk. Overlægen Det gælder fx overlæge i diabetesteamet på Sygehus Vendsyssel, Berit Maria Linde: Mange tror, at diætister arbejder med vægttab, men for diabetikere drejer det sig også om at få styr på regulering af blodsukker og på justering af insulin. Hvis blodsukkeret er reguleret, kan patienten undgå senfølger som øjenskader, nyreskader, nerveskader og hjertekarsygdomme, og derfor kan vi slet ikke undvære diætisterne. Den administrerende direktør Set med Diabetesforeningens øjne er der ingen tvivl om, at ernæringsvejledning spiller en vigtig rolle, siger administrerende direktør, Henrik Nedergaard: Hjælp til sunde vaner er afgørende for behandlingen af type 2-diabetes, og diætistvejledning bør derfor være en integreret del af den tværfaglige indsats, der sikrer patienten den optimale behandling.
Diætisten Lisa Heidi Witt har i 10 år rådgivet Diabetesforeningens medlemmer om sund mad, og det er især de nydiagnosticerede med type 2, der kontakter hende og hendes kollega: Mange spørgsmål dukker op, når man kommer hjem med en diagnose, for skal jeg undgå alt sukker, og hvilken slags frugt må jeg spise? Det er min opgave at afmystificere sygdommen og give råd til, hvordan man fortsætter hverdagen med en kronisk sygdom. Og diabetikere skal groft sagt spise den samme sunde mad som alle andre men gør man ikke det, kan det opleves som drastiske ændringer i hverdagen. Når medlemsbladet udkommer, når medierne retter fokus mod bestemte fødevarer, eller når højtider som jul og påske nærmer sig, er der især travlt på den gratis rådgivning. Ligesom medicin er en vigtig del af behandlingen, er maden det også. For pointen er jo at undgå eller udskyde følgesygdomme, og det kan sunde madvaner være med til. Og taber man sig, er det min oplevelse, at nogle kan reducere deres medicinforbrug. Den kommunale leder Faaborg-Midtfyn Kommune har siden 2007 tilbudt individuel kost- og livsstilsvejledning til diabetikere. Omkring 150 borgere deltager årligt i de gratis forløb, som en fysioterapeut og to diætister står for. Leder af Det Mobile Sundhedscenter, Ulrik Skyum Christensen, forklarer: Motion og ernæring er et centralt tema i forhold til vores borgere med kroniske sygdomme. Vi vil gerne tænke tværfagligt, og de kliniske diætister kan bare mere de har fx sygdomslære med og er vant til at tænke i evidens. Derfor er de tilknyttet en række patientforløbsprogrammer ikke kun på diabetesområdet men også på KOL-, hjerte- og kræftområdet. Diabetes i fremtiden I 2025 vil op mod 600.000 danskere have diabetes. Det er et konservativt estimat, da det ikke medregner de ca. 200.000 danskere, der endnu ikke er diagnosticerede. (Kilde: Diabetesforeningen) Sundhedsøkonomen På Syddansk Universitet har sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen igennem en årrække beskæftiget sig med diabetes. Han fastslår, at i forhold til andre sygdomsgrupper er diabetes er én af de samfundsøkonomisk største: Et skøn er, at det koster omkring 30 milliarder om året, selvom der er betydelig usikkerhed omkring de kommunale udgifter. Spørger du så, hvor det bedst kan betale sig at sætte ind, er det enkle svar for langt de flestes vedkommende - nemlig type 2-diabetikerne motion og mad. For det handler jo om, hvordan man får halvfede typer som mig til at skifte livsstil og fastholde en varig omlægning.
Foto: Claus Bjørn Larsen Diætisterne blev min redning Pia Grunnet Lauritzen har altid været en stor pige, men det var okay, for de fysiske begrænsninger gjorde hun mentalt til sine bevidste fravalg. Og hjemmefra havde hun lært, at hun ikke bare var god nok men rigtig god nok, så hun havde det egentlig godt med sig selv. Det havde kroppen dog ikke, for det har sin pris, når nålen på badevægten svinger sig op på 150 kg. Pia Grunnet Lauritzen har fx før været i kørestol pga. overvægt og diskosprolaps, og for 5 år siden begyndte ryggen igen at gøre ondt. Min læge ville gerne give mig en henvisning til rygspecialisterne på Herlev men kun hvis jeg gav hende en blodprøve. Det gjorde jeg meget modvilligt og tog så en uge til Kreta og spiste løs sammen med min veninde, fortæller hun med et skævt smil. Sandhedens time Hjemme igen var det tid til blodprøvesvar, og det blev til sandhedens time på en markant anderledes måde, end den dengang 42-årige Pia Grunnet Lauritzen havde forestillet sig. Du har diabetes 2, forhøjet blodtryk, for højt kolesteroltal og dine nyrer kan snart ikke mere på grund af for mange års ubehandlet diabetes, lød den kontante besked fra lægen. Klappen gik ned. Pia Grunnet Lauritzen græd sig igennem en hel weekend og troede, at hun skulle dø. Mandag besluttede hun sig for at gøre noget med det samme, og tilbage hos lægen fik hun to muligheder: en gastrisk bypass-operation eller et gratis rehabiliteringsforløb for diabetikere på Amager Hospital. Pia Grunnet Lauritzen valgte uden at tøve tilbuddet fra Københavns Kommune.
Pia Grunnet Lauritzen har taget en livsstilsuddannelse i Diabetesforeningen, så nu er det hende, der underviser andre i at træffe de gode valg. Foto: Claus Bjørn Larsen Der står ikke noget om mad i Grundloven Selv i dag efter 5 år bliver hun rørt, når hun skal fortælle om den allerførste samtale med diætisten, som var startskuddet på rehabiliteringsforløbet: I min verden betød diabetes, at alting nu var forbudt. Det er jo nærmest forbudt at spise og drikke noget som helst, og det sagde jeg til diætisten. Men hun sagde bare: Nej, hvis det er forbudt, står det i Grundloven. Så der er ikke noget omkring din mad og drikke, der er forbudt. Men der er gode valg, dårlige valg og rigtigt dårlige valg. Dit liv har bestået af rigtigt dårlige valg, og nu skal du bare lære at træffe de gode valg! Ordene ændrede hendes liv. Pludselig gik det op for hende, at hun gennem sine madvaner kunne styre sin diabetes. Hun bestemte over sygdommen ikke omvendt. Remoulade er også okay Det blev til alle de konsultationer hos diætisten, hun overhovedet kunne få også med resten af familien - og Pia Grunnet Lauritzen sagde også ja tak til madlavningskurserne. Jeg er remouladedamen! Jeg kan spise remoulade på alt men selv dét kan jeg som diabetiker, for jeg har lært at lave min egen, siger hun glad. Kiloene raslede af hende, og undervejs nåede hun næsten at blive bange for at spise og undgik i en periode middage med vennerne. Men igen fik hun gavn af diætisten, der fx gennemgik menuen til den forestående firmajulefrokost. Det gav ro inden i, for så vidste hun på forhånd, hvordan buffeten skulle angribes. I dag er den nye livsstil en integreret del af en meget glad Pia Grunnet Lauritzens liv. Undervejs har hun sagt farvel til i alt 65 kg, og Pia er ikke i tvivl: Uden diætisterne ingen mig. Så enkelt er det! Diabetes i Danmark n Antallet af diabetikere er fordoblet på 10 år n Der diagnosticeres i snit 79 nye tilfælde hver dag n 320.545 danskere var diagnosticerede ved udgangen af 2012 heraf har omkring 80 % den livsstilsbaserede type 2-diabetes. n 200.000 danskere ved ikke, at de har type 2-diabetes n 750.000 danskere skønnes at have forstadie til type 2, og af dem forventes 30-40 % at udvikle sygdommen inden for 3,5 år n Der foretages over 1.000 amputationer om året (Kilde: Diabetesforeningen)
Diætisten forhindrede en begyndende diabetes Livet som salgschef foregår i overhalingsbanen med rejser rundt i verden og internationale kundemøder ofte over en god middag med gode vine og et lille glas til kaffen. Men selv i ydersporet kan det nogle gange gå lidt for hurtigt 48-årige Morten Lambers knæ var trætte. Både af slidgigt og af den efterhånden tunge krop, de bar rundt på, for når knæene ikke kan tåle at motionere, sætter de gode middage sig hurtigt på sidebenene. Mad og vin sætter også spor andre steder i kroppen, for Morten Lamber måtte tage medicin både mod for højt blodtryk og for meget kolesterol. Forstadier til diabetes 2, lød det fra lægen, der foreslog Morten Lamber at opsøge en diætist. Det samme sagde hans kirurg, for hvis han bare kunne smide 10 kg, ville det gøre en enorm forskel for hans knæ. Det har virkelig været en stor livstilsændring, og jeg kan mærke en enorm forskel. Det er helt nyt for mig at have så meget energi, og nogle aftener må jeg jo tvinge mig selv i seng, for kroppen kan bare blive ved, griner han. Takket være de jævnlige konsultationer hos den kliniske diætist har Morten Lamber lært at spise rigtigt og spise mange flere gange om dagen. Tyggegummiet, der gav ham snack-sult, er smidt ud, og alkoholen er erstattet med vand også ved kundemiddagene. Og knæene? De klarer nu 220 km cykling om ugen og styrketræning flere gange om ugen. Det var tankevækkende, at de gav mig den samme løsning uafhængigt af hinanden, og det gjorde, at jeg tog en beslutning, fortæller Morten Lamber her 5 måneder efter, at han opsøgte klinisk diætist Maiken Beck i Charlottenlund nord for København. Morten Lamber vil gerne smide yderligere 6-8 kg, og Maiken Becks særlige vægt afslører ikke kun antal kilo men også fordelingen mellem fedt og muskler. Den rigtige mad på de rigtige tidspunkter Maiken Beck kunne se, at Morten Lamber som yngre havde dyrket rigtig meget sport, for han havde meget muskelmasse. Men han havde også meget fedt, for hun målte hans metaboliske alder altså kroppens fysiske tilstand - til at være 63 år! I dag er den 38, fortæller han stolt og tilføjer, at han på de 5 måneder har skilt sig af med 14 kg rent fedt og i stedet har bygget 7-8 kg muskler på den krop, der på flere måder har fået nyt liv. Medicinforbruget forsvinder Diætisten har forhindret en begyndende diabetes ingen tvivl om det. Jeg har ikke længere nogen tendens til for højt blodtryk, og om nogle måneder skal jeg tale med lægen om helt at fjerne medicinen. Samtidig har jeg sat mit skyhøje kolesteroltal ned, og jeg har nu halveret mit medicinforbrug, fortæller han og fastlår: Jeg har startet det her af egen drift, fordi jeg kunne se nogle meget kedelige tal. Havde jeg ikke gjort noget, havde jeg nok i dag været diagnosticeret med diabetes 2.
Foto: Julie Mathiesen Diabetes i kroner og øre n Diabetes koster det danske samfund ca. 86 mio. kr. om dagen n Diabetes skønnes at udgøre 14 % af den kommunale sundhedsbetaling til regionerne (Kilde: Diabetesforeningen)
Sund fornuft er udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD) i samarbejde med Diabetesforeningen, maj 2014. Download pjecen som pdf på www.diaetist.dk Find mere information og kontakt os gerne på www.diaetist.dk og www.diabetes.dk For alle ernæringsprofessionelle Tekst: Julie Mathiesen, Konteksten. Layout: Glenn Kjær, Promovista. Tryk: Reklametryk