Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025
Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk
Indledning Kommunen er, på baggrund af økonomiaftalen for 2013 mellem Regeringen og KL, forpligtiget til inden udgangen af 2013 at udsende et forslag til kommuneplantillæg for Klimatilpasning. I Vordingborg Kommune er arbejdet med klimaet prioriteret højt, og der har været arbejdet med emnet i en årrække. Der er siden 2009 udarbejdet strategier og handleplaner, dels i forhold til klimatilpasning (håndtering af vand) og dels i forhold til reduktion af CO2 udledningen. Klimaet har allerede i dag en central plads i kommuneplanen. Indholdet revideres med indeværende kommuneplantillæg, så det lever op til de nye statslige formkrav til datagrundlag og udformning, som er udmeldt i vejledningen Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner fra Miljøministeriet. Vedtagelsespåtegning Forslag til tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion til Kommuneplan 2013-2025 er vedtaget af Vordingborg Kommunalbestyrelse den 12. december 2013. Henrik Holmer Borgmester Lau Svendsen-Tune Kommunaldirektør 3
Indholdsfortegnelse Mål...5 Retningslinjer...5 Redegørelse...8 CO2-reduktion...8 Klimatilpasning...8 Grundlag for kommuneplantillægget...9 Kommuneplan 2013-2025...9 Beskrivelse af bilag...9 Strategier og Handleplaner...9 Samspillet med andre planer...10 Miljøvurdering...10 Bilag Handleplan for klimatilpasning Notat Risikokortlægning Kort Risikokortlægning - Sandsynlighedskort Sydsjælland - Sandsynlighedskort Møn - Værdikort Bebyggede områder Sydsjælland - Værdikort Bebyggede områder Møn - Værdikort Landbrug Sydsjælland - Værdikort Landbrug Møn - Værdikort Natur Sydsjælland - Værdikort Natur Møn - Risikokort Bebyggede områder Sydsjælland - Risikokort Bebyggede områder Møn - Risikokort Vordingborg by - Risikokort Præstø by - Risikokort Stege by - Risikokort Bårse - Risikokort Stensved - Risikokort Ørslev - Risikokort Landbrug Sydsjælland - Risikokort Landbrug Møn - Risikokort Natur Sydsjælland - Risikokort Natur Møn Miljøvurdering af Kommuneplantillæg nr. 5 4
Mål Klimaproblematikken skal være en naturlig del af dagligdagen i Vordingborg kommune, hvilket skal komme til udtryk i planer og projekter. Målsætningerne for CO2-reduktion skal afspejle de nationale målsætninger. Dette gælder både for kommunen som virksomhed og for hele kommunens geografiske område. Tilpasning af byerne og det åbne land i forhold til klimaændringerne skal foregå gennem en løbende indsats, hvor arbejdet prioriteres med fokus på at minimere påvirkningen af havvandsstigninger og øgede nedbørsmængder. Retningslinjer 31.1 Ved lokalplanlægning skal muligheden for alternative bygge- og energiformer vurderes. Uden for områder med kollektiv varmeforsyning skal krav til energiklassen for nybyggeri overvejes. 31.2 I planlægning for boliger og servicefunktioner skal det tilstræbes at minimere transportbehovet - eksempelvis ved at opnå stationsnærhed. 31.3 Prioritering af klimatilpasning skal ske som en prioriteret indsats inden for de tre indsatsområder (Byområder, Landbrugsjorder og Natur), hvor der tages udgangspunkt i risikokortene (kort 31.1-31.6). 31.4 Oversvømmelsestruede arealer skal søges friholdt for nybyggeri. Ved lokalplanlægning skal der indarbejdes plads til regnvandet. 31. 5 Tekniske anlæg til klimatilpasning i byerne skal som udgangspunkt indgå i rekreative, arkitektoniske og/eller funktionelle løsninger, som en integreret del af bybilledet. 31.6 I det åbne land skal tekniske anlæg til klimatilpasning som udgangspunkt tilpasses det omkringliggende landskab. 31.7 Lavbundsområder og potentielle vådområder skal så vidt muligt indgå som naturlige opstuvningsbassiner til aflastning af oversvømmelsestruede by- og landområder. 31.8 Særlige naturtyper, som er sårbare overfor ændringer i vandstand, skal så vidt muligt sikres mod oversvømmelse eller der udpeges andre arealer, hvortil naturtypen kan brede sig. 5
Kort 31.1 Risikokort bebyggede arealer Sydsjælland - 2050 (Detaljerede kort for byerne Vordingborg, Præstø, Stege, Bårse, Stensved og Ørslev foreligger i bilag). Kort 31.2 Risikokort bebyggede arealer Møn - 2050 Kort 31.3 Risikokort landbrug Sydsjælland - 2050 6
Kort 31.4 Risikokort landbrug Møn 2050 Kort 31.5 Risikokort naturområder Sydsjælland - 2050 Kort 31.6 Risikokort naturområder Møn - 2050 7
Redegørelse FN s klimapanel peger på, at fremtidens klima vil forandre sig. Uanset hvad der gøres for at begrænse udslippet af drivhusgasser, vil temperaturen stige på grund af den mængde drivhusgasser, der allerede findes i atmosfæren. Selv om Danmark ligger, hvor klimaændringerne forventes at være mindst, bliver det varmere og der kommer flere ekstremsituationer. De omfatter bl.a. kraftige regnskyl, hyppigere og længere tørkesituationer, flere og kraftigere storme. Sommeren vil blive mere varm og tør, og efteråret vil blive mere vådt. Vordingborg Kommune har de seneste år formuleret sin klimaindsats gennem strategier og handleplaner, dels i forhold til CO2-reduktion og dels i forhold til klimatilpasning. Disse strategier og handleplaner vil løbende blive revideret i takt med vidensopbygning på området. CO2-reduktion Reduktionen af CO2-udslippet er et væsentligt redskab i bestræbelserne på at mindske effekten af fremtidens klimaforandringer. Der arbejdes efter Klimastrategien fra 2010 og Handleplanen fra 2011, som rummer mål og handlinger for reduktionen af CO2. Vordingborg Kommune har underskrevet Danmarks Naturfredningsforenings klimaaftale. Gennem klimaaftalen har kommunen forpligtiget sig til at reducere CO2-udslippet fra kommunens virksomhed med 2 % årligt. Udvikling i kommunens CO2 udledning (ton). Vordingborg Kommune har desuden tilsluttet sig EU s klimapagt. Gennem klimapagten har kommunen forpligtiget sig til at reducere CO2-udslippet med mere end 20 % inden 2020 i kommunen som geografisk enhed. Målsætningen i forhold EU s klimapagt skal jf. Klimastrategien fra 2011 primært opnås gennem etablering af vedvarende energianlæg inden for kommunens afgrænsning. Klimatilpasning Tilpasning handler om at kunne håndtere konsekvenserne af et foranderligt klima. Samfundsøkonomisk er det ikke realistisk at udbygge kapaciteten i kloaker og vandløb til at kunne aflede vandet i ekstreme regnhændelser. Klimatilpasningen vil således være en mere bred indsats, hvor håndteringen af vandet ved ekstreme regnhændelser tænkes ind i omgivelserne i byerne og det åbne land, så vandet kontrolleret ledes hen, hvor det er ønskeligt. I forhold til beskyttelse af eksisterende samfundsøkonomiske værdier vil klimatilpasningen foregå ud fra en prioriteret indsats, som tager udgangspunkt i risikokortene (kort 35.135.6) og Handleplan for klimatilpasning fra 2012 er grundlaget for indsatsen. Det fremgår af handleplanen, hvilke indsatser der arbejdes med frem til og med 2014, samt hvilke indsatser der er prioriteret frem til 2020. I forhold til fremtidig byvækst og infrastruktur er sandsynlighedskortene (se bilag) af væsentlig betydning, idet der heraf kan ses, hvor havvands- og regnvandstruede arealer ligger. Det vil i fremtidig detailplanlægning skulle sikres, at der ikke etableres nye anlæg, som kan trues af havvandsstigninger og øgede regnvandsmængder. Der arbejdes allerede målrettet ud fra den eksisterende handleplan, og inden for de tre temaer Byer, Landbrug og Natur. Indsatsen kan dog let gå på tværs af alle temaer, hvilket eksempelvis ses i det igangværende klimatilpasningsprojekt af Tubæk Å system. I projektet ses der på hele vandoplandet på ca. 57 km², og der arbejdes med projekter omkring afvanding, vådområder, 8 naturgenopretning, kloakering, vandparkering mv. Ved den bredde indsats bliver projektet til gavn for både naturen, landbruget og Præstø by.
Grundlag for kommuneplantillægget Kommuneplan 2013-2025 Indeværende kommuneplantillæg er en revision af afsnittet Klima i Kommuneplan 2013-2025. De eksisterende retningslinjer er: havvandsstigninger, men det skal i håndteringen af regnvand sikres at særlige naturområder ikke udsættes for unødig påvirkning, som vil forringe naturværdierne. Der skal fortsat være fokus på mulige fremtidige naturområder, som kan understøtte tabet af eksisterende værdier. 31.1 Områder, som risikerer oversvømmelser ved vandstandsstigningen og stigningen i grundvandet lokaliseres og søges friholdt for byggeri. 31.2 I forbindelse med lokalplanlægning skal krav til energiklassen for nybyggeri overvejes, og muligheden for alternative bygge- og energiformer skal vurderes. I lokalplanlægning for lavtliggende arealer skal der sættes krav til minimumssokkelkoter. 31.3 I planlægning i byzone for boliger og servicefunktioner, skal det tilstræbes at minimere transportbehov - for eksempel ved at opnå stationsnærhed. Retningslinje 31.2 erstattes af 31.1 i forhold til krav til nybyggeri i lokalplanlægningen, hvor det præciseres, at krav til laveste energiklasse skal overvejes arealer uden kollektiv varmeforsyning (fjernvarme). Retningslinje 31.3 ændres til 31.2, og forbliver uændret. På baggrund af de udarbejdede analyser af vandstrømmene erstattes retningslinje 31.1 af de nye retningslinjer 31.3-31.8. I de nye retningslinjer uddybes indsatsen og prioriteringen i forhold til klimatilpasningen, samtidig stilles der krav til udformningen af evt. kommende anlæg til håndtering af regnvand. Kommuneplanrammerne blev i forbindelse med Kommuneplan 20132025 justeret i forhold til truede arealer, og der er på den baggrund ikke fundet grundlag for igen at justere rammeafgrænsningerne i forbindelse med indeværende kommuneplantillæg. Jf. retningslinje 31.7 skal lavbundsarealer og potentielle vådområder indgå som naturlige opstuvningsbassiner til aflastning af oversvømmelsestruende områder. Det er væsentligt i forhold til anvendelsen af disse områder, at der er tale om udnyttelse af områdernes eksisterende potentiale for opbevaring af regnvand, der er således ikke tale om fysiske ændring i områderne. Denne anvendelse sikres endvidere gennem kommuneplanretningslinje 51.4, som hindrer anlæg og bebyggelse i områderne. I forhold til de særlige naturtyper, som ønskes beskyttet gennem retningslinje 31.8, skal der være fokus på hvilke midler, der kan anvendes til at beskytte naturen. Det er ikke muligt eller hensigtsmæssigt at anlægge diger til beskyttelse af naturen i forhold til I forhold til øvrige temaer i kommuneplanen har tillægget ikke en direkte påvirkning, idet klimaet allerede har indgået som tema, og øvrige emner er tilrettet i forhold hertil. Beskrivelse af bilag Sandsynlighedskort Angiver sandsynligheden for oversvømmelse pr. år i 2050. Kortene er dannet på baggrund af: - - Kortlægning af oversvømmelser forårsaget af kapacitetsproblemerne i kloakkerne. Lavninger og strømningsveje der kan oversvømmes ved nedbør. Oversvømmelsestruede arealer langs vandløb. Arealer truet af oversvømmelser fra havet ved stigende vandstand og stormflod. Værdikort Værdikortene er et udtryk for eksisterende samfundsmæssige værdier, og er opdelt i 3 kategorier Byområder, Landbrugsområder og Naturområder. 9 Baggrunden for opdelingen er, at værdisætningen pr. m² i de 3 områdetyper ikke er umiddelbar sammenlignelig. Skadesomkostningerne pr. m² areal i byområder vil således langt overstige de økonomiske omkostninger i landbrugsområder og naturområder. Der er således skelnet mellem de 3 områdetyper, så det også synliggøres hvilke landbrugs og naturarealer der er mest udsatte. Værdierne i naturområderne er også svære at værdisætte i kroner, da der her er andre værdier på spil. Risikokort Risikokortene er dannet på baggrund af værdikort og sandsynligheden for oversvømmelse i 2050. Kortene angiver således det forventede skadesomkostninger pr. år som følge af vandets skader inden for et 100x100 meter grid. Det er disse kort, der vil være grundlaget for prioriteringen af indsatsen i forhold til at beskytte eksisterende samfundsmæssige værdier. En nærmere gennemgang af risikokortlægningen fremgår af bilaget Notat - Risikokortlægning. Det skal bemærkes, at ud over de analyserede parametre, så vil grundvandsstigninger, som følge af klimaændringerne også få stor betydning for eksisterende samfundsværdier og fremtidig planlægning. Analyserne på grundvandsområdet er pt. ikke så detaljerede, at de er medtaget i risikokortlægningen. Strategier og Handleplaner CO2-reduktion: Strategi fra 2010 Handleplan fra 2011 Strategien for CO2-reduktion forventes revideret i 2014 i forhold til udviklingen de seneste 4 år. Ligeledes vil handleplanen blive justeret i forhold til at sikre, at de opstillede mål kan nås. Klimatilpasning: Strategi fra 2011 Handleplan fra 2012
Den gældende strategi fastholdes, mens selve handleplanen må forventes revideret i 2014. Handleplanen er detaljeret for perioden 2012-2014, og der er opstillet mål for hvilke indsatser, der skal arbejdes med frem til 2020, der er således behov for at følge op på indsatserne og prioritere de kommende års indsats. Samtidig vil der blive analyseret på om handleplanen i tilstrækkelig grad afspejler det risikobillede, der tegnes i indeværende kommuneplantillæg. Samspillet med andre planer Klimatænkningen er indarbejdet i kommuneplanen, som er rammen for samspillet mellem en lang række sektorplaner i kommunen. spildevandsplanen er separering af regnog spildevand, så forurening af omgivelserne holdes på et minimum. Miljøvurdering Planen er screenet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen har undersøgt om planen har væsentlig virkning på miljøet i forhold til den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv og de indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer. På baggrund af screeningen er der udarbejdet en miljøvurdering af kommuneplantillægget, som foreligger som bilag. Lokalplaner I lokalplanlægningen skal der tages højde for nedbringelse af CO2-udledningen gennem krav til energivenligt byggeri, samt mulighed for etablering af vedvarende energiløsninger lokalt. Der skal tages højde for håndtering af regnvandet lokalt, og det skal sikres, at der ikke planlægges, hvor det vil give åbenlyse problemer i forhold til oversvømmelser. Varmeforsyningsplan Varmeforsyningen er et af de områder, hvor der kan hentes store CO2reduktioner, så det er væsentligt at få udbredt kollektive CO2-neutrale løsninger i de større bysamfund. I forhold til den individuelle varmeforsyning skal anvendelsen af vedvarende energiløsninger udbredes. Vandforsyningsplan Hovedformålet med vandforsyningsplanen er at sikre rent drikkevand i tilstrækkelige mængder. Placeringen af boringer skal sikre, at indvindingen ikke påvirker vandløb, søer og naturområder, samt at boringerne ikke trues af oversvømmelser, forurening og udtørring. Spildevandsplan Kloaksystemet kan kun i mindre grad håndtere kraftige regnskyl, og det skal ikke forventes, at kloaksystemerne kan udbygges til at håndtere regnvandet i ekstremhændelser. En primær indsats i 10