Emissioner fra skibstrafik i Danmark



Relaterede dokumenter
Emissioner fra skibe i danske farvande beregnet udfra AIS data

Opgørelse af emission af partikler og black carbon fra skibsfart

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Lovgivning om emissioner fra skibe

Danske kilder til sodpartikler

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan

Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne

Sammendrag. Aktivitetsdata

Status for svovlregulering

TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015

Partnerskab for Renere Skibsfart

Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000

EMISSIONSFAKTORER FOR FLY OG FÆRGER FREM MOD 2080 INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Antagelser Færger Fly 3

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner

Elektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?!

Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum

LNG Flydende Natur Gas

EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Naturgas/biogas til transport

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

Ren luft til danskerne

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

Energi- og klimaregnskab Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

Emissioner fra skibe. Departementet for Miljø og Natur

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

Midttrafiks miljøkortlægning

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Green Ship of the Future

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn

Energiforbrug og emissionsforhold for søtransport sammenlignet med lastbiltransport

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

Status for energiselskabernes energispareindsats 2017

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2014

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014

Regulering af luftemissioner fra krydstogtskibe og færger i havn

FutureGas. - Gassens rolle i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Afdeling for Systemanalyse

Status for energiselskabernes energispareindsats 2018

NOTAT. Indsatsen sker under overskriften Green Ship of the Future.

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt

Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

et tog der kan køre 200 km/t og med få stop undervejs. et tog der kan køre 300 km/t og med få stop undervejs.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

EOF. Trends og udvikling i F-gasbranchen Dato den 6.april 2011 René Bank Jørgensen, EOF Produktchef

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration

Energieffektiviseringer i transporten

Efterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998

Bilag 6: Luftforurening og klimapåvirkninger

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Kunne en Godsrute over Grenaa / Hundested bringes i spil:

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016

Alternative drivmidler

Konsekvenser af frit brændselsvalg

Bæredygtige Transporter

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018

Dansk og internationalt arbejde med metoder, standarder og værktøjer til opgørelse af emissioner fra (gods)transporter

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads

CO2 beregning 2016 og Klimatiltag 2017

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Supplerende indikatorer

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Beregning af usikkerhed på emissionsfaktorer. Arne Oxbøl

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer

Green LNG Liquefied Bio Natural Gas in Hirtshals Value Chain in Small Scale LNG and Business ideas for the Industry. Gastekniske dage 2017

Supplerende indikatorer

Transportsektorens rolle i Danmarks opfyldelse af EU's 2030-klimamål

Status for energiselskabernes energispareindsats 2016

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Transkript:

Emissioner fra skibstrafik i Danmark Røggasemissioner fra skibsfart, før, nu og i fremtiden Skibsteknisk Selskab København, 15. november 2006 Morten Winther National Environmental Research Institute Department of Policy Analysis e-mail: mwi@dmu.dk

Disposition Indledning Metode Emissionslovgivning Faktorer for energiforbrug og emissioner Aktivitetsdata Beregningsmetode Resultater Konklusion

Indledning Præsentationen omhandler NO x og SO 2 emissionsopgørelsen for skibstrafik i Danmark fra 1990-2005, samt en emissionsprognose Resultaterne fokuserer primært på den nationale del (DK s ansvar), men vigtigste hovedresultater vises også for international skibstrafik Beregningsmetode iht. internationale retningslinjer på luftemissionsområdet

Indledning Baggrund for emissionsberegningerne: Data for totalemissioner afrapporteres årligt til klimakonventionen, Genevekonventionen og EU Emissionsfremskrivninger opgøres til Genevekonventionen og EU (Nationale emissionslofter) Emissionsandelen for skibstrafik er ikke ubetydelig Baggrundsdata har brug for en opdatering

Indledning Rammen for emissionsopgørelsen er brændstofsalget iht. den nationale statistik: Energistyrelsens energistatistik National søfart: Brændstof solgt til skibe (uanset flag) der bevæger sig mellem to danske havne Fiskeri: brændstof solgt til danske fiskefartøjer Internationalt søfart: Brændstof solgt til skibe (uanset flag) der sejler fra en dansk havn med udenlandsk destination Fritidsfartøjer: Beregnes af DMU, og fratrækkes ENS statistik i relevante grupper

Indledning Opgørelsens kategorier: National skibstrafik Store færger Ø-færger Øvrig trafik Fritidsfartøjer Fiskeri International skibstrafik

Energiforbrug (PJ) - 2004 Mobile kilder i Danmark Vejtrafik dominerer energiforbruget Indenrigs skibstrafik: 6% Fly (indenrigs) 1% Jernbane 1% Arbejdsmaski ner 14% Militær 2% Skibe (indenrigs) 6% Vej 76% SO2 emissioner (ktons) - 2004 Mobile kilder i Danmark Skibstrafik: Høje svovlprocenter medfører stor SO 2 emission (72%) Arbejdsmaski ner 16% Fly (indenrigs) 1% Militær 1% Jernbane 0% Vej 10% Skibe (indenrigs) 72%

Energiforbrug (PJ) - 2004 Mobile kilder i Danmark Fly (indenrigs) 1% Jernbane 1% Arbejdsmaski ner 14% Militær 2% Skibe (indenrigs) 6% Vej 76% NO x emissioner (ktons) - 2004 Mobile kilder i Danmark Skibstrafik: Relativt høje NO x emissionsfaktorer giver stor NO x andel ift. energi Fly (indenrigs) 1% Arbejdsmaskin er 22% Militær 1% Skibe (indenrigs) 17% Jernbane 3% Vej 56%

Emissionslovgivning NO x Marpol 73/78 Annex VI (IMO): NOx grænse g/kwh afh. rpm, for motorer (>130 kw) i skibe fra + SO 2 EU direktiv 1999/32 (tung olie: max. 3% svovl fra 2003; gas olie: max 0,2% () og max 0,1% (2008) EU direktiv 2005/33 (SECA områder: Max. 1,5% svovl i tung olie fra ~ 2007) Fritidsfartøjer EU direktiv 2003/44 (CO, HC, NO x, Partikler)

Forbedret energieffektivitet frem til High speed: +10 g/kwh ift. MS Gas turbiner: 240 g/kwh Kilde: TEMA (g/kwh) 300 250 200 150 100 50 0 1949 1953 Specifikt energiforbrug for skibsmotorer 1957 1961 Medium speed (4-stroke) 1965 1969 1973 1977 1981 1985 1989 1993 1997 2001 2005 Slow speed (2-stroke) NOx emissionsfaktorer for skibsmotorer Energiforbedringer giver forøget NO x 25 20 Lovkrav fra år reducerer NO x emissionen High speed: + 1 g/kwh ift. MS Gasturbiner: 4 g/kwh Kilde: MAN B&W, TEMA (g/kwh) 15 10 5 0 1949 1953 1957 1961 Medium speed (4-stroke) 1965 1969 1973 1977 1981 1985 1989 1993 1997 2001 2005 Slow speed (2-stroke)

Svovlprocenter for marin fuel olie og gas olie (national skibstrafik) 3,5 3 2,5 2 1,5 Fuel Diesel 1 0,5 0 1990 1992 1994 1996 1998 2002 2004 2006 2008 2010 Fuel olie: ENS salgsfordeling (max 1%, > 1%), SECA (2007) Gas olie: Raffinaderier (t.o.m 1999), +: EU direktiver SO 2 (g/kwh) = 2 x (S-%)/100 x sfc (g/kwh)

Aktivitetsdata: Store færger Trafikdata: Danmarks Statistik Antal dobbeltture (1990-2005) Færgedata: Dansk Færgehistorisk Selskab Rute(12) Færgenavn (58) Byggeår Motorstørrelse (hoved- og hjælpemaskiner) Motortype (slow, medium, high, gas turbine) Fuel type (tung olie, gas olie) Specifikt energiforbrug (g/kwh) Belastningsgrad (%) Sejltid pr. overfart Prognosedel: Trafik som 2005, Motor levetid 30 år

Aktivitetsdata: Andre kategorier Energiforbrug Ø-færger: Tidligere undersøgelse (FORCE) Øvrig trafik: Residual (ENS statistik minus færger) Fiskeri: ENS Statistik Fritidsfartøjer: Tidligere undersøgelse (DMU) International skibstrafik: ENS statistik

Aktivitetsdata: Andre kategorier Energiforbrugets fordeling på motortyper: Kategori Tung olie Gas olie SS MS HS SS MS HS Ø-færger - - - 50% 50% Øvrig trafik 75% 25% - 25% 75% - Fiskeri - - - - 50% 50% Int. skibstrafik 75% 25% - 25% 75% - Motorlevetid (år): Ø-færger: 20; Øvrig trafik og int. skibstrafik : 30; Fiskeri: 20 (MS) og 10 (HS) Kilder: Danmarks Fiskeriforening, (fiskeri), H. O. Kristensen (ø-færger og øvrig trafik)

Beregningsmetode: Store færger Energiforbrug/emissioner pr. opgørelsesår, X E ( X ) i, j = Ni Ti Si, j Pi LFj EFk, y E = Energiforbrug/emissioner N = Antal dobbeltture T = Sejltid pr. dobbelttur (timer) S = Andel af dobbeltture P = Motorstørrelse (kw) LF = Belastningsgrad (%) EF = Faktor for energiforbrug/emissioner (g/kwh) i = rute, j = færge, k = motor type, y = motor år

Beregningsmetode: Ø-færger og fiskeri Emissioner pr. opgørelsesår, X E ( X ) i = ECi EFk, l E = Emissioner EC = Energiforbrug EF = Emissionsfaktor (g/kwh) i = ø-færger, fiskeri k = motor type l = motor levetid

Energiforbrug (PJ) - 2004 Skibstrafik i Danmark Fritidsfartøjer 11% Store færger 25% Energiforbrug for fiskeri og anden skibstrafik omtrent ens færger ~ 25% af samlet forbrug Øvrig trafik 11% Ø-færger 4% Fiskeri 49% SO2 emissioner (ktons) - 2004 Skibstrafik i Danmark Øvrig trafik: Stor SO 2 andel pga. forbrug af tung olie Fiskeri bruger kun gas olie, derfor meget lavere andel af SO 2 emission ift. energi Øvrig trafik 50% Fritidsfartøjer 4% Store færger 22% Ø-færger 2% Fiskeri 22%

Energiforbrug (PJ) - 2004 Skibstrafik i Danmark Fritidsfartøjer 11% Store færger 25% Øvrig trafik 11% Ø-færger 4% Fiskeri 49% NO x emissioner (ktons) - 2004 Skibstrafik i Danmark Øvrig trafik: Større NO x end energiandel pga. større brug af slow speed motorer Fritidsfartøjer: Mindre NO x end energiandel ~ lavere NO x emission fra benzinmotorer Øvrig trafik 16% Fritidsfartøjer 6% Fiskeri 49% Store færger 25% Ø-færger 4%

Energiforbrug (PJ) for store færgeruter i Danmark 1990-2005 3.0 2.5 Halsskov-Knudshoved Korsør-Nyborg, DSB Energi (PJ) 2.0 1.5 1.0 0.5 0.0 Kalundborg-Århus Sjællands Odde-Ebeltoft Hundested-Grenaa København-Rønne Korsør-Nyborg, Vognmandsruten Køge-Rønne 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2001 2002 2003 2004 2005 Sjællands Odde-Århus Energiforbruget falder med 53% fra 1990-2005 4 ruter lukker i midt 90 erne: Korsør-Nyborg (DSB og VR), Halsskov- Knudshoved og Hundested-Grenaa København-Rønne afløses af Køge-Rønne i 2004 Sjællands Odde-Århus starter i 1999

NO x emission (tons) for store færgeruter i Danmark 1990-2005 3500 3000 Halsskov-Knudshoved Korsør-Nyborg, DSB 2500 1500 1000 500 0 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2001 2002 2003 2004 2005 NOx (tons) Kalundborg-Århus Sjællands Odde-Ebeltoft Hundested-Grenaa København-Rønne Korsør-Nyborg, Vognmandsruten Køge-Rønne Sjællands Odde-Århus NO x emissionen falder med 57% fra 1990-2005 Kalundborg-Århus: Fra bruges slow speed motorer igen Sjællands Odde-Ebeltoft: Fra kun gas turbine motorer Sjællands Odde-Århus: Fra 2002 også gas turbine motorer

SO2 emission (tons) for store færgeruter i Danmark 1990-2005 2500 1500 1000 500 0 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2001 2002 2003 2004 2005 SO2 (tons) Halsskov-Knudshoved Korsør-Nyborg, DSB Kalundborg-Århus Sjællands Odde-Ebeltoft København-Rønne Køge-Rønne SO 2 emissionen falder med 89% fra 1990-2005 Kalundborg-Århus: Forbrug af tung olie reduceres meget fra 1992 (ophører i 1996) Sjællands Odde-Ebeltoft: Fra 1997 intet forbrug af tung olie Bornholmsfærgerne bruger kun tung olie (største kilde fra 1998)

Energiforbrug, NO x og SO 2 emission for national skibstrafik i Danmark 1990-2004 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 Energi (PJ) 2,0 0,0 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2001 2002 2003 2004 Store færger Ø-færger Fiskeri Fritidsfartøjer 1 6000 10000 5000 8000 6000 4000 4000 3000 NOx (tons) SO2 (tons) 1000 0 0 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2001 2002 2003 2004 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2001 2002 2003 2004 Store færger Ø-færger Fiskeri Fritidsfartøjer Store færger Ø-færger Fiskeri Fritidsfartøjer 1990-2004 samlet: Energiforbrug falder med 36%, og NO x og SO 2 med 31 og 79%.

Justeret energiforbrug, NO x og SO 2 emission for store færger og Ø-færger i Danmark 1990-2004 (effekt af energibalance) Energi (PJ) 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2001 2002 2003 2004 Store færger Store færger (just.) Ø-færger Ø-færger (just.) 1 10000 6000 5000 NOx (tons) 8000 6000 4000 0 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 Store færger Store færger (just.) Ø-færger Ø-færger (just.) 2001 2002 2003 2004 Statistik: Lavere samlet salgstal; dvs. beregnet total energi, NO x og SO 2 skal reduceres Ofte et markant gas olie underskud. Omvendt et overskud af tung olie i visse år; overskud overføres til øvrig trafik SO2 (tons) 4000 3000 1000 0 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Store færger 1997 1998 1999 2001 2002 2003 2004 Store færger (just.)

Endeligt energiforbrug, NO x og SO 2 emission for national skibstrafik 12.0 10.0 Energi (PJ) 8.0 6.0 4.0 2.0 0.0 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2001 Store færger (just.) Ø-færger (just.) Fiskeri Fritidsfartøjer Øvrig trafik 2002 2003 2004 1 10000 6000 5000 NOx (tons) 8000 6000 4000 0 1990 1991 1992 1993 1994 1995 Store færger (just.) Ø-færger (just.) Fiskeri Fritidsfartøjer Øvrig trafik 1996 1997 1998 1999 2001 2002 2003 2004 Øvrig skibstrafik (kun tung olie): Moderat energiandel, vejer relativt meget for NO x og er markant for SO 2 i de senere år. 1990-2004 samlet: Energiforbrug falder med 25%, og NO x og SO 2 med 16 og 61%. SO2 (tons) 4000 3000 1000 0 1990 1991 1992 1993 1994 1995 Store færger (just.) Ø-færger (just.) Fiskeri Fritidsfartøjer Øvrig trafik 1996 1997 1998 1999 2001 2002 2003 2004

Energiforbrug, NO x og SO 2 : National vs. international skibstrafik 10 8 6 4 Udenrigs Indenrigs 2 0 Energi NOx SO2 Energiforbrug, NO x og SO 2 emissioner for international skibstrafik er hhv. 2,6, 3,4 og 9,3 gange større end bidraget fra national skibstrafik. Energiforbrug, NO x og SO 2 emissioner er faldet med 17, 5 og 54% siden 1990.

Prognose for NO x og SO 2 : 60000 NO x emissioner (ktons) Mobile kilder i Danmark 2005-2020 NO x : National skibstrafik > vejtrafik i 2018. (tons) 50000 40000 30000 0 10000 0 Militær Jernbane Nat. Skibstrafik Nat. flytrafik Arbejdsredskaber Vej 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 SO 2 emissioner (ktons) Mobile kilder i Danmark 2005-2020 SECA område (2007) og 50% reduktion af svovlprocent for gas olie (2008) har tydelig effekt på SO 2 emissionen. (tons) 3500 3000 2500 1500 Nat. Skibstrafik Øvrige National skibstrafik er dog stadig altdominerende kilde efter 2008. 1000 500 0 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019

Konklusion National skibstrafik, 2004: Energi- NO x og SO 2 andel på hhv. 6, 17 og 72% af alle mobile kilder i Danmark. National skibstrafik, 2004: Størst energiforbrug har fiskeri (49%), store færgers forbrugsandel er 25%. For SO 2 har øvrig trafik en andel på 50%, pga. høj s-% i tung olie og udstrakt brug af slow speed motorer. Ø-færger og fritidsfartøjer er kun små emissionskilder. International skibstrafik, 2004: Energiforbrug, NO x og SO 2 emissioner fra er hhv. 2,6, 3,4 og 9,3 gange større end bidraget fra national skibstrafik i 2004.

Konklusion National skibstrafik, 1990-2004: Energiforbrug falder med 25%, og NO x og SO 2 med 16 og 61%. Store færger: Der er en tydelig nedgang i energiforbrug og emissioner pga. Storebæltbroen, mindre brug af tung olie og brug af gas turbiner. Energi, NO x og SO 2 falder med 53, 57 og 89% fra 1990 til 2005 (ujusteret estimat). Mobile kilder i Danmark, 2005-2020: Emissionsudviklingen giver incitament til nye skærpelser. I basisfremskrivning er national skibsfart større emissionskilde end vejtrafik i 2018 for NO x, og er altdominerende emissionskilde for SO 2.

Konklusion Negativ justering peger på usikkerhed i opgørelserne Usikkerhed i energistatistik Sektor allokering: Oliebranchen angiver forbrugssektoren (fejl kan f.eks. være at brændstof til fiskeri bruges af national søfart, eller brændstof angivet til ikke-transport formål bruges til søfart) Usikkerhed i opgørelsen Motorbelastning Øvrige parametre i beregningsudtrykket

Tak for Jeres opmærksomhed!