Rapport for anmeldt tilsyn 2010



Relaterede dokumenter
Rapport for anmeldt tilsyn 2009

Rapport for anmeldt tilsyn 2009

Rapport for anmeldt tilsyn 2010

Rapport for anmeldt tilsyn 2010

Årsrapport for 2012 Voksen Handicap

Rapport for anmeldt tilsyn 2011

Anmeldt tilsyn på Botilbuddet Vestergårdsvej 14, Københavns Kommune. Mandag den 1. august 2011 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Lindegårdshusene, Københavns Kommune. Tirsdag den 5. juli 2011 fra kl

Anmeldt tilsyn på Lindegårdshusene, Københavns Kommune. Tirsdag den 29. september 2009 fra kl

Uanmeldt plejehjemstilsyn d. 14. december 2011 på Solgården

Rapport fra uanmeldt plejehjemstilsyn den 15/ på Områdecentret Kristianslyst

Tilsynsenheden. Foreløbig. Afrapportering Uanmeldt/Anmeldt tilsyn d.d Heksekedlen Tussevej Bloksbjerg Leder: Heksmutter

Tilsynsmanual Manual for tilsyn med botilbud 107 samt aktivitets og samværstilbud 104 og beskyttet beskæftigelse 103.

Faaborg-Midtfyn Kommune. Samlet redegørelse for de kommunale anmeldte plejehjemstilsyn 2008

OK-CENTRET ENGHAVEN. et socialpsykiatrisk center. Livet skal leves hele livet

Anmeldt tilsyn på Støtte- og Aktivitetscentret, Ringsted Kommune. Onsdag den 2. november 2011 fra kl

Anmeldt tilsyn på det selvejende bosted, Pensionatet Mette Marie. Københavns Kommune. Mandag den 11. april 2011 fra kl

Anmeldt tilsyn på Herbergscentret, Københavns Kommune. Tirsdag den 8. december 2009 fra kl. 9.00

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på. Centervej i Auning. den 20. februar 2013.

Uanmeldt tilsyn Egely Den åbne afdeling Pugholmgård. J.nr. 08/7221. Uanmeldt tilsyn foretaget den 31. marts 2008, kl til 13.

Uanmeldt tilsyn på Jens Warmings Vej, Københavns Kommune. Torsdag den 24. februar 2011 fra kl

Tilsynsenheden. Afrapportering Uanmeldt tilsyn Sparta-Haderup og Sunds Nørregade 5 og Viborgvej 37 Leder: Michael Poulsen og Jan Spicker

Uanmeldt tilsyn på Skovsbovej 111, Svendborg Kommune. Onsdag dag den 15. juni 2011 fra kl

Anmeldt tilsyn på Bo- og aflastningstilbuddet Pallesvej 20 og Bofællesskabet Pallesvej Københavns Kommune

Uanmeldt tilsyn tirsdag d. 2. december 2008 Trindvold

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn den 29. september 2010 Plejecenter Christians Have, Kommunal del

At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet

Årsrapport for tilsyn 2012 Voksensområdet handicap

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg:

Uanmeldt tilsyn 2018 Plejehjemmet Grønnegården

Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010.

CVR-nr Botilbuddet Toften Uanmeldt tilsyn Den 2. februar 2012

KOLLEGIET. Et bo- og behandlingssted for unge mellem 18 og 35 år med psykiske eller psykiatriske problemstillinger. Livet skal leves hele livet

Uanmeldt tilsyn d. 31/ på Vibedal beboerne og pårørende

Handleplan for de socialpsykiatriske bosteder i Randers kommune, Nørrebrogade, Sjællandsgade og Infanterivej

JELLING HAVE. Et bo- og behandlingssted for voksne med psykiske eller psykiatriske problemstillinge. Livet skal leves hele livet

Kolding Misbrugscenter

Anmeldt tilsyn på Vordingborg Sociale Virksomhed Vordingborg Kommune. Pakke og montage, Vordingborg og Præstø, Køkken og Kantine og Butikken

Uanmeldt tilsyn 2012 Syrenparken. Pomonahuset, Vejle

Anmeldt tilsyn på den selvejende institution Bofællesskabet Sofie Marie Ringsted Kommune. Mandag den 5. december 2011 fra kl. 10.

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Uanmeldt tilsyn 2008 Holtegården

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Der kan vedlægges dokumenter fra de eventuelle strategi- / planlægningsovervejelser, der har været i kommunen.

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn den 16. august 2011 Plejecenter Christians Have, Aleris

Drosthuset. Rapport over anmeldt tilsyn Tilsyn udført af Holbæk Kommune på vegne af Lejre Kommune.

Uanmeldt plejehjemstilsyn d. 24. september 2014 på Stenhøj I forhold til beboerne og pårørende vurderes deres oplevelse af:

Rapport fra uanmeldt plejehjemstilsyn den 22/ på Områdecentret Trye

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Referat fra dialogbaseret tilsyn i Tolstruphus den 14. maj 2013

Uanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune. Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00

Anmeldt tilsyn på Tølløse Børne- og Ungdomspension, Københavns Kommune. Mandag den 14. december 2009 fra kl

Anmeldt tilsyn på Akutinstitutionen Frederiksholm, Københavns Kommune. Tirsdag den 1. december 2009 fra kl

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på. Bostedet Skovstjernen. den 6. marts og 10. april 2013.

Tilsynsrapport for varslet tilsyn.

Højagergård. Rapport over tilsyn Tilsyn udført af Holbæk Kommune på vegne af Lejre Kommune.

Rapport for anmeldt tilsyn på Bofællesskabet i Østergade

BRUGERTILFREDSHEDS- UNDERSØGELSEN

Årsrapport for tilsyn 2011 psykiatri-og misbrugsområdet

Handleplan for de socialpsykiatriske bosteder i Randers kommune, Nørrebrogade, Sjællandsgade og Infanterivej

Frederiksberg kommune, voksenområdet. Opfølgende tilsyn , 108 og 110 tilbud

Morsø Afklaringscenter. December 2018

Uanmeldt tilsyn i E- huset, Københavns Kommune. Mandag den 12. april 2010 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Sandgårdsparken, Silkeborg Kommune. Torsdag den 15. december 2011 fra kl

LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE.

Uanmeldt plejehjemstilsyn d. 1. november 2011 på Vibedal

Rapport fra uanmeldt plejehjemstilsyn den 22/ på Områdecentret Stenhøj

Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune. Torsdag den 23. februar 2012 fra kl

JELLINGGÅRD. Et bo- og behandlingssted for unge mellem 18 og 35 år med psykiske eller psykiatriske problemstillinger. Livet skal leves hele livet

Uanmeldt plejehjemstilsyn den 21. august 2014 på Sct. Mortensgård I forhold til beboerne og pårørende vurderes deres oplevelse af:

Tilsynsnotat af 28 november 2012.

Anmeldt tilsyn på Botilbuddet Skovsbovej, Svendborg Kommune. Mandag den 22. februar 2010 fra kl

Tilsynsrapport Viborg Kommune. Ældre- og Plejecentre Plejecenter Skovgården

Sundhed og Omsorg. Digterparken. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Årsrapport for tilsyn 2012 / handicapområdet voksne. Asperger-støttecenter Grenen

Årsrapport for tilsyn 2012 Voksenområdet - handicap

Psykiatri og Handicap

Uanmeldt tilsyn på Fuglemosen, Silkeborg Kommune. Onsdag den 7. december 2011 fra kl

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Tao

Tilsynsrapport for varslet tilsyn.

Plejehjemmet Breelteparken. Uanmeldt tilsyn

Uanmeldt plejehjemstilsyn den 12. september 2014 på Friplejehjemmet i Bedsted I forhold til beboerne og pårørende vurderes deres oplevelse af:

Anmeldt tilsyn på Skole- og behandlingshjemmet Spanager, Københavns Kommune. Fredag den 11. december 2009 fra kl

Uanmeldt tilsyn den 1. oktober 2010 på Solhjem. I forhold til beboerne og pårørende vurderes disses oplevelse af:

JELLING HAVE. Et bo- og behandlingssted for voksne med psykiske eller psykiatriske problemstillinger. Livet skal leves hele livet

TILSYNSRAPPORT RANDERS KOMMUNE BOSTØTTEN, CENTER FOR SÆRLIG SOCIAL INDSATS

Lykkegard. Rapport over anmeldt tilsyn Tilsynsenheden

TILSYNSGUIDE FOR DAGBESKÆFTIGELSE 103 og 104

Løven Novus. Rapport over tilsyn Tilsynsenheden

Tilsynsrapporter et overblik

Seneste tilsyn var anmeldt og fandt sted på rehabiliteringscenteret den 29. juni Der var ingen opmærksomhedspunkter i tilsynsrapporten.

Uanmeldt tilsyn på Møllehuset og Guldbergshave, Københavns Kommune. Skærtorsdag den 21.april 2011 fra kl.12.30

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Østergård. Anmeldt tilsyn den 27. januar Gennemført af

Uanmeldt plejehjemstilsyn den 12. september 2014 på Friplejehjemmet i Bedsted I forhold til beboerne og pårørende vurderes deres oplevelse af:

Anmeldt tilsyn på Bo- og Servicecenter, Ringsted Kommune Bengerds Allé og Tusindfryd. Torsdag den 16. december 2010 fra kl. 8.30

Årsrapport for tilsyn Voksenområdet. Horskær

Kvalitetsstandard. Holbølls Minde Centret og Cafe Aroma. Beskyttet beskæftigelse. Aktivitets- og samværstilbud. Lov om Social Service 103 og 104

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl

Transkript:

Børn & Unge Familiepleje og tilsyn 16. dec. 2011 Rapport for anmeldt tilsyn 2010 Tilbuddets navn: Tilbuddets type: Adresse: OK-centret Enghaven Enghaven er et midlertidigt botilbud hvor til der visiteres efter 107 i Serviceloven. Søvangen 1, Søvind, 8700 Horsens Telefon: Tlf.: 75 65 92 11 E-mail: Synlighed omkring tilbud: Lederens navn: Mail: lol@ok-enghaven.dk - Leder Lone Lundsgård Tilbudsportalen, www.ok-enghaven.dk, div. brochurer. Lone Lundsgård. Tilbuddets målgruppe Mennesker med en eller flere psykiatriske diagnoser i alderen 18 65 år. Afledte misbrugsproblemer med baggrund heri modtages også. Antal afdelinger: Bostedet: OK-Centret Enghaven Søvangen 1, Søvind, 8700 Horsens Består af: - Afd. Tankegangen - Afd. Sporskiftet - Afd. Trinbrættet - Afd. Gnisten Bofællesskabet og Støttecentret Ravnebjerg: Ravnebjerget 9, Søvind, 8700 Horsens Reballegård Reballevej 11, Søvind, 8700 Horsens Det udkørende team Støttecenteret! Det udkørende team har til formål at være en forebyggende foranstaltning, samt yde socialpædagogisk støtte til områdets hjemmeboende beboere.. Antal pladser: Totalt for OK-Centret i Søvind er der 70 normerede pladser. Her af er de 10 pladser på Reballegård, og andre 8 pladser er på Ravnebjerget. Der ud over 70 pladser til eksterne brugere med behov for støtte i hverdagen til forskellige opgaver. Personalenormering: Der er 162 ansatte i hele organisationen inkl. 13 personer i skåne og Flexjob. Der ud over et antal løst tilknyttede vikarer, elever og personer i arbejdsprøvning mv.

Tilsynets samlede vurdering: Dette tilsyn er målrettet OK-centret i Søvind, og medtager ingen af de eksterne afdelinger. Det er overordnet Tilsynets vurdering at Ok-centret Enghaven er en velfungerende rehabiliteringsinstitution for folk med psykiatriske problemstillinger. Ok-centret er indrettet således at der i hverdagen er gode afskærmningsmuligheder mellem de enkelte gruppers diagnoser og problemstillinger. Samtidig tænkes beboerne ind i de daglige opgaver og gøremål i videst mulig omfang. Tilsynet vurderer at værdien af Det udkørende Team til at være vigtig for kontakten til hjemmeboende klienter, og for det generelle overblik over behovet uden for Enghaven. Institutionen er i gang med at kvalitetsudvikle et koncept til brug for monitorering af den daglige behandlingsindsats, og effekten af denne. Opgaven med at kunne dokumentere hvilke behandligstiltag der virker i hvilke sammenhænge, og samtidig ud fra hvor lang tid indsatsen har været iværksat, synes spændende. Ikke mindst begrebet ansigt-til-ansigt tid, der handler om registrering af hvilke faggrupper der er i direkte kontakt med brugeren, og i hvor lang tid ad gangen de er det, kan vise sig at have betydelig indvirkning på den måde indsatsen planlægges og koordineres på. Både den enkelte beboer på Enghaven, såvel som brugerne i det eksterne dagtilbud vil kunne få et langt mere målrettet tilbud, såfremt det kan dokumenteres hvilke faggrupper der har den stærkeste effekt, i forhold til valg af behandlingsstrategi. Det er positivt at brugerne medinddrages i de daglige arbejdsopgaver af nødvendig karaktèr på kontor og andre steder i organisationen. Der er tydeligvis stor focus på medarbejdertrivsel i organisationen. Både gennem tiltag af direkte målrettet personalepleje, med en høj grad af opmærksomhed fra ledelsens side i forhold til den enkelte medarbejder og denne både arbejdsmæssige og private situation, såvel som gennem tilbud om at kunne modtage samme tilbud som beboerne i hverdagen på arbejdspladsen. Frisør, massage og kondirum er lige tilgængelige for alle parter i hverdagen. Blot med den forskel, at hvor der er økonomi i forbindelse med ydelsen, sker dette efter en differentiering af betalingen. Således at medarbejderne betaler et lidt større, og ikke tilskudsberettiget, beløb. På nogle områder har det været mulig at udvide medarbejderordninger til også at omfatte pårørende. Uddannelsesmæssigt har Enghaven sin egen udviklingsorganisation. Det medfører at organisationen hurtigt og præcist kan sætte ind på områder, hvor personalet efterspørger mere viden, eller hvor der opstår behov for udvidet indsigt i forhold til nye opgaver i arbejdet med beboerne. Et vigtigt aspekt synes også at være muligheden for, at give forskelligt uddannede faggrupper en fælles platform til selvstændigt at handle ud fra, og således bevare det fagspecifikke element i det fælles samarbejde. Der bruges mange ledelsesmæssige ressourcer på organisationsudvikling, men det synes ikke som om det går ud over styringen af den daglige drift. Under den efterfølgende rundvisning virker det, overalt hvor Tilsynet kommer frem, afslappet og imødekommende. Beboere og medarbejdere sidder i mindre grupper rundt omkring i roligt samvær og spiser frokost. Frokosten er hentet ved den anrettede salatbar, hvor alle kan forsyne sig, såfremt man ikke vælger at tilberede sin egen mad i et af køkkenerne. Maden indgår i den samlede betaling for opholdet på Enghaven, men såfremt den enkelte beboer vælger at lave sin egen mad er dette også muligt. Tilsynet fik forevist en lejlighed og hilste på beboeren. Hun udtrykte glæde og tilfredshed med sit lejemål, og sin hverdag. I forhold til brugervenlighed er der en stor og oplysende hjemmeside, med mange relevante oplysninger, tilgængelig. Samtidig gøres der opmærksom på hverdagens aktiviteter og aftaler på storskærme anbragt rundt omkring i centret. Tilsynets eventuelle anbefalinger til kvalitetssikring og - udvikling: I forhold til igangværende udviklingsopgave omkring dokumentation af indsats og effekten af denne, synes det ikke relevant at pege på andre områder i dette felt. Blot opfordre til fortsat focus på denne vigtige og omfangsrige opgave. Tilbudsportalen er ikke opdateret, hvilket anbefales gjort. Enghaven har et ønske om at etablere udslusningsboliger, hvilket ses at være et udviklingspunkt. 2

Eventuelle bemærkninger modtaget til rapporten: Afventes Opfølgning på tilsynets tidligere anbefalinger: Ingen i det aktuelle tilsyn. Oplysninger om det aktuelle tilsyn: Tilsyn foretaget den: 16. dec. 2010 Det aktuelle tilsyn omfatter OK-centret i Søvind, og inddrager ikke externe afdelinger. Tilsynsførende: Leder for tilsynet i Horsens kommune, Hanne Boisen; hb@horsens.dk tlf. 76 29 14 08 Tilsynsførende konsulent, Louise Fritzemeier lofri@horsens.dk tlf. 76 29 14 06 Socialfaglig konsulent, Max Madsen mama@horsens.dk tlf. 76 29 14 09 Deltagere ved tilsynet og interviewede personer: Centerleder Lone Lundsgård og Souchef Anette Lassen. Materiale der har indgået i tilsynets forberedelse: Oplysninger fra Enghavens hjemmeside. Tilbudsportalen. 1. Målgruppe og beboersammensætning: Målgruppe: Borgere mellem 18 og 65 år med en eller flere psykiatriske diagnoser. Ofte ses også misbrug som en del af den bagved liggende problematik. Aktuel beboersammensætning: Mange forskelligt diagnosticerede beboere og brugere. OK-centret er via sin opdeling i de forskellige afdelinger, i stand til at give et homogent tilbud til den enkelte. Tilbuddets indhold og kerneydelse: Rehabilitering og resocialisering. Hjælp til selvhjælp i forhold til tilbagevenden til selvstændig livsførelse i videst mulig omfang. Belægningsprocent / evt. venteliste: Lone Lundsgård oplyser, at belægningsprocenten i år er 103 %. Der er således en overbelægning i forhold til normeret kapacitet på Enghaven. Der er venteliste til Enghaven. Pt. på ca. 7 personer. Faste kontaktpersoner: Beboerne har faste kontaktpersoner. Kontakt mellem kontaktperson og beboer er formaliseret i en aftalt ramme omkring, hvor megen ansigt-til-ansigt tid (ATA) den enkelte beboer kan få. Der ud over er der tilbud til beboerne om at deltage i skemalagt gruppebehandling. Kan eks. være Dialoggruppen, Samtalegruppen eller Hestegruppen (Rideterapi)! 3

2. Pædagogisk koncept og metode: Værdigrundlag: Som udgangspunkt danner den systemiske tankegang centrets værdigrundlag i behandlingen. Virkeligheden skabes sammen, og man skal møde hinanden med respekt og ligeværdighed Pædagogisk metode: Miljøterapien er den overordnede behandlingsramme, hvorudfra al anden behandling udspringer. Og denne er baseret på en anerkendende tilgang. Det teoretiske grundlag for behandlingen udspringer af teorierne omkring teorisættet Recovery. Recovery - eller at komme sig, som det hedder på dansk - er tanken om, at mennesker med sindsledelse kan komme sig helt eller delvist. Anvendelse af handleplaner: Alle indskrivninger på Enghaven bygger på at der foreligger handleplan ved indskrivningen. Der skal være synlighed omkring det problem den enkelte beboer har behov for hjælp til at få løst. Brugerindflydelse og trivsel brugerråd: Der er etableret beboer- og brugerråd på Enghaven. Der afholdes fortløbende møder. Kost og motion: Kost og motion er et focuspunkt i hverdagen. Der er indlagt faste tidspunkter for begge dele i dagsskemaet. Der er fælleskøkkener på de forskellige afdelinger, ligesom der forefindes veludstyret motionsrum til brug for både ansatte og beboere. Tilsynet møder, under den efterfølgende omvisning på OK-centret, flere mindre grupper af medarbejdere og beboere der er ved at indtage frokosten. Pladsprisen er eksklusiv kost. Arbejdsliv, fritidsaktiviteter, undervisningstilbud: Alle beboere skal så vidt mulig modtage tilbud om arbejde, aktivitet eller uddannelse. De af beboerne der magter det, modtager arbejdstilbud uden for huset. Eksempelvis er en mindre gruppe beskæftiget ved arbejde på CB Nord i varieret omfang. Andre opgaver kan være beskæftigelse i et af de mange aktivitetstilbud på centret, eller beboeren kan deltage i det daglige arbejde i de interne funktioner. Uddannelsesmæssigt kan der ydes praktisk støtte og vejledning i forhold til forskellige former for uddannelse. Der er endvidere indrettet musikrum, kondirum og et kreativt værksted. Fritidsaktiviteterne har i flere tilfælde udviklet sig til større arrangementer eller udstillinger i hverdagen. Magtanvendelse - indberetning heraf: Den samlede opgørelse over indberettede magtanvendelser i 2010 viser 3 tilfælde af magtanvendelse. Alle indrapporteret til Myndighedsafdelingen i Horsens kommune. Den fremtidige procedure vedr. indberetning af magtanvendelse ændres ikke, men skal ske som hidtil. Forretningsgang vedrørende brugernes økonomi: Brugerne har selvstændig økonomi. Hygiejne: Alle lejligheder har eget badeværelse. Den enkelte beboer kan ydes nødvendig støtte til at ivaretage den daglige og personlige hygiejne, såfremt det indgår i handleplanen. Der ud over er den enkelte beboer selv ansvarlig for egen hygiejne. Medicinhåndtering instruks anmeldelse af utilsigtede hændelser: Der er udarbejdet Retningslinier for medicinadministration / håndtering! Disse beskriver alle procedurer i forhold til hvem, hvad og hvordan medicin skal håndteres. Beskrivelse af procedure ved fejlmedicinering findes også her, sammen med registreringsanvisning for disse tilfælde. Samarbejde med pårørende kurser - pårørenderåd: Samarbejdet med pårørende sker normalt gennem den fastlagte afholdelse af handleplansmøder. Det er op til den enkelte bruger selv at afgøre, i hvilket omfang de pårørende kan/skal deltage. Der er valgte repræsentanter til beboer- og brugerrådet på de enkelte afdelinger, ligesom der forefindes såvel vedtægter som forretningsorden for Beboer- og brugerrådet ved OK-centret. Der er udarbejdet Pårørendepolitik på Enghaven. 4

Klager over tilbuddet og håndtering heraf: Tilsynet er ikke bekendt med klager over tilbudet. Samarbejde med eksterne parter (handleplanssamarbejde, samarbejdsaftaler) Arbejdstilbud, undervisningsteder, sociale myndigheder, uddannelsesinstitutioner, psykiater, fagforeninger og læger. Øvrige tilsynsmyndigheder: Bygge- og brandmyndigheder, Arbejdstilsynet, Levnedsmiddelkontrollen, Embedslægen. 3. Personale og arbejdsmiljø: Aktuel personalesammensætning: Følgende 23 faggrupper er repræsenteret på OK-centret Enghaven: - cand. scient - ergoterapeut - frisør - fysioterapeut - husassistent - håndværker - kontorassistent - køkkenassistent - musikpædagog - musikterapeut - naturvejleder - plejehjemsassistent - psykolog - psykomotorisk terapeut - rengøringsassistent - socialpædagog - socialrådgiver - social- og sundhedassistent - social- og sundhedshjælper - speciallæge i psykiatri - sygehjælper - sygeplejerske - økonoma Personaleudvikling, MUS og uddannelse: Enghaven har eget uddannelsescenter der fortløbende tilpasser og videreudvikler uddannelse til personalet. Der kan på denne baggrund skabes målrettet udvikling i forhold til det daglige arbejde og udviklingsprocesser på 5

Enghaven. Supervision: Der er et stående tilbud til medarbejderne om supervision på Enghaven, ligesom kollegial rådgivning og vejledning indgår i dette koncept. Rekruttering, introduktion og fastholdelse af personale: Der er fra ledelsens side opmærksomhed omkring, at personalet har mulighed for at deltage i den hverdag der er beboerens. Det betyder, at de faciliteter der er til rådighed for beboerne, ofte også er en del af tilbudet til personalet. Det kan være brug af fitnesscenter, massage, NADA-terapi, eller andre aktiviteter. I forhold til tilkøbsydelser er der en differentieret prissætning i forhold til hvad den enkelte beboer betaler, og hvad en ansat betaler. Ledelsen på Enghaven er synlig, og gør sig også bekendt med alle funktioner og medarbejderne på alle niveauer. Forud for ansættelse skal der indhentes straffeattest på den enkelte medarbejder. Disse opbevares i dag på Enghaven. I andre tilfælde indhenter de private institutioner straffeattester og fremsender disse til den stedlige myndighed. Det skal afklares fremadrettet hvor vidt straffeattester skal forblive på OK-Centret, skal sendes til voksenmyndigheden, eller tilsynet skal overtage denne funktion. Personaleudskiftning, sygefraværsstatistik og sygefraværspolitik: Der er ikke særlig stor udskiftning af medarbejdere på Enghaven. Den gennemsnitlige anciennitet blandt medarbejderne, opgives af ledelsen til at være omkring 10 år. Sygefraværsprocenten er ca. 4 %, og ved sygdom bliver den enkelte medarbejder kontaktet på 2.-dagen, og tilbudt en samtale om muligheden for at vende tilbage til arbejdet på deltid i første omgang. Arbejdsmiljø, skader og sikkerhedsforhold: Der er etableret et lovligt sikkerheds udvalg, alle repræsentanterne har et gyldigt 9 kursus.. Der foreligger de anbefalede APV skemaer. Samarbejde og kommunikation - MED-udvalg: Der er etableret samarbejdsudvalg på Enghaven. Med baggrund i de mange afdelinger, den bredt sammensatte personalegruppe, og samtidig behovet for at nå så bredt ud som muligt, er det en omfangsrig og bred sammensat organisation. I kombination med den delvis flade ledelsesform, må dette antages at give en god gennemsigtlighed. Diagram over samarbejdsudvalgets sammensætning pr. 22.03.10 vedlagt. Fysiske rammer: OK-centret i Søvind består af ca. 6.500 kvadratmeter bygningsmasse. Ved den efterfølgende rundvisning fremstår alt velholdt og indbydende. Der er lagt vægt på ro og imødekommenhed i indretningen, samtidig som et bevidst farvevalg giver liv til de forskellige afdelinger. En beboer fremviser sin lejlighed til Tilsynet. Det drejer sig om en 1-værelses lejlighed der fremstår i pæn og ordentlig stand, og som beboeren tydeligvis har sat sit eget præg på, i form af individuel stil ved møbel- og farvevalg. 4. Ledelse, organisation og udvikling: Ledelse og organisation: OK-centret Enhgaven er en selvejende institution med egen bestyrelse. Bestyrelsen ansætter Centerleder. Horsens kommune er godkendende og tilsynsførende myndighed. Organisationsdiagram udarbejdet 01.11.10 vedlagt. Økonomi: Den aktuelle tilsynsopgave er ikke aftalt til at omfatte det økonomisk tilsyn. Kvalitetssikring og udvikling (ift. målgruppe, organisation og personale): Der er et stort udviklingsarbejde i gang omkring dokumentation af behandlingen, og dennes effekt i hverdagen, på Enghaven. Der arbejdes på at implementere den konkrete informationsindsamling i systemet Bosted. Der er et samarbejde med Institut for Social Udvikling på dette område, ligesom der fortløbende arbejdes på at informere helt op på det ministerielt politiske plan, vedrørende denne opgave. 6

5. Monitorering af indsats: Dokumentation af tilbuddets ydelser: Sker i systemet Bosted. Der er planer om at videreudvikle konceptet så det mere præcist tilpasses til Enghaven Indberetning af data til brug for statistik, benchmarking, ledelsesinformation: Der anvendes i udgangspunktet systemet Bosted. Måling af brugertilfredshed: Der er gennemført forskellige undersøgelser henholdsvis efterår 2009, og hen over 2010. Center for Kvalitetsudvikling i Århus og Ziirsen Instituttet har gennemført undersøgelser af brugertilfredshed på Enghaven sidste år, og der er endvidere foretaget en undersøgelse af dette i 2010. Gennemførelse: Et ophold på Enghaven har en gennemsnitlig varighed på ca. 2 år. Registrering af tilbagefald: Ikke aktuel. Klager opfølgning herpå: Tilsynet er ikke gjort bekendt med klager, eller opfølgning på sådanne. 7