Kortlægning af hverdagslandskaber. - En metode til brugerbaseret landskabsudvikling og identitetsfremme

Kortlægning af hverdagslandskaber Kortlægning af hverdagslandskaber - En metode til brugerbaseret landskabsudvikling og identitetsfremme 1

Kolofon Kortlægning af Hverdagslandskaber Publikationen er udgivet af: Indenrigs- og Socialministeriet Publikationen er udarbejdet af: Tegnestuen metopos by- og landskabsdesign Trine Skammelsen, Tina Vestermann Olsen og Inger Haarup Borchmann Fotos: metopos by- og landskabsdesign, hvor intet andet er angivet Illustrationer: metopos by- og landskabsdesign, hvor intet andet er angivet Ved manglende rettighedstilkendegivelse kontakt venligst tegnestuen Layout: Tegnestuen metopos by- og landskabsdesign Tryk: Datagraf ISBN: 9788775466009 (trykt) og 9788775466016 (elektronisk) Indenrigs- og Socialministeriet, 2009 Publikationen kan rekvireres hos: Indenrigs- og Socialministeriet Lovekspeditionen Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 www.vfm.dk 2

Kortlægning af hverdagslandskaber - En metode til brugerbaseret landskabsudvikling og identitetsfremme Indenrigs- og Socialministeriet 2009 3

4

Indholdsfortegnelse introduktion - HVAD ER KORTLÆGNING AF HVERDAGSLANDSKABER? - HVORFOR ER DER BEHOV FOR KORTLÆGNING AF HVERDAGSLANDSKABER? - METODEUDVIKLINGSPROJEKTETS RESULTATER - opslagstavlen s6 s7 s8 s9 s10 Metode - Metodens baggrund - Guidens to elementer: markørspørgsmål og procesplan - MARKØRSPØRGSMÅL - Procesplan s16 s17 s17 s18 s20 CASES - Løget blomstrer - Kort og Grønt i Svenstrup-Godthåb - I digernes land - Ydre Nørrebro under forandring s28 s30 s36 s46 s52 teori - KORTET SOM REPRÆSENTATIONSFORM - STEDSKONSTRUKTIONER - HVERDAGSLIVET s58 s59 s60 S62 Kilde- og ILLUSTRATIONSLISTE s64 5

INTRODUKTION INTRODUKTION KORTLÆGNINGEN AF SVENSTRUP-GODTHÅB HAR ØGET DEN GEOGRAFISKE FORSTÅELSE I LOKALSAMFUNDET. MANGE HAR FÅET KENDSKAB TIL NYE STEDER OG EN NY BETRAGTNING PÅ BYEN OG LANDSKABETS SAMMENHÆNG. KORTLÆGNINGEN HAR OGSÅ HØJNET SELVFORSTÅELSEN HOS MANGE PLUDSELIG BETRAGTER MAN SVENSTRUP-GODTHÅB SOM ET HELT UNIKT STED. (GRØN GRUPPE OM PROJEKTET KORT OG GRØNT I SVENSTRUP-GODTHÅB ). 6 INTRODUKTION

HVAD ER KORTLÆGNING AF HVERDAGSLANDSKABER? Oplevelseskortet Kortlægning af hverdagslandskaber handler om at fortælle om de rekreative, urbane og oplevelsesmæssige strukturer, der findes i og omkring bykvarterer og landsbyer. Begrebet Hverdagslandskaber er udtryk for de steder, som folk rent faktisk bruger, tænker på og beskæftiger sig med i hverdagen. Det er de steder, som har en praktisk betydning og de steder, man er stolt af, fordi de rummer en særlig historie. Derfor hentes fortællingerne om hverdagslandskabet naturligvis hos områdets brugere og beboere. Kortlægningen af hverdagslandskabet formidles via et oplevelseskort. Oplevelseskortet kan sammenlignes med det velkendte turistkort. Kortet formidler på populærform kvaliteterne i områdets hverdagslandskaber, og det kan tages i anvendelse af både lokale og besøgende, ligesom det kan bruges i markedsføringen af byen eller lokalområdet. Udover at formidle områdets nuværende kvaliteter, fortæller kortet også en historie om, hvordan man kan udvikle området i fremtiden fx med forslag til nye stiforbindelser, en frugtlund, en festivalplads, en god drageflyverbakke osv. Med enkle midler kan kortet altså visualisere områdets mulige fremtidige anvendelser, og det kan give lokale og besøgende ideer til anvendelse af det rekreative rum. Kortet kan medvirke til at udvikle nye mødesteder, og den øgede opmærksomhed og det større brugergrundlag kan måske medføre en fysisk opgradering af stedet, fordi behovet for fx bænke, stier, legepladser, udkigstårne eller lignende bliver synliggjort. Hvad kan et kortlægningsprojekt? På kort sigt kan kortlægningsprojekt altså bidrage til, at beboere og brugere får lejlighed til at tænke over, hvor de gode rekreative steder findes i deres område, og de får mulighed for at ytre sig om de ønsker, de kunne have for områdets udvikling. På længere sigt kan kortlægningen desuden fungere som en effektiv katalysator for realiseringen af større projekter. Hvad kan et kortlægningsprojekt? Et metodeudviklingsprojekt under Fremtidens Byfornyelse Indenrigs- og Socialministeriet støttede i 2008 11 projekter, som skal igangsætte initiativer, udvikle metoder og afprøve nye indsatser i byfornyelsen. Projektet Kortlægning af hverdagslandskaber - En metode for brugerbaseret landskabsudvikling og identitetsfremme hører til under denne ramme. Metodeudviklingsprojektet skal overordnet set udvikle og formulere en metode i form af en praktisk guide til kortlægning af hverdagslandskaber. Metoden baseres på undersøgelser af relevant forskning og praksiserfaring i ind- og udland samt på fire konkrete cases, som samtidig skal igangsætte en udvikling i de pågældende områder. Sammenhæng til anden planlægning Kortlægningsprojekter kan ikke erstatte hverken kommuneplanstillæg, helhedsplaner eller lokalråd, men de kan med fordel indgå i det strategiske arbejde med byfornyelse og byudvikling på alle niveauer, og de kan indgå som et stærkt stedsspecifikt grundlag for arbejdet med fx plandokumenter, fx kommuneplan, arkitekturpolitik og landskabsplaner. Kortlægningsprojekter kan altså betragtes som brobygger mellem den fysiske planlægning, de sociale og kulturelle indsatser og arbejdet med at imageudvikle byer og lokalområder. SØNDERSKOV Målgrupper Metoden retter sig meget direkte mod alle, der beskæftiger sig lokalt eller professionelt med by- og landskabsudvikling, fx byplanlæggere ved kommuner, naturforvaltere ved staten eller privatansatte byfornyelseskonsulenter. skov På kort sigt kan kortlægningsprojekt altså bidrage til, at beboere og brugere får lejlighed til at tænke over, hvor de gode rekreative steder findes i deres område, og de får mulighed for at ytre sig om de ønsker, de kunne have for områdets udvikling. På længere sigt kan kortlægningen desuden fungere som (vuggestue) MØDESTED en effektiv katalysator for realiseringen af større projekter. SMÅBØRNSLEGEPLADS e Hvad kan man bruge oplevelseskortet til? Allerede gennemførte kortlægningsprojekter viser, at oplevelseskortet har et bredt spekter af anvendelsesmuligheder. Udover at fungere som lokal idebank og mentalt samlingspunkt kan kortene eksempelvis bruges til: guidede ture bilorienteringsløb vægdekoration julegaver oversigtskort (fx i biblioteker og på stationer) turistkort (fås ved henvendelse til turistkontoret) som undervisningsmateriale som grundlag for forskellige byplandokumenter INTRODUKTION - Hvad er kortlægning af hverdagslandskaber? 7

HVORFOR ER DER BEHOV FOR KORTLÆGNING AF HVERDAGSLANDSKABER? Identitetsfremme Mange boligområder og mindre byer oplever et behov for (re)definering af stedets særlige kendetegn og udviklingsmuligheder. Det er vigtigt både for beboerne og besøgende at stedet kan noget særligt, at det er noget særligt! Hvis stedet er noget særligt, kan det medvirke til at øge det lokale sammenhold og anerkendelse og interesse udefra. Desværre udvikles stedernes egenart ikke altid helt af sig selv, mens der andre gange blot er brug for hjælp til at få stedets eksisterende kvaliteter frem i lyset. I Kortlægning af hverdagslandskaber tages der udgangspunkt i de små steder og stedets helt særlige identitet. Folkesundhed, mødesteder og rekreative muligheder Samtidig er der behov for at forbedre folks adgang til forskellige rekreative tilbud og til offentlige mødesteder i det hele taget. Visse steder er der langt til de rekreative muligheder, men ofte er problemet snarere manglende information og tilgængelighed. Måske mangler der en stiforbindelse på tværs af en stor vej, måske mangler der en bred formidling af, hvor de rekreative rum findes, hvem der bruger dem, og hvordan er de opstået. Kortlægning af hverdagslandskaber handler om at skabe tilgængelighed og og om at tilvejebringe denne information nu og på sigt på en spændende og letfordøjelig måde. PRAKSIS Eksempler på allerede gennemførte pilotprojekter: Løget By og Svenstrup-Godthåb Metopos by- og landskabsdesign gennemførte i 2006-7 to uafhængige kortlægningsprojekter i henholdsvis Løget By (et stort boligbyggeri under AAB Vejle) og Svenstrup-Godthåb (et landsbymiljø ved Aalborg). De to projekter indgår som cases i metodeudviklingsprojektet. Projekterne har forskellig baggrund, men de har et til fælles: ideen om at registrere stedets kvaliteter i nært samarbejde med områdets brugere og beboere og formidle disse kvaliteter og udviklingsmuligheder i form af et turistkort eller oplevelseskort. Begge projekter har været meget aktivt anvendt i forskellige publikationer, fx i forbindelse med udgivelsen Børn og byudvikling (Velfærdsministeriet, 2008). Projektet i Løget By vandt endvidere førstepræmie i konkurrencen Strategier for udsatte boligområder som Integrationsministeriet udskrev i 2005. STED FYSIK Lokalt ejerskab og involvering Skal der bevares et fokus på de små historier og hverdagslandskabet, er det nødvendigt at store dele af informationen hentes hos brugerne eller dem, der har et stort kendskab til området. Det handler som nævnt om at tilvejebringe den nødvendige information, men i ligeså høj grad også om, at lokalt ejerskab er afgørende for projektets forankring og områdets evne til selvudvikling. IDENTITET Udover at have været bredt anvendt som metodisk inspirationsgrundlag har de to kortlægninger været med til at igangsætte en positiv udvikling af områderne: Flere har fået øje på de gode steder og bruger dem aktivt På sigt igangsættes fysisk omdannelse og forbedring af fx stier, parker og byrum Med kortet har de lokale fået en helhedsplan eller idebank som fx kan bruges, når der skal tilvejebringes ressourcer til gennemførsel af delprojekter Offentlighedsfase Borgermøder AI: Appreciative Inquiry ABCD Storytelling: Jane Flarup, Klaus Fog Kommunikation Reklame SMS-teknologi Branding BORGERINDDRAGELSE/EJERSKAB POD-casts GPS-skattejagt HISTORIEFORTÆLLING/FORMIDLING LØGET BLOMSTRER METODEN: KORTLÆGNING AF HVERDAGSLANDSKABER KORT OG GRØNT I SVENSTRUP-GODTHÅB Crimson: Architectural Historians PLAN09 Mappings af James Corner Landskabskaraktermetoden et kompendium Oplevelsesværdier og det grønne Håndtryk - metode til kortlægning af oplevelsesværdier Geo-data Diagrammet illustrerer projektets position imellem 3 af feltets kendte arbejdsområder: Borgerinddragelse, historiefortælling og landskabsudvikling. Case eksemplerne i midten af diagrammet lægger sig hver især op af et arbejdsområde - eller placerer sig som oftest imellem to. Nærværende metodeudviklingsprojekt inddrager aspekter fra alle tre felter. LANDSKABSUDVIKLING Byfornyelse Kommuneplan Helhedsplan Landskabsanalyser 8 INTRODUKTION - Hvorfor er der behov for kortlægning af hverdagslandskaber?

METODEUDVIKLINGSPROJEKTETS RESULTATER Der er kommet to konkrete resultater ud af metodeudviklingsprojektet: Først og fremmest metoden; en praktisk trinvis guide, der kan vejlede i, hvordan man gennemfører en kortlægningsproces. Du kan læse mere om metoden i metodeafsnittet på side 16-27. I løbet af projektet er der desuden oparbejdet en forståelse for metodens teoretiske klangbund, og hvordan den kan indskrives i et nutidigt byplanparadigme. Disse konklusioner gengives i rapportens afsluttende teoretiske afsnit. For det andet har projektet ført til opstart af konkrete kortlægningsprojekter i Højer og i Haraldsgadekvarteret i København. I løbet af metodeudviklingsprojektet er der blevet dannet en arbejdsgruppe, som har præciseret formål, udarbejdet et mindre kortudsnit til inspiration og indsamlet arbejdsmateriale. Alt sammen for at være klar til at gå i gang med at gennemføre en kortlægning, når der er finansiering på plads. Metodeudviklingsprojektets resultater FASE 3 FASE 2 FASE 1 FASE 5 FASE 4 FASE 6 Hvem står bag kortlægningsprojektet? Tegnestuen metopos by- og landskabsdesign har udarbejdet publikationen i samarbejde med Indenrigs- og Socialministeriet. Kortlægning af Hverdagslandskaber er et af tre metodeudviklingsprojekter, som metopos udarbejder under Indenrigs- og Socialministeriet. Tegnestuens arbejde med by- og landskabsdesign tager udgangspunkt i stedets skala, brugere og særlige potentiale med fokus på borgerinddragelse. Tegnestuens projekter spænder fra landskabs- og bebyggelsesplanlægning over masterplaner, metodeudvikling og bylivsstrategi til landdistriktsudvikling. Aktuelt arbejder tegnestuen med kultur kortlægning i Århus Kommune. 1: Metoden En praktisk trinvis guide til kortlægning: fra ide til færdigt oplevelseskort En publikation med anbefalinger til andre, der vil gennemføre kortlægninger FASE 3 FASE 2 FASE 1 FASE 5 FASE 4 FASE 6 Produkt En praktisk trinvis guide til kortlægning: fra ide til færdigt oplevelseskort En publikation med anbefalinger til andre, der vil gennemføre kortlægninger 2: Opstart af kortlægningsprojekter Produkt I 2 cases igangsættes kortlægningsprojekter Færdige oplevelseskort INTRODUKTION - Metodeudviklingsprojektets resultater 9

opslagstavlen Kortlægning af hverdagslandskaber handler ikke om at løse generelle byplanmæssige udfordringer, som fx at skabe en velfungerende infrastruktur. Det handler heller ikke om at løse erhvervsmæssige problematikker eller om at udvikle en metode til borgerinddragelse. Projektet skal betragtes som et parallelt supplement til disse statslige og kommunale planlægningsopgaver. Projektet relaterer sig på forskellig vis til (overlapper) en række fagligheder og velkendte byplanmæssige og bypolitiske praksisser. På samme måde udgør de enkeltstående projekter et sammenligningsgrundlag. Med henblik på at kunne indtænke projektet i forskellige praksissammenhænge, opridses her en række praksisformer og projekttyper, som på forskellig vis relaterer sig til kortlægning af hverdagslandskaber. Note A By- og landskabsudvikling i kommunalt og statsligt regi Projektet relaterer sig som type til forskellige planmæssige indsatser i kommunalt og statsligt regi. TOPOGRAFISK KORT Betragtet som kortlægnings/registreringsprojekt kan det sammenlignes med en række registrerings- og formidlingsprojekter, herunder GIS registreringer, Kulturatlas og Skov & Naturstyrelsens naturguider. Fællesnævneren er indsamlingen af henholdsvis kvalitativ og kvantitativ viden om byer og landskaber, samt videreformidling af denne viden i form af et brugervenligt kort og billedmateriale. Betragtet som byudviklings-/omdannelsesprojekt kan det relateres til såvel kommuneplanlægning og naturforvaltning i kommunalt og statsligt regi. Parallelt har det klare referencer til områdefornyelsen, som sigter mod en helhedsorienteret fornyelse af bl.a. landsbyer og boligområder med afsæt i det lokale miljø. Topografi handler om beskrivelser af en egn eller et sted. Topografiske kort indeholder oplysninger om terræn, veje, bygninger, vandløb, skove og stednavne. Denne kortype er velkendt og bruges af mange. KOMMUNEPLAN KORT TEMATISKE KORT I kommuneplaner er det nødvendigt at fastsætte nogle rammebetingelser for enkelte af byens delområder. Som her for Haraldsgadekvarteret fra Københavns kommuneplan 2005, hvor området inddeles i mindre felter hvor funktion og antal etager angives. Nogle kort tager et bestemt tema op; som her hvor Aalborg Kommune beskriver landskabets former i og omkring Aalborg. Sådanne kort bruges ofte i kommuneplanrammerne eller til strategioplæg. 10 INTRODUKTION - Opslagstavlen

KORT OM HANDLING OG PROCES Note B Arkitektfaglige kortlægnings- og formidlingspraksisser I en international (primært arkitektfaglig) sammenhæng er der en lang række projekter / metoder, som har relevans, hvad angår registrering og formidling af stedslighed. I den forbindelse bør fremhæves Situationisternes arbejde med at kortlægge byen gennem fænomenologiske registreringer af det sansede miljø og den aflæste betydning. Metoden til kortlægning af hverdagslandskaber rummer stærke momenter af forløb, oplevelse og fænomenologi, hvor pointen er at få kortlæggeren/byplanlæggeren ud af sine vante logik omkring, hvilke steder, der er værd at beskæftige sig med. I forhold til mapping og fortælleteknikker er den amerikanske arkitekt James Corners mapping af det amerikanske landskab også interessant. James Corner interesserer sig, udover det synlige, æstetisk aflæselige landskab, for de processer (geologiske, industrielle ), som konstruerer sådanne landskaber. Han formidler sine registreringer gennem smukke, diagrammatiske afbildninger (typisk overlejringer af kort og foto). Corners tilgang har mange paralleller til nærværende projekt. Hans afbildninger kan dog være ret akademiske og ganske svært aflæselige. Kort kan konstrueres som en overlejring af kort fra et sted med stedets processer. Som her hvor kortet fortæller om dræning af markerne ved Yazoo Delta. Kortet kombineres med tegning og billeder i 3d, som giver et meget kunstnerisk udtryk. PSYKO-GEOGRAFISKE KORT KORT OM OVERLAPPENDE SYSTEMER PLANDIAGRAMMER Situationisterne mente, at det var folk, der brugte byen som skabte byen. Enhvers måde at forstå og bruge byen på var rigtig! I dette kort er byens bruger derfor i centrum, byen opstår som en kollage af forskellige elementer. Kort kan fortælle en historie om særlige landskabsmæssige forhold. Som her i North Dakota, hvor sporene fra en gammel sø stadig er tydelige i et nu udnyttet og ellers geometrisk styret marklandskab. Med forenkling og brug af få farver kan et kort laves til et tegn, som kan være meget abstrakt eller meget konkret - alt efter hvilke oplysninger, der fremhæves. INTRODUKTION - Opslagstavlen 11

NOTE C Populære kortlægnings- og formidlingspraksisser Kortlægning og fortælling kommer til udtryk mange andre steder end i faglige sammenhænge. Fx er det velkendte turistkort med rådhuse, kunstmuseer og domkirker et aldeles folkeligt redskab, som anvendes bredt af folk i alle aldre og både af byens egne borgere og turister. Den grafiske bearbejdning af disse kort betoner ofte vigtige politiske og historiske bygninger, gadestrukturer og shopping. Disse aspekter gøres dominerende og nærværende, fx ved at rejse bygningerne tredimensionelt for at interessere og hjælpe den størst mulige målgruppe i deres sondering af byen. ORIENTERINGSKORT Virkemidlerne er forenkling og prioritering. Der vælges markant ud i hvad der er vigtigt at fortælle, og eksempelvis skilte og navne på butikker markeres tydeligt. Det er virkemidler som byplanlæggere mv. kunne lære af, når det handler om at vælge fokus med henblik på en bred og enkel formidling. Også Skov&Naturstyrelsens pjecer om grønne områder og nationalparker formidles og anvendes bredt. Denne formidlingsform udvides for tiden med fx information over Ipod eller SMS for bl.a. at indfange nye målgrupper. DET HÅNDTEGNEDE TURISTKORT Når det handler om hjælpe en orienteringsløber med at finde vej er særlige oplysninger uundværlige: afstande, højdekurver, beplantningstræk, vådområder og mulig bebyggelse. Turistkort skal tegne byen for folk, der ikke kender den. Derfor er det vigtigt at skabe genkendelighed mellem kortets oplysninger og det oplevede. Her gøres det ved en tegning af byen i tre dimensioner, hvor detaljeringsgraden er meget høj. Det er nemt at genkende hvert enkelt hus. Udpegningen af butikker har fået en høj prioritet. 12 INTRODUKTION - Opslagstavlen

KORT OM GADENS KUNST, BERLIN FORLYSTELSESPARKER, TIVOLI KØBENHAVN IKONOGRAFISK TURISTKORT, RØMØ Forlystelsesparker er områder fyldt med særlige kendetegn, som man orienterer sig efter, når man går rundt. Også her er genkendeligheden derfor prioriteret ved en tredimensionel repræsentation Med ikoner er det nemt og enkelt at fortælle om faciliteter, attraktioner og oplevelsesmuligheder i naturen. KORT FRA SKOV OG NATURSTYRELSEN Ved Møns Klint er det naturens særegenhed, der er attraktionen. Her kombineres ikoner med oplysning og stiforløb samt p-pladser. Et håndtegnet kort udpeger graffitti på Berlins mure. Graffittiens karakter understreges og forstærkes ved en håndtegnet grafik, som virker umiddelbar og legende. Den valgte grafiske stil afspejler indholdet. INTRODUKTION - Opslagstavlen 13

NOTE D Supplerende fortælle-teknikker Formidling gennem fysiske kort er velkendt og bruges i mange sammenhænge. Men mange anvender nu også digitale medier og tekniske virkemidler som supplement til det kendte foldede A format. Eksempelvis kan GPS, SMS og MP3 nu anvendes til at give kortets historiefortælling en ekstra dimension, hvor kortlæserens sanser stimuleres i højere grad. Nu skal der ikke kun kigges på kort, men der skal lyttes til downloadede fortællinger om et særligt kvarter eller begivenhed og der skal navigeres ved hjælp af digitale kort og GPS. digital Historiefortælling Således bliver kortlæserens egen kropslige erfaring centrum for oplevelsen og forståelsen af det sted, der tidligere blev formidlet ved grafiske repræsentationer. Oplevelsen bliver på den måde mere personlig og levet. Her kombinerer audioguiden mobiltelefoni med lokal historiefortællng ved diskrete skilte opsat på pæle i det danske landskab. gps skattejagt GPS skattejagt kombinerer GPS med kortlæsning, når godt gemte skatte skal findes rundt omkring i landskabet. Det kaldes også geocaching og fænomenet bliver mere og mere udbredt. Lyt til byen I Limburg, Belgien giver en mobil kommunikationsplatform (GPS + PDA, som monteres på cykelstyret + hovedtelefoner) turisterne indsigt i den lokale kulturhistorie og natur. Der er 5 ruter med forskellige temaer. Byhistoriske fortællinger i gadeskiltene Copenhagen X formidler byudvikling, byggeprojekter og arkitektoniske visioner i hovedstaden til byens beboere og besøgende. Konceptet Lyt til byen er guidede ture i lyd, som man kan downloade og tage med ud i byen. Man skal selv printe kortet og tage det med. 14 INTRODUKTION - Opslagstavlen I Nørresundby og Aalborg er gadeskiltene forsynet med et underskilt, hvor der fortælles lidt om gadenavnets historie og dermed om byen. Således sammenkobles det fysiske og det narrative.

redskaber til workshops, LAG skive Til workshops inddeler man ofte de fremmødte i mindre grupper. I gruppearbejdet er det vigtigt at have et klart materiale at støtte sig til, fx store kort at notere på, temakort, som kan inspirere osv. redskaber til workshops, svenstrup-godthåb Her er nogle eksempler på ikonografiske temakort, som kan tages frem i gruppen, hvis man går i står. I forhold til kortlægningen af steder kunne temakortene omhandle fx det smukke sted, det rolige sted eller det vllde sted. NOTE E Eksempler på inddragelsesprocesser Kortlægningen af hverdagslandskaber kan alt efter formål og arbejdsgruppens ønsker - kombineres med et workshop-arrangement. Selve inddragelsesprocessen kan foregå på mange måder, men inddragelsens formål er at få fat i den viden, som områdets lokale beboere har. Denne viden kan ikke være forkert. Derfor skal en workshop fokusere på de gode historier og positive erfaringer. Et orto foto af hele Svenstrup Godthåb blev inddelt i delområder. Ortofotoet blev monteret på skumpap og skåret ud. Resultatet blev et kæmpe puslespil, hvor brikkerne var delområderne Workshop-arrangøren skal have et materiale klart, hvorpå man kan notere den nye viden, så man er sikker på at få den med sig. Samtidig er det en god ide at have korteksempler med, som kan inspirere folk og måske holde et oplæg ved workshoppens begyndelse. Derudover kan man forberede tema-kort, som folk kan støtte sig til i løbet af dagen. Temaerne kan fungere som rettesnore, hvis det bliver svært at forstå, hvilke typer steder, der kan udpeges på kortet. Ved en workshop i Skive fungerede enkelte ikonografiske temakort som rettesnore for diskussionerne. Man skal selvfølgelig vurdere, hvordan man bedst afvikler en workshop fra kortlægning til kortlægning, men her er nogle eksempler at hente inspiration fra. Hver gruppe børn fik tildelt ansvaret for at registrere et delområde. Hertil fik de en række redskaber: temakort med inspiration til hvilke typer steder de kunne kigge efter i deres delområde, samt brik, knappenåle og A3 ark, som de skulle bruge til at notere på. INTRODUKTION - Opslagstavlen 15

METODEN METODEN Metoden er en praktisk guide til kortlægning af hverdagslandskaber. Den kan umiddelbart tages i anvendelse af fx kommunale embedsmænd eller byudviklingskonsulenter. Guiden opridser en række anbefalinger med udgangspunkt i henholdsvis Procesplan og Nøglespørgsmål. Metoden kan anvendes til at opstarte, gennemføre og revidere kortlægningsprojekter. Metoden kommer omkring en lang række forskellige forhold som proces, brugerinddragelse, events og PR. Der tages udgangspunkt i henholdsvis Procesplan og markørspørgsmål. Desuden er guiden rigt illustreret med inspiration og forslag til anvendelse. 16 METODEN

Metodens baggrund Metoden er i første omgang udviklet på baggrund af relevant teori og nationale og internationale best-case erfaringer samt evalueringen af de allerede gennemførte kortlægningsprojekter i Løget By og Svenstrup-Godthåb. Kortlægningsprojekterne i Løget By og Svenstrup-Godthåb var pilotprojekter, hvor forskellige antagelser blev afprøvet. Dette skete selvfølgelig på baggrund af erfaring fra lignende projekter, men på daværende tidspunkt forelå der ikke en egentlig metode eller teori, som kunne anvendes. Projekterne har været en stor succes og har således dannet en naturlig baggrund for nærværende metodeudviklingsprojekt. Kortlægningerne blev evalueret i samarbejde med repræsentanter fra de daværende arbejdsgrupper i områderne. Arbejdsgruppen blev bedt om at beskrive forhold som: processens kvaliteter og svagheder, hvordan og af hvem kortet anvendes i dag, og hvordan projektet siden er blevet forankret og videreudviklet i lokalområdet. I forbindelse med evalueringen er det bl.a. blevet klart, at målgruppe og formål er forhold, som er væsentlige at blive ved med at vende tilbage til, debattere og skabe konsensus om gennem hele projektforløbet. Det er også blevet klart, at der er en helt umiddelbar og meget synergisk sammenhæng mellem en god og involverende proces og et godt og tydeligt produkt. Som Tommy Mølgaard, udlejningschef ved Arbejdernes Andelsboligforening udtrykker det: Det kan sammenlignes med at træne til et maraton. Det er egentlig løbetræning og livskvalitet, det handler om, men man får det ikke gjort, hvis ikke der er et spændende og tydeligt resultat at se frem til. Metoden er siden blevet testet i henholdsvis Højer og Haraldsgade og på den baggrund videreudviklet til sin nuværende form. Guidens to elementer: markørspørgsmål og procesplan Guiden består af to overordnede elementer: Markørspørgsmålene er 10 spørgsmål, man løbende skal tage stilling til - første gang ved projektopstart og derefter ved hvert højdepunkt eller møde fx i arbejdsgruppen. Procesplanen er et typisk forløb over tid fra den første ide til man har et publiceret oplevelseskort eller ønsker at opdatere det. Procesplanen beskriver de forskellige faser og højdepunkter og anviser en række muligheder for, hvordan projektet kan gribes an undervejs. Markørspørgsmål Markørspørgsmålene er 10 spørgsmål, man løbende skal tage stilling til - første gang ved projektopstart og derefter ved hvert højdepunkt eller møde fx i arbejdsgruppen. ETC.. ETC..?? Hmm... Hmm... Procesplanen Projektleder Arbejdsgruppe Procesplanen er et typisk forløb over tid fra den første ide til man har et publiceret oplevelseskort eller ønsker at opdatere det. Procesplanen beskriver de forskellige faser og højdepunkter og anviser en række muligheder for, hvordan projektet kan gribes an undervejs. Projektleder Arbejdsgruppe FASE 1 FASE 2 FASE 3 TILVALG FASE 4 FASE 5 FASE 6 FASE 1 FASE 2 FASE 3 TILVALG FASE 4 FASE 5 FASE 6 Guidens bestanddele: METODEN - Metodens baggrund 17

MARKØRSPØRGSMÅL Markørspørgsmålene er 10 centrale spørgsmål, som projektets arbejdsgruppe forholder sig til undervejs og især mod afslutningen af hver fase. Først i forløbet er de første spørgsmål der er mest relevante at forholde sig præcist til, mens de sidste spørgsmål først kræver præcise svar senere. Det har imidlertid vist sig at være vigtigt, at man løbende forholder sig overordnet til alle spørgsmålene. Det er således væsentligt, at man allerede ved opstart begynder at diskutere formen på offentliggørelsen og at man mod slutningen af forløbet husker fortsat at forholde sig aktivt til projektets formål. Alt sammen med henblik på at holde projektet på sporet og sikre fælles forståelse i arbejdsgruppen. 1) Hvad kendetegner området? Man kan fx beskrive den landskabelige, bymæssige og sociale/ kulturelle karakter, og man kan forholde sig til, hvilke projekter og indsatser, der er i gang i området. Det er vigtigt, at man ikke er for nuanceret, men holder sig til i overordnede linier at beskrive netop det, man synes er særligt for området og det man ønsker at fortælle en historie om. 2) Hvad er formålet med netop denne kortlægning? Der skal tidligt i processen være enighed i arbejdsgruppen om projektets formål. Man skal fx forholde sig til, hvordan kortet konkret skal anvendes, og hvilken udvikling det forventes at igangsætte på sigt. Herunder skal også afklares, hvorvidt man ønsker at fokusere på nuværende kvaliteter altså formidle stedet som på et turistkort, eller om man i højere grad ønsker at belyse stedets udviklingsmuligheder som en idebank eller overordnet helhedsplan. 3) Hvem er korttegneren? Er det insidere (fx beboere) eller outsidere (fx fagkonsulenter), som helt konkret skal tegne kortet? Her tages også stilling til organisering og ansvarsfordeling i arbejdsgruppen (hvem tager fx billeder og hvem indhenter diverse faktaoplysninger). Er der brug for en bredere inspirationsgruppe (fx fagspecialister eller lokale iværksættere eller særlige målgrupper). Da man ofte vil arbejde i en sammensat arbejdsgruppe af både konsulenter, lokale beboere, repræsentanter for det lokale foreningsliv og den lokale kommune, er det vigtigt med en præcis arbejdsfordeling. 4) Hvem er brugeren? Hvem forventes at bruge kortet og til hvad? Er der særlige aldersmæssige, sociale eller kulturelle grupper, man ønsker at henvende sig til? Og er de i så fald repræsenteret i kortlægningsgruppen (hvorfor/hvorfor ikke)? Generelt vil det ofte være en fordel at skabe en direkte sammenhæng mellem målgruppe og kortlægger. Det er dog en vurderingssag, hvilken form for inddragelse, man kan lave med eksempelvis børn, hvis man ønsker, at de skal indgå aktivt i kortlægningen. 18 METODEN - Markørspørgsmål

ETC..? Hmm... Projektleder Arbejdsgruppe 5) Hvilke elementer skal have særlig opmærksomhed? Der tages fx stilling til, hvilket omfang historiske, nuværende FASE 1 FASE 2 FASE 3 TILVALG FASE 4 FASE 5 FASE 6 og fremtidige egenskaber belyses. På samme måde forholder man sig til, om man ønsker fokus på fx friluftsmuligheder, beplantningstyper, særlige anvendelsesmuligheder eller bymiljø. 6) Hvilket baggrundsmateriale skal bruges? 7) Hvilke højdepunkter og installationer skal tages med? 8) Hvordan illustreres de udpegede elementer på kortet? Hvilket baggrundsmateriale fx kulturatlas, kommuneplaner, GIS data skal danne baggrund for kortlægningen? Og hvordan ønskes det kombineret med brugernes/kortlæggerens egne registreringer? Fx workshops, hvor folk inviteres til at udpege steder og fortællinger til kortet, åbent hus arrangementer i forbindelse med kortets offentliggørelse eller events i byens rum. 9) Hvordan markedsføres kortet? 10) Hvordan forankres projektet? Hvilke afbildningsformer, fx foto, tekst, diagrammer og tegninger, skal anvendes? Og hvilke virkemidler, fx humor, reklame, kunst, fiktion og fakta, ønskes anvendt? Afbildningsformerne skal ofte vælges med formål og målgruppe for øje. Ønsker man eksempelvis at kommunikere til børn og unge, kan man anvende tegneserielignende formidling, humor osv. Afbildningen er også et spørgsmål om stedets karakter. Der er stor forskel på at skulle formidle et intenst bymiljø og et romantisk landmiljø. Man kan understrege stedets kvaliteter gennem forskellige afbildningformer og virkemidler. Skal kortet markedsføres og distribueres gennem Internettet, presse, SMS, biblioteker eller husstandsomdeling? Og hvordan gennemføres markedsføringen? Hvordan fastholdes og udvikles kortets anvendelsesmuligheder, og hvordan sikres lokalt incitament til at gå videre med de udpegede udviklingsmuligheder. Skal processen og projektet evalueres? Ønskes kortet opdateret efter en årrække? METODEN - Markørspørgsmål 19

PROCESPLAN Procesplanen er struktureret over seks faser. De seks faser har været meget synlige i hver af de fire cases, og man må derfor antage, at de også kan bruges som en overordnet struktur i andre projekter. Hver fase afsluttes med et beslutningsdokument - fx i form af et referat til arbejdsgruppen eller som en projektbeskrivelse. Disse øvelser i slutningen af hver fase omtales som markører, og det er primært her, man anvender markørspørgsmålene. På de følgende sider beskrives hver enkelt fase mere indgående. Markør fase 1 - Forslag til arbejdsgruppe - Beslutningsreferat af første møde - Kort projektbeskrivelse med angivelse af indhold, formål, tid og evt. økonomi - Officiel henvendelse til kommunen eller en mulig sponsor eller samarbejdspartner FASENS FOKUS - Etablering af arbejdsgruppe SKRIVEBORDSARBEJDE - 1 møde med arbejdsgruppen Markør fase 3 - Beslutningsreferat - Godkendt kortudsnit (med ændringsforslag) - Forslag til eventuelle events eller installationer FOKUS - Indsamling af baggrundsmateriale SKRIVEBORDSARBEJDE - Registrering på stedet FELTARBEJDE - Udarbejdelse af lille kortudsnit SKRIVEBORDSARBEJDE I fase 1 er de første 4 markørspørgsmål særligt vigtige. Her får man lagt et fokus i kortlægningen. I resten af processen fungerer markørspørgsmålene som en slags rettesnor - er vi på rette vej? I fase 3 skal man nå til enighed om alle markørspørgsmålene. Det er vigtigt for at kunne udarbejde kortudsnittet og for at arbejdsgruppen kan evaluere ud fra beslutningerne. Markørspørgsmål BRUGER..? Markørspørgsmål BRUGER..? ELEMENTER..? MATERIALE..? HØJDEPUNKTER..? ILLUSTRATION..? MARKEDSFØRING..? FORANKRING..? Se side 23 FASE 1 FASE 2 FASE 3 Se side 22 Se side 24 TILVALG Markørspørgsmål BRUGER..? ELEMENTER..? MATERIALE..? HØJDEPUNKTER..? Se side 25 Ma I fase 2 kan man så smat begynde at beskæftige sig med markørspørgsmål 5-7. Men vær sikker på at arbejdsgruppen fortsat er enige om formål etc. FASENS FOKUS - Research af områdets landskabelige SKRIVEBORDSARBEJDE karakteristika - Netværks- og ressourcescanning SKRIVEBORDSARBEJDE - Endelig etablering af arbejdsgruppe Markør fase 2 - Formaliseret arbejdsgruppe / projektnetværk - Kontrakt eller aftale med projektmedarbejder/korttegner - Præcis tidsplan og endelig projektbeskrivelse 20 METODEN - Procesplan

KEND FORMÅ KORTTEGNE ETC.. Projektleder Arbejdsgruppe FASE 1 FASE 2 FASE 3 TILVALG FASE 4 FASE 5 FASE 6 ØGET BEVÅGENHED TIL PROJEKTET!!! FASENS FOKUS - Offentliggørelse - Distribution I fase 5 er det vigtigt at holde sig alle markørspørgsmålene for øje! Vær sikker på at arbejdsgruppen fortsat er med på rollefordelingen og afgør, hvad den ønskede effekt af kortlægningen er. Markørspørgsmål BRUGER..? ELEMENTER..? MATERIALE..? HØJDEPUNKTER..? ILLUSTRATION..? MARKEDSFØRING..? FORANKRING..? Se side 26 Se side 27 FASE 4 FASE 5 FASE 6 Se side 27 Markørspørgsmål BRUGER..? ELEMENTER..? MATERIALE..? HØJDEPUNKTER..? ILLUSTRATION..? MARKEDSFØRING..? FORANKRING..? Markørspørgsmål BRUGER..? ELEMENTER..? MATERIALE..? HØJDEPUNKTER..? ILLUSTRATION..? MARKEDSFØRING..? FORANKRING..? I fase 4 er det vigtigt at holde sig alle markørspørgsmålene for øje! Vær sikker på at arbejdsgruppen fortsat er enige om formål etc. I fase 6 er kortlægningen ved at være fuldendt. I denne fase kan markørspørgsmålene bruges til at evaluere forløbet - nåede vi det vi ville? FASENS FOKUS - Registrering på stedet FELTARBEJDE - Udvikling af det endelige kort SKRIVEBORDSARBEJDE Markør fase 4 - Sidste udkast til kort til godkendelse inden, det går i trykken - Endelig beslutning vedrørende offentliggørelse og distribution - Udkast til invitation, pressemeddelelser mv. FASENS FOKUS Her arbejdes der på den lokale forankring Eventuelle markører fase 6 - Udgivelsen af en idebank - Udgivelsen af et opdateret kort Markørspørgsmålene kan anskues som redskaber, der anvendes i hver enkel fase med henblik på at nå et bestemt resultat. For fase 1 er resultatet markør 1 osv. Dog er der enkelte af markørspørgsmålene, som er særligt relevante i enkelte faser. METODEN - Procesplan 21

I opstartsfasen kan det være en god ide at gå en tur sammen i området og snakke om de ting, man ser. Således opbygges en fælles forståelse for områdets særegenhed Fase 1: Initiativ Der kan være mange bevæggrunde og ophavsmænd til et kortlægningsprojekt. Måske opstår der et behov for en tydeliggørelse af et steds særlige kvaliteter, fordi det skal i spil på et lokalpolitisk plan. Måske er der behov for udvikling af identitet eller naboskab i et område, måske er det i forbindelse med kommuneplanlægning eller andet planarbejde hensigtsmæssigt med en vurdering af et givent områdes kvaliteter og udviklingsmuligheder. Kortlægningen kan også blive aktuel, fordi ejendomsmæglere, grundudviklere eller andre ønsker at få beskrevet og viderekommunikeret et steds kvaliteter. Uanset hvor initiativet ligger, vil det i de fleste tilfælde være hensigtsmæssigt at etablere en arbejdsgruppe omkring projektet, som med fordel kan have repræsentanter fra både kommunen og det lokale miljø (foreninger, erhvervsliv mv.). Måske er der i forvejen etableret et fællesråd, et virksomhedsnetværk eller andet, hvortil arbejdsgruppen kan relateres. Denne fase afsluttes med at udsende et beslutningsreferat til arbejdsgruppen, så der skabes fælles konsensus om arbejdets fokus og forløb. Markør 1: Forslag til resultater eller beslutningsdokumenter: - Forslag til arbejdsgruppe (der vil sandsynligvis være 2-3 personer, som allerede nu er engagerede i projektet, resten kan kontaktes/engageres senere) - Beslutningsreferat af første møde - Kort projektbeskrivelse med angivelse af indhold, formål, tid og evt. økonomi - Officiel henvendelse til kommunen eller en mulig sponsor eller samarbejdspartner Initiativtager eller arbejdsgruppe bør herefter udarbejde en kort projektbeskrivelse, som kan medvirke til at afklare forventninger internt og kommunikere ideen udadtil. Man kan allerede her med fordel anvende Markørspørgsmålene. Man skal på dette tidlige tidspunkt være særligt opmærksom på de første 4 spørgsmål; Karakteristika, Formål, Kortlægger og Bruger. De øvrige seks punkter drøftes også, men mere overfladisk, og man behøver ikke nødvendigvis træffe beslutning herom. Det afgørende er at få etableret en fælles forståelsesramme. FASE 1 BRUGER..? FASE 2 FASE 3 TILVALG FASE 4 FASE 5 FASE 6 Markør 1 Forslag til resultater eller beslutningsdokumenter: - Forslag til arbejdsgruppe (der vil sandsynligvis være 2-3 personer, som allerede nu er engagerede i projektet, resten kan kontaktes/engageres senere) - Beslutningsreferat af første møde - Kort projektbeskrivelse med angivelse af indhold, formål, tid og evt. økonomi - Officiel henvendelse til kommunen eller en mulig sponsor eller samarbejdspartner 22 METODEN - Procesplan, Fase 1 FASE 1 FASE 2 FASE 3 TILVALG FASE 4 FASE 5 FASE 6

Fase 2: Indledende planlægning og research Næste fase vil typisk iværksættes, når projektet har modtaget en forhåndsgodkendelse eller på anden vis har fået tilsagn om opbakning fra lokalmiljøet, kommunen eller andre relevante parter. Man skal nu i gang med nogle undersøgelser, som giver et lidt grundigere indblik i områdets ressourcer både hvad angår menneskelige ressourcer og fysiske/stedslige ressourcer. Hvis kortlægningen skal gennemføres i nært samarbejde med lokalbefolkningen, skal man have udpeget nogle centrale aktører til at indgå i arbejdsgruppen. I nogle tilfælde kommer dette næsten af sig selv - især hvis der i det lokale netværk eksisterer et klart billede af, hvilke personer der har drive, netværk eller relevant faglig viden. I andre tilfælde må man gennemføre en netværks- eller ressourcescanning med henblik på at afdække det lokale vækstlag og mulige samarbejdspartnere. Ønsker man meget tidligt at informere bredt om projektet, kan man afholde et offentligt møde med henblik på at informere og engagere. Her kan informeres om projektets perspektiver, dets tidshorisont, og hvad der forventes af arbejdsgruppen. Man kan sagtens forestille sig projekter, hvor man ikke ønsker sig en stor arbejdsgruppe eller for den sags skyld et bredt engagement. Så springer man blot disse øvelser over. Et kortlægningsprojekt kan gennemføres på mange måder og af mange forskellige mennesker. Det vigtigste er, at man gennem processen bevidst beslutter, hvordan man vil gøre det. Her kan Markørspørgsmålene anvendes. På baggrund af undersøgelserne tages kontakt til relevante parter i en arbejdsgruppe, og undersøgelsernes resultater samles og prioriteres. Alt afhængig af, hvem kortlæggeren skal være, er der også tid at tegne kontrakt med en virksomhed eller indgå en præcis aftale med de lokale eller kommunale instanser, der skal gennemføre kortlægningen, dvs. indsamle præcise informationer og tegne kortet. I denne fase tages også stilling til, hvorvidt kortet skal suppleres med events eller fysiske installationer (se fase 3A tilvalg) Mod afslutningen af fase 2 finder man igen Markørspørgsmålene frem. Man skal fortsat primært være opmærksom på de første spørgsmål, men man begynder efterhånden også at kunne tage ganske præcist stilling til spørgsmål 5-7; Elementer, Baggrundsmateriale og Højdepunkter. Markør 2: Forslag til resultater eller beslutningsdokumenter: - Formaliseret arbejdsgruppe / projektnetværk - Kontrakt eller aftale med projektmedarbejder/korttegner - Præcis tidsplan og endelig projektbeskrivelse Samtidig gennemføres en indledende screening af områdets by- og landskabsmæssige karakteristika. Man kan cykle en tur rundt i området, tage fotos og tale med folk. Eller man kan søge på Internettet, i kommuneplaner mv. Det kan desuden anbefales, at man får en fornemmelse for områdets status i forhold til øvrige planlægningsarbejder. Hvis der fx fra kommunen er iværksat udarbejdelse af en helhedsplan for området, vil det være oplagt at samarbejde med dette projekt. Har der lige været gennemført en stor inddragelsesproces i området, bør man genoverveje, om man vil gøre det igen eller om man kan genbruge engagement og information fra den forudgående proces. Det er altafgørende for det lokale ejerskab og engagement, at der er sammenhæng i tingene fra det ene projekt til det andet og at de involverede i øvrigt hurtigt kan se og høste frugten af deres bidrag. BRUGER..? Man kan sagtens forestille sig projekter, hvor man ikke ønsker sig en stor arbejdsgruppe eller for den sags skyld et bredt engagement. Så springer FASE 1 FASE 2 FASE 3 TILVALG FASE 4 FASE 5 FASE 6 man blot disse øvelser over. Et kortlægningsprojekt kan gennemføres på mange måder og af mange forskellige mennesker. Det vigtigste er, at man gennem processen bevidst beslutter, hvordan man vil gøre det. Her kan Markørspørgsmålene anvendes. Markør 2 Forslag til resultater eller beslutningsdokumenter: TEGN..? FASE 1 FASE 2 FASE 3 TILVALG FASE 4 FASE 5 FASE 6 BRUGER..? ELEMENTER..? MATERIALE..? HØJDEPUNKTER..? - Formaliseret arbejdsgruppe / projektnetværk - Kontrakt eller aftale med projektmedarbejder/korttegner - Præcis tidsplan og endelig projektbeskrivelse BRUGER..? ELEMENTER..? MATERIALE..? HØJDEPUNKTER..? ILLUSTRATION..? MARKEDSFØRING..? FORANKRING..? METODEN - Procesplan, Fase 2 23

TILVALG I Svenstrup Godthåb var skoleeleverne ude og registrere på egen hånd Fase 3: Research og skitseforslag Denne fase er primært en intern produktionsfase for projektmedarbejderne dvs. dem, der helt praktisk skal udvikle og tegne kortet. Projektmedarbejderne skal indsamle relevant baggrundsmateriale, som klargøres til kortudvikling, udføre research på relevante temaer og detailplanlægge projektforløbet. Alt sammen på baggrund af de beslutninger, der er truffet indledningsvist i arbejdsgruppens regi. Efter behov kan der være dialog med arbejdsgruppen undervejs. Fasen afsluttes med et møde med arbejdsgruppen, hvor produktet af den forløbne arbejdsproces gennemgås, og der træffes beslutninger ved hjælp af Markørspørgsmålene. Med udgangspunkt i det medbragte kortudsnit, diskuteres der denne gang med vægt på punkt 8-10: Illustration; Markedsføring og Forankring. Markør 3: GN..? Feltarbejdet er et meget vigtigt element i denne fase. Udover at have styr på det officielle plangrundlag (herunder kommunens planer for områdets udvikling, GIS materiale mv.) skal man ud og registrere på stedet. Det handler om at opnå en forståelse af stedet, fange de underfundige historier, komme i tale med lokalbefolkningen, besøge legepladser, udkigspunkter og scaterbaner og efterhånden se den røde tråd i, hvad der er helt unikt at fortælle om stedet. BRUGER..? FASE 1 FASE 2 FASE 3 TILVALG FASE 4 FASE 5 FASE 6 det indholdsmæssige fokus og den grafiske stil. Dette Når grundlaget er klart, udarbejdes et lille kortudsnit som en slags appetitvækker, som skal kommunikere både kortudsnit, som er ment som et eksempel på, hvordan kortet i sin helhed kommer til at se ud, er til stor gavn for den videre arbejdsproces. På den måde imødekommer man modsatrettede forestillinger om, hvad der er vigtigt at fortælle om, og i hvilken stil det skal gøres. Det kan betragtes som et mellemfacit inden man går i gang med at tegne resten af FASE 1 FASE 2 FASE 3 TILVALG FASE 4 FASE 5 FASE 6 kortet. BRUGER..? ELEMENTER..? MATERIALE..? HØJDEPUNKTER..? Forslag til resultater eller beslutningsdokumenter: - Beslutningsreferat - Godkendt kortudsnit (med ændringsforslag) - Forslag til eventuelle events eller installationer Feltarbejdet er et meget vigtigt element i denne fase. Udover at have styr på det officielle plangrundlag (herunder kommunens planer for områdets udvikling, GIS materiale mv.) skal man ud og registrere på stedet. Det handler om at opnå en forståelse af stedet, fange de underfundige historier, komme i tale med lokalbefolkningen, besøge legepladser, udkigspunkter og scaterbaner og efterhånden se den røde tråd i, hvad der er helt unikt at fortælle om stedet. NDETEGN..? BRUGER..? ELEMENTER..? MATERIALE..? HØJDEPUNKTER..? ILLUSTRATION..? MARKEDSFØRING..? FORANKRING..? Markør 3 Forslag til resultater eller beslutningsdokumenter: FASE 1 FASE 2 FASE 3 TILVALG FASE 4 FASE 5 FASE 6 - Beslutningsreferat - Godkendt kortudsnit (med ændringsforslag) - Forslag til eventuelle events eller installationer 24 METODEN - Procesplan, Fase 3

Events og installationer (tilvalg til fase 3) Alt afhængig af det valgte projektforløb afvikles workshop eller event med henblik på at kommunikere projektet til offentligheden eller for at inddrage relevante sparringspartnere i forbindelse med kortudviklingen. Fra en workshop kan man for det første hente input fra langt flere aktører og for det andet skabe et bredere ejerskab til projektet. I den forbindelse er det vigtigt at afgøre, hvor vigtig proces og produkt er i forhold til hinanden. Hvis det er altafgørende for projektets succes, at der etableres et bredt ejerskab og synergivirkninger i lokalsamfundet, må man også involvere bredt. Vil man derimod gerne udvikle et meget professionelt og smukt kort, der primært skal anvendes i BRUGER..? forhold FASE 1 til branding FASE 2 FASE og 3turisme, TILVALG er den FASE brede 4 involvering FASE 5 ikke FASE 6 nødvendigvis afgørende. Hvis man fx markerer attraktive ruter på kortet, kan disse markeres som vandreruter. Man kan eksempelvis anvende Skov og Naturstyrelsens standarder for pæle og tavler. Permanente markeringer af ruter kan suppleres af digitale redskaber som fx SMS teknologi eller pod-casts, der vil kunne tilføje endnu et lag til historiefortællingen. Forskellige former for merchandise er endnu en måde at supplere kortet og udbrede viden herom. Fx kan brætspil eller puslespil udvikles for en forholdsvis lille meromkostning og sælges/uddeles på skoler, cafeer mv. GN..? DETEGN..? Som alternativ til en workshop kan man indbyde til en event, fx en guidet tur med en naturvejleder, et udendørs teater eller andre synlige installationer i landskabet eller byens rum. Man kan fx optegne idrætsbaner eller hinkeruder, eller man kan opstille FASE 1 skilte, FASE 2 som fortæller, FASE 3 TILVALG hvordan det FASE 4pågældende FASE 5 sted FASE så 6 ud for 100 år siden. På den måde kan man gøre opmærksom på, at der er noget undervejs og vække interesse hos nye målgrupper, og man kan motivere til, at stederne anvendes eller betragtes i et nyt perspektiv. FASE 1 FASE 2 FASE 3 TILVALG FASE 4 FASE 5 FASE 6 BRUGER..? ELEMENTER..? MATERIALE..? HØJDEPUNKTER..? Det er også en mulighed at supplere kortet med midlertidige eller blivende markeringer i det fysiske rum eller med forskellige former for merchandise. Begge dele kan medvirke til FASE 1 FASE 2 FASE 3 TILVALG FASE 4 FASE 5 FASE 6 at kommunikere til en bred målgruppe og skabe en umiddelbar sammenhæng mellem kortet og konkrete oplevelser. BRUGER..? ELEMENTER..? MATERIALE..? HØJDEPUNKTER..? ILLUSTRATION..? MARKEDSFØRING..? FORANKRING..? Eksempler på merchandise Brætspil og puslespil Plakater og tapeter til privat brug eller til insitutioner Screensavers til mobil/pc Drikkedunke/madkasser T-shirts/sweatshirts Hjemmeside med interaktivt kort Eksempler på installationer Rutemarkeringer: Særlige ruter, udpeget på kortet, markeres med pæle eller pile i belægningen Øjenåbnere: Ved at opstille kikkerter, som peger i en bestemt retning, små udkigsposter eller høretelefoner, der fortæller en historie om stedet, kan man få stedets brugere til at se stedet i en ny sammenhæng Interaktion: Lyd- eller lysinstallationer, som reagerer på fx bevægelse Opstribninger: Idrætsbaner og hinkeruder kan stribes op med asfaltfolie på belagte flader Folk fra lokalområdet kan også inddrages i en proces, hvor det handler om at skabe opmærksomhed i forhold til kortlægningen - eksempelvis ved opbygning af byrumsinstallationer. FASE 1 FASE 2 FASE 3 TILVALG FASE 4 FASE 5 FASE 6 RUGER...? BRUGER..? ELEMENTER..? MATERIALE..? HØJDEPUNKTER..? ILLUSTRATION..? MARKEDSFØRING..? FORANKRING..? BRUGER..? ELEMENTER..? MATERIALE..? HØJDEPUNKTER..? ILLUSTRATION..? MARKEDSFØRING..? FORANKRING..? FASE 1 FASE 2 FASE 3 TILVALG FASE 4 FASE 5 FASE 6 FASE 1 FASE 2 FASE 3 TILVALG FASE 4 FASE 5 FASE 6 BRUGER..? ELEMENTER..? MATERIALE..? HØJDEPUNKTER..? ILLUSTRATION..? MARKEDSFØRING..? FORANKRING..? METODEN - Procesplan, Fase 3 tilvalg 25