Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Relaterede dokumenter
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

24. september Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Formål med kurset. Dagens program

1. april Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Hvem er vi? Kort præsentation af deltagere. Simon Schytte-Hansen. Lone Staun Poulsen

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D.

begrebet akkreditering

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Modelskitse

Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS.

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune

Underudvalget vedrørende psykiatri- og socialområdets møde den 20. august 2008

Region Midtjylland. Den danske kvalitetsmodel på socialområdet. Bilag. til Regionsrådets møde den 20. februar Punkt nr. 18

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel

Surveyrapport - Genoptræning

Surveyrapport - Sundhedsplejen

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

DDKM Den Danske Kvalitetsmodel

Akkreditering almen praksis

Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune

Den Danske Kvalitetsmodel og kommunale sundhedsydelser

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Mere end flødeskum. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

SUNDHEDSAFTALE

Transkript:

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Introduktion til kvalitetsmodellen Ledelsesseminar den 28. januar 2010 Dias 1

Dagens program Kl. 10.00 10.10: Velkomst Kl. 10.10 11.00: Introduktion til kvalitetsmodellen Kl. 11.00 11.10: Pause Kl. 11.10 12.00: Indføring i Standardprogrammet Kl. 12.00 12.40: Frokost Kl. 12.40 13.00: Ressourcepersonens rolle og ressourcepersonuddannelsen Kl. 13.00 13.50: Knud Byskov, Holmstrupgård Kl. 13.50 14.00: Afslutning Dias 2

Videns-, metode- og kompetencecenter i Region Midtjylland Kvalitetsudvikling på sundheds-, socialog psykiatriområdet Løser opgaver for regioner, kommuner, styrelser og ministerier Dias 3

Centerchef Ledelsessekretariat Proces og Implementering Undersøgelser og Evaluering Social kvalitetsmodel og Indikatorprogrammer Klinisk Kvalitet og Patientsikkerhed Dias 4

Kvalitet og dokumentation på det sociale område Begrænset viden om kvaliteten Begrænset viden om indsats, resultater og effekt Begrænset viden om metoder og deres anvendelse Dias 5

Kvalitet og dokumentation på det sociale område Tendens mod dokumentation og kvalitetsudvikling Regeringens Kvalitetsreform Det fælleskommunale kvalitetsprojekt Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dias 6

Baggrund vedtaget af Danske Regioner i december 2007 Regionale sociale boformer og institutioner Randers, Silkeborg, Skanderborg, Viborg og Århus Kommuner besluttet at deltage i juni 2009 Kommunale dag- og botilbud på handicap- og socialpsykiatriområdet 7 Dansk kvalitetsmodel Center for på Kvalitetsudvikling det sociale område Dias 7

Dias 8

Hvorfor en kvalitetsmodel? Borgeren Sikkerhed for systematik og faglighed i udførelsen Sammenhæng i indsatsen Styrkelse af bruger- og pårørendeinddragelse Styrkelse af medindflydelse Dias 9

Hvorfor en kvalitetsmodel? Medarbejdere og ledelse på tilbuddet Fokus på løbende faglig udvikling og læring Synlighed omkring det gode arbejde Systematisk dokumentation for indsatsen Fokus på arbejdsforhold og kompetenceudvikling 10 Dansk kvalitetsmodel Center for på Kvalitetsudvikling det sociale område Dias 10

Hvorfor en kvalitetsmodel? Administration/forvaltning Kontinuitet og sammenhæng i ydelser på tværs af tilbud og sektorer Systematisk dokumentation for indsatsen - synlighed og gennemsigtighed for brugere, pårørende og offentlighed En vurdering af det udførte arbejde 11 Dansk kvalitetsmodel Center for på Kvalitetsudvikling det sociale område Dias 11

Standardprogrammet Standardprogrammet indeholder foreløbig 6 standarder 3 ydelsesspecifikke og 3 organisatoriske standarder De seks standarder falder inden for seks forskellige temaområder; Kommunikation, brugerinddragelse, individuelle planer, kompetenceudvikling, arbejdsmiljø og ledelse Standarderne er generiske og blev godkendt af den regionale styregruppe den 22. april 2009 Dias 12

Standardprogrammets rammer Starte småt og lade det vokse (6 standarder fordelt på 6 temaområder) Udvikling og implementering sker i sideløbende processer Dias 13

Standardprogrammets opbygning Akkrediteringslignende program Akkreditering er en procedure, hvor en ekstern organisation vurderer, hvorvidt en aktivitet, ydelse eller organisation lever op til et sæt af fælles standarder. Ved akkreditering gives en formel anerkendelse af, at personer eller organisationer er kompetente til at udføre deres opgaver og der gives et afsæt til videre kvalitetsudvikling. Dias 14

Standardprogrammets tilgange Standardprogrammet har fokus på processer og arbejdsgange. En systematik for kontinuerlig udvikling De deltagende tilbud vil på sigt blive målt på deres evne til at være i stadig bevægelse Standardprogrammet beror på kvalitetscirklen Dias 15

Planlægge Hvordan nås kvalitetsmålet? Handle På baggrund af kvalitetsovervågning iværksættes handleplaner Udføre Implementering af retningsgivende dokumenter Undersøge Løbende overvågning og analyse af arbejdet med kvalitetsmålet Dias 16

Standardprogrammets indhold Fælles standarder og indikatorer m. anvisninger for arbejdet Dokumentationskrav Evalueringsproces Selvevaluering - årligt Ekstern evaluering hvert tredje år Dias 17

Proces Trin 1: Er der udarbejdet retningsgivende dokumenter? Trin 2: Er de retningsgivende dokumenter kendt og anvendes de i organisationen? Trin 3: Kvalitetsovervåges arbejdet på baggrund af de retningsgivende dokumenter? Trin 4: Arbejdes der systematisk med kvalitetsudvikling? Dias 18

Selvevaluering Ved selvevaluering forstås en systematisk vurdering af det enkelte sociale tilbuds aktiviteter og resultater foretaget af den enkelte enhed selv Selvevalueringen sker med henblik på at vurdere graden af målopfyldelse for de fastlagte standarder samt at fastlægge initiativer til at fastholde eller forbedre målopfyldelsen Selvevalueringen foretages årligt Dias 19

Ekstern evaluering Udefrakommende fagpersoner foretager, sammen med udefrakommende brugere og pårørende, en ekstern evaluering af det enkelte sociale tilbud på de valgte indsatsområder Den eksterne evaluering foretages hvert 3. år Dias 20

Den sociale kvalitetsmodel Standarder Evaluering Rapportering De ydelsesspecifikke temaer: Kommunikation Brugerinddragelse Individuelle planer De organisatoriske temaer: Selvevaluering Ekstern vurdering Tilbagemelding Offentliggørelse Kompetenceudvikling Arbejdsmiljø Ledelse Dias 21

Referencer Standardprogrammet opbygges i overensstemmelse med internationalt anerkendte og godkendte akkrediteringsprogrammer Programmet udvikles i samarbejde med professor Jan Mainz, Syddansk Universitet Dias 22

Kvalitetsmodellen og delprojekterne Dias 23

Organisering i kommunerne Styregruppe (kommunale direktører fra hver af de deltagende kommuner) Koordinationsgruppe (2 repr. fra hver kommune) Organisering i de enkelte kommuner Sekretariat i, Region Midtjylland Dias 24

Rollefordeling Sekretariatets rolle: Konsulentbistand i form af fælles introduktionsmøder/ opstartsmøder Konsulentbistand i forhold til implementering af standarder Konsulentbistand i forhold til ekstern evaluering samt uddannelse af eksterne evalueringsteams Uddannelse af ressourcepersoner Dias 25

Rollefordeling Koordinationsgruppens rolle: At fungere som formelle repræsentanter for de enkelte kommuner med henblik på at tilkendegive kommunale synspunkter, kommentarer og svar At fungere som koordinatorer af den sociale kvalitetsmodel mellem sekretariatet og kommunerne At fungere som sparringspartnere til sekretariatet At fungere som koordinerende og sagsforberedende gruppe i forhold til styregruppen Medvirke til at sikre implementering og fremdrift af kvalitetsmodellen i kommunerne Dias 26

Aktiviteter i forhold til Standardprogrammet Dias 27

Standardprogrammet - implementering År 1: 2010 Ledelsesseminar 1. modul af ressourcepersonuddannelsen: Generel introduktion til standardprogrammet. Januar/februar Standarderne introduceres til tilbuddene Arbejdet med udviklingen af retningsgivende dokumenter påbegyndes i kommunerne (Februar/marts 2010) 2. modul af ressourcepersonuddannelsen: Selvevaluering (April 2010) Tilbuddene laver deres første selvevaluering (April/maj 2010) Dias 28

Standardprogrammet - implementering År 2: 2011 Selvevaluering (April 2011) 3. modul af ressourcepersonuddannelsen: Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring (Maj/juni 2011) Tilbuddene kvalitetsovervåger deres resultater og iværksætter kvalitetsforbedrende tiltag (Maj-juni 2011) Implementering og fastholdelse af arbejdsgange definerede i de retningsgivende dokumenter fortsættes Dias 29

Standardprogrammet - implementering År 3: 2012 4. modul af ressourcepersonuddannelsen: Ekstern evaluering (Marts 2012) Selvevaluering (April 2012) Tilbuddene kvalitetsovervåger deres resultater og iværksætter kvalitetsforbedrende tiltag (Maj-juni 2012) Sekretariatet uddanner evalueringsteam til ekstern evaluering (April/maj 2012) Ekstern evaluering påbegyndes og afsluttes ved udgangen af 2012 (September december 2012) 30 Dansk kvalitetsmodel Center for på Kvalitetsudvikling det sociale område Dias 30