MAJ 2013. Signe Molde-Amelung. Man skal jo vide, hvad det rigtige er, hvis man skal kunne gøre det forkerte. Vind billetter til Roskildefestival

MAJ 2013 Signe Molde-Amelung Man skal jo vide, hvad det rigtige er, hvis man skal kunne gøre det forkerte Vind billetter til Roskildefestival

INDHOLD 12 REAKTION 3 Fuldtid på SDU Formand for Syddanske Studerende Peter Lykkegaard diskuterer denne måned heldagsuniversitetet. 4 Leder UNIVERSITET 6 Det bedste studie 3. maj er de studerende dag på SDU. Det bliver fejret med vilde kampe og konkurrencer studium mod studium må det bedste studie vinde. 8 Praktik: Er erhvervserfaringen lønnen i sig selv? Få svaret på om et ulønnet praktikophold kan betale sig 10 Fordomsmøllen Denne måned stiller vi skarpt på redaktionens eget studie: Journalistik 12 Kedsommerlige campusbyer Når sommeren begynder, bliver campusbyerne tømt for studerende. undersøger, hvorfor det skal være så ensomt at blive tilbage? 14 Få det bedste CV Karrierecenteret i København giver dig opskriften på, hvordan du scorer sommerjobbet. 16 Bladkultur Læs i denne måned artiklen Er Camus død? fra Litteraturvidenskabs Salon 55 18 Filmfestival med guldæg Syddansk Universitet har sin helt egen filmfestival. 20 En forening for fællesskabet De studerende på erhvervsøkonomi er gået sammen for at skabe et bedre studiemiljø. 21 Sønderborg er et nationalitetsmekka 70% af de studerende i Sønderborg er ikke danskere 22 Nak og studier SDU har sin egen jagtforening, hvor du kan få jagttegn til engrospris SAMFUND 24 Sit eget modstykke Mød Signe Molde-Amelung, der det ene år overtræder våbenloven og det andet står som værtinde på X Factor-scenen 29 På tomlen fra Danmark til Singapore En billig sommerferie? Få inspiration fra Kaspar Meitel, der har brugt et halvt år på at blaffe fra Danmark til Singapore. 32 Sommerferie på SU: Verdensborger for en kort bemærkning Kom ud i verden og arbejd frivilligt for billige penge. 34 En orange følelse på en grøn mark Hvis du ikke har oplevet The Orange Feeling, kan du læse om den her. 36 Dannie Druehyld: Hagadissen fra Rold Skov Langt ude i en skov bor Danmark eneste erklærede heks eller hagadisse, som det hedder. 40 Arven fra arbejderne Få afklaret kolonihavens historie. 41 Social sommerbolig på SU Emil Tønder Andersen har valgt en alternativ studiebolig og har i sommermånederne adresse i kolonihaveforeningen Mirabella. TUMULT 42 Traditionen tro: Det mægtige majtræ Majstangen er mere end bare til pynt 43 Fire finurlige festivaler Der findes billige alternativer til Roskildefestival, hvis budgettet strammer. 44 Forudsat at du har lyst til at fortsætte Månedens novelle er et uddrag af Daniel Boysen Pedersens bog, som du kan vide! Forudsat, at du har lyst til at læse videre, altså. 46 Hold ferie for en million mindst Har du en pengetank, hvor du svømmer i guldmønter? Læs her, hvordan du gør et indhug i formuen med dyre oplevelser. 47 Kalender Hvad sker der i din campusby denne måned? 18 24 44

Fuldtid på SDU Når man taler om kvaliteten på universitetets uddannelser, tænker man især på, om underviseren har gode pædagogiske evner det vil sige er god til at formidle ny viden til os studerende. Høj kvalitet hænger for mange studerende entydigt sammen med en god underviser i et godt undervisningslokale. Det er klart, at mødet mellem studerende og underviser er utroligt central for en god uddannelse, men det er dog kun én del af et alment universitetsstudie, der især er præget af selvstudie. Det skal påpeges, at der er stor forskel på antal undervisningstimer på tværs af studier. Faktisk er Danmark europamester på dette område, da en ingeniørstuderende har 28 undervisningstimer om ugen, mens en humaniorastuderende må nøjes med kun 13 timer om ugen. Men kigger vi på den gennemsnitlige studerende, fortæller en stor undersøgelse fra Aarhus Universitet, at den danske studerende i gennemsnit kun har omkring 12 timers undervisning om ugen. Fra lovens side er der tale om et fuldtidsstudie, og dermed er kravet, at den studerende skal have en arbejdsbyrde, der svarer til et fuldtidsjob på 37 timer om ugen. Med 12 timers undervisning giver det 25 timer til selvstudie. Det betyder, at selvstudiet, tiden udenfor undervisningslokalet og uden underviser, er hele to tredjedele af det samlede studiet. Derfor skal vi væk fra kun at have fokus på undervisning, timetal og pædagogik. Vi skal have blikket ud af undervisningslokalet og se hele universitetet. Desværre er der i dag rigtig mange studerende, der kun befinder sig på universitetet, når de har undervisning. Man ankommer til universitetet få minutter før, forelæsningen begynder og forsvinder igen få minutter efter, den er fær- dig. Det er ødelæggende for fagligheden for den enkle og for det sociale mellem de studerende i studiemiljøet. Det stiller samtidig nye krav til både studerende, undervisere og universitets ledelse. Underviserne skal i langt højere grad sætte rammerne for læring før og efter undervisningen. Det er vigtigt, at man ikke kun har krav til, hvad der sker i undervisningslokalet, men også har krav til det, der sker udenfor lokalet og ikke bare henvisninger til det, man skal læse i pensum. Læring er meget mere end at læse. Men hvis underviserne skal kunne sætte rammer for læring udenfor undervisningstimerne, kræver det også, at universitetet har de fysiske rammer i orden. Vi studerende skal kræve, at vi har mulighed, plads og motivation til at være på Syddansk Universitet på fuldtid: 37 timer om ugen. Sådan er REAKTION Klumme af Peter Lykkegaard, formand for Syddanske Studerende det ikke i dag, hvor der simpelthen mangler miljøer på universitetet, hvor studerende har lyst til at tilbringe hele deres arbejdsuge. Vi skal ikke bare kræve gode undervisningslokaler, der motiverer til fordybelse og læring. Vi skal kræve andre lokaler og arealer på Syddansk Universitet. Et fuldtidsstudie er en tredjedel undervisning og to tredjedele selvstudie. Derfor kræver vi studerende bedre rammer til selvstudie på universitetet, så vi ikke skal bruge størstedelen af vores universitetsstudie udenfor universitetet. Kilder: http://www.kristeligtdagblad.dk/artikel/ 422402:Danmark--Danskeuniversiteter-har-rekordforskel-i-timetal http://www.altinget.dk/ artikel/di-raser-overstuderendes-kortearbejdsuge 3 DEN STORE GATSBY I 2D OG 3D PÅ DET STORE LÆRRED DANMARKSPREMIERE TORSDAG 16. MAJ Husk dit studiekort! Mandag-torsdag slår vi nemlig en 10 er af billetprisen. CHAMPIONS LEAGUE FINALE PÅ DET STORE LÆRRED LIVETRANSMISSION I SAL 1 LØRDAG 25. MAJ KL. 20.45 Der bliver kampstemning i salen, når finaleholdene brager sammen. TANDLÆGE Har du lommesmerter...?...vi gir bedøvelsen og røntgenbillederne gratis til studerende......mod forevisning af gyldigt studiekort. CentrumTandlægerne www.centrumtandlaegerne.dk Odense Banegård Center biocity.dk tlf. 70 13 12 11 Odense City Grønnegade 16 tlf.: 66 126 226 Middelfart Teglgårdsparken 100 tlf.: 64 402 403

4 REAKTION LEDER Aoccdrnig to a rscheearch at Cmabrigde Uinervtisy, it deosn t mttaer in waht oredr the ltteers in a wrod are, the olny iprmoatnt tihng is taht the frist and lsat ltteer are in the rghit pclae. Vi har fået mange bemærkninger om vores evner til at sætte komma og huske apostrofer de rigtige steder. Først og fremmest vil vi bare gerne sige tak. TAK, fordi I læser vores blad. Vi bliver ikke andet end glade, når I pointerer, hvordan vi kan blive endnu bedre. Vi er seks studerende, der, samtidig med et hæsblæsende studie, skriver og producerer. Men det er selvfølgelig ingen undskyldning for ikke at være fejlfrie. Nu har vi hyret en korrekturlæser, så vores kommafejl ikke skal springe jer i hovedet. Eller øjnene. Og fra næste semester bliver det endda en sød medstuderende! For er ikke bare fingerkriblende skribenter. er af og for alle. Så har du evner inden for komma, marketing, fester eller farvelægning, så vil vi gerne høre fra dig! Vi kan helt sikkert bruge dig. For eksempel holder vi den 17. maj den allerførste FREDAGSBAR i Nedenunder på Campus Odense. For er først og fremmest vores legeplads - alle idéer er velkommen. En legeplads af oplevelser er, hvad vi på redaktionen håber, sommeren vil bringe. I denne måned bringer vi gode råd, hvad enten du skal bruge sommeren på at arbejde, skyde lerduer, være frivillig i Indien eller besøge ukendte festivalstelte. For man skal bestemt ikke blive i sin campusby i sommermånederne. Vel? I Kedsommerlige campusbyer undersøger vi fænomenet og fordommen om, at når solen begynder at blive længe på himlen, forsvinder de studerende hurtigere fra campusbyerne, end man kan nå at råbe SU-reform. Vi håber, du vil bringe med på din sommerferie og tøv ikke med at sende os et visuelt facebook-postkort fra fjerne egne eller din herlige hjemby. Husk, at du i denne måned både kan vinde billetter til Roskilde Festival og en god bog til stranden. God sommer og held og lykke med eksamenerne! PS. Claus har ikke rettet denne leder. Den er for egen regning. På vegne af redaktionen Rebecca Bodnia Stine Voigt de Klauman Faste skribenter: Anne Sofie Feld, Anna Raabæk Olsen og Louise Lønsmann Christensen. Korrekturlæser: Claus Christoffersen Rebecca Bodnia Ansv. chefredaktør Fotograf: Jens Feveile Stine Voigt de Klauman Chefredaktør Ann-Sofie Guldbæk Rasmussen Redaktør Peter Blæsild Redaktør Maja Mackintosh Johansen Redaktør Lars Düwel Redaktør Forsidefoto Gitte Post Layout Rosendahls Print - Design - Media Annonceansvarlig Charlotte Harlev mba@htodense.dk Rosendahls Print - Design - Media Udgiver Serviceområdet Oplag 2.500, 8 gange årligt Tryk Rosendahls Print - Design - Media Distribution Alle afdelinger af SDU Kontakt rust@sdu.dk Web www.rustonline.dk Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M ISSN 1604-5238

Garanti for gåsehud nye si 2013/2014 koncerter odensesymfoni.dk Nøglekunde - Nøglepakker: Mesterværker Maestro Vedernikov - Artist in Residence - Kammerkoncerter Carl Nielsen - Stjernepakken Ung-/Stud. 50% for studerende og unge til og med 26 år. 1 Download det nye sæsonprogram på odensesymfoni.dk

6 UNIVERSITET Det BEDSTE studie Bordfodbold, volleyball og backgammon. I Odense skal det bedste studie inden for 16 vidt forskellige discipliner findes, og alle skal fejres med en kæmpe fest i Nedenunder. Fredag den 3. maj er udnævnt til de studerendes dag, og det skal fejres i alle SDU s campusbyer, hvor det er alle mod alle. Af Rebecca Bodnia Fredag den 3. maj. Fra klokken 10 til klokken 01. På 13 timer skal vinderstudiet inden for blandet andet lerdueskydning og FIFA findes. 16 discipliner og 15 institutter kæmper om en indgraveret pokal, en institutfest med drikkevarer og DJ og æren af at kunne pryde sig med titlen som vinder af Institutdysten 2013. Sådan bliver dagen fejret på Campus Odense. For fredag den 3. maj er udnævnt til de studerendes dag i alle SDU s campusbyer. I Kolding bliver der dystet i sækkevæddeløb, fodbold, kapspisning og tovtrækning mellem studierne, og kl. 16.30 giver Lasse Rimmer et grin med på vejen med et standupshow. Og så bliver grillen tændt, og fredagsbaren Ubåden holder fest. Esbjerg fejrer for første gang også dagen med forskellige konkurrencer og gratis frokost og fest! Dagen er drevet af frivillige kræfter, og projektleder for Institutdysten i Odense og daglig studerende på SDU, Stine Eriksen, håber, at dagen bliver en tradition fremover. Vi kunne godt tænke os, at de studerende får et tilhørsforhold til universitetet og et bedre studiemiljø. Der har været klar efterspørgsel på en sociale dag, hvor alle er på lige fod. Så forhåbentligt bliver det en tradition fremadrettet, fortæller hun. Den afsluttende konkurrence i Odense er den store udfordring, hvor disciplinerne er hotdog-spisning, strikning og ringridning på løbehjul på tid. Der skal først sættes 10 masker op og strikkes 10 rækker, herefter spises 10 hotdogs, hvorefter en person skal fange en ring på løbehjul. Vinderholdet får billetter til Warehouse-festivalen. Det samlede vinderinstitut i Odense får en fest for 100 studerende med drikkevarer og DJ. Derudover bliver de udødeliggjort ved indgravering på den store institutdyst-pokal, der kommer til at stå på campustorvet i en montre sammen med en institutvæg, hvor vinderbilledet hvert år bliver hængt op. Det hele afsluttes om aften i fredagsbaren Nedenunder, hvor alle er inviteret til fest. Find det endelige program på institutdystens facebookside. Den store institutdyst i Odense Formiddagskonkurrencer (10.30 13.00) Ikke i rækkefølge Skeet-skydning (udendørs) Skyd lerduer på tid. Jagttegn ikke påkrævet, men du skal være ædru. Vandløbet* (svømmehallen) Hurtig løb på vandet med måtter. Jesus bare med lidt snyd. Høvdingbold (Hal 1) Rundbold (udendørs, B1913 baner) FIFA (konferencelokaler, campustorv) Enkeltmandsturnering på PlayStation. Krolf (krolf banerne) Krolf er en sport opfundet på Fyn og er en blanding mellem krokket og golf. Kasselegen (krolf banerne) 10 studerende, 9 kasser. Ingen må røre jorden. Fodbold (udendørs B1913 baner) Volleyball (Hal 2) Tæm Tyren* (campustorvet) Bliv siddende på en rodeo-tyr så længe som muligt. Eftermiddagskonkurrencer (13.00-15.30) Ikke i rækkefølge Den sexede SDU-Quiz (Nedenunder) Bordfodbold (Nedenunder) Backgammon (Nedenunder) Kongespil (udendørs, B1913 baner) SDU-Rundt Stafet* (udendørs, hovedindgangen) Løbe-stafet med hold á fire. Afslutning kl. 16.00 med den store udfordring på campustorvet! *Tilmelding kan ske på selve dagen.

DET BARE Af Terrence McNally med musik af David Yasbek MÆND Odense Teater viser bare mænd for fuld udblæsning i forårets charmerende musicalversion af den store filmsucces THE FULL MONTY om en flok arbejdsløse mænd, som bestemmer sig for at lave et mande-stripshow, der skal få pigerne til at dåne - og økonomien til at hænge sammen igen! Får de styr på koreografien? Kan de stå sammen, når det virkelig gælder? Tør de go Full Monty? U18 og studerende 50% RABAT Se smagsprøve her! STORE SCENE 25. APRIL - 4. JUNI MANDAG - FREDAG KL. 19.30 LØRDAG KL. 16.00 Læs mere og køb billetter på www.odenseteater.dk Forening eller studerende? Giv dine prints en skalle! På Mediegrafisk Værksted kan du fremstille alt hvad du skal bruge til din forening eller dit event. Storformat print (plakater og banner til både indendørs og udendørs brug), t-shirts med tryk, badges samt mulighed for at redigere din promotions video. Har du brug for hjælp til billedebehandling og opsætning af dit projekt, hjælper vi dig gerne på vej. Du kan også indbinde dit speciale så det ser præsentabelt og eksklusivt ud. Ønsker du flotte A4 eller A3 print i klare farver og på papir af god kvalitet, er dette også muligt. Priserne er naturligvis studievenlige og alle der fremviser gyldigt studiekort får 10%. Og så har vi ekspress levering du kan nemlig få dit materiale med hjem samme dag. Like us på Facebook, så er du opdateret med happenings, kurser og priser. Mediegrafisk værksted Kulturmaskinen.com Farvergården 7-5000 Odense C

8 UNIVERSITET Praktik: Er erhvervserfaringen lønnen i sig selv? Virksomheder og organisationer hjælper de studerende med at opnå erhvervserfaring ved at tilbyde praktikophold ulønnet. Men får de studerende så meget ud af et praktikophold, at det rent faktisk kan gøre op for den manglende betaling? Tekst og foto af Ditte Krogh Fischer Det er vist kun til pynt, lyder det fra projektlederen for kommunikation Kasper Hansen med et glimt i øjet, da Mads Christensen træder ind af døren med træningstasken hængende over skulderen. Han er færdiguddannet Cand.Mag i International Virksomhedskommunikation og var under sin uddannelse på SDU et halvt år i ulønnet praktik hos Fonden for Entreprenørskab. Den uformelle stemning har Mads Christensen været meget glad for gennem hans praktikforløb, og det mærkes tydeligt. Han var ansat som praktikant hos Fonden for Entreprenørskab på Danish Entrepreneurship Award 2011, og som han selv siger, fungerede han som et slags pilotprojekt for dem. Virkeligheden omkring praktik ramte dog Mads Christensen, da det gik op for ham at for at få praktikopholdet, så skulle han arbejde gratis: Jeg havde en forventning om, at man blev lønnet i praktik. Det er hardcore at skulle arbejde 37 timer, nogle gange måske 45 timer om ugen for en virksomhed, der i stedet for løn giver et skulderklap. Helene Kristensen har også været ansat som praktikant på Danish Entrepreneurship Award 2012. For hende var praktikopholdet en naturlig del af hendes uddannelse som Cand. Negot i Marketing, Globalization and Communication på SDU. At arbejdet var ulønnet havde ingen betydning for hende, da hun gennem praktikopholdet ville modtage SU. Hun lagde i stedet stor vægt på den erhvervserfaring, som hun ville få til gengæld og gjorde organisationen opmærksom på hendes ønsker og behov: Til jobsamtalen lyttede de meget til mine ønsker, og hvad jeg gerne ville have ud af praktikken, og derfor fik jeg blandt andet lov til at arbejde med sociale medier, som jeg rigtig gerne ville. Det lød meget som om, at de havde lyst til, at man skulle komme derfra med nogle kompetencer, man kunne bruge senere hen. Mindre virksomheder kan være bedre Skrækhistorierne er mange omkring, hvad en praktikant får af arbejdsopgaver, og de kan i værste tilfælde bestå af kaffebrygning og kopierarbejde i lange baner. Det var ikke tilfældet for Mads Christensen, der blev sat til benhårde PR -og kommunikationsopgaver samtidig med, at han blev oplært som webredaktør. Dog skulle han først lige komme sig over den hektiske start som praktikant pilotprojekt: Du skulle selv finde ud af at prioritere opgaverne. Hvis der blev smidt ti bolde op i luften, måtte du så se, hvor mange du kunne gribe, og hvad for nogle du ville gribe. Men efter startforvirringen havde lagt sig, fik jeg mere ansvar og områder, som jeg stod helt selv for. Den måde, jeg fik lov til at arbejde på, er jeg ret sikker på, at jeg ikke ville få lov til i større virksomheder, fortæller han Fonden for Entreprenørskab var dog ikke første prioritet, da Mads Christensen skulle vælge praktikplads. Han gik i stedet efter de større mere internationale virksomheder og havde praktikopholdet hos Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise som en fjerde plads på prioriteringslisten. Men praktikopholdet i den mindre organisation medvirkede til, at både Mads Christensen og Helene Kristensen fik et stor ansvar og følte, at de hen af vejen blev en rigtig medarbejder i stedet for bare en praktikant. Mine kollegaer sagde, da det nærmede sig slutningen, ej det er jo helt forkert, for du er jo en af os nu, siger Helene Kristensen med et opløftende grin. Hun følte sig tryg ved sit praktikforløb, da hun inden start modtog en mail om introforløb med opgaver, der skulle give hende en blid opstart. I modsætning til Mads Christensens lidt hektiske

UNIVERSITET 9 Varighed Praktikperiodens længde kan variere afhængig af dit studie og din studieordning, men varer sædvanligvis mellem 2 og 6 måneder. Merit Hvis du ønsker at få merit for dit praktikophold, er det vigtigt, at dit praktikophold bliver forhåndsgodkendt af dit studienævn. Proceduren varierer meget fra uddannelse til uddannelse, så forhør dig på sekretariatet for din uddannelse eller hos din faglig vejleder om, hvor du skal søge om godkendelse. Løn Som udgangspunkt er de praktikophold, KarriereCentret formidler, ulønnede. For mere information og hjælp kontakt KarriereCentret på vejledning@sdu.dk startforløb, havde hun en fornemmelse af, at der under hele forløbet var en beskyttende hånd under hende. Praktikforløbet hos Fonden for Entreprenørskab gav Helene Kristensen nye kompetencer indenfor kommunikation, sociale medier og eventplanlægning, men der hvor hun virkelig har følt en ændring, var ved hendes personlige udvikling. Om Helene Navn: Helene Kristensen Alder: 26 år Uddannelse: Studerer Cand. Negot Marketing, Globalization and Communication, 10. semester Praktik: Award praktikant ved Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Arbejde: Trekantområdet Danmark Jeg er ikke længere bange for at sige, at jeg er god. Man finder ud af gennem praktik, at man kan rigtig meget, og at en virksomhed rent faktisk kan bruge én. Mine nye kompetencer og personlige udvikling har betydet, at jeg fik mit drømme-studie job. For dem begge har praktikopholdet været et springbræt til deres nuværende job. Praktikopholdet har åbnet døren til Mads Christensens nye arbejde, hvor han har solgt sig 75 % på sin erhvervserfaring, der hovedsageligt er de nye kompetencer, han tilegnede sig gennem praktikforløbet og 25 % på uddannelse. To verdener Praktikforløbet har givet de to forhenværende praktikanter den nødvendige erhvervserfaring, der skulle til for at få deres nuværende jobs. Det står klart for begge, at det betaler sig at tage i praktik, og at alle studerende skal gøre det, hvis de har mulighed for det! Det du lærer på universitetet er brugbart, men det kan ikke sammenlignes med den praktiske erfaring og udvikling, du får via en praktikplads lyder det fra Helene Kristensen. Det er, som Mads Christensen udtrykker det: Ligesom at sammenligne æbler og appelsiner. Om Mads Navn: Mads Christensen Alder: 26 år Uddannelse: Cand.Mag International Virksomhedskommunikation Praktik: Award praktikant ved Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Arbejde: Arm-Tech Divison

10 UNIVERSITET Fordomsmøllen Journalistik I sidste udgave af forårets fordomsmøllen får redaktionens eget studie en svingom i fordomslandet. Vi har snakket med Tobias Sydradal Lund, der går på 2.semester på Center for Journalistisk. Han be og afkræfter nogle af de fordomme, som I læsere har stillet omkring journaliststudiet. Tekst af Peter Blæsild Billede af Malte Nørgaard Journaliststuderende går meget op i, hvad de hedder, fordi deres navn skal huskes. Det er helt klart sandt. Jeg hedder Tobias Sydradal Lund, men når jeg laver radio, så hedder jeg Sydradal, fordi det er lettere at huske. Det er total pr-mæssigt. Det er svært at udtale, men det skal nok brænde sig fast. Alle journalister er socialister. Det mener Søren Hviid (lektor ved samfundsvidenskab, red) i hvert fald. Hehe. Mange går nok stille med dørene med deres politiske ståsted, fordi det kan være skadeligt senere i karrieren, men jeg vil sige, at man nok oplever flere, der ligger fra midten og til venstre. Der er ikke så mange konservative. I vil gerne ændre verden, men når det kommer til stykket, vil I i virkeligheden bare gerne høres og ses. Journalister er helt klart narcissister, men det behøver ikke at ændre på, at man gerne vil ændre verden. Det ene udelukker ikke det andet. Og så er alle journaliststuderende hipsters. Vi er rimelig smarte mange af os, og hvis du går ned på medietorvet, kan du nok godt spotte en og tænke: Jaja, så smart er du vist heller ikke! Journalister er villige til at opgive saglighed, dybde og kritisk journalistik til fordel for seer- og oplagstal? Seriøst! Ej, det er vi satme ikke! Ikke på dette stadie af studiet. Der er vi idealistiske, men der går måske lidt behaviorisme i det, hvis der står en producer og ånder en i nakken. Nogle ender nok med at lave reality-tv, men størstedelen er idealister. Endnu. I misbruger pressekortet til at komme ind på barer og få billige drinks! Ja. Det tror jeg. Hvis man har mulighed for at komme ind og se en fodboldkamp med sit pressekort, så tror jeg desværre, at man gør det. Så længe man lige tør. Hehe Journalister ryger mere end andre studier på SDU. Vi er sådan lidt seje gonzo smarte en gang i mellem, men det er ikke en kæmpe procentdel af os, der ryger, så jeg tror ikke, det er værre end på andre studier. I tænker kun på sig selv og jeres karriere. Der er en del CV-ræs, og mange praktikpladser er svære at få. Derfor er man nødt til at have spidse albuer, men man skal heller ikke brænde sine broer, for man skal leve af sit netværk senere hen. Journalister er dovne og tjekker ikke kilderne til bunds. Det er bestemt ikke rigtigt. Man vil til hver en tid sørge for at have fakta i orden, ellers giver det bagslag. Nogle gange kan deadlines opildne til dovenskab.

MUSIC US / L A US N O I / T E A G N IS A E E H E N / D T S O Ó T / DK S R K E GUR AT/ R H E T W O F BB S I L B E T F S A N R K UEE ANNA/ T/US VO Q RIH KNO P I L S 29.06 07.07 S E G N A H C AIRBOURNE/AU ANIMAL COLLECTIVE/ US BLACK REBEL MOTORCYCLE CLUB/ US JAMES BLAKE/ UK C2C/ FR CHELSEA LIGHT MOVING/ US CRYSTAL CASTLES/ CA DEAD CAN DANCE/ AU DISCLOSURE/ UK EFTERKLANG/ DK HATEBREED/ US INGRID feat. LYKKE LI, PETER BJORN AND JOHN, MIIKE SNOW, COCO, J. ÅHLUND and GUESTS/ INT KREATOR/ DE KVELERTAK/ NO KENDRICK LAMAR/ US MIGUEL/ US OF MONSTERS AND MEN/ IS HENRY ROLLINS - SPOKEN WORD/ US SIMIAN MOBILE DISCO/ UK SUICIDAL TENDENCIES/ US ROKIA TRAORÉ/ ML TURBONEGRO/ NO BOBBY WOMACK/ US US ACTION BRONSON/ US AGE COIN/ DK MEHER & SHER ALI/ PK ANAAL NATHRAKH/ UK ANGEL HAZE/ US BAAUER/ US BADUME S BAND & SELAMNESH ZEMENE/ ET/FR AZEALIA BANKS/ US TOMAS BARFOD/ DK NILS BECH/ NO BIXIGA 70/ BR BLOOD COMMAND/ NO THE BLUE ANGEL LOUNGE/ DE BOMBINO/ NE THE BOTS/ US JAKE BUGG/ UK TEGO CALDERÓN/ PR CALEXICO/ US CHINESE MAN/ FR CHORDS/ SE FELIPE CORDEIRO/ BR DAEDELUS - ARCHIMEDES SHOW/ US DAKHABRAKHA/ UA DANNY BROWN/ US DAWANGGANG/ CN DEAD FADER/ UK DEAD RAT ORCHESTRA/ UK THE DILLINGER ESCAPE PLAN/ US DUBIOZA KOLEKTIV/ BA EKKOZONE performs MUSIC FOR 18 MUSICIANS/ DK ELOQ/ DK EL-P/ US ENSIFERUM/ FI FRANK FAIRFIELD/ US FIDLAR/ US FLATBUSH ZOMBIES/ US FLUME/ AU GEOMUNGO FACTORY/ KR GOAT/ SE GOATWHORE/ US JOHN GRANT/ US THE HELIOCENTRICS/ UK HIGHASAKITE/ NO CHRISTIAN HJELM/ DK HOBA HOBA SPIRIT/ MA HOLY OTHER/ UK ICEAGE/ DK INDIANS/ DK JAM CITY/ UK JOEY BADA$$/ US KARPE DIEM/ NO MARIE KEY/ DK KID KOALA/ CA KILLER MIKE/ US KING KRULE/ UK KING TUFF/ US KOTTARASHKY & THE RAIN DOGS/ BG KRAR COLLECTIVE/ ET LAUREL HALO/ US DAVID LINDLEY/ US LINKOBAN/ DK THE LUMINEERS/ US MASKINEN/ SE MERIDIAN BROTHERS/ CO METZ/ CA MOKOOMBA/ ZW MY BUBBA/ IS/SE MYKKI BLANCO/ US NAZORANAI/ INT NUBANOUR/ EG NUMBERS feat. IE, JACKMASTER, ONEMAN, SPENCER, DEADBOY, REDINHO and SOPHIE/ UK ONDATRÓPICA/ CO PARQUET COURTS/ US PINKUNOIZU/ DK PISSED JEANS/ US QUADRON/ DK MARTIN RYUM/ DK SAVAGES/ UK SOHN/ UK THE SOUL REBELS/ US ANDY STOTT/ UK SUUNS/ CA THE SWORD/ US SYND OG SKAM/ DK SÖNDÖRGÖ/ HU TALBOT/ EE THROES + THE SHINE/ AO/PT ÁSGEIR TRAUSTI/ IS TREMORO TARANTURA/ NO TRULS/ NO TYRANNY/ FI UNCLE ACID & THE DEADBEATS/ UK UNKNOWN MORTAL ORCHESTRA/ NZ/US UZ/ US MARCOS VALLE/ BR VATICAN SHADOW/ US VINNIE WHO/ DK VOODOO GLOW SKULLS/ US WHEN SAINTS GO MACHINE/ DK MATTHEW E. WHITE/ US JONATHAN WILSON/ US WINTERGATAN/ SE APOLLO COUNTDOWN / PAVILION JUNIOR 30.06 03.07 AJUNA/ DK BABY IN VAIN/ DK BENDIK/ NO BINÄRPILOT/ NO BROKE/ DK CAPTAIN FUFANU/ IS CARLI/ SE COMPADRE/ SE DRÅPE/ NO EIK/ NO ELLIPHANT/ SE FRIENDLY BEASTLY COYOTE/ DK GNUCCI/ SE GO GO BERLIN/ DK ICE CREAM CATHEDRAL/ DK KADIE ELDER/ DK KAKA/ DK K-X-P/ FI LEMÂITRE/ NO LOWER/ DK MOTHER LEWINSKY/ DK MØ/ DK NAVNELØS/ DK OVERTHROW/ NO POSTILJONEN/ SE/NO PÄÄ KII/ FI KRISTINA RENÉE/ DK REWOLMER/ DK SCHULTZ & FOREVER/ DK SEKUOIA/ DK SO-SO ECHO/ DK SOLBRUD/ DK SUMMER HEART/ SE THEN COMES SILENCE/ SE TORKELSEN/ NO TRAVELLING TRIBES/ DK URBAN CONE/ SE VANLIGT FOLK/ SE THE WOKEN TREES/ DK Roskilde-Festival.dk

12 UNIVERSITET Kedsommerlige campusbyer Sommerferien kan komme til at føles meget lang og ensom, hvis man som studerende vælger at bruge den i Odense eller en af de fire andre campusbyer. Men det er de studerendes egen skyld, mener flere kulturaktivister. Tekst af Louise Lønsmann Christensen Illustration af Maja Mackintosh Johansen Når denne udgave af rammer universitetet, er der to måneder til, de sidste studerende forlader læsesalene og eksamenslokalerne. For når juni bliver til juli, vil en meget stor del af de studerende have forladt studiebyerne for at tilbringe sommeren et andet sted. Selv i Odense, hvor omkring 12.500 studerende til daglig fylder byen, har man provinsielle problemer. Næsten hver fjerde studerende pendler, og det kan mærkes. Også i sommerferien. Det mener blandt andre Mie Borggreen, der er journaliststuderende i Odense og som sidste år valgte at bruge sin sommerferie i Odense. Når de sidste eksamener er klaret i juni, og Roskilde Festivalen starter, så er byen mere eller mindre drænet for studerende. Og det giver jo god mening, men omvendt er der bare heller ikke nogle fede alternativer i Odense, mener hun. Mie Borggreen har ad flere omgange blogget om kulturlivet i Odense. Senest om manglen på samme i sommerferieperioden. Forklaringen på, at så mange studerende vælger at bruge deres sommerferie alle andre steder end i Odense, kan muligvis findes i den kulturelle pause, som byen tager fra aktiviteter for de unge i den periode. Odense har nogle rigtig fede arrangementer som for eksempel Kulturmaskinen Festival og PHONO festivalen. Men de ligger i henholdsvis maj og september, og det er altså det store gabende hul derimellem, som jeg mener er problemet, forklarer hun. En selvopfyldende profeti Den odenseanske kulturblog, sommerglæde.dk, ledes af manden med det mundrette navn Søren Sommerglæde. Det er ikke første gang, han hører nogen sige, at der sker for lidt for de unge i Odense, især i sommermånederne.

UNIVERSITET 13 Unge mennesker, der flytter til Odense, bliver meget præget af holdningen om, at der ikke sker en skid. Men hvis man møder Odense med den indstilling, så bliver det en selvopfyldende profeti, mener han. Han er enig med Mie Borggreen i, at der fra kommunens side bør tænkes bredere, når den kulturelle del af sommeren planlægges. Han nævner torsdagskoncerterne i Kongens Have som et eksempel på, at ambitionerne nogle gange vakler ved nye tiltag. Koncerterne var som udgangspunkt et rigtig godt initiativ fra kommunens side, hvor målet var at få store navne til Odense. Nu handler det desværre om at få nogen, vi ikke skal betale alt for mange penge for, mener han. Men ansvaret ligger ikke ved kommunen alene, og han retter derfor en kritik mod de studerende og opfordrer dem til at få hænderne op af lommen og selv få tingene til at ske. Spark døren ind Et af de mennesker, som har fået hænderne op af lommen, er Amin Safari. Han er festarrangør, manager og DJ i Odense. Han har brugt mange sommerferier i byen og kan tydeligt mærke, at byens mange studerende forlader byen. Det er virkelig kedeligt her om sommeren. Men så snart vi rammer august, så blomstrer alle aktiviteterne op igen, fortæller han. Brug byen Studiestuen er et eksempel på et projekt startet og drevet af frivillige studerende, som troede på, at byen havde brug for et rum for fordybelse og samvær. Og det er sådanne initiativer, Søren Sommerglæde gerne ser flere af. Især hen over sommeren er der mange lokaler, som for eksempel U-teater, der står ledige og bare venter på at blive brugt til et eller andet, siger han. I sidste ende ligger ansvaret hos de studerende. Ifølge Amin Safari er det ofte dem, som arrangementer står og falder med. Det er risikabelt at lave noget i Odense, fordi man ikke aner, hvor mange der dukker op. De unge er simpelthen for dårlige til at støtte op om arrangementer, når de er der, mener han. Og det giver Mie Borggreen ham ret i. I sidste ende mener hun også, at Odense med sine mange grønne områder har så meget charme, at hun kunne bruge dage her med en engangsgrill og en god bog. Så helt skidt står det ikke til. Kun med at finde legekammerater. Selv har han beskæftiget sig med arrangementer i Odense, siden han var meget ung. Mange er blevet til noget, andre har han måttet droppe, fordi kommunen ikke har villet støtte op om projektet. Odense Kommune sidder tungt på bevillingerne til det kulturelle. Senest har jeg gerne villet lave et event i Kongens Have med noget elektronisk musik, men når jeg har forsøgt at lave noget lignende, så har de ved kommunen desværre ment, at jeg har opfordret til druk, fortæller han. Det budskab har Søren Sommerglæde hørt mange gange før. Han mener, at man ikke skal være så bange for bare at sparke døren ind hos kommunen. Det handler om at lave noget, der er så fedt, at kommunen slet ikke kan komme uden om det, fortæller han. Det sker (trods alt) i sommerferien: Kulturmaskinen Festival 8. maj Odense Fun-Life Festival Grøn Koncert Stella Polaris Spoken Word Festival International Filmfestival PHONO festival 28.-29. juni 26. juli 1. august 19.-23. august 26.-31. august 12.-14. september

14 UNIVERSITET Få det bedste CV Kontaktinformation som navn, adresse, email og telefon skal fremgå på forreste side. Men kun den forreste! Et sommerferiejob er en anden måde at nyde den kommende ferie på. Tid er penge, men du er helt sikkert ikke den eneste kandidat til jobbet hos den lokale isbod. Lars Lundsdal fra karrierecenteret i København giver en trin-for-trin gennemgang af, hvordan du kommer igennem nåleøjet og frem til samtalen. Af Rebecca Bodnia - Billedet skal være knivskarpt og være taget til formålet. - Kig direkte ind i kameraet! Ingen festbilleder. - Søger du til i en kreative branche, kan det dog godt betale sig at lege.. men altid med måde! Resume, personlig beskrivelse kært barn har mange navne. Pointen er en personlig profil i dit CV. Lige under billede og kontaktinformation, beskriver du kort dig selv, din baggrund og den vigtige detalje: din fremtid! CV er et bagudrettet indblik i, hvem du er, men her har du en enestående mulighed for at tænke fremad. Brug vendinger som: I fremtiden ser jeg mig selv i en profession som.. og jeg kunne tænkte mig at arbejde inden for.... Denne tekst skal lede op til ansøgningen og bør derfor hænge sammen. Det der med at skrive månederne ved ansættelse - glem det. Hold dig så kort og præcis som muligt. Årstal Årstal Titel og uddannelse, gerne understreget. Gå en størrelse ned og uddyb stillingen. Skriv ikke for meget, ikke for lidt. Dit CV skal være informativt! Det nytter ikke kun at skrive, hvor og hvornår du var ansat. Skriv gerne en uddybning til den enkelte stilling om, hvad du har lavet. Det gælder også uddannelse. Hvis du har en cand.mag i dansk, så skriv, hvilke opgaver du har lavet eller to linjer om dit speciale. Filtrer de små ansættelser væk, og fremhæv kun det relevante - i princippet kan du også slette gymnasiet, du var jo nok ikke kommet ind på universitetet uden. Personligt Undgå dit fødselsår i kontaktinformation! Er du i starten af 20 erne, og det er det første, de ser, risikerer du at løbe ind i fordommen, at du er for ung og ikke har erfaring. Det samme gælder + 50. Lav et særskilt afsnit, der hedder Personligt. Her skriver du alder, om du er gift, har børn, kørekort og så videre. Nice-to-know-viden. Fritidsinteresserer Hvem er du, når du ikke er på arbejde? Et utroligt vigtigt afsnit i dit CV, der kan være afgørende om, du bliver kaldt til samtale. Du skal være en del af et team på arbejdspladsen. Det, du laver efter arbejde, kan have en afsmittende effekt, om du passer ind. Har du for eksempel været spejder, er det vigtigt. Det siger noget om fællesskab og lederskab. Frivillige organisationer. Læser du bøger, går du i biografen eller elsker gåture i skoven? Husk at uddyb dine interesser. Hvilke film kan du så lide? Put kød på. Dont tell it, show it. Jeg kan holde mange bolde i luften. Ja, men hvilke bolde? Brug eventuel en sidefod. Undgå altid gentagelser, men dette viser, at du forstår at udnytte programmet word.

UNIVERSITET 15 Ansøgningen: Ansøgningen er noget af det vigtigste dit CV kan ikke stå alene. Der skal altid følge en ansøgning med, og de to tekster skal komplimentere hinanden; ansøgningen skal være målrettet jobopslaget. Mange har en tendens til alt for lange ansøgninger, hvor de resumerer hele deres baggrund. Så er der stor sandsynlighed for, at modtageren hopper af. Hold dig til at svare på spørgsmålene i opslaget, og lad CV et klare resten. Husk samme skrifttype- og størrelse i ansøgning og CV og maks en halv A4-side med luft. Hvem er modtageren? Gå ind på hjemmesiden og undersøg det. Hvilke sprogbrug bruger de, hvilket image giver de udtryk for? Hvordan præsenterer firmaet sig? Læn dig lidt op af det i din ansøgning. Det giver genkendelighed for modtageren. Tre hovedbudskaber, der bør fremgå af ansøgningen. Hold dig til det, og lad CV et gøre resten: 1. Når modtageren har læst ansøgningen, er han/hun ikke i tvivl om, at du ved, hvad jobbet, du søger, går ud på og indebærer. 2. Du har sat dig ind i firmaet/organisationen, som du søger hos. Research på hjemmesiden. På den måde kan du bruge vendinger som: I skriver på jeres hjemmeside, at I går ind for en bæredygtig vækst. Du har måske endda været ude og besøge deres afdeling. 3. Modtageren er ikke i tvivl om, at du har noget at byde ind med i firmaet/organisationen. Sælg dig selv. Overskift på ansøgningen Kan du få et smil frem på læserens læber ved første linje, har du allerede vundet. Et smil er 1000 ord værd. Så husk at fange opmærksomheden. De fleste skriver noget så kedelige som vedr. stillingen.. Men igen kommer det an på modtageren. Det skal ikke være for kækt, men gør altid noget anderledes træd frem fra de andre. Hos Dansk Sprognævn søgte de en kommunikationsmedarbejder. En af overskrifterne på ansøgningerne lød: Hvis retskrivningsordbogen var en pude, ville jeg sove bedre om natten. De sidste guldkorn Det er ikke til at sige, om modtageren læser CV eller ansøgning først. Vi er bare interesseret i, at når de har læst den ene, så får de lyst til at læse den anden. Du skal være spændende. Vi ved med sikkerhed, at du har ti sekunder til at fange deres opmærksom. Det øjeblik, dit CV eller ansøgning popper op på skærmen, går øjnene ind på midten, og så begynder nedtællingen. Hvis du ikke har dem fanget ved fjerde linje, så begynder tankerne at vandre videre til, hvornår børnene skal hentes. Brug eventuel dine studiekammerater, og lave en CV-workshop, hvor I brainstormer og giver sparring på hinandens CV. Min påstand er, at ud af ti ansøgninger, du sender ud, så skal du komme til tre-fire samtaler. Gør du ikke det, så skal du lave din ansøgningsstil om. For så virker det ikke. Selvom der er 550 ansøgere, så skal de have seks til ansøgning. Så kan det ligeså godt være dig. Hvis ikke, bør du stoppe og overveje: hvorfor var det ikke mig?

16 UNIVERSITET Er Camus død? Jørn Boisen, Københavns Universitet Mestertænkere På en måde trodser både Camus og Sartre hans ven, modstander og nemesis vores fatteevne. Man skal forestille sig tidens mest anerkendte romanforfatter, dernæst den mest succesrige dramatiker, så den mest indflydelsesrige litterære teoretiker og kritiker, den førende tænker og filosof for ikke at glemme den mest markante politiske kommentator. Når man har forestillet sig alle disse figurer, skal man prøve at smelte dem sammen til én eneste intellektuel supermand. Endelig kan man så spalte denne figur i to fjendtlige tvillingefigurer. Så får man et begreb om, hvad Camus og Sartre var i europæisk åndsliv i efterkrigsårene, hvor de begge inkarnerede fransk kulturs absolutte storhedstid. Både Sartre og Camus var mænd af deres tid. De interesserede sig lidenskabeligt for værdierne i det samfund, som de levede i, og skubbede ofte det egentlig litterære arbejde til side for at deltage i debatten. De var således intellektuelle af den franske skole: kunstnere, der ikke kun ville skabe kunst (jagten på det skønne) eller formulere en højere indsigt (jagten på det sande), men som også følte sig forpligtede over for det fælles bedste (jagten på det gode). De placerer sig således midtvejs mellem kunstneren, der sidder i sit elfenbenstårn og ikke interesserer sig for de politiske og etiske dimensioner af sit arbejde, og den politisk organiserede, der ikke skaber noget værk. I den store kontekst, som deltagere i en efterkrigsgenerationens opgør med konformisme og vanetænkning, giver det god mening at betragte dem som partnere. En vis tradition har hårdnakket villet placere Camus som eksistentialist et sted ikke så langt fra Sartre og andre fra samme generation, men Camus var på mange måder også Sartres modsætning. Han var ikke eksistentialist (i hvert fald ikke i den egentlige filosofiske forstand); som algerier og arbejderklassedreng havde han en helt anden erfaring end den Sartre, der som de fleste franske intellektuelle var vokset op blandt kilometervis af bøger i et højborgerligt miljø. De traf hinanden under krigen og blev venner, men de havde et helt forskelligt temperament. Politisk lænede de til venstre, men de blev uvenner først over forholdet til Sovjetunionen, siden over borgerkrigen i Algeriet og fra midten af 50 erne og til Camus død i 1960 var der ingen kontakt mellem dem, kun en lang række indbyrdes fjendtlige skriverier af deres respektive tilhængere. Tegnet Camus I 2010 var det så 50 år siden, at Camus døde. Det var en naturlig anledning til at gøre status over, hvad der var tilbage af Camus i den senmoderne bevidsthed. På den ene side er sagen klar. Camus er stadig en international bestseller og lige populær både blandt læsere og forskere: Den fremmede er stadig den bedst solgte pocketbog i Frankrig, og den sælger stadig i enorme oplag; der udkommer dagligt flere videnskabelige artikler om Camus, og de føjer sig til de mange tusinde, der allerede findes. Men det er imidlertid kun en rent materiel tilstedeværelse, et spørgsmål om solgte bøger.. Det egentlige spørgsmål er naturligvis, om Camus stadig taler til os, om han betyder noget i det 21. århundrede. En lang række kollokvier, videnskabelige udgivelser og særnumre af tidsskrifter tog spørgsmålet op. Således også det franske ugemagasin Le nouvel observateur i januar 2010. Talrige forfattere, filosoffer, journalister og politikere blev inviteret til at svare på, hvad Camus betød for vores tid. Nærmest ubevidst valgte de at fortolke spørgsmålet på samme måde, nemlig hvad ville Camus tænke om vores verden? Hvad ville hans analyser, hans stillingtagen og hans gode råd være? Hvad ville han mon tænke om Sarkozy og neoliberalismen? Underligt nok var der ingen, der følte sig kaldet til at skrive ret meget om det, der utvivlsomt er Camus væsentligste bidrag til den europæiske kulturhistorie, nemlig hans romaner. I stedet var de begejstrede for det, der er det mindst betydningsfulde hos Camus, hans værk som kommentator, journalist, moralist. Pressen privilegerer altid politik over æstetik, men det var alligevel slående: Hvorfor er det moralisten Camus, der tiltrækker sig opmærksomheden, når forfatteren Camus var langt bedre? Sagen er, at Camus er blevet et tegn, en symbolsk figur, der inkarnerer nogle værdier, som vi gerne vil identificere os med. For at forstå, hvad det er for en figur, skal vi have fat i Sartre igen. Det kan næsten virke som en mani, at man altid skal nævne Sartre, hver gang man vil tale om Camus, men Sartre er perfekt til at sætte det særlige ved Camus i relief. Hvis man vil forstå, må man sammenligne, siges det; det subtile spil af ligheder og forskelle giver mulighed for en bedre forståelse af sammenligningens to termer. Det politiske selvbedrag De fleste mennesker har i dag svært ved at forstå Sartre. Vores politiske bevidsthed er formet af Murens fald, kommunismens moralske fallit, Historiens afslutning og så videre. Vi kan ikke længere identificere os med Sartres (og mange, mange andres) hegelianske forestilling om Historien som en befriende kraft med både retning og mening, hans tro på, at kapitalismen og markedsøkonomien ikke var menneskehedens eneste mulige horisont, og hans taktiske støtte til sovjetkommunismen. Konkret blev det forholdet til marxismen og Sovjetunionen, der satte et punktum for Camus og Sartres venskab, men spændingerne havde været der fra begyndelsen. Sartre gik ind for en kollektiv, konkret politisk stræben, der over tid ville skabe de nødvendige værdier. Camus fandt sine værdier i den enkeltes bevidsthed, uafhængigt af historien. Camus værdier var derfor mere abstrakte i den forstand, at de var immaterielle, men også mere konkrete, fordi de var forankret i den enkeltes liv nu og her. Sartre derimod hævdede, at det kun gav mening at tale om værdier, hvis de blev konkretiseret i politisk aktivitet. Forestillingen om, at det var tanken, der talte, måtte Sartre blankt afvise. Til gengæld er det gode hos Sartre placeret et sted ude i fremtiden. Derfor accepterede Sartre midlertidige moralske brist i den gode sags tjeneste (forestillinger som historisk nødvendighed og hensig-

UNIVERSITET 17 ten helliger midler ), noget, som Camus til gengæld blankt måtte afvise. Deres holdninger er således fuldstændig asymmetriske. Sartre: Værdier opstår i menneskets konkret handlen, men de realiseres først i tidens fylde; Camus: Værdier udspringer af abstrakte forestillinger, men realiseres her og nu. Sartre gjorde sig ingen illusioner om Sovjetunionen, men han mente, at det var nødvendigt at opretholde forestillingen om et reelt alternativ til kapitalismen, også selvom det indebar visse fortielser og visse kompromiser med sandheden. Camus derimod følte, at det var nødvendigt at sige sandheden, også selvom den var ubehagelig og politisk ubekvem. Eftertiden har entydigt givet Camus ret i det spørgsmål: Det er den intellektuelles ret og pligt at sige sandheden, at ytre sig frit, også selvom det kan skade, støde og genere. Der er imidlertid en god portion hykleri i hyldesten til Camus. Alle siger, at vi bør opføre os som Camus idealistisk men i virkeligheden opfører næsten alle sig som Sartre strategisk. Tag hvilken som helst betændt politisk sag (grundlaget for Irakkrigen, en skatteministers forsøg på magtfordrejning, en forkæmper for ytringsfrihedens fascistoide omgangskreds og så videre). Der er ikke en eneste af de politiske forbundsfæller, der følger Camus eksempel, og som offentligt siger, hvad de virkelig tænker. Nej, som Sartre i spørgsmålet om Sovjetunionen tænker de strategisk, holder deres tanker for sig selv, siger det, der forventes, fordi sandheden er politisk uhensigtsmæssig. Sådan opfører alle, der er indblandet i politik, sig, for det er en vedtaget sandhed på alle partikontorer, at den overordnede hensigt helliger de mindre fine midler, og man har ikke brug for folk, der kommer anstigende med deres upassende sandheder i tide og utide. Eftertidens begejstring for Camus hænger således sammen med vores eget selvbedrag. Vi forstår ikke længere særlig meget at 40 rnes og 50 ernes intellektuelles politiske engagement. Camus derimod inkarnerer vores ideale forestilling om os selv. Han er en mytisk, tidløs figur: eneren, der tør tale magten midt imod, der kun er bundet af sin samvittighed, og som betaler prisen. har i denne måned besøg af SALON 55 - det litterære tidsskrift på SDU. Det udkommer gang hvert halve år og er skrevet af både forfattere, studerende, undervisere og debattører. Nye og gamle udgaver kan læses på www.salon55.dk Læs resten af denne artikel i Salon 55 #3, som derudover indeholder bidrag fra blandt andre Harald Voetmann, Erik Skyum Nielsen, Anne Wedell-Wedellsborg og Svend Erik Larsen. Udkommer i starten af maj.

18 UNIVERSITET Priser, prestige og popcorn var på programmet, da årets udgave af Guldægget blev fejret den 6. april på Campus Odense. var med, da de gyldne æg skulle uddeles. Tekst og foto af Anna Raabæk Det er ikke tit, den røde løber bliver rullet ud på Syddansk Universitet. Men lørdag d. 6. april lå den klar allerede om eftermiddagen, da de studerende ankom i elegante gallakjoler og skarpskårne jakkesæt. Udefra kunne det ligne en smagfuld gallafest, men på billetten står der Guldægget 13. Aftenens to velklædte værter skød showet i gang, og særligt den kvindelige del af værtsduoen havde taget det gyldne bogstaveligt i en gulvlang gylden kjole. Guldægget er en filmfestival arrangeret af frivillige fra medievidenskab, og den fejrer de bedste af de film, der er blevet indsendt før showet. Som reglerne er nu, skal mindst én fra hver af de indsendte film komme fra medievidenskab. Den regel taler man nu om at afskaffe for at gøre plads til alle de bedst kvalificerede film. En fagjury uddeler priser som bedste lydbillede og bedste scenografi, mens de fremmødte i salen bestemmer, hvem der skal have publikumsprisen ved hjælp af en anonym stemmeseddel. Fest i biografmørket Lyset bliver dæmpet i den store sal, hvor der række efter række sidder forventningsfulde filmkendere klar. De er allerede blevet udstyret med øl og popcorn og har lænet sig tilbage i sæderne med blikket rettet mod et aflangt lærred. Biografstemningen er ikke til at tage fejl af. Men den sædvanlige tur i biografmørket i Palads kan ikke hamle op med feststemningen i salen. Humøret er højt, og der bliver hujet og klappet. Syv guldæg står på et aflangt bord under det lange lærred. Syv kurve er fyldt med gaver til de heldige vindere. Når de første seks æg er uddelt, skal den altoverskyggende bedste film kåres. Selvom Guldægget inviterer alle filmog festinteresserede indenfor, er der overflod af studerende fra medievidenskab fra samtlige årgange. Arrangørerne har kæmpet for at udbrede kendskabet til filmfestivalen, men mange af universitets andre studier er gået lige forbi salgskampagnen, der har kørt på en storskærm ved hovedindgangen. Det ærgrer arrangørerne, der gerne så showet og festen bredt ud til hele universitetet. Kamp til stregen for agent 007 Der bliver uddelt priser, slynget med flotte adjektiver om vinderfilmene og holdt takketaler. Pludselig rejser et af jurymedlemmerne sig for at komme med en ekstraordinær meddelelse. Juryen har nemlig følt et behov for at uddele en ekstra anerkendelse, der ikke fremgår af programmet. Den præstation, der har imponeret dommerne, inkluderer motorcykelkørsel på landevej og flyveplads og et imponerende faldskærmsudspring filmet i luften. Derfor bliver en noget overrasket Trine Johst Vammen kaldt fra sit sæde og ned på scenen for at modtage den ekstra og navnløse pris mest af alt for at være ualmindeligt sej. For Trine er det ikke noget særligt, hun har gjort begge dele i flere år. Holdet bag filmen PAX, en kortfilm om agenten Rosanna Pax spillet af Trine, valgte rent faktisk at lave en actionfilm netop for udnytte Trines actionafhængighed. I pausen bliver der hvisket i krogene. Publikum har givet deres bud på en vinderfilm, som bliver offentliggjort umiddelbart inden juryens hovedpris som bedste film. Allerede nu er der bud på, hvem der løber med det mest prestigefyldte æg. Er det sidste års vinder, der igen kan gå triumferende derfra? Eller er det den flotte film med den perfekte kvinde, hvis liv viser sig at være en vrangforestilling? And the winner is Både publikum og jury er knusende enige. Og nu til vejret af Lars Hundebøll, Lasse Tollbøl og Lasse Volfing løber med begge priser og sender en taknemlig Lars på scenen igen og igen. Og endda for andet år i træk. Bedste film bliver uddelt til publikums stående og anerkendende applaus. En utraditionel film om døden, dværge og en anstrengende sundhedsfanatisk bedemand. Efter uddelingen er der kun to ting tilbage på programmet: fællesspisning og så er der dømt fest.

UNIVERSITET 19 Aftens værter skød showet i gang iklædt guldkjole og jakkesæt. Også publikum havde fundet festhumør og det stiveste puds frem. Spændingen blev udløst da Lars Hundebøll modtog hovedprisen for bedste film (og publikumsprisen). I sofaen ses Trine Johst Vammen, der vandt aftenens ekstraordinære pris. På www.rustonline.dk kan du finde links til alle de nominerede film. Aftenens priser - Bedste musik/lyd - Bedste historie - Bedste scenografi - Bedste tekniske udtryk - TV2/DR-prisen - Publikumsprisen - Bedste film

20 UNIVERSITET Erhvervsøkonomi på SDU får En forening for fællesskabet Ingen forening for erhvervsøkonomi i Odense har været hårdt for studiemiljøet. Men nu er de studerende gået sammen om at oprettet det, de håber vil skabe mere sammenhold på et af de største studier i Odense byder velkommen til BEA. Af Rebecca Bodnia Festudvalget er lukket, der har ikke været introtur til de kandidatstuderende, og de internationale studerende føler sig ikke blevet inkluderet i fællesskabet. Indtilvidere går det ikke så godt med studiemiljøet på erhvervsøkonomi i Odense, indrømmer Alexander Stapelfeldt, der læser HA. International Business i Odense. Men det ville en gruppe studerende ikke finde sig i, og har derfor udfordret studiemiljøet ved at oprettet det, de mener mangler en foreningen til at binde de studerende sammen. På de studerendes initiativ, og kun med deres drivkraft bag så den erhvervsøkonomiske forening BEA (Business Economics Association) dagens lys. Vi vil gerne tage ansvaret og lave en sammenkobling mellem alle de fælles arrangementer: ansvaret for studiestart, studieture, faglige kurser, bedre introforløb for de kandidatstuderende. Ved at centralisere det, kan vi både dele erfaringer og stå stærkere overfor institutterne, forklarer Alexander Stapelfeldt, der også er formand for BEA. Skulderklap fra Syddansk Studerende BEA havde sin første generalforsamling den 3. marts 2013 og fik allerede 40 medlemmer på den første dag. Foreningen er for alle HA-, Internationale-, MMA- og Cand.merc.-studerende og dimittender derfra og er primært rettet mod de studerende i Odense. Et medlemskab koster 100 kroner per år og giver blandet andet et medlemskort med rabatter og fri adgang til alle foreningens arrangementer. Erhvervsøkonomi er en af de største studieretninger på campus i Odense, og formanden for Syddansk Studerende, Peter Lykkegaard, uddeler skulderklap til bagmændene: Det er vildt imponerende, at de studerende er gået sammen og har sagt vi skal have en forening! Det skaber mulighed for, at de studerende kan møde hinanden på tværs af studier og årgange - også mellem undervisningen. Det er vigtigt, at man ikke kun kommer på universitetet, fordi man skal til forelæsning. Forhindrer frafald For selvom der går næsten 2300 studerende på bachelordelen, har studiemiljøet det svært på erhvervsøkonomi. Frafaldet ligger på 18 procent inden for det første år, hvilket Alexander Stapelfeldt er klar over: Problemet er, at de studerende ikke engagerer sig nok i studiet. Det er for nemt at droppe ud af studiet, da rigtig mange ikke har en læsegruppe, der forpligter både fagligt og socialt. Med BEA håber vi på at give et bedre netværk til de nye studerende. Vores mål er på den måde at kunne fastholde de studerende på studiet, fortæller han. Peter Lykkegaard håber, at fastholdelsen også gælder kandidatstudierne, hvor de studerende på SDU har et ry for at hoppe over Storebælt. Der er rigtig mange, der tager en kandidat i København, men hvis man som ny faktisk havde kontakt til de kandidatstuderende, der læser i Odense, bliver det ikke en uskrevet regel at tage til København. En foreningen kan skabe det netværk og den sociale identitet, der er brug for, forklarer han. Den 28. maj er der reception for foreningen og efterfølgende en workshop med CA A-kassen om, hvordan man forbereder sig til eksamenslæsning med fokus på stress og præsentation. For samarbejdet med virksomhederne har været en efterspørgsel fra bestyrelsen. Et sommerferiejob er en anden måde at nyde den kommende ferie på. Foreningen har allerede fået henvendelser fra banker, A-kasser og organisationer, der gerne vil lave arrangementer for de studerende, blandt andet for at skabe opmærksomhed på deres praktikpladser. For at kunne favne alle de mulige arrangementer er der derfor tre udvalg i foreningen; Et fest-, social-, rus- og fagligt udvalg. Talerør med penge Fire underudvalg er ikke for lidt for et studie med så mange studerende. Når vi er det største antal studerende på ét studie, så er det lidt tosset, at vi ikke har haft en forening. Og med BEA har vi nu en platform til at nå alle. Det er rigtig svært at nå 2300 studerende, hvis man stiller sig ud i U45 én gang. Derfor er vi et talerør for en samlede forening, fortæller Alexander Stapelfeldt. Og det talerør kan benyttes af alle studerende på erhvervsøkonomi. Foreningen får penge fra instituttet, og de lægger ikke skjul på, at der er økonomi til alle slags arrangementer. Så har man en god idé, er man meget velkommen til at kontakte os. Pengene er der, smiler Alexander Stapelfeldt. Alle skal have et fagråd Alexander Stapelfeldt og resten af BEA startede på eget initiativ. Og de opfordrer andre til at gøre kunsten efter: Hvis man føler, der mangler en forening på sit studie, så vil jeg opfordre folk til at handle. Søg hjælp hos de studierne, der allerede har foreninger. Vi får for eksempel rigtig meget hjælp af juridisk forening. Og hvis man drømmer om en bestyrelsespost i BEA, er der generalforsamling i oktober. Alle kan stille op, og vi ved allerede nu, at vi kommer til at mangle bestyrelsesmedlemmer, fortæller han. Syddanske Studerende rækker også gerne hånden ud med netværk, gode råd eller køleskabe, hvis man vil starte en forening på studiet: Vi har erfaringen og netværket, og vi ved, hvilke organisationer der er på universitet. Vi har også køleskabe, hvis det er det, man har brug for. Igennem DBS (Danmarks bedste studiemiljø, red.) prøver vi at skabe et netværk mellem de forskellige fagråd for, at de studerende kan få øjnene op for, hvilke muligheder man kan gøre med et fagråd og organisere sig, fortæller Peter Lykkegaard.