1 Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 Fyldt af glæde 69 Du fødtes på jord 376 Lyksaligt det folk Nadververs 248 v. 4 på Alt hvad som fuglevinger fik 722 Nu blomstertiden kommer Svensk folkemelodi Hvad er sandhed spørger Pilatus Jesus, kort før han dømmer ham til døden. Det er, hvad man kalder et godt spørgsmål. Hvad er sandhed? Én har sagt, at man bør følge dem, der søger sandheden, men være mere kritisk overfor dem, der hævder at have fundet den. Men i dag siger Jesus, at han ikke bare har sandheden, men at han er den, og ikke nok med det: Jeg er vejen, sandheden og livet. Det er meget på én gang. Og hvad er det da for en sandhed, Jesus er? Hvad er det for en vej? Hvad er det for et liv?
2 - - Der er nok af gode spørgsmål, men lad mig begynde et andet sted. På Jesu tid vrimlede husholdningerne omkring Middelhavet med slaver. Havde man bare lidt penge, havde man en slave. Nogen af slaverne var krigsfanger i bredeste forstand, andre var født i fangenskab. Men de havde det til fælles, at man ikke helt anså dem for rigtige mennesker, og da slet ikke dem, der var slaver af fødsel. Man tænkte om slaverne, at de ikke havde de samme ønsker og drømme som frie mennesker, at de besad en særlig slaveagtig natur, som gjorde, at de i grunden havde det bedst med at blive holdt som en slags husdyr af dem, de arbejdede for. Den måde at tænke på har man altid benyttet sig af, når man forholdt nogen mennesker adgang til et bare nogenlunde værdigt liv. For så snart man begynder at tænke, at alle mennesker er lige, at alle mennesker har drømme, som man selv og længes på samme måde som man selv gør, så snart man begynder at tænke, at alle er mennesker, kan man ikke længere have slaver. Over slaverne men uden nødvendigvis at have et bedre liv - lå de allerfattigste i samfundet, de handicappede tiggere, de prostituerede, bønder, der var fordrevet fra deres jord af misvækst, skatter og uretfærdige strukturere.
3 Og også om dem tænkte man, at der på én eller anden måde var en orden i det, og at der var forskel på folk. De rige kunne aldrig drømme om at disse underprivilegerede mennesker skulle ligne dem selv. Man gik ud fra at der var indbygget en slags orden i verden efter hvilken, nogen var øverste og nogen nederst, og nogen ikke var helt rigtige mennesker eller i hvert fald uden de samme naturlige rettigheder. Det var nærmest en guddommelig orden, mente man, noget der også er blevet bragt på banen af undertrykkere senere i historien, ja den dag i dag. Den romerske religion understøttede den tænkning, og når man skulle tilbede kejseren som Gud var det i allerhøjeste grad også med det gustne overlæg at underbygge den givne orden i samfundet. Den orden, der gjorde, at nogen var født til at være øverst og andre var bestemt til at være nederst. Men så kommer kristendommen. Og skønt den kristne kirke senere i historien talrige gange har forrådt evangeliet og fungeret som undertrykker fordi alt kan misbruges - så var og er kristentroen den største trussel mod det, at sætte skel og skranker mellem mennesker, lave opdeling og tillægge mennesker forskellig værdi og rettigheder. Det var med god grund, man i Romerriget slog hårdt ned på de kristne, der ikke ville tilbede kejseren som Gud. For det
4 var jo selve samfundsordenen der stod på spil, de var de øverstes privilegier, der blev angrebet, når de kristne sagde, at de kun havde én Gud, som de kendte fra hans søn Jesus Kristus. Det var selve den orden, at nogen var øverst og andre nederst, der vaklede i sit fundament, når de kristne nægtede at kejseren var gud og sagde at i forhold til den Gud, de tilbad, var alle lige og uendeligt elskede, ja at Guds søn var død af kærlighed til verden. Vi har to tusind års kristen historie at se tilbage på, to tusind år hvor kirken dels har fundet sin plads i samfundet på mere eller mindre vellykket vis set med evangeliets øjne - og hvor den bestemt ikke altid har fulgt sin herre. Samtidig er mange af de kristne normer og måder at forstå verden på umærkeligt sivet ind samfundstænkningen og lovgivningen. Det er nok derfor, det er så svært for os at se, hvor radikalt det kristne budskab er, hvor omvæltende og omstyrtende det kan virke. Kristentroen lærer os, at alle mennesker har lige værdi, at alle menneskers værdi af Gud er sat til uerstattelig. Og fordi den værdi ikke beror på noget i os selv, men kommer udefra, fra Gud, kan selv den dygtigste ikke lægge noget til og den, der intet kan, kan heller ikke trække noget fra. Vores værdi er sat til uerstattelig, og det uanset hvad vi gør eller ikke gør.
5 Hvad er sandhed? Spurgte Pilatus Jesus. Men måske anende han faktisk, hvad Jesus mente. Måske vidste han mere end han sagde. Kan hænde, han netop forstod, at hvis noget kunne ryste den givne orden og fratage ham selv alle privilegier, så var det det, Jesus kalder sandhed: at Gud der elsker alle, uden forskel, at alle har lige værdi, og at man aldrig kan påberåbe sig en naturlig ret til at være mere værdigfuld end andre. Og at vi har lært denne sandhed at kende gennem Jesus Kristus, der kom til os som én af vore egne. - Dét er sandheden: at Jesus kom til verden for at vi skulle lære Guds kærlighed til hvert eneste menneske at kende, det var den sandhed han døde for og som Gud stadfæstede ved at lade ham opstå. Og det er derfor, Jesus siger, at h a n e r s a n d h e d e n sandheden om, hvem vi er og hvem Gud er. Og det er derfor, han kalder sig vejen, for ud af den sandhed, bliver der en vej at gå på, nemlig dén hvor alle er mennesker overfor andre mennesker og overfor Gud, elskede og uerstattelige. På den vej er livet. Og det varer. Evigt.
6 Jeg er vejen, sandheden og livet.