Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen
Program for workshoppen 1. Præsentation Pia Laursen Pollard, Soc.rådg. ved Visitationen Voksen-Handicap, Aalborg Kommune, plp-aeh@aalborg.dk Dorte From, fagkonsulent, Socialstyrelsen, dof@socialstyrelsen.dk 2. Formålet med handleplaner 3. Rammerne om handleplansarbejdet 4. Den gode handleplan 5. Drøftelser og afslutning
Handleplaner - hvorfor? Øge borgerinddragelsen og styrke borgerens selvbestemmelse. Sikre, at indsatsen er individuelt tilpasset borgerens ønsker, behov og livssituation. Styrke den helhedsorienterede indsats, så sagsbehandlere og personale bedre kan koordinere og samarbejde om den enkelte borger. Være med til at tydeliggøre indsatsen for den enkelte borger. 141. Når der ydes hjælp til personer under 65 år, efter afsnit V, skal kommunalbestyrelsen som led i indsatsen skønne, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, jf. dog stk. 2. Ved denne vurdering skal der tages hensyn til borgerens ønske om en handleplan samt karakteren og omfanget af indsatsen. Stk. 4. Handleplanen bør udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne.
Formål med handleplansarbejdet At klargøre målet med indsatsen Udredningen fremmer og skærper rådgiverens mulighed for at afklare udviklingsperspektivet At sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats At medarbejdere og borgere får de redskaber, der skal til for at udarbejde aktive handleplaner, og støttes konkret i anvendelsen af dem At tydeliggøre forpligtelsen for involverede personer, instanser og forvaltninger
Formål med handleplansarbejdet At styrke borgernes indflydelse på sagsbehandlingen og dermed bidrage til retssikkerheden At arbejdet med handleplaner bliver en integreret del af det løbende samarbejde med borgeren og med borgerens aktive deltagelse Handleplanen er en fælles plan mellem borgeren og den kommunale myndighed om indsatsen over for den enkelte borger At borgeren oplever at få et kvalificeret og brugbart indsats
Pejlemærker for handleplansarbejdet En dynamisk og nuanceret forståelse: Hvor der er fokus på borgerperspektiver, kontekst og viden Et rehabiliterende sigte i de sociale indsatser: Hvor der er fokus på udvikling, mestring og på aktivt medborgerskab og erkendelse af begrænsninger En koordineret og sammenhængende indsats Hvor der er fokus på valg af leverandør, struktur og individuelle behov
Udredning i forbindelse med ny ansøgning En ny ansøgning starter med en udredning Fokus og systematik i udredningen Opmærksomhed på at få borgerens ressourcer, udfordringer, ønsker og prioriteringer belyst i udredningen En dialog om ressourcer hvad er borgeren god til og hvad ønsker borgeren selv? Og forhold dette til udfordringer/ begrænsninger En drøftelse af balancen mellem ressourcer og udfordringer samt funktionsevneniveau Følg op på den faglige vurdering med kolleger og i teamet i forhold til omfang og indsat Drøftelse i teamet med fokus på serviceniveauet
Udredning Når udredningen er lavet følges der op med indsatsmål i et samarbejde mellem myndighed, borger, pårørende Udfører inddrages eventuelt også
Borgerinddragelse i udredningen - forberedelsen Mange borgere kan ikke selv eller kun vanskeligt indgå i en dialog i forbindelse med udredning om indsatsmålene i handleplanen Indsatsmål udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne eller med dennes værge Dette kalder på en forberedelse før mødet
Borgerinddragelse i udredningen - forberedelsen Hvilke forudsætninger har borgeren for at indgå i samarbejdet? kognition, psykisk tilstand, kommunikation, sociale forudsætninger Hvordan tilgodeses borgerens forudsætninger og hvordan bringes de i spil? Visuel kommunikation, tolk, det fysiske sted for dialogen, borgerens forberedelse, hvor mange og hvor lange møder, skal det være møder eller er det bedre at gøre noget andet Hvem kan for borgeren eller sammen med borgeren - varetage dennes interesser? Hvem ønsker borgeren skal deltage? Nære pårørende, værge, støtte - kontaktperson, bisidder eller andre
Borgerinddragelse hvordan? Tydeliggørelse af borgerens perspektiv med fokus på: Ressourcer både borgerens egne og ressourcer i borgerens netværk, der kan trækkes på Udfordringer Ønsker Den fysiske handleplan udarbejdes af sagsbehandleren og er en fælles plan mellem borger og kommune: Sproget giver mening og er forståeligt for borgeren Borgeren kan genkende sine mål og ønsker Der er tydelighed og gennemskuelighed for borgeren
Opfølgning på mål, behov og indsats Opfølgningen skal sikre at indsatsen er relevant og skaber værdi for borgeren,. Indhent statusnotat fra udfører fokus på målopfølgning lægger op til drøftelse af indsatsens virkninger for borgerne Involver både borger og udfører i opfølgningen Fokus på borgerens perspektiv og motivation Opfølgningens fokus er: Mål Indsatsens relevans Forsat behov for støtte Systematisk brug af VUM det optimale udbytte af metoden sker, når VUM anvendes konsekvent Drøft opfølgninger med kolleger og i teamet det giver fælles praksis
Udfordringer ved borgerinddragelsen Der kan være udfordringer i borgerinddragelse Når værge ønsker mål der ikke matcher mål på serviceniveauet. Statsforvaltningens holdning til at man bruger pårørende i stedet for værge det er en etisk udfordring, hvis borgeren ikke ønsker inddragelse af pårørende Når borgeren har et urealistisk billede af egne kompetencer Der skal arbejdes med selverkendelser Manipulation eller motivation? Borgerens accept af de mål der sættes?
Eksempler på forberedelse til inddragelse af borgeren Aalborg Kommune Hvordan arbejdes der med inddragelse af borgerne? Hvad er særligt udfordrende? Hvad virker godt?
Fastsættelse af mål i sagsbehandlingen Målene opstilles typisk i forbindelse med udredningen eller opfølgning hvor borgers ønsker kommer med i handleplanen Det kræver faglighed at opstille gode mål og det kræver, at der arbejdes med målfastsættelse lokalt Gode mål kan have et rehabiliterende, kompensatorisk eller vedligeholdende sigte Der er stor forskel på deltaljeringsniveauet Kan bidrage til at sætte fokus på rehabilitering ( pjecen VUM og rehabilitering) http://www.socialstyrelsen.dk/dhuv/om_dhuv/pjece/pjece-om-vum-og-rehabilitering Kan give et fælles fokus for både borger, udfører og sagsbehandler Kræver dog at der ikke bruges standardmål eller generiske mål Giver grundlag for opfølgning på resultater og for en vurdering af indsatsens relevans.
Indsatsformål og indsatsmål Definitioner Indsatsformål: den overordnede intention med en social indsats Indsatsmål: de konkrete resultater, som skal opnås, for at man kan realisere formålet med en social indsats [indsatsformål] Kilde: www.socialebegreber.dk
Indsatsformål og indsatsmål Indsatsformål: Indsatsformålet tager afsæt i borgerens ønsker og sagsbehandlerens faglige vurdering og beskriver det overordnede mål for indsatsen Indsatsformålet skal fungere som et samlet pejlemærke i indsatsen til borgeren også når den omfatter flere og forskellige typer indsatser. Indsatsfor mål Indsatsmål 1 Indsatsmål 2 Indsatsmål 3
Indsatsformål og indsatsmål Indsatsmål: Indsatsmålene angiver de mere konkrete mål, som indsatsen skal bidrage til at opnå. Indsatsmålene skal kunne indgå som grundlag for en systematisk opfølgning og evaluering. Indsatsmålene bør være rettet mod de forskellige dele af ansøgningen og den tildelte hjælp. Tilgodeses borgerens ønsker? Folderen VUM og rehabilitering giver god hjælp!
SMART-test af konkrete og målbare mål SMART e mål: SMART` e mål: Specifikt: Målet skal være specifikt og konkret, så det er tydeligt, hvad der skal være opfyldt, for at målet er nået Testspørgsmål: Har du overvejet, hvilken udvikling borgeren skal gennemgå, før målet er opnået? Målbart: Det skal være muligt at måle Testspørgsmål: Har du overvejet, hvordan man i praksis kan indsamle viden om opnåelse af den forventede udvikling? Accepteret: Målet skal være vigtigt, relevant og accepteret Testspørgsmål: Har du inddraget borgeren i målsætningsarbejdet og er der enighed om, at det er et vigtigt og relevant mål? Realistisk: Målet skal være realistisk at opnå indenfor den angivne tidsramme Testspørgsmål: Har du taget borgerens udviklingshistorik med i målsætningsarbejdet med henblik på at kunne fastsætte om et givent mål er realistisk at nå og har du inddraget fagpersoner i målarbejdet i forhold til udviklingshistorien og de ressourcer, der er til rådighed i indsatsen? Tidsbestemt: Der er fastsat en tydelig tidsramme. Testspørgsmål: Har du overvejet en tidsramme/periode for arbejdet med målet hvor lang tid skal der arbejdes med målet, før man kan forvente at se resultatet af indsatsen?
Test af mål med den logiske model Realitetstjek hvís indsatsen udføres som planlagt, så. Den logiske model en overvejelse af sammenhængen mellem aktiviteter, resultater og virkninger kan anvendes som realitetstjek af, om de opstillede mål er de rigtige med udgangspunkt i både indsatsen og det overordnede formål 1.Er det realistisk, at den iværksatte indsats indfrier de konkrete mål? 2.Hvis alle de konkrete mål nås er det så realistisk, at det overordnede formål med indsatsen opnås? 3.Kan ressourcer, indsats og mål kædes sammen uden huller i sammenhængen?
Den logiske model Virkning på lang sigt Virkning på kort sigt Aktivitet Ressourcer Overordnet mål med indsatsen EX: Morten kan varetage de praktiske opgaver i hjemmet med henblik på at kunne flytte i egen bolig De konkrete individuelle mål EX: at Morten lærer at planlægge indkøb og madlavning samt at varetage sin økonomi Indsats EX: Pædagogisk træning ved bostøtte 3 timer om ugen Botræning på bostøttehold en gang om ugen Indstilling EX: Morten indstilles til bostøtte tre timer om ugen i to måneder og botræningshold en gang om ugen
Tjekliste til udarbejdelse af gode mål Inddrag borgeren og borgenes perspektiv Tag udgangspunkt i udredningen og den faglige vurdering Brug SMART-testen og den logiske model Brug målene som et samarbejdsredskab ift. både borgere og udfører Brug målene aktivt i opfølgningen Drøft sager med fokus på formål og mål på teammøder Spørg hinanden til råds, hvis I er i tvivl Brug skabelonen til kvalitetssikring af udvalgte sager, bl.a. med fokus på formål og mål
Eksempler på formål og mål i handleplanen Formål: At Johanne fortsat arbejder på at komme ud af sit hashmisbrug At Johanne kan fungere socialt og komme i arbejde Mål: At få tilpasset den medicinske behandling, så Johanne får det bedre psykisk At Johanne kommer i gang med misbrugsbehandlingen med henblik på nedtrapning og på sigt ophør af hashmisbruget Fysisk og motorisk træning for at styrke Johannes kropsbevidsthed, motorik samt generelle helbredstilstand Praktik med henblik på træning af sociale færdigheder og senere arbejde. Johanne vælger selv en af de 3 opstillede muligheder: 1.Hundekennel 2.Hjælpe (passe dyr) hos Team Munkdal 3.Creativ kompagni, lave kreativt og passe butik
Eksempler på formål og mål Formål: At hjælpe/støtte Jeanette til at bryde den isolation, der har ført til ensomhed, så hun igen kan få noget meningsfuldt at stå op til. Mål: At mindske Jeanettes ensomhed ved at støtte/motivere til gåture, hvor hun primært har et mål om at komme ud af hjemmet At Jeanette reducerer sit alkoholindtag, så det påvirker hendes funktionsog aktivitetsniveau mindst muligt At fastholde Jeanette i den medicinske behandling af hendes sindslidelse, så hun så vidt muligt undgår indlæggelser.
Eksempler på formål og mål Formål At Søren får et arbejde der er meningsfuldt for ham, og med den støtte han har behov for Mål At afklare sammen med Søren hvilke typer af arbejde han gerne vil have, og hvilke ressourcer og støttebehov han har At afklare hvilke konkrete praktikmuligheder Søren kan tilbydes. Søren vælger hvilken af mulighederne han ønsker at afprøve At Søren gennemfører et 4 ugers praktikforløb
Eksempler på formål og mål Formål At Mads lærer nye mestringsstrategier når han bliver frustreret, frem for en udadreagerende adfærd med trusler og vold, og kan indgå i sociale sammenhænge Mål At udarbejde livshistorie sammen med Mads med henblik på at få fælles viden om oplevelser og erfaringer i hans opvækst, der kan bliver aktiveret i forskellige situationer, og medføre problemskabende adfærd At Mads træner nye mestringsstrategier til at undgå at handle udadreagerende At Mads i større omgang tackler krav i sociale sammenhænge på en hensigtsmæssig måde
Tak for i dag