Opfølgende praksisundersøgelse på baggrund af for - midlingsprojekt om fleksjob

Opfølgende praksisundersøgelse på baggrund af for - midlingsprojekt om fleksjob Beskæftigelsesankenævnet 2011

Indhold 1. Resumé og konklusion... 1 2. Baggrunden for undersøgelsen... 1 3. Metode... 2 4. Undersøgelsens hovedresultater... 3 4.1 Spørgeskema til fagcheferne vedr. vejledningsmødet... 3 4.2 Måleresultaterne... 5 4.2.1. Bevilling af fleksjob formel vurdering... 6 4.2.2. Bevilling af fleksjob materiel vurdering... 8 4.2.2.1. Varig nedsættelse af arbejdsevnen... 9 4.2.2.2. Dokumentation for væsentlig nedsættelse...11 5. Høring af og dialogmøde med kommunerne...19 Bilag 1 Måleskema...22 Bilag 2 Spørgeskema til fagchefer...25 Bilag 3 Lovstof...26 Bilag 4 Udvalgte principafgørelser fra Ankestyrelsen...30

1. Resumé og konklusion Denne praksisundersøgelse er dels en opfølgning på det vejledningsprojekt, som vi i Beskæftigelsesankenævnet Syddanmark gennemførte i efteråret 2010, dels en undersøgelse af kommunernes praksis på fleksjobområdet. Undersøgelsen viser, at kommunerne i høj grad har haft større udbytte af vejledningsmøderne i forhold til en traditionel praksisundersøgelse, hvor undersøgelsens resultat og anbefalinger alene blev drøftet på et dialogmøde med nogle få repræsentanter fra hver kommune. Vi har således fået mange tilbagemeldinger om, at vejledningsforløbet har været mere praksisorienteret end et dialogmøde, og at vejledningsmøder i forlængelse af en praksisundersøgelse i højere grad er med til at sikre, at anbefalingerne i undersøgelsen føres ud i livet. Der har endvidere været tilbagemeldinger om, at vejledningsmøder i højere grad end ved traditionelle praksisundersøgelser tydeliggør og skærper fokus på de problematikker, som er på området. Muligheden for mere dialog, både med nævnet og de andre kommuner, opfattes som meget positivt. Man har følt sig mere inddraget, hvilket har været med til at tydeliggøre undersøgelsens anbefalinger, og dermed også implementeringen af disse i sagsgangen i kommunen. Undersøgelsen viser endvidere, at den formelle sagsbehandling er rigtig god. Der er stort set ikke nogen fejl, og der er således tale om en klar forbedring i forhold til tidligere undersøgelser. For så vidt angår den materielle sagsbehandling viser undersøgelsen, at der fortsat er behov for at optimere sagsbehandlingen. Resultatet er således, at 58% af sagerne ville være blevet ændret eller hjemvist, hvis det havde været en klagesag. Hovedårsagen hertil er, at det ikke er dokumenteret, at alle relevante tilbud eller andre foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. 2. Baggrunden for undersøgelsen Beskæftigelsesankenævnet er forpligtet til at vejlede kommunerne og koordinere kommunerens praksis. Det har vi blandt andet gjort ved at lave en praksisundersøgelse hvert år. Det er dog vores erfaring, at praksisundersøgelser kan have svært ved at bundfælde sig i kommunerne. Vi overvejede derfor muligheden for at gå andre veje med henblik på at styrke sagsbehandlingen i kommunerne, men også for at øge kommunernes opmærksomhed på at få afdækket eventuelle årsager til, at kommunernes sagsbehandling ikke altid lever op til lovgivningen og Ankestyrelsens praksis. 1

Vi vurderede, at en øget formidlingsaktivitet vil være et godt supplement til nævnenes og Ankestyrelsens praksisundersøgelser, idet vi ville kunne gå mere i dybden med de resultater og anbefalinger, som en praksisundersøgelse giver anledning til. Vi besluttede i samarbejde med Ankestyrelsen at erstatte en almindelig praksisundersøgelse i 2010 med et pilotprojekt om øget vejlednings- og formidlingsindsats overfor de syddanske kommuner. Vejledningsforløbet tog udgangspunkt Ankestyrelsens praksisundersøgelse om fleksjob fra maj 2010. Vi afholdt i efteråret 2010 5 vejledningsmøder for samtlige kommuner i Syddanmark. På møderne gennemgik vi regler og praksis for bevilling af fleksjob med udgangspunkt i anbefalingerne i Ankestyrelsens undersøgelse. Vore fokuspunkter var derfor: hvornår er arbejdsevnen varigt og væsentligt nedsat, og hvornår er det dokumenteret, at alle relevante foranstaltninger har været iværksat. Herudover havde vi et oplæg om, hvad forstås ved en fyldestgørende ressourceprofil samt et oplæg om videndeling. Derudover havde vi arrangeret workshops, hvor deltagerne på tværs af kommunerne kunne arbejde med og drøfte konkrete problemstillinger i relation til sagsbehandling og organisering af arbejdsgange. Vi afsluttede denne del af forløbet med et møde for alle fagchefer, hvor vi bl.a. fulgte op på de problemstillinger, der var kommet frem under vejledningsmøderne. Herudover bad vi om en tilbagemelding på, hvordan forløbet havde været. Vi havde besluttet, at vejledningsprojektet skulle afsluttes med en ny praksisundersøgelse om fleksjob. Formålet hermed var at belyse, hvordan praksis vedrørende bevilling af fleksjob er i kommunerne efter Beskæftigelsesankenævnets praksisundersøgelse i 2009, Ankestyrelsens praksisundersøgelse i 2010 og vejledningsforløbet i 2010 1. Vi ville også gerne have en tilbagemelding fra kommunerne om, hvorvidt formidlingsprojektet har haft nogen betydning i forhold til kommunernes sagsbehandling. Vi har derfor suppleret undersøgelsen med et spørgeskema, som fagcheferne er blevet bedt om at udfylde. 3. Metode Formålet med undersøgelsen har været at afdække, om kommunernes visitation til fleksjob sker i overensstemmelse med lovgivning og praksis. Endvidere har det været en del af formålet, at samle op på vejledningsforløbene, som nævnet afholdt i efteråret 2010. 1 Rapporterne om praksisundersøgelserne og vejledningsforløbet kan ses på www.ast.dk 2

Vi har til brug for undersøgelsen indkaldt 6 sager fra hver af de af regionens 19 kommuner, som træffer afgørelse om fleksjob. Eftersom vejledningsforløbet blev afholdt i august/september 2010, blev det besluttet, at kun afgørelser, hvori kommunerne har truffet afgørelse om visitation til fleksjob i perioden fra 1. oktober 2010 til 1. juni 2011, skulle indgå i undersøgelsen. Det var dog ikke alle kommunerne, der havde truffet seks afgørelser om visitation til fleksjob i perioden, så der er kun indgået 105 afgørelser i undersøgelsen. Kommunerne er blevet bedt om at indsende samtlige sagsakter, der er anvendt som dokumentation for grundlaget for visitationen til fleksjob. Vi har lagt til grund, at kommunerne har indsendt alle sagsakter, og at vi derfor har kunnet bedømme sagen på samme grundlag, som kommunen har haft. Vi har således ikke efterfølgende indhentet yderligere sagsakter. I forbindelse med vores vurdering af de indsendte sager, har vi anvendt et måleskema, hvori er indgået de måleelementer, som var relevante for undersøgelsen. Målepunkterne er i et vist omfang styret af Ankestyrelsens praksisundersøgelse fra 2010, således at vi har sikret, at der er en rød tråd i forhold til den undersøgelse, som var udgangspunktet for vejledningsmøderne. Måleskemaet er vedlagt som bilag 1. Herudover har vi i samarbejde mede Ankestyrelsen udarbejdet et spørgeskema, som vi har bedt de fagchefer, som deltog i vejledningsmøderne, om at besvare. Spørgeskemaet er vedlagt som bilag 2. 4. Undersøgelsens hovedresultater I det følgende beskriver vi de væsentligste resultater af: Spørgeskemaundersøgelsen Den samlede måling Den formelle vurdering (sagens oplysning, 70a redegørelsen og anvendelse af arbejdsevnemetoden) Den materielle vurdering (varig og væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen) Vi har indsat eksempler som illustrerer, hvordan vi har vurderet sagerne. 4.1 Spørgeskema til fagcheferne vedr. vejledningsmødet Fagcheferne blev bedt om at besvare følgende spørgsmål: Hvilke initiativer har I iværksat efter vejledningsforløbet for at optimere sagsbehandlingen? Har I ændret den måde I organiserer arbejdet på? Hvilket udbytte vurderer I, at sagsbehandlerne har haft af vejledningsmøderne? 3

Hvordan vurderer I udbyttet af vejledningsforløbet sammenholdt med almindelig praksisundersøgelse? Har I taget initiativ til netværksdannelse med andre kommuner? 20 fagchefer fra 16 ud af de 19 deltagende kommuner har besvaret skemaet. Generelt har tilbagemeldingerne været meget positive. De fleste tilkendegiver, at der på baggrund af vejledningsforløbet både er blevet iværksat initiativer til at optimere sagsbehandlingen, og foretaget ændringer i den måde arbejdet organiseres på. Herudover er der også en række af kommunerne, som har taget initiativer til netværksdannelse. Nedenfor gives en række eksempler på initiativer, som er iværksat for at optimere sagsbehandlingen: Der er indført et udvalg bestående af fagchefer der fremadrettet har myndigheden til at omfatte borgere til fleksjob - efter sagsbehandlers s indstilling (sagsbehandler havde kompetencen før) Kursus for nye medarbejdere i ressourceprofil Generelt større fokus på borgerens ressourcer, og særligt i diskrepanssager Udførere skal beskrive observationer og ikke afgive vurderinger, men angive, hvad ressourcerne kan bruges til på arbejdsmarkedet Feedback til rådgivere Der er blandt andet større fokus på arbejdsprøvninger som grundlag for afgørelse om fleksjob. Skånebehov skal være defineret forud for en arbejdsprøvning, og disse skal være overholdt under forløbet. Der skal sættes fokus på progression under arbejdsprøvning. Mangel på progression bør beskrives og dokumenteres Vi har sat mere fokus på fx fritid/interesser, hjemlige gøremål (funktionsbeskrivelser). Bedre beskrivelser af arbejdsprøvninger - ændringer i timetallet og opmærksomhed på stationærbegrebet Mere struktureret videndeling fx på teammøder Løbende drøftelser af dokumentationskrav Udarbejdelse af opslagsmappe med væsentlige regler, afgørelser mv. I ca. halvdelen af kommunerne er der sket ændringer i den måde arbejdet tilrettelægges på. Her er en række eksempler på disse ændringer Der er indført ugentlige sparringsmøder, hvor sagsbehandlere medbringer sager til gruppeledere Præcisering af opgaver for henholdsvis udfører, bestiller og lægekonsulent Kompetencen vedrørende tilkendelser er flyttet fra sagsbehandler til fagchef Omorganisering af visitationen til fleksjob, således at sagen bliver drøftet inden sagsbehandleren deltager Fokus på sparring til medarbejderne omkring sagerne, fokus på afklaringsforløbet herunder varighed Teamopdeling, hvor sagsbehandlere fysisk sidder samme sted som opsøgende virksomhedskonsulenter. Etablering af fleksjobklubber 4

Godkendelseskompetencen i forhold til at være omfattet at reglerne om fleksjob er flyttet fra den enkelte sagsbehandler til et udvalg bestående af fagchefer Herudover har tilbagemeldingerne været meget positive i forhold til udbyttet af vejledningsmøderne. Det er således langt de flestes opfattelse, at sagsbehandlerne har haft stort udbytte af vejledningsmøderne, og at udbyttet har været større end ved en almindelig praksisundersøgelse. Generelt opfattes dialogelementet som positivt og inspirerende, og at det i højere grad end en traditionel praksisundersøgelse tydeliggør og skærper fokus på de problematikker som er på området. Vi konkluderer på den baggrund, at deltagerne oplever at vejledningsmøderne giver et større fagligt udbytte end traditionelle praksisundersøgelser 4.2 Måleresultaterne Resultatet af målingerne i sagerne er, at kommunernes afgørelser er i overensstemmelse med regler og praksis i 42 % af sagerne. I 58 % af sagerne ville kommunernes afgørelse være blevet hjemvist eller ændret, hvis nævnet havde behandlet disse. Skema 1 Er afgørelsen i overensstemmelse med lovgivning og praksis? Afgørelsen er samlet set rigtig Afgørelsen ville blive ændret, hvis det var en klagesag Antal Pct. 44 42 61 58 I alt 105 100 Resultatet viser en forbedring i forhold til vores praksisundersøgelse om fleksjob fra 2009. Her viste undersøgelsen, at 36 % af afgørelserne var i overensstemmelse med regler og praksis, mens afgørelserne i 64 % af sagerne ville være blevet hjemvist eller ændret, hvis de var blevet behandlet af nævnet. Vi har undersøgt kommunernes praksis både i forhold til de materielle regler om fleksjob og i forhold til de formelle regler om fleksjob. Ved de materielle regler forstås de indholdsmæssige betingelser for tilkendelse af fleksjob. Disse regler findes i beskæftigelsesindsatslovens 69-70. Ved de formelle regler forstås de krav der gælder til kommunernes sagsbehandling i forbindelse afgørelse om fleksjob. Vi har vurderet kommunernes afgørelser i forhold til reglerne i retssikkerhedsloven om sagens oplysning, og i forhold til kravene om anvendelse af arbejdsevnemetode og udarbejdelse af 70a redegørelser. 5

Der vil i det følgende blive givet en nærmere redegørelse for undersøgelsens resultat i forhold til både de formelle regler og de materielle regler. 4.2.1. Bevilling af fleksjob formel vurdering De formelle regler har karakter af garantiforskrifter. De har til formål at sikre, at afgørelsen får et materielt rigtigt indhold. Manglende overholdelse kan betyde, at afgørelsen er ugyldig, med mindre det konkret kan afkræftes, at manglerne har påvirket afgørelsens resultat. Sagens oplysning I henhold til retssikkerhedslovens 10 gælder det, at myndigheden har ansvaret for, at sagerne er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at der kan træffes en afgørelse. Undersøgelsen viser, at i ca. 93 % af sagerne mangler der ingen oplysninger. I ca. 2 % af sagerne mangler der enkelte mindre væsentlige oplysninger, og i ca. 5 % af sagerne mangler der flere og/eller væsentlige oplysninger. Der var ingen sager, hvor der manglede afgørende oplysninger. Skema 2 I hvilket omfang er sagen oplyst? Ingen oplysninger mangler Enkelte oplysninger mangler Flere og/væsentlige oplysninger mangler Afgørende oplysninger mangler Antal Pct. 98 93 2 2 5 5 0 0 I alt 105 100 I de sager, hvor der har manglet flere og/eller væsentlige oplysninger, har der typisk manglet lægelige oplysninger. Resultatet viser, at kommunerne har stort fokus på at indhente alle relevante oplysninger, inden der træffes afgørelse om bevilling af fleksjob. Der er i øvrigt tale om en markant forbedring i forhold til praksisundersøgelsen fra 2009, hvor der i 63 % af sagerne manglede flere og/eller væsentlige oplysninger eller afgørende oplysninger. Kravene til grundlaget for afgørelsen beskæftigelsesindsatslovens 70a For at sikre et bedre dokumentationsgrundlag i afgørelserne om fleksjob blev der pr. 1. juli 2006 indført en regel i 70a i beskæftigelsesindsatsloven, der præciserede kravene til dokumentationsgrundlaget. 6

Efter reglen i 70a skal grundlaget for afgørelsen om fleksjob bestå af en redegørelse for: 1) At alle relevante tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven samt andre foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse 2) Den pågældendes ressourcer samt muligheden for at udvikle disse, som udarbejdes i samarbejde med den pågældende og som indeholder dennes egen opfattelse af forholdene 3) Hvorfor den pågældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat, og 4) Hvorfor arbejdsevnen ikke kan anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på ordinære vilkår Af de 105 sager, som vi har gennemgået, var det kun i 13 % af sagerne at der ikke i tilstrækkelig grad var udarbejdet et fyldestgørende grundlag for afgørelsen i henhold til beskæftigelsesindsatslovens 70a. Skema 3 Er der tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag, jf. 70a Antal Pct. I høj grad 37 35 I nogen grad 55 52 I runge grad 9 9 Nej 4 4 105 100 Resultatet viser, at kommunerne i høj grad udarbejder tilstrækkelige 70a redegørelser. Anvendelse af arbejdsevnemetoden Det er udtrykkeligt fastslået i beskæftigelsesindsatsloven, at kommunerne skal anvende arbejdsevnemetoden ved behandlingen af sager om fleksjob. Hensigten med dette har blandt andet været at opnå større ensartethed i sagsbehandlingen. Vi har vurderet, at i alle de sager, som er indgået i undersøgelsen, er der udarbejdet en fyldestgørende ressourceprofil, og at det i tilstrækkelig grad er sket i dialog med borgeren. Skema 4 Er der udarbejdet korrekt ressourceprofil? Antal Pct. Ja 105 100 Nej 0 0 I alt 105 100 7

Skema 5 Er ressourceprofilen udarbejdet i dialog med borgeren? Antal Pct. Ja 105 100 Nej 0 0 I alt 105 100 Konklusion på de formelle betingelser Undersøgelsen viser meget klart, at kommunerne i høj grad har fokus på de formelle regler i forbindelse med behandlingen af sager om tilkendelse af fleksjob. Der har således i alle sagerne været udarbejdet en fyldestgørende ressourceprofil, og i langt de fleste tilfælde har sagerne været tilstrækkelig oplyste, og der har også været udarbejdet et tilstrækkelig dokumentationsgrundlag i henhold til beskæftigelsesindsatslovens 70a. 4.2.2. Bevilling af fleksjob materiel vurdering De væsentligste materielle regler om fleksjob findes beskæftigelsesindsatslovens 69 og70. Der henvises til bilag 3. Det fremgår direkte af beskæftigelsesindsatsloven, at arbejdsevnen dels skal være varigt nedsat, dels at alle relevante foranstaltninger for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse skal være afprøvet. Endvidere følger det af Ankestyrelsens praksis, som den blandt andet er kommet til udtryk i principafgørelserne N-11-06 og N-14-06, at arbejdsevnen også skal være væsentlig nedsat. I de nævnte afgørelser forudsatte Ankestyrelsen, at det var en betingelse for tilkendelse af fleksjob, at arbejdsevnen var varigt og væsentlig nedsat, og at vurderingen af arbejdsevnen skulle ses i lyset af, at kommunens tilskud mindst udgjorde halvdelen af lønnen. De centrale betingelser for tilkendelse af fleksjob er således, at arbejdsevnen er varigt og væsentligt nedsat, og at der er dokumentation for, at der er foretaget relevant arbejdsprøvning i alle erhverv m.v.. Vi har i 42 % af sagerne vurderet, at der var dokumentation for, at ansøgerens arbejdsevne var varigt og væsentligt nedsat, mens det ikke, eller kun i ringe grad tilfældet i 58 % af sagerne. Skema 6 Er der dokumentation for varig/væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen?? Antal Pct. I høj grad 19 18 I nogen grad 25 24 I ringe grad 58 55 8

Antal Pct. Nej 3 3 I alt 105 100 Der er tale om en forbedring i forhold til undersøgelsen fra 2009, idet undersøgelsen dengang viste, at der i 20 % af sagerne slet ikke var dokumentation for varig og væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen, hvor vi nu vurderer, at det kun gør sig gældende i 3 % af sagerne. Endvidere viser undersøgelsen, at i de sager, hvor det ikke er dokumenteret, at der er en varig og væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen, er problemet i langt overvejende grad, at der ikke er dokumentation for, at der var tale om en væsentlig nedsættelse. Kun i 16 % af sagerne er problemet (også), at vi vurderer, at der er behandlingsmuligheder, og at arbejdsevnen derfor ikke er varigt nedsat. I 84 % af de sager, hvor der ikke er tilstrækkelig dokumentation, er problemet enten at der ikke har været fokus nok på ressourcer eller andet. Andet dækker over en bredere vifte af problematikker, der dog alle har det tilfælles, at de knytter sig til afklaringen af den pågældendes arbejdsevne. Som eksempler kan nævnes tilfælde, hvor der kun har været foretaget en kort arbejdsprøvning og tilfælde, hvor den pågældende kun har været afprøvet på sin hidtidige arbejdsplads. Det bemærkes, at i enkelte sager er der tale om flere problemer. Skema 7 Årsagen til manglende dokumentation for varig/væsentlig nedsættelse At der er behandlingsmuligheder Manglende fokus på ressourcer Manglende fokus på funktionsniveau i hjemmet Antal sager Procentvis andel af det samlede antal sager 17 16 36 34 2 2 Andet 53 50 I det følgende vil der på baggrund af konkrete eksempler blive givet en nærmere belysning af de problemer, som vi har fundet i undersøgelsen. 4.2.2.1. Varig nedsættelse af arbejdsevnen Beskæftigelsesankenævnet fandt i 16 % af sagerne, at der fortsat var behandlingsmuligheder af en sådan karakter, at der ikke var dokumentation for, at arbejdsevnen var varigt nedsat. Nedenfor er der givet en række eksempler på sager, hvor nævnet vurderer, at kravet om at arbejdsevnen skal være varigt nedsat, ikke er opfyldt. 9

1. Behand- lingsmulig- hed Sagen drejede sig om en 44-årig kvinde, som led af tilbagevendende depressioner, belastningsreaktion og epilepsi. Psykiater fandt, at der var behandlingsmuligheder, både medicinsk og psykologisk, men han vurderede dog også, at der næppe ville ske en bedring inden for det første år, samt at behandling næppe ville bedre erhvervsevnen. Kvinden havde skånehensyn i forhold til de psykiske rammer - stress, pres og struktur. Hun var kontoruddannet, og havde arbejdet 10 år inden for området. I 2007 blev hun nattevagt på en døgninstitution for autister. Hun havde været i en række afklaringsforløb inden for forskellige områder, senest inden for kontorområdet, hvor hun var i stand til at arbejde 15-20 timer om ugen. Vurdering: Vi mener, at der ikke er dokumentation for, at nedsættelsen er varig. Det forhold, at psykiateren forventer, at det vil tage et stykke tid (ca. 1 år), inden der er en effekt, og at han i øvrigt stiller sig skeptisk over for om det vil bedre arbejdsevnen, synes vi ikke kan begrunde, at man ikke afventer resultatet af behandlingen. Særligt ikke set i lyset af, at hun i sin sidste arbejdsprøvning var i stand til at arbejde 15-20 timer om ugen. 2. Behand- lingsmulig- hed Sagen drejede sig om 42-årig mand, som led af ADHD og depressiv enkeltepisode. Hans læge vurderede, at han i bedste fald kunne komme sig fuldstændigt over sin depression. Endvidere havde han knæproblemer. Han havde arbejdet i 18 år ved samme firma i en tillempet funktion. Han havde været i en arbejdsprøvning ved Brugsen som butiksmedhjælper, hvor han kunne arbejde ca. 20 timer. Vurdering: Vi mener, at man burde have forfulgt behandlingsmulighederne i forhold til depressionen, og herefter foretaget en ny arbejdsprøvning. 3. Manglende motivation Sagen drejede sig om en 44-årig mand, som led af rygsmerter. Han havde gennemgået en stivgørende operation, og tilstanden blev af lægerne vurderet til at være stationær. Han var dog i et træningsforløb ved en fysioterapeut, som mente, at den pågældende kunne bedre sit funktionsniveau ved træning. Fysioterapeuten valgte imidlertid at standse træningsforløbet efter kortere tid, idet den pågældende ikke var motiveret for at deltage. Den pågældende angav selv at det var for hårdt. Der var tale om meget let træning, og der var efter fysioterapeutens opfattelse ikke noget der kunne forklare, at den pågældende ikke kunne deltage i denne. Den pågældende var vurderet til at have skånebehov ift tungt fysisk arbejde og vrid. Han havde været i to afklaringsforløb, hvor han var i stand til at arbejde ca. 15-17½ time om ugen. Vurdering: Vi finder ikke, at det er dokumenteret, at tilstanden er varigt nedsat. Det burde have været undersøgt, hvorfor den pågældende ikke kunne deltage i træningen ved fysioterapeut om der var en noget objektivt, som kunne forklare vanskelighederne. Såfremt det efter en lægelig vurdering ville være forsvarligt at lade ham gennemføre træningen, burde man have stillet krav om dette. 4. Positiv prognose Sagen drejede sig om en 51-årig kvinde, som led af periodisk depression af lettere grad. Speciallæge skønnede i sin seneste erklæring, at prognosen efterhånden er lidt bedre (i hans tidligere erklæringer havde han skønnet at prognosen var god ). Den pågældende var fortsat i medicinsk behandling. Hun var uddannet pædagog, og havde endvidere læst idéhistorie og litteraturhistorie. Hun havde undervist på forskellige niveauer gennem mange år. Hun havde deltaget i et afklaringsforløb hvor hun kom op på 26 timer om ugen, og effektivite- 10

ten blev vurderet til ca. 20 timer. Det blev dog beskrevet som værende hårdt for hende. Vurdering: Det er vores vurdering, at der ikke er dokumentation for, at arbejdsevnen er varigt nedsat. Psykiateren har hver gang udtalt sig positivt om prognosen, og den pågældende er fortsat i behandling. 4.2.2.2. Dokumentation for væsentlig nedsættelse Vi har i 57 sager fundet, at der ikke var dokumentation for, at arbejdsevnen var væsentligt nedsat. Dette er den væsentligste årsag til at vi har vurderet, at afgørelsen ville være blevet ændret eller hjemvist. Vi må derfor konkludere, at der fortsat er problemer med at få foretaget en tilstrækkelig afklaring af arbejdsevnen. Skema 8 Er der dokumentation for at alle relevante tilbud har været afprøvet? Antal I høj grad 18 17 I nogen grad 28 27 I ringe grad 52 50 Nej 5 5 Pct. Åbenbart formålsløst 2 1 I alt 105 100 Vores vurdering er primært begrundet i følgende forhold: At der kun er sket meget kort afklaring/arbejdsprøvning At afklaring kun er sket på hidtidig arbejdsplads/hidtidige arbejdsfunktioner, og at afklaringen i den konkrete situation ikke kan anses for fyldestgørende At der ikke har været de nødvendige skånebehov At afklaring har vist at den pågældende kunne arbejde 20-25 t/u At kommunen ikke har forholdt sig kritisk til timetal og effektivitet At der ikke har været fokus på tilbagevenden til ordinært arbejde At der er taget for meget hensyn til de hjemlige forhold Ved vurderingen er indgået én eller flere af de nævnte forhold i den enkelte sag. Vi har bedømt sagerne i forhold til beskæftigelsesindsatslovens 70 og Ankestyrelsens praksis, herunder, at der ved vurderingen af om arbejdsevnen er væsentligt nedsat skal lægges vægt på, at tilskud til fleksjob ydes med halvdelen eller totredjedele af lønnen. Det vil sige, at arbejdsevnen skal være nedsat med mindst halvdelen. Ankestyrelsen har i deres rapport fra 2010 bemærket, at det ikke kan udelukkes, at det timetal der er angivet i resultatet af arbejdsprøvningen kan være influeret af, at det har betydning for retten til fleksjob. Det skal derfor så vidt muligt belyses, hvad der er baggrunden for det præcise timetal, og at timetallet ikke må vurderes alene i forhold til den konkrete jobsituation, men bør vurderes bredt i forhold til andre jobmuligheder. 11

Nedenstående er resuméer af udvalgte sager, som illustrerer, hvorfor vi er nået frem til, at afgørelsen ikke er i overensstemmelse med praksis. Derudover henviser vi til relevante afgørelser fra Ankestyrelsen, som er gengivet i bilag 4. 5. Kort afklaringsforløb 45-årig mand, ufaglært. Har arbejdet som selvstændig indenfor byggebranchen. Sygemeldt på grund af følger efter tre blodpropper i hjernen. Har kognitive skader og trætbarhed. Meget beskedne motoriske problemer. Fik forlænget sygedagpengeudbetalingen efter 27, stk. 1, nr. 4 på et tidspunkt, hvor han ikke var afklaret. Neuropsykolog vurderer, at han har et markant nedsat mentalt tempo og indsnævret energiberedskab, som medfører udtrætning. Derfor skal han have lang tid til at udføre arbejdsopgaver. Fra marts til april 2010 afklaret på kompetencecenter, herunder ekstern praktik i 3 uger i en trælast, hvor han kørte truck og satte varer i orden. Det konkluderes, at han kan arbejde 4 t/dgl., hvorefter han oplever markant træthed. Det fremgår ikke, om han er fuldt effektiv i de 4 timer. Han er beskrevet med mange gode faglige og sociale kompetencer. Vurdering: Vi mener, at det ikke er dokumenteret, at hans arbejdsevne er væsentligt nedsat. Der har kun været et ganske kortvarigt forløb, hvor det ikke reelt har været forsøgt at øge arbejdstiden. Hvis han arbejder 100% effektivt i 4 t/dgl. er han ikke berettiget til flekssjob. Det fremgår også af akterne, at han tidligt i forløbet ønskede at få fleksjob, og der har derfor ikke fokus på udviklingsmuligheder 6. Kort afklaringsforløb 39-årig kvinde, uddannet blomsterbinder. Sygemeldt pga rygproblemer. Stivgørende operation - dog fortsat daglige lændesmerter med udstråling til ben. Varige skånehensyn i f.t. fysisk belastende arbejde og behov for veksling mellem stående, gående og siddende arbejde. I arbejdsprøvning i varehus maj juli 2010 som kassemedarbejder. Kom op på 4 ½ t/dgl. Klarede opgaverne fint. Arbejdsprøvning fra sept. til nov. 10, arbejdsopgaver var i 60% af arbejdstiden administrative, og 40 % lettere praktisk betonede. Arbejdede afslutningsvis 20 t/u. Meget omhyggelig, motiveret og pligtopfyldende, men med langsommeligt arbejdstempo i f.t. de administrative opgaver, hvorimod det i f.t. serviceopgaverne vurderedes, at hendes tempo var normalt. Hun vurderes også at have en lav stresstærskel. Det vurderes i ressourceprofil at hun har rigtig gode ressourcer i f.t. arbejdsmarkedet. Vurdering: Vi vurderer, at der ville være udviklingsmuligheder i f.t. administrative opgaver, f.eks. i form af it kurser. Arbejdsprøvningerne har været kortvarige det er ikke udelukket, at længerevarende afprøvning med relevante skånehensyn + opkvalificering ville kunne medføre øget arbejdstid. Hun har faktisk arbejdet 22,5 t/u ved kassearbejde. Argumentationen om at der ikke er revalideringsmuligheder er ikke overbevisende. Fra Ankestyrelsen praksis kan nævnes N-5-06. 7. Afprøvning på hidtidig arbejdsplads 39 årig kvinde. Lider af sklerose. Egen læge vurderer tilstanden stationær med mulighed for forværring over tid. Hun har haft lang arbejdsmarkedstilknytning. Uddannet lærer, og har haft forskellige undervisningsjobs. Senest har hun arbejdet som sagsbehandler ved kommunen, og hun har været delvist sygemeldt fra dette job siden den 30. 11.10. Hun arbejder 20 timer ugentligt, og det er på denne baggrund, at hun tilkendes fleksjob. Vurdering: Vi mener ikke, at hun er berettiget til fleksjob hun har reelt ikke været i arbejdsprøvning, men har været deltids sygemeldt. Hun har arbejdet 20 12

t/u og er derfor ikke umiddelbart berettiget til fleksjob. Hun burde have været afprøvet andetsteds, idet vi lægger til grund, at dette ikke var åbenbart formålsløst. 8. Afprøvning på hidtidig arbejdsplads 60-årig mand, uddannet radiomekaniker + mange kurser i elektronik. Har arbejdet indenfor faget i en årrække, herefter ansat på fabrik og efterfølgende pedel på teknisk skole. Lider af følger efter polio og slidgigt i hø hofte, tommelfingres rodled, begge hænders yderled samt muskulære forandringer, som medfører konstante smerter i muskler og led. Specielt problemer med hø arm efter forløftningsskade. Har været behandlet på PTU, som vurderer at der er tale om Post Polio tilstand, som er en kronisk tilstand med nedsat muskulær funktion. Behov for længere restitutionsperioder i f.b.m. arbejde, tilstanden kronisk og fremadskridende. Kan ikke klare fysisk belastende arbejde. Arbejdsopgaverne på skolen er derfor ændret sådan at de nødvendige skånehensyn tilgodeses, ligesom arbejdet tilrettelægges, så han ikke skal gå eller stå i længere tid ad gangen. Arbejdstiden har været 18 ½ t/u forsøgt øget til 4 ¼ t/dgl men det medførte øgede smerter. Effektiv arbejdsindsats vurderet til 14-15 t/u. Kommunen har vurderet, at arbejdsprøvning udenfor hidtidigt arbejdsområde er åbenbart formålsløst, idet den foretagne tilpasning af arbejdstid- og opgaver hos nuværende arbejdsgiver havde haft karakter af afklarende arbejdsprøvning, hvor der var taget de nødvendige skånehensyn. Vurdering: Vi mener, at det ikke var åbenbart formålsløst at arbejdsprøve udenfor tidligere arbejdsplads Han har kun været sygemeldt delvist i 3 mdr. og øgning af arbejdstiden på nuværende arbejdsplads har også kun været forsøgt i 10 dage. Han har gode faglige kompetencer, og det kan ikke udelukkes, at han i en arbejdsprøvning med yderligere skånehensyn ville kunne klare flere timer. Se også principafgørelser N-4-05 og N-9-07. 9. Nødvendige skånehensyn 34-årig mand, ufaglært. Kom til DK fra Bosnien i 1993. Efter sprogskole arbejdet som tjener på hotel. Sygemeldt herfra pga angstanfald og depression samt discus/slidgigt i ryg med udstråling til ben. Forlænget efter sygedagpengelovens 27, 1, 1 og efterfølgende 27, 1, 2. Kommer i virksomhedspraktik på budcentral, men ophører efter 3 dage pga rygproblemer. Herefter praktik i supermarked, hvorfra han igen sygemeldes pga dårlig ryg. Beskrives af arbejdsgiver som velfungerende og meget ansvarlig. Herefter praktik i kantinen på rådhus, men ophørte efter få dage, da der ikke var de fornødne skånehensyn i f.t. lidelsen. Herefter 1 ½ måneds praktik i bilcenter med lettere forefaldende arbejdsopgaver 4 t/dgl. skulle have været øget, men han følte sig meget træt. Nedsat tempo ved fysisk krævende opgaver, men ellers normalt. Fungerede fint og arbejdsgiver vurderede, at han ville kunne udvikle kompetencer i f.t. de edbsystemer der blev brugt, hvis praktikken havde været længere. Høj grad af arbejdsidentitet, gode personlige og sociale kompetencer, god indlæringsevne. Vurdering: Vi mener, at det er ikke dokumenteret, at arbejdsevnen er væsentligt nedsat. De første 3 praktikker var af få dages varighed og skånehensynene ikke opfyldt. I den 4. praktik fungerede han godt, men den var ganske kortvarig (1 ½ måned skulle formentlig tidsmæssigt passe med, at forlængelsen efter 27, stk. 1, nr. 2 udløb). Den viste, at der ville have været udviklingsmuligheder i form af opkvalificering, f.eks. edb kurser. Han ville også kunne opkvalificeres i andre ikke-rygbelastende funktioner indenfor servicefag (receptionist har været nævnt i sagen). Revalideringsmuligheder er heller ikke reelt overvejet. 13

Se også N-9-07 og N-4-05. 10. Arbejdet over20 t/u i afklaring 23-årig mand, ingen uddannelse har tidligere forsøgt, men kan ikke klare det pga problemer med det boglige. Lider af Morbus Chron. Præget af smerter og træthed. Behov for hyppige toilet besøg. Komplikationer i form af ledsmerter og ledhævelse. Herudover har han ADHD, men i mild grad. Var i 4 måneder i praktik i fitness center arbejdede mellem 4 og 6 t/dgl. Er beskrevet med gode sociale kompetencer og høj grad ad arbejdsidentitet. I sept. 2010 begyndte han at arbejde som murerarbejdsmand på alm. vilkår 6 t/dgl. med 56-aftale. I dec. 2010 arbejdede han 23 t/u, blev sygemeldt, men forventede at kunne genoptage arbejdet i op til 25 t/u (jf. opfølgningsplan fra 21.februar 2011). Vurdering: Vi mener, at han ikke er berettiget til fleksjob. Han kan arbejde på ordinære vilkår i hårdt fysisk arbejde op til 25 t/dgl. Har ikke været i arbejdsprøvning siden august 2010, hvor han i fitness centret kunne arbejde op til 30 t/u. Kan formentlig arbejde flere timer i mere skånsomt arbejde. 11. Arbejdet 20 t/u i afklaring 51-årig kvinde. Lider af periodisk depression af lettere grad. Speciallæge skønner, at prognosen efterhånden er lidt bedre (i hans seneste erklæring, i alle tidligere erklæringer skønnes prognosen god). Hun er fortsat i medicinsk behandling. Hun er uddannet pædagog, og hun har læst idéhistorie og litteraturhistorie. Hun har undervist på forskellige niveauer gennem mange år. Hun har været i et afklaringsforløb på et bibliotek i ca ½ år, vistnok fra juli 10. Hun kommer op på 26 timer om ugen, hvilket effektivt skønnes til ca. 20 timer. Det beskrives, at det er hårdt for hende. Vurdering: Vi mener, at hun ikke er berettiget til fleksjob. Hun kan arbejde ca. 20 t/u og bedring af tilstanden synes ikke udelukket. Se også principafgørelse N-8-05 og 150-11. 12. Ikke forholdt kritisk til timetal m.v. 54-årig mand, uddannet revisor, men har ikke været beskæftiget indenfor dette fag. Har været overassistent på AF i 20 år. Senest ansat ved Montana på lager. Opsagt og herefter sygemeldt siden. Har i mange år lidt af panikangst anfald, men har medens han var i job kunnet kontrollere disse. Selvtilliden led et knæk i f.b.m. fyring. Derudover slidgigt i knæ. Tilknyttet RevaHuset, herunder i praktik i ca. 3 måneder ved center for frivilligt socialt arbejde med administrativt arbejde. Skånehensyn i f.t. ikke fysisk og ikke stressende arbejde, samt overskuelige arbejdsprocesser, struktur og forudsigelighed tilgodeset. Optimalt timetal 25 t/u reelt vurderet til 20 t/u pga af behov for pause hver time. God effektiv arbejdsindsats. Fleksibel, gode sociale kompetencer, omstillingsparat. Vurderet til 8-9 på en skala fra 1-10. Vurdering: Vi mener, at han ikke er berettiget til fleksjob. Praktikken på CFFSA viste 20 25 t/u den var forholdsvis kortvarig, og der ville være udviklingsmuligheder over tid når han var faldet helt til og blevet mere tryg. Virker som om han på et tidligt tidspunkt har låst sig fast i ønsket om fleksjob. Tilkendt i f.b.m. generel varighed. 13. Ikke forholdt kritisk til effektivitet 50-årig kvinde, uddannet plejehjemsassistent. Har arbejdet siden sit 8 år (børnepasning). Sygemeldt pga psykiske problemer (angst, stress, depression, PSTD). Har været i 3 arbejdsprøvninger: Ved kirke 3 uger ophørt pga dårlig stemning på arbejdspladsen. Herefter i Aktiv team i en lille måned. Så arbejds- 14

prøvning ved anden kirke i 2 mdr., hvor hun kunne arbejde 20 t/u. Kvaliteten af arbejdet flot, hun var åben, samarbejdsvillig, positiv, engageret og mødestabil. I slutningen af perioden med arbejdstempo svarende til 75-80%. Dog var hun fortsat psykisk sårbar, hvilket kommunen vurderer er en betragtelig barriere. Skånehensynene er, at hun ikke må udsættes for psykiske belastninger, og at der er konkrete, overskuelige arbejdsfunktioner. Det fremgår af ressourceprofil, at hun overvejede job som kirketjener. Der er også beskrevet mange ressourcer, både arbejdsmæssige og sociale. Vurdering: Vi mener, at hun ikke er berettiget til fleksjob. Arbejdsprøvningerne har været kortvarige, og der var udviklingsmuligheder i.f.t. job som graver/kirketjener. Det er ikke beskrevet, hvorfor arbejdstempoet er vurderet at være 75-80%. Hun ville formentlig kunne øge arbejdstiden arbejdstiden, hvis arbejdsprøvningen havde været længere. 14. Ikke fokus på ordinært arbejde 15. Ikke fokus på ordinært arbejde 51-årig kvinde, oprindeligt uddannet køkkenassistent, videreuddannet i organisation. Pga varige skånebehov i f.t. skulder/arm belastende arbejde blev hun revalideret til procesteknolog. Sygemeldt pga tiltagende smerter i nakke (slidgigt), lænd (slidgigt), knæ (begyndende slidgigt), arme og skuldre (overbelastning). Deltaget i aktivt forløb fra april til juli 2010. Præget af at hun var lægeligt uafklaret. Herefter virksomhedspraktik i en virksomhed, hvor hun tidligere har været ansat i 5 mdr. Startede med 15 t/u, øgede til 20 t/u formentlig fuldt effektiv. Forsøg på 25 t/u lykkedes ikke pga tiltagende smerter, og hun måtte tage mere smertestillende medicin. Hun var beskæftiget i prøvekøkken (smagsprøvning) og administrativt arbejde relevante skånehensyn. Hun har lang, bred arbejdserfaring, gode personlige og faglige kompetencer. Vurdering: Vi mener, at hun ikke er berettiget til fleksjob klarer at arbejde 20 t/u effektivt. Har kun været arbejdsprøvet et sted (tidligere arbejdsplads), men det vurderes, at der har været relevante skånehensyn. Det virker som om formålet har været etablering af fleksjob ville gerne blive på virksomheden. 58-årig mand, slagteriarbejder i mange år, nu salgskonsulent. Har fået nye knæ, har haft blodprop i hjertet. Er opereret i låret pga hudkræft og opereret for prostatakræft med efterfølgende komplikationer i form af inkontinens. Går til kontrol i f.t. begge kræftlidelser. Herudover udtalt træthed, tendens til hovedpine og koncentrations- og hukommelsesbesvær, nedsat stressniveau og i perioder lettere deprimeret. I medicinsk behandling herfor. Påbegyndte arbejde på nedsat tid i februar 2010, 15 t/u. 2-3 kundebesøg dagligt hæmmet af inkontinens i den sammenhæng pga lange bilture og manglende koncentration under kundebesøget. Arbejdsgiver havde ikke mulighed for at give ham flere administrative opgaver kunne derfor ikke øge arbejdstiden. Iflg. ressourceprofil gode faglige og sociale kompetencer og god omstillingsevne. Indlæringsevnen er dog påvirket pga af sygdomsforløbet. I evalueringsrapport vedr. ambulant arbejdsevneafklaring peges på arbejdsområder som ejendomsmægler, konsulent ved XL-byg (råd og vejledning til kunder). Ikke afprøvet i anden virksomhed, idet kommunen vurderer at det er åbenbart formålsløst, da alle skånehensyn er tilgodeset på nuværende arbejdsplads, hvor arbejdsgiver er interesseret i at beholde ham i fleksjob. Vurdering: Vi mener, at han ikke på det foreliggende er berettiget til fleksjob. Der har ikke været forsøgt arbejdsprøvning udenfor aktuel arbejdsplads, og vi vurderer, at det ikke af helbredsmæssige grunde er udelukket, at han vil kunne deltage i anden afklaring. Det vurderes derfor ikke at være åbenbart formålsløst. 15

Se også principafgørelse N-9-07. 16. Hjemlige forhold 17. Hjemlige forhold 44-årig mand, uddannet maskintekniker. Har arbejdet i faget flere steder indtil juli 2008, hvor han opsagde et job pga dårligt arbejdsmiljø. Havde planer om at starte selvstændig virksomhed. Var udsat for motorcykelulykke, hvor han pådrog sig et meget kompliceret benbrud, som medførte et langvarigt behandlingsforløb, herunder flere operationer. Fra januar til marts 2010 i arbejdsprøvning i firma med produktudviklingsopgaver, startende med 5 t/dgl i 4 dage. Han syntes ikke at der var arbejdsopgaver nok. Arbejdsgiver vurderede at han var for langsom. Pga ny operation i marts begyndte han først arbejdsprøvning igen i sept. 10, hvor han skulle stå for udviklingsprojekter. Startede med 20 t/u. men arbejdstiden blev nedsat til 16 t/u, idet han ikke kunne få et liv med hus og 3 børn til at hænge sammen. Overlæge på ortopædkirurgisk afd. vurderede i januar 2011, at det i betragtning af flere komplicerede brud i ve. ben, og som følge af muskulære skader var forventeligt med hurtigere udtrætning og belastningsrelaterede smerter. Tilstanden tæt på stationær. Skånehensyn i form af nedsat arbejdstid, fleksibel arbejdsbelastning. Kommunen vurderer, at der ikke er revalideringsmuligheder, idet hans arbejdsmarkedsmæssige begrænsninger vil være til stede i ethvert erhverv. Vurdering: Vi mener, at han ikke er berettiget til fleksjob. Arbejdstiden i afprøvningen er fastsat sådan at der er taget for meget hensyn til de hjemlige forhold. Revalideringsmulighederne er ikke udtømte. Der har reelt kun været én arbejdsprøvning, hvor der manglede forventningsafstemning i f.t. hvad han kunne og hvad arbejdsgiver forventede. Der er derfor ikke dokumentation for væsentligt nedsat arbejdsevne. 36-årig kvinde, uddannet butiksassistent og kosmetolog. Senest arbejdet som klinikassistent på dyreklinik. Enlig mor med 2 børn. Arbejdede på nedsat tid med supplerende a-dagpenge. Delvist sygemeldt pga stress/træthed. Har ved gentest fået påvist, at hun er bærer af Huntingtons Chorea (neurologisk lidelse, der medfører tiltagende personlighedsændringer og demens). Sygdommen er dog ikke i udbrud endnu. Er i antidepressiv behandling og i psykolog-behandling hos psykolog med specialviden om lidelsen. Arbejdsprøvning via center for Job og Afklaring fra maj til juli 2010 afprøvet på arbejdspladsen (dyreklinikken), primært ved adm. opgaver 20 t/u i nedsat tempo, idet hun mister koncentrationen og skal tænke over opgaverne. Stabil og med høj arbejdsmoral. Vurdering: Formentlig ikke berettiget til fleksjob på nuværende tidspunkt. Sygdommen er ikke i udbrud, men hun er naturligvis psykisk påvirket af, at den bryder ud på et tidspunkt. Kun arbejdsprøvet på hidtidig arbejdsplads. Hendes situation er også præget af, at hun er alene med 2 børn, som gør det svært at få hverdagen til at hænge sammen, hvilket er en af grundene til at hun gik på nedsat tid. Se også principafgørelse 110-09. I 2 sager har vi vurderet, at det var åbenbart formålsløst at iværksætte (yderligere) arbejdsprøvning 18. Åbenbart formålsløst 38-årig mand, ingen uddannelse. Har levet af at være kirkesanger i 16-17 år, suppleret af hjælp fra forældre. Da forældrene blev pensionister kunne de ikke 16

længere hjælpe ham, og han fik bevilget supplerende kontanthjælp. Han lider af forstyrret personlighedsstruktur, tilpasningsreaktion og somatoform autonom dysfunktion. Har levet/lever i et symbiotisk forhold med forældrene. Moderen er svært psykisk syg, hvilket har påvirket ham psykisk i barndommen. Han fik tiltagende psykiske problemer i f.b.m. faderens sygdom i 1997. Giver sig bl.a. udslag i at han ved den mindste belastning får fryseture. Han opsøgte heilpratiker som sagde han havde bindevævsbetændelse dette mener egen læge ikke. Derudover er han meget overvægtig (155 kg.). Føler sig depressiv. Ifølge speciallægeundersøgelse fra juni 2010 skønnes arbejdsevnen nedsat med 50 %, men at den muligvis øges, når forældrene ikke længere kræver hans fulde opmærksomhed. Har været henvist til arbejdsprøvning 3 gange men har meldt sig syg. Det er dog ikke konkret beskrevet på hvilken måde han bliver syg Vurdering: Formentlig berettiget til fleksjob, selvom han ikke har været arbejdsprøvet. Det virker åbenbart formålsløst. Det har også vist sig efterfølgende at han ikke kan stå til rådighed for fleksjob. 19. Åbenbart formålsløst 36 årig mand, som har været sygemeldt siden den 6. august 2009 på grund af en alvorlig tarmlidelse. Sygdommen betyder, at han vil være livslangt afhængig af ernæring/væskeindtag via drop. Behandlingen foregår i hjemmet, og tager ca. 15 timer i døgnet. En arbejdsprøvning viste, at han kunne klare ca. 3 timers arbejde om dagen. Vurdering: Vi mener, at det på grund af den omfattende daglige behandling, må anses for åbenbart formålsløst at iværksætte yderligere afprøvning. Se også principafgørelse N-8-07. Eksempler på, at revalideringsmuligheder stort set ikke er overvejet Det er et generelt billede, at der ved vurderingen af, om en person kan visiteres til fleksjob, ikke er beskrevet, om der er revalideringsmuligheder. Vi har også set eksempler på, at det i ressourceprofilen konkluderes, at der ikke er revalideringsmuligheder, uden at dette er nærmere begrundet. 20. Revalidering burde overvejes 27-årig kvinde, påbegyndt HG-uddannelse, som ikke er fuldført pga operation i ryggen. Har udvidet EDB-kursus. Har været opereret 5 gange pga discusprolapser. Har fået indopereret stabiliserende apparatur i ryggen. Har betydelige smerter i lænderyggen og symptomer i benene og nakken med udstråling til armene. Er indstillet til fornyet operation, men den kan kun stabilisere tilstanden. Har fra december 2010 til marts 2011 været i arbejdsprøvning på skole, først med praktiske opgaver, herefter som pædagogisk medhjælper i 0-kl. De praktiske opgaver kunne hun ikke klare, men de pædagogiske opgaver var mere skånsomme. Arbejdstid 5 t/dgl. med mulighed for at hvile ryggen ind imellem. Gode sociale kompetencer (arbejder på lige fod med de andre), hun udviklede sine faglige ressourcer. Virksomhedskonsulent har vurderet, at hendes arbejdsevne er nedsat med mere end 50% - dette er dog ikke nærmere begrundet. Det vurderes, at der ikke er behov for nogen form for udvikling, og at fortsat tilknytning til det ordinære arbejdsmarked vil medføre gentagne sygemeldinger og ustabil økonomi, hvorimod bevilling af fleksjob vil stabilisere den økonomiske situation. Det er vurderet, at det er åbenbart formålsløst at iværksætte revalidering eller yderligere virksomhedspraktik. 17

Vurdering: Vi mener, at hun ikke er berettiget til fleksjob. Det er ikke begrundet, hvorfor der ikke er revalideringsmuligheder. Det kunne relevant set i f.t. at hun er ung, og at hun selv har udtrykt ønske om pædagoguddannelse (som dog nok ikke realistisk pga lidelsen). 21. Revalidering burde overvejes 34-årig mand, ufaglært. Kom til DK fra Bosnien i 1993. Efter sprogskole 1996 arbejdet som tjener på hotel. Sygemeldt herfra i 2008 pga angstanfald og depression samt discus/slidgigt i ryg med udstråling til ben. Forlænget efter sygedgapengelovens 27, 1, 1 og efterfølgende 27, 1, 2. Kommer i virksomhedspraktik i august 2009 på budcentral, men ophører efter 3 dage pga rygproblemer. Herefter praktik i supermarked i august 2010, hvorefter han igen sygemeldes pga dårlig ryg. Beskrives af arbejdsgiver som velfungerende og meget ansvarlig. Herefter praktik i kantinen på rådhus, men ophørte efter få dage, da der ikke var de fornødne skånehensyn i f.t. lidelsen. Herefter i praktik i 1 ½ måned i bilcenter med lettere forefaldende arbejdsopgaver 4 t/dgl. skulle have været øget, men han følte sig meget træt. Nedsat tempo ved fysisk krævende opgaver, men ellers normalt. Fungerede fint og arbejdsgiver vurderede, at han ville kunne udvikle kompetencer i f.t. de edb-systemer der blev brugt, hvis praktikken havde været længere. Høj grad af arbejdsidentitet, gode personlige og sociale kompetencer, god indlæringsevne. Vurdering: Vi mener, at det ikke er dokumenteret, at arbejdsevnen er væsentligt nedsat. De første 3 praktikker var af få dages varighed og skånehensynene ikke opfyldt. I den 4. praktik fungerede han godt, men den var ganske kortvarig (1 ½ måned skulle formentlig tidsmæssigt passe med, at forlængelsen efter 27, stk. 1, nr. 2 udløb). Den viste, at der ville have været udviklingsmuligheder i form af opkvalificering, f.eks. edb kurser. Han ville også kunne opkvalificeres i andre ikke-rygbelastende funktioner indenfor servicefag (receptionist har været nævnt i sagen). Revalideringsmuligheder er ikke reelt overvejet. Se også principafgørelse A-9-99 og N-4-05 Eksempler på sager, hvor vi er enige i at der er dokumentation for væsentlig nedsættelse 22. Arbejdsevne væsentligt nedsat 22-årig mand med Aspergers syndrom. Gået i specialklasse i folkeskolen, som er afsluttet uden afgangsprøve. Har boet i bofællesskab, og har nu støtte/kontaktperson. Afsluttet uddannelse som gastronomiassistent okt. 2008 med støttetimer bevilget gennem undervisningsministeriet. Har siden forsøgt videreuddannelse til kok på den kro, hvor han har været elev. Det fremgår at han magter kendte ting i et køkken og kan lave de retter der står i menukortet, Men han kan ikke køre selskaber, idet det ikke er kendte retter han kan assistere. Kan ikke: stå for indkøb, oplære elever, stå for økonomi. Mht til effektivitet arbejder han fuld tid, men det er beskrevet at han har brug for længere tid til alle opgaver - tempoet afhænger af humøret. Er meget følsom overfor kritik svært ved at omstille sig. Skal have trygge og kendte rammer og skal hele tiden have back op af andre. Meget begrænsede sociale kompetencer evner ikke at have et socialt fritidsliv. Arbejder bedst alene svært ved kontakt med andre mennesker. Arbejdsgiver har reelt fungeret som mentor/mor det fremgår at han samlet får støtte svarende til 20-25 t/u af de andre i køkkenet. Fungerer reelt som køkkenmedhjælp. Det er vurderet, at hans nuværende funktionsniveau 18