Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring



Relaterede dokumenter
Sygedagpengeprofil Lemvig Kommune

Målgruppeanalyse Bilagsrapport 1

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Opfølgning kontanthjælpsanalyse Aktiv Indsats

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

SkoleKom brugerfeedback 2012

2. Oversigt over de ældres trivsel på Kløvermarken... 10

Nordjysk Uddannelsesindblik temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Mobning blandt psykologer Hvem er bag mobning Mobning og sygefravær Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark

Del l: Indledning 5. Del ll: Kontanthjælpsmodtagernes styrker og svagheder under Odense projektet og godt et år efter 7

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

2. Oversigt over de ældres trivsel på Kristianslyst... 10

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Sygedagpengeanalyse. Jobcenterchefseminar 13. marts JOBCENTERCHEFSEMINAR

Du har haft en samtale med dit jobcenter/anden aktør. Hvad synes du alt i alt om samtalen?

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5

Hovedresultater: Mobning

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild

Unge uddannelseshjælpsmodtagere

De friholdte unge på uddannelseshjælp. Et resume

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

4. Selvvurderet helbred

Virksomhedspraktik til flygtninge

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

REBUS Nord. Status over året 2007

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE)

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

Gennemgang af målgruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere mv.

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Nøgletal. Handicap og Psykiatri

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge

Statusnotat på sygedagpengemodtagere og borgere i jobafklaringsforløb

Velkommen til verdens højeste beskatning

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug?

Analyse af forsørgelsesgrupper: Ikke vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse

Rygning og kriminalitet blandt elever i klasse Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Analyse af borgere i misbrugsbehandling

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

PERSONER MED HANDICAP

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Børne- og Ungetelefonen

Analyse af befolkningsudviklingen i landsbyer og centerbyer i Horsens Kommune

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Vandringer til og fra Grønland

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER VARDE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Faktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

Indholdsfortegnelse: Indledning:...3. Kapitel 1: Belægning i 2009:...4

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER ODENSE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Hvor bevæger HR sig hen?

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

Vold og trusler mod offentligt ansatte. Undersøgelse til brug for udvalgsarbejde om årsager til væksten i antallet af retspsykiatriske patienter

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Hvad køber danskerne på nettet?

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2018

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Velfærdens Danmarkskort - Ældrepleje

Københavns Kommune har ikke leveret data for november måned 2005, og er derfor ikke omfattet af nærværende statistik.

Afklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker!

Psykisk arbejdsmiljø og stress

Notat. Til: Ungekoordineringsgruppen Kopi til: Fra: Jobcenter Assens. Tilgangen til kontanthjælp

Borger- og Socialservice

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord

Velfærdens Danmarkskort - Ældrepleje

Børn, unge og alkohol

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier

Udkast til Sygedagpengeanalyse.

Resultater og anbefalinger for Virksomhedsindsats for udsatte unge

Sygefravær Statistik og analyse af sygefraværet i Region Syddanmark i 2010

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2017

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

Analytisk beredskab giver ny indsigt i arbejdsmarkedet Michael Sperling SAS Institute

TRIVSELSRAPPORT Århus Købmandsskole. Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på EUD Grundforløb

Undervisningsmiljøvurdering DJM 2009

Medlemsundersøgelse 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Efteråret Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER MARIAGERFJORD. 1. kvartal 2008

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

1 - Problemformulering

Transkript:

Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Målgruppens karakteristika er relevant idet et øget kendskab til målgruppen skal danne basis for en videreudvikling af jobcentrets tilbudsvifte til unge ledige. Metode/dataindsamling Der er foretaget et træk i KMD-opera på hele målgruppen, unge i alderen 18 til 30 år i matchgrupperne 2 og 3. Data er samlet i et excel ark med oplysninger om de unges matchkategori, alder, nuværende aktivitet samt start og slut på aktivitet. Borgernes problemstillinger og evt. fraværsårsager er herefter fundet i KMD-Opera (bl.a. i sygeopfølgningsplaner) og i KMD-Journal. Det var en udfordring at finde alle oplysningerne i ovennævnte systemer, så listerne blev efterfølgende printet ud og sendt til ungeteamets rådgivere 1. Formålet med udsendelse af listerne var, at rådgiverne fik lejlighed til at tjekke/supplere de fundne data og samtidig udfylde eventuelt blanke felter og dermed øge validiteten af de fundne data. Fem ud af seks rådgivere returnerede skemaerne med supplerende oplysninger, så antallet af borgere uden kendt problemstilling blev bragt ned til 46. Antallet af tomme felter er dermed relativt højt (11%) og betyder, at der er en vis statistisk usikkerhed ved læsning og tolkning af figurerne. Målgruppen Målgruppen består af 417 2 unge i alderen fra 18 til 30 år. Heraf er 304 personer i matchgruppe 2 og 107 personer i matchgruppe 3 3. Målgruppen fordeler sig med 194 kvinder og 221 mænd. 1 Der var afsat maksimalt 5 minutter til hver borger. Hvis borgerens problemstilling ikke var fundet inden, blev rubrikken ikke udfyldt. 2 2 unge i matchgruppe 1 er fratrukket 3 I analysen er der 4 unge, hvor det ikke var umiddelbart muligt at finde matchkategorisering 2

Figur 1: Relativ fordeling på alder og køn Relativ fordeling på alder og køn 16% 1 12% Fordeling 1 8% 6% Kvinder Mænd 2% 18 år 19 år 20 år 21 år 22 år 23 år 24 år 25 år 26 år 27 år 28 år 29 år 30 år Alder Figur 1 viser den relative fordeling af målgruppen på alder og køn. Det vil f.eks. sige, at 9 % af hele gruppen af kvinder er 29 år gamle. Figuren viser, at fordelingen af mænd og kvinder på alder er relativ jævn. Der er således ikke noget der indikerer, at køn og alder danner et særligt mønster. Derudover kan det ses, at der er en overrepræsentation af de yngre årgange i målgruppen. 3

Figur 2: Køn fordelt på matchgruppe Køn fordelt på matchgruppe 180 160 140 120 145 159 Antal 100 80 60 49 58 Kvinder Mænd 40 20 0 2 3 Matchgruppe Figur 2 viser den relative fordeling af køn og matchgruppe. Det fremgår af fordelingen, at der overordnet set er en meget beskeden overvægt af mænd i begge matchgrupper. Matchgruppe 2 og matchgruppe 3 udgør henholdsvis 74 % og 26 % af hele ungegruppen. Antallet af personer i matchgruppe 2 er således tre gange så stor som i matchgruppe 3. Figur 3: Relativ fordeling på match og alder Relativ fordeling på match og alder 16% 1 12% Andel i % 1 8% 6% Match 2 Match 3 2% 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Alder 4

Figur 3 viser den relative fordeling på matchgruppe og alder. Figuren viser en relativ højere andel af matchgruppe 2 i den yngre målgruppe (18-21 år), mens den relative andel af matchgruppe 3 er højere i den ældre målgruppe (27-30 år). Forklaringen kunne være, at de unge efter et stykke tid matches om: En stor del af målgruppen har deres debut i jobcentret i en ung alder og bliver ofte matchet optimistisk ved opstart af sag i jobcentret. I afklaringsfasen og i efterfølgende forløb afklares oftest flere problemstillinger, der har betydning for det videre forløb. Flere og sværere problemstillinger kan dermed med tiden resultere i, at en del af de unge i matchgruppe 2 bliver ommatchet til matchgruppe 3. Problemstillinger I analysen er der afdækket følgende problemstillinger: ADHD/ADD Blandet misbrug/psykiske problemstillinger Depression og angst Fysisk funktionsnedsatte Psykisk problemstilling Hash-misbrug Skizo-lidelser Autisme og asperger Borderline Blandet misbrug Andet (personlighedsforstyrrelser, kriminelle, lav IQ og mentalt funktionsnedsatte) 5

Figur 4: Relativ fordeling på køn og problemstilling Relativ fordeling på køn og problemstilling 2 Andel i % 15% 1 5% Kvinder Mænd ADHD/ADD Autisme/asperg er Blandet misbrug Blandet misbrug/psykisk Borderline Depression/ang st Fysisk funktionsneds. Psykisk problemstilling Schizo (Tom) Andet Problemstilling Andet dækker over andre personlighedsforstyrrelser, kriminelle, lav IQ og mentalt funktionsnedsatte. Unge med hash-problemer er lagt sammen med problemstillingen blandet misbrug. I figur 4 er de unges fordeling på køn og problemstilling illustreret. Figuren viser, at nogle problemstillinger er mere kønsbestemte end andre. Problemstillingen depression & angst er f.eks. i langt højere grad repræsenteret hos kvinderne i ungegruppen. Der er henholdsvis dobbelt så mange kvinder som mænd, der lider af ovennævnte problemstilling. Til gengæld er der tre gange så mange mænd som kvinder, der har problemstillingerne blandet misbrug og blandet misbrug/psykiske problemstillinger. Hvis man ser mere generelt på figuren er det interessant, at de mere konkrete psykiske lidelser ikke er så rigt repræsenteret. Der er derimod en væsentligt højere repræsentation af mere diffuse lidelser som depression/angst, psykiske problemstillinger og blandet misbrug/psykisk problemstilling. Andelen af tomme felter (hvor problemstilling ikke er angivet) er relativ høj. Dette faktum kan have betydning for observationerne nævnt ovenfor, idet de manglende oplysninger kan forskyde vægtfordelingen på de forskellige problemstillinger. 6

Figur 5: Relativ fordeling på matchgruppe og problemstilling Relativ fordeling på matchgruppe og problemstilling Andel i % Andet (Tom) Schizo Psykisk problemstilling Hash Fysisk funktionsneds. Depression/angst Borderline Blandet misbrug/psykisk Blandet misbrug Autisme/asperger ADHD/ADD 2% 2% 7% 8% 3% 5% 7% 7% 7% 8% 15% 13% 12% 16% 13% 11% 13% 1 21% Matchgruppe 3 Matchgruppe 2 5% 1 15% 2 25% Problemstilling Figur 5 viser den relative fordeling på matchgruppe og problemstilling. Figuren viser, at de unge, der er matchet 3, har en overrepræsentation af problemstillingerne skizo og blandet misbrug/psykisk problemstilling. Dette kan spille ind i sagsbehandlernes vurdering at pågældende finder det svært at finde egnet tilbud til disse målgrupper. Særligt problemstillingen omkring blandet misbrug og psykisk problemstilling er en kendt udfordring i forhold til at få de unge afklaret, igangsat i behandling og dermed i egnet tilbud. 7

Der er udvalgt fem problemstillinger til nærmere beskrivelse, henholdsvis de første fem ovenfor: Figur 6: Andel personer i aktivitet ift. problemstilling Andel personer i aktivitet ift. problemstilling 6 5 52% 46% 51% 52% 4 3 2 1 16% ADHD/ADD Blandet misbrug/psykisk Depression/angst Fysisk funktionsneds. Psykisk problemstilling Andel Problemstilling Figur 6 viser andelen af personer i aktivitet i forhold til problemstilling. Fra figuren kan læses, at andelen af personer i aktivitet er relativt ens i fire ud af fem problemstillinger. Problemstillingen blandet misbrug & psykisk problemstilling afviger fra de andre. For de fire problemstillinger gælder, at ca. 50 % af personerne, der har den pågældende problemstilling, er i aktivitet. Forklaringen på at problemstillingen blandet misbrug & psykisk problemstilling er relativ lav kan skyldes, at en uforholdsmæssig stor del af denne gruppe er i matchgruppe 3 og derfor har mange udfordringer, men kan også skyldes, at der ikke findes relevant tilbud til gruppen. 8

Aktivitet Matchgruppe 2 udgør 304 unge. Heraf er 188 i aktivitet. Matchgruppe 3 udgøres af 107 unge og heraf er 6 i aktivitet 4. Figur 7: Relativ fordeling på ikke aktivitet og alder Relativ fordeling på ikke aktivitet og alder 9 8 7 6 5 4 Matchgruppe 3 Matchgruppe 2 3 2 1 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Alder Figur 7 illustrerer den relative fordeling på ikke-aktivitet og alder, således at ud af de 18 årige er 40 % ikke i aktivitet. Ud af de 40 % er 27 % matchet i kategori 2, de resterende 13 % er derfor matchet i gruppe 3. Figuren viser, dog ikke entydigt, at jo yngre den unge er, jo større er chancen for at den unge er i aktivitet. Dette forhold kan dog også forklares ved, at andelen af unge i matchgruppe 2 er en del større i de yngre aldersgrupper (18 til 25 år) end i de ældre aldersgrupper (26-30 år). 4 Andelen af tomme felter, hvor aktivitet ikke er angivet, er relativ stor (46). Dette bevirker, at data er mindre valid idet andelen af unge i aktivitet reelt kan være større. 9

Figur 8: Andel i ikke-aktivitet fordelt på køn og alder Fordeling ikke aktivitet på køn og alder 12 10 8 Andel 6 4 Kvinder Mænd 2 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Alder Figur 8 viser fordelingen af unge i ikke-aktivitet fordelt på køn og alder. Figuren viser fordelingen af mænd og kvinder indenfor hver aldersgruppe. F.eks. er der 40 % mænd og 60 % kvinder i aldersgruppen 18 år, som ikke er i aktivitet. Denne sammenligning er brugbar idet antallet af mænd og kvinder er relativt ens. Af figuren fremgår det, at fordelingen af mænd, der ikke er i aktivitet, følger en konveks bue, hvorimod fordelingen af kvinder, der ikke er i aktivitet, følger en konkav bue. Der er en større andel af mænd, der ikke er i aktivitet i de midterste aldersgrupper. Der er endvidere en stigende tendens fra det 18. år, den topper ved 23 år, hvorefter den er faldende. For kvindernes vedkommende er ikke-aktiviteten større i de yngste år (18-19 år), i de ældre aldersgrupper (29-30 år) og med en stigende aktivitet fra det 23. år. Som det beskrevet om figur 4 er kvinder overrepræsenteret med problemstillingerne depression/angst og borderline. 10

Konklusion Hermed er ungegruppens karakteristika præsenteret og beskrevet. Det er vist, at der i ungegruppen ikke er et særligt mønster hvis man kigger på fordelingen af mænd og kvinder på alder. Derudover fremgår det, at ungegruppen består af ¾ i matchgruppe 2 og ¼ i matchgruppe 3 med en noget beskeden overvægt af mænd i begge matchgrupper. Analysen har afdækket 10 problemstillinger, hvoraf især problemstillingerne depression & angst, blandet misbrug/psykiske problemstillinger og blandet misbrug viser sig at være mere kønsbestemte, idet førstnævnte har en overvægt af kvinder og de to sidste har en overvægt af mænd. Fokuseres der på parametrene matchgruppe og problemstilling er det især unge fra matchgruppe 3 der lider af problemstillingerne Skizo og blandet misbrug/psykisk problemstillinger. Hvis der sættes lup på andelen af personer i aktivitet ift fem specifikke problemstillinger kan det konkluderes, at problemstillingen blandet misbrug/psykiske problemstilling afviger fra gennemsnittet: Andelen af unge i aktivitet er her væsentlig lavere end i de fire andre. Perspektivering De fremkomne karakteristika og observationer skal nu bringes i spil. Næste skridt er, at dykke dybere ned i de enkelte figurer, uddrage flere og nye observationer samt diskutere årsager og sammenhænge i de fundne resultater. Resultaterne vil herefter kunne bidrage til en aktiv dialog med ungeteamet ift at beskrive og udvikle nye tilbud. 11