HANDLINGSPLAN FOR FØDEVAREPOLITIKKEN



Relaterede dokumenter
HANDLINGSPLAN FOR FØDEVAREPOLITIKKEN

Fødevarepolitik og handlingsplan

Bilag 8: Opfølgning på fødevarepolitik

Vestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2

Landdistriktspolitik og handlingsplan Indledning

Fadebursloven Nyborg, april 2013

Opfølgning på fødevarepolitikken, efteråret 2017

Introduktion til måltidsbarometeret

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

Handlingsplan gældende for 2018 For Landdistriktspolitikken Indledning

Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces. Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011

Leverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer

Vestkystens kultur og fødevareoplevelser Et projekt, der skal styrke den fælles fødevarefortælling ved Danmarks Vestkyst

LAG Midt-Nordvestsjælland

Handlingsplan Rebild Kommunes Erhvervs- og turismepolitik

Syddansk Fødevareklynge Spirende Fødevareoplevelser

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Fem fælles MÅLSÆTNINGER BORNHOLM. 1:..tilbyder DK s bedste fødevaremiljø. 2:..producerer DK s bedste fødevarefortælling

Leverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

UDKAST. Handleplan og budget

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Østjyllands Spisekammer

Brobygger 2.0. Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland.

Projekt - Godt købmandsskab på fødevareområdet

Notat med resumé og vurdering af modelprojekter. Modelprojekter landsbyfornyelse. Projekt: Faster Andelsmejeri. Resume:

Mad med mening mad og måltidspolitik for:

Tilskud til (mere) økologi i offentlige køkkener

Oslo, januar Ayo Rossing Københavns Madhus

7. Godkendelse af Kulturaftalen for Midt- og Vestjylland

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.

Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

KKR Midtjylland 10. juni Status 1. januar 31. maj Strategi

Årsberetning og regnskab 2007

Udvalget for Erhverv og Turisme Holstebro Kommune. - VIFUs rolle i fødevaresatsningen mandag den 31. marts 2014

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

Erhvervspolitik for Fanø Kommune

Ansøgning om tilskud til Projekt Troldbjerg Hvide Sande fra RKSK Vækstpuljen

Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi

BilagBUV_140904_pkt Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

Politik for Nærdemokrati

Regionshuset Referat fra fødevarerådets 16. møde, den 1. februar Oplæg om FoodNetwork- Fødevaresektorens Innovations- netværk

Annoncering efter operatør

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

tlf

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune

Handleplan og budget

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan

Præsentation af værdighedsmidler til projekterne:

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Iværksætterprogram for vækstiværksættere

Medborgerskab En tværgående politik 2015

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: P Trine Hedegård Jensen Plan og kultur

Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN

TALE VED FOOD FESTIVAL DEN 4. SEPTEMBER 2015 KL Tak for invitationen til at åbne FOOD Festival 2015.

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Udkast til: Miniudbud - analyse af det erhvervsmæssige vækstpotentiale i yderkommunerne i Region Midtjylland. 1. Baggrund

Partnerskabsaftale mellem VEJEN HANDELSSKOLE OG HANDELSGYMNASIUM

Danish Food Cluster er en landsdækkende organisation og inddrager alle relevante parter i udviklingsprojektet.

Dagsorden. til mødet i Udvalget vedrørende landdistrikter 15. marts 2007 kl

Ny VÆKST i turismen en strategi for en mere fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland frem mod 2020

Mulighedernes Danmark

Kultursamarbejdet har fået 2 nye medlemmer i 2012: Orkester Midtvest og Struer Musikskole.

Aktivitetsplan mad- og måltidspolitik

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Erhvervspolitik. Turismepolitik. Mål 1: Stigende antal arbejdspladser.

VESTKYSTEN VISER VEJEN

Samarbejdsaftale for Madfællesskabet

Madlandet i vest Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Lemvig og Struer kommuner

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

Kultur- og idrætspolitik

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is

Løsninger til fremtidens landbrug

Business Region Aarhus

Til medlemmerne af Vækstforums Fødevareråd

Bilag 1: Pejlemærker for cafédriften i Københavns Kommunes kultur- og fritidsinstitutioner

Udviklingsfasen Aktiviteter og milepæle for en udviklingsfase

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og Måltidspolitik. Social, Sundhed og Beskæftigelse Morsø Kommune

Partnerskabsaftale mellem Viborg Kommune og VIBORGegnens Erhvervsråd

Værdighedspolitikken

Fra regional styrkeposition til nationalt klyngeinitiativ

Årsberetning og regnskab 2008

10. Ældrepolitikkens og Sundhedspolitikkens indsatser

Besøg af fødevareminister Aarhus d. 10. februar 2014

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden februar 2015

Præsentation Fødevarerådet

Oplæg om etablering af et kommunalt BID-netværk

Børn og Families Strategiplan

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011

Strategi for skolemad

Transkript:

HANDLINGSPLAN FOR FØDEVAREPOLITIKKEN Gældende fra 2015

Indledning Ringkøbing- Skjern Kommunes vision Naturens rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og skabe vækst i kommunen. Visionen konkretiseres gennem planstrategien, de overordnede politikker og øvrige politikker. Sidste trin i modellen, som illustreret her, er de indsatser, der skal føre til, at visionen og målsætningerne i politikkerne nås og dermed i sidste ende også bidrage til at udleve visionen om at være Naturens rige. I denne handlingsplan beskrives indsatserne inden for politikken. Fødevarepolitikkens vision: I år 2018 har Ringkøbing-Skjern Kommune opnået at fremme fødevareerhvervet på alle trin i værdikæden herunder understøttet et bredt lokalt, regionalt og nationalt kendskab til vestjyske fødevarer Vi vil være Danmarks bedste spisekammer. 1

Præsentation af målsætninger, mål og indsatser Målsætning 1: Vi vil udbrede den gode fortælling om vores fødevarer lokalt, regionalt og nationalt Mål 1.1: Lokale fødevarer ses som en væsentlig del af Ringkøbing-Skjern Kommunes brand Indsats: Udvikling af paraplybrand Med henblik på at øge opmærksomheden omkring vestjyske fødevarer forsøges etableret et paraplybrand for fødevarevirksomhederne i vestkystkommunerne. Etableringen af brandet kan eventuelt ske i samarbejdet Partnerskab for Vestkystturisme. Brandet skal bidrage til at profilere vestkystkommunernes fødevarevirksomheder og til at understøtte, at blandt andre Ringkøbing- Skjern Kommune kendes som et vigtigt område i dansk fødevareproduktion. Det forventes, at et fødevarebrand vil bidrage til at lokale fødevarer får større synlighed blandt turister og hos forbrugerne både lokalt, regionalt og nationalt. Brandet for vestkystkommunerne kan fungere som et paraplybrand, hvorunder der kan etableres subbrands for enkelte områder f.eks. et subbrand for Ringkøbing-Skjern Kommunes fødevareproducenter, der kan spille sammen med Naturens Rige. Lokale fødevareproducenter og spisesteder har i forvejen mulighed for at ansøge om optagelse i foreningen Regional Madkultur Vestjylland. Optagelse i foreningen giver adgang til at benytte logoet Regional Madkultur Vestjylland til markedsføringen af virksomheden. RKSK vil understøtte, at mærkningsordningen udvikles, således at synliggørelsen af de lokale fødevarer fortsættes. Ringkøbing-Skjern Kommune vil endvidere indgå i et Erfa-netværk med de øvrige kommuner involveret i Vestjysk Fødevarestrategi (Lemvig, Struer, Holstebro, Ikast-Brande og Herning), hvor ideer og erfaringer i forhold til profileringen af Vestjylland som Danmarks spisekammer kan udveksles og drøftes. Øget kendskab til lokale fødevarer blandt kommunens borgere, turister og sommerhusejere. Spørgeskemaundersøgelse i borgerpanelet omkring kendskab til fødevarer i Ringkøbing-Skjern Kommune. 1. undersøgelse primo 2016. 2. undersøgelse medio 2018. I forbindelse med evalueringer af ferieophold i kommunen samarbejdes med turismebranchen om undersøgelse af kendskab til lokale fødevarer blandt turister og sommerhusejere. 2

Målsætning 2: Vi vil styrke oplevelsesøkonomien ved at understøtte Ringkøbing-Skjern Kommune som en kulinarisk destination Mål 2.1: Mindst 50 % af vore lokale fødevarebutikker og spisesteder fører/anvender lokale fødevarer i 2018. Indsats: Facilitering af samarbejder omkring omsætning og salg af lokale fødevarer På baggrund af forudgående analyser, vil det nuværende salg af lokalt producerede fødevarer i lokale fødevareforretninger og spisesteder blive kortlagt. Med udgangspunkt heri vil vi understøtte, at der etableres samarbejder mellem producenter og forretninger om øget udbud af lokale fødevarer. I første omgang fokuseres særligt på etablering af hyldesamarbejder i turistområderne. Her understøttes samarbejdet mellem lokale fødevareproducenter og lokale dagligvarebutikker med henblik på øge udbuddet og synliggøre lokale fødevareprodukter i butikkerne. Endvidere understøttes samarbejdet med spisestederne gennem det såkaldte kokkenetværk, som arbejder med lokale fødevarer og retter, som kan føres på spisesteder i kommunen. En øget synliggørelse af de lokalt producerede fødevarer er afgørende for, at det bliver attraktivt for lokale forretninger og spisesteder at føre produkterne, idet det forventes, at produkterne bliver mere efterspurgte, når der knyttes lokale fortællinger på. Derfor spiller denne indsats naturligt sammen med etableringen af et brand for lokale fødevarer og med en certificeringsordningen fra Regional Madkultur Vestjylland eller en tilsvarende ordning. Ved at indgå i et tæt samarbejde med turismebranchen, vil vi endvidere understøtte Ringkøbing- Skjern Kommune som en kulinarisk destination ved at understøtte samarbejder mellem fødevare- og turismeerhvervet om etableringen af eksempelvis fødevareruter. Med henblik på at øge salget af lokalt producerede fødevarer, understøttes det, at antallet af spisesteder og fødevarebutikker, der fører lokale fødevarer øges til 50 % Det kortlægges, hvor mange fødevarebutikker/spisesteder i Ringkøbing-Skjern Kommune, der fører lokalt producerede fødevarer. Kortlægningen kan eventuelt ske via en repræsentativ stikprøveundersøgelse af spisesteder og fødevarebutikker i kommunen. Første kortlægning finder sted i efteråret 2015. Med henblik på at dokumentere effekten af indsatsen følges der op med endnu en kortlægning i foråret 2018. 3

Målsætning 3: Vi vil arbejde med aktiviteter inden for den samlede værdikæde for fødevarer Mål 3.1: Et stigende antal virksomheder i fødevareerhvervet oplever forbedrede rammer for at etablere virksomheds-samarbejder omkring værdikæden inden for erhvervet. Indsats: Etablering af netværk for fødevareerhvervet Med henblik på at øge samarbejdet mellem fødevareaktørerne i Ringkøbing-Skjern Kommune, skal der oprettes et fødevarenetværk. Netværket skal fungere som en platform, hvor muligheder for etablering af samarbejder/klynger kan identificeres og udvikles Fødevarenetværket vil endvidere have et selvstændigt formål i forhold til at planlægge og afholde arrangementer for fødevareaktører i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det forventes, at netværket kan bidrage til at øge videndeling, sammenhold og samarbejde mellem aktører på fødevareområdet i kommunen. Følgende er eksempler på emner, der kunne behandles i fødevarenetværket: Bæredygtighed Lobbyarbejde Samarbejde mellem små og store virksomheder om at komme udfordringer i møde Udnyttelse af ledig kapacitet Transport Udvikling af oprindelsesmærker Teknologiske muligheder Det forventes, at et styrket samarbejde mellem fødevareaktørerne i Ringkøbing-Skjern Kommune vil understøtte og styrke udviklingen i hele fødevareerhvervet i kommunen. Det er hensigten, at Ringkøbing-Skjern Kommune og Erhvervscentret faciliterer etableringen af netværket og understøtter netværket i dets etableringsfase. På længere sigt kan netværket drives fra FoodHuben Der er etableret et fødevarenetværk, der selvstændigt iværksætter relevante aktiviteter. Det forventes at fødevarenetværket vil styrke rammerne for samarbejdet mellem fødevareaktørerne i Ringkøbing-Skjern Kommune og udviklingen i den enkelte virksomhed. I foråret 2018 gennemføres en rundspørge blandt fødevareaktørerne i Ringkøbing-Skjern Kommune, med henblik på at undersøge, hvorvidt det opleves, at fødevarenetværket har bidraget til forbedre rammerne for samarbejdet mellem fødevareaktørerne og til udviklingen i den enkelte virksomhed. 4

Indsats: Etablering af repræsentativt og rådgivende forum for fødevarer: Fødevareråd For at sikre samspillet mellem fødevarevirksomheder- og organisationer, Erhvervscentret og Ringkøbing-Skjern Kommune etableres endvidere et fødevareråd, hvor repræsentanter fra hver af de tre ovennævnte indgår. Fødevarerådet er rådgivende og kan komme med initiativer i forhold til gennemførsel og udvikling af fødevarepolitikken i RKSK. Det er hensigten, at fødevarenetværket og andre relevante aktører på området f.eks. Region Midt, vidensinstitutioner, turismeerhvervet eller Danish FoodCluster kan indgå i løbende dialog med Fødevarerådet, således at signaler fra virksomheder og øvrige fødevareaktører tænkes ind i arbejdet i Fødevarerådet, og i det videre arbejde med fødevarepolitikken. Indsatsen kan ses i sammenhæng med indsatsen omkring afdækning af værdikæden for fødevarer i Ringkøbing-Skjern Kommune. Her undersøges det blandt andet, hvilke dele af erhvervet, der står over for udfordringer, som kan drøftes i Fødevarerådet og fødevarenetværket. Der er etableret et fødevareråd, der aktivt indgår i arbejdet omkring udvikling og gennemførsel af fødevarepolitikken. Det forventes, at fødevarerådet vil bidrage til at styrke rammerne for samarbejdet mellem fødevareaktørerne i Ringkøbing-Skjern Kommune og til udviklingen i de enkelte virksomheder. I foråret 2018 gennemføres en rundspørge blandt fødevareaktørerne i Ringkøbing-Skjern Kommune, med henblik på at undersøge, hvorvidt det opleves, at fødevarerådet har bidraget til forbedre rammerne for samarbejde mellem fødevareaktørerne og til udviklingen i de enkelte virksomheder. 5

Målsætning 4: Vi vil gøre det lettere at koordinere aktiviteter på fødevareområdet Mål 4.1: Der etableres en FoodHub, hvor lokale aktiviteter på fødevare-området kan koordineres, faciliteres og serviceres. Indsats: Etablering af FoodHub Med henblik på at gøre det lettere for virksomheder i Ringkøbing-Skjern Kommune at koordinere og gennemføre aktiviteter på fødevareområdet etableres en FoodHub. Etableringen af huben kan i første omgang ske som en videreudvikling af det eksisterende FoodCenter i Videbæk, som har til formål at stille rammerne for praktisk produkt- og virksomhedsudvikling for små og mellemstore fødevarevirksomheder. I sin endelige form kan huben fungere som en platform, hvor initiativer og aktiviteter, der medfører synlighed og merværdi på fødevare- og madkulturområdet, kan udvikles. Endvidere kan huben have en praktisk funktion som lager mv. og den kan fungere som platform for formidling af varer mellem producenter og forbrugere, og sikre at de lokale leverandører i højere grad vil være i stand til at imødekomme efterspørgslen fra forbrugerne både lokalt og eventuelt regionalt og nationalt. Det forventes, at huben herved kan medvirke til at koordinere og facilitere indkøb af lokale fødevarer til det offentlige køkken (jf. Projekt Godt Købmandsskab/målsætning 5). Endeligt kan huben anvendes som platform for kompetenceudvikling mv. For at sikre, at huben bedst muligt imødekommer de udfordringer og behov, som fødevarerhvervet i Ringkøbing-Skjern Kommune står overfor, ansættes en projektmedarbejder i første omgang for en periode af fire måneder. Projektmedarbejderen skal varetage udarbejdelsen af en businesscase, der kan danne grundlag for det videre arbejde med huben. Endvidere afklares det, efter vedtagelsen af Vækst- og Udviklingsstrategien for Region Midtjylland, om der skal søges medfinansiering fra regionen til etablering af FoodHub. Der etableres en FoodHub, som kan understøtte aktiviteter, herunder samarbejde, distribution mv. På baggrund af behovsafklaringen, der udarbejdes i forbindelse med business-casen, etableres en FoodHub, der varetager aktiviteter på fødevareområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune. FoodHubens resultater evalueres løbende. 6

Målsætning 5: Kommunen vil tage større ansvar som kunde og forbruger ved at øge de offentlige køkkeners brug af lokale og økologiske fødevarer Mål 5.1: Vi fremmer brugen af økologi i de offentlige køkkener, således at 30 % af de fødevarer, der indkøbes i år 2018 er økologiske. Indsats: Større indkøb af økologiske fødevarer i det offentlige køkken Med henblik på at øge brugen af økologiske fødevarer i de offentlige køkkener, tilstræbes det i Ringkøbing-Skjern Kommune, at 30 % af de fødevarer, der indkøbes i 2018, er økologiske. Det er op til det enkelte køkken selv at afgøre, hvorvidt der skal ansøges om Det Økologiske Spisemærke. Indsatsen er obligatorisk for kommunens egne køkkener. Der kan oprettes tilbud om hjælp til en økologisk omlægning for andre offentlige køkkener f.eks. i haller. I 2018 udgør økologiske fødevarer mindst 30 % af de kommunale køkkeners indkøb af fødevarer. Det afklares i 2018 om målet om 30 % økologiske fødevareindkøb er indfriet. 7

Mål 5.2: Det tilstræbes, at der i samarbejde med de offentlige køkkener igangsættes 5 initiativer, der har til formål at fremme sundheden hos ældre medborgere samt børn og unge. Indsats: Styrke borgernes sundhed og livskvalitet ved at sætte fokus på mad og måltidskultur Mad og måltider er basale for vores sundhed og livskvalitet. Børn og unge skal have mulighed for at lære at lave mad. De skal lære håndelaget og finde lysten til at lave og tage disse egenskaber med sig videre i livet. Der skal etableres et samarbejde mellem lokale fødevareaktører og Dagtilbud og Undervisning. Der kan iværksættes pilotprojekter f.eks. forsøgsordninger med morgenmadstilbud, eller inddragelse i tilberedning af frokost som et led i heldagsskolen. Projekterne evalueres løbende. Forslag til initiativer: Folkeskoler: Tværfaglige projekter med mad og måltider som omdrejningspunkt: Kost og husholdning i fokus i fagene hjemkundskab, biologi, matematik mv. Eleverne får en forståelse for: Kostens betydning for sundheden, madens vej fra jord til bord, økonomi og budgetlægning mv. (Madkulturen har udviklet færdige koncepter, som kan anvendes i undervisningen). Daginstitutioner mv: Der kan arbejdes med større tværfaglighed mellem fagområderne, således at faglige og fysiske ressourcer i kommunens større køkkener udnyttes bedre i f.eks. dagsinstitutionerne. Ligeledes kunne der ske en større inddragelse af Sundhedscenter Vest i forhold til en sundhedsindsats i kommunens daginstitutioner og skoler eksempelvis livsstilsforløb. Haller mv.: Større fokus på sundhed i f.eks. hallernes cafeterier i Ringkøbing-Skjern Kommune. Større oplysning til cafeterierne om muligheden for at opnå eksempelvis Nøglehulsmærket eller Det Økologiske Spisemærke. Afholdelse af netværksmøder for relevante faggrupper, hvor initiativer med kost og sundhed i centrum kan drøftes og iværksættes. Hos vores ældre medborgere skal der være fokus på, at maden og måltidet er vigtigt for helbredet og det fortsatte velvære. Uanset om måltidet indtages på vores ældrecentre eller i eget hjem, og uanset om borgeren foretrækker at spise alene eller i fællesskab med andre, skal vi understøtte, at måltidet altid bliver en god oplevelse for den enkelte. Initiativer kan omfatte: Udvikling af redskaber til at skabe gode rammer for alene-måltidet, for de borgere, som ikke kan og har lyst til at deltage i spise-fællesskaber. Der lægges vægt på, hvordan de ældres sanser og appetit vækkes og stimuleres. Indsatsen kræver uddannelse af plejepersonalet samt udarbejdelse af materialer og redskaber til at skabe gode rammer for alene-måltidet. Ældrecentrenes plejepersonale uddannes som Måltidsværter. Plejepersonalet tager måltidskørekort - her fokuseres på at skabe gode rammer for måltidet rummet, mødet, maden, værtsskabet og atmosfæren. 8

Fokus på spisefællesskaber for kommunens ældre borgere. Projektet Mad og Samvær, der har til formål at understøttet spisefællesskaber og at styrke og vedligeholde borgernes færdigheder, udbredes til hele kommunen.. Der er i de relevante fagområder iværksat initiativer, der gennem kost og måltider fremmer sundheden blandt børn, unge og ældre. Der følges løbende op på iværksatte initiativer. 9

Mål 5.3: I forlængelse af projektet Godt Købmandsskab vil vi i perioden 2015-18 arbejde for at opnå, at 1/3 af de offentlige køkkeners indkøb udgøres af lokale fødevarer. Indsats: Øget brug af lokalt producerede fødevarer i de offentlige køkkener Ringkøbing-Skjern Kommune har sammen med en række andre kommuner deltaget i projektet Godt Købmandsskab, hvor muligheden for at øge kommunens indkøb af lokale fødevarer via nye typer fødevareudbud er blevet undersøgt. De to udbudstyper delydelsesudbud (hvor kommunen kan udskille en delkontrakt fra EUudbuddet og tildele delkontrakten direkte til den foretrukne leverandør uden udbud eller annoncering efter tilbudsloven) og strategiske funktionsudbud (hvor udbuddet specificeres efter en række funktionskrav), forventes at gøre det lettere for de offentlige køkkener at sikre, at flere råvarer indkøbes lokalt. Kommunen vil via de nye udbudstyper arbejde henimod, at 1/3 af de offentlige køkkeners indkøb udgøres af lokale fødevarer i 2018. Lokalt producerede fødevarer udgør en større andel af de offentlige køkkeners indkøb. Det afdækkes, hvor stor andel af de offentlige køkkeners indkøb, der pt. udgøres af lokale fødevarer. Der følges op i 2018. 10

Målsætning 6: Vi understøtter koblingen mellem viden og praksis ved at indgå partnerskaber med vidensinstitutionerne Mål 6.1: Samarbejdet med eksempelvis AU og Agro Food Park skal udbygges omkring 3-5 konkrete initiativer, der kan gavne fødevareerhvervet i kommunen. Indsats: Samarbejde omkring tilførsel af viden Med udgangspunkt i de igangværende samarbejder med AU og Agro Tech (Agro Food Park) videreudvikles de initiativer, der tilfører fødevareerhvervet i Ringkøbing-Skjern Kommune viden og kompetencer. Koblingen til videnscentrene skal være en accelerator for vækst i fødevareerhvervet jf. Videnpolitikken. Samarbejdet med AU indebærer en afdækning af værdikæden på fødevareområdet i Ringkøbing- Skjern Kommune. Formålet med kortlægningen er at identificere vækstpotentialer i erhvervet blandt andet gennem udvikling af typeprodukter dvs. produkter med et særpræg, som knytter sig til det område, hvor de er producerede og/eller forarbejdede. Særprægene kan være af sensorisk art (smags- eller ernæringsmæssige egenskaber) men kan også være særpræg for området såsom lokale håndværkstraditioner, kulturhistoriske eller landskabsmæssige. Endvidere kan særprægene have oprindelse i særlige brands f.eks. byers eller kommuners brand. Udviklingen af typeprodukter spiller derfor sammen med målsætningerne om etablering af et fødevarebrand og om at understøtte Ringkøbing-Skjern Kommune som en kulinarisk destination. Der iværksættes samarbejder, der kan gavne fødevareerhvervet i Ringkøbing-Skjern Kommune. Løbende opfølgning på igangsatte initiativer. 11