Projektets/aktivitetens titel Fremtidssikring for børn i Hjørring Kommune et samarbejde med Home-Start Familiekontakt

Relaterede dokumenter
Fremtidssikring for børn i Hjørring Kommune et samarbejde med Home-Start Familiekontakt

Generelle oplysninger

Projektets plan for rekruttering af målgruppen

Generelle oplysninger

Åben dagsorden Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget Børne- og Undervisningsforvaltningen

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Støtte fra kommune i.h.t. 18 i lov om social service. Driftsoverenskomst eller -aftale med kommune/region

U 18: Fælles inddragelse af unge og deres forældre for et aktiv liv uden misbrug.

Odense Kommune er referencekommune, men indgår ikke i strategiforløb. Odense Kommune vil derimod indgå i rådgivningsforløb i efteråret 2016.

Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi

Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger

Ansøgning I har ansøgt om midler fra ansøgningspuljen til understøttelse af omlægning

Fælles Børn - Fælles Indsats

Hvis der er indgået en partnerskabsaftale for projektet, kan den vedhæftes her.

lige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI

Indhold Ansøgning: Understøttelse af omlægning til en tidlig og forebyggende indsats på området for udsatte børn og unge

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR. Informationsmøde om puljen

forpligtige sig til nøje at følge metoden, dvs. de faglige forskrifter, manualer, standarder mv. fra Stepping Stones.

Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Øvrige tilskud til projektet fra Socialstyrelsen

Sagsnr Bilag 2: Business case. Dokumentnr Sagsbehandler Maja Helvig Haxthausen

Skriv navn og adresse for den tilskudsansvarlige i projektet Sekretariatsleder, Morten Skjoldsøge

Status på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden

Rådgivningskatalog. Omlægning til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats

Generelle oplysninger

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Helhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år

Generelle oplysninger

UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi

Indsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats

Randers Krisecenter Aftalemål Januar 2019

Dokumentation af 1. kriterium: netværk mellem foreninger

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Home-Start Halsnæs Resultater og udfordringer

Forebyggelsesstrategi Sammen om børnene og de unge

Støtte fra kommune i.h.t. 18 i lov om social service. Driftsoverenskomst eller -aftale med kommune/region

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Midlertidige overgangsboliger i Herning Kommune for unge hjemløse

Indsats- og Anbringelsespolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Forslag til ændring i tilbud ved Børn, unge og Familiecentret Hjørring kommune Nyt udredningstilbud

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

Ansøgning. Projektets/aktivitetens titel Kommune. Ansøger type. Navn og adresse på tilskudsansvarlig. Organisationens navn og CVR-nummer

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Som det fremgår af vejledningens punkt 7.2, skal frivilligcentrets vedtægter vedhæftes ansøgningen.

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Flest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats.

Styring af det specialiserede udsatte område

Pulje til særlig indsats til ledige over 50 år

ANSØGNING KEEP (Keeping Foster Parents Trained and Supported) Projektets titel. Kompetenceudviklingsforløb for plejeforældre. Kommune.

Tværfaglige muligheder og forhindringer. Workshop 2 ved ICDP-konferencen, 4. oktober 2018 Annie Røn og Anders Fløjborg

Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0

Bilag 1: Ansøgning til Socialministeriet

Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører

Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien

Social- og Integrationsministeriet Styrkelse af indsatsen over for krænkende børn mv. (St ind kræ bø)

Pulje til styrket indsats for ordblinde og læse-, skrive- og regnesvage

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave

2. status - Sundhedsplan

Børne- og Ungepolitik

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

Pulje til virksomhedsservice på områder der mangler arbejdskraft

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Pulje til indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere

Strategi. Fremtidens Dagtilbud Dokumentnr.: side 1

Randers Krisecenter Aftalemål November 2016

Center for Børn og Familier. Centerchef Charlotte Ibsen

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Standarder for sagsbehandlingen

Lokal Motion. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Opkvalificering på transportområdet

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Strategi. Fremtidens Dagtilbud Dokumentnr.: side 1

Her skrives navnet på den juridisk ansvarlige for ansøgningen. Der må kun anføres én person. Leif Gjørtz Christensen

Projekt Sammen om fastholdelse

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

Generelle oplysninger

Informationsmøde - Udvikling af forebyggende kommunale tilbud til psykisk sårbare unge. Den 30. september 2019

Ansøgningsskema til pulje til Helhedsorienteret boligsocial indsats i udsatte boligområder Ansøgningsfrist fredag d. 1.

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Skabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder

Transkript:

Hjørring Kommune Projektets/aktivitetens titel Fremtidssikring for børn i Hjørring Kommune et samarbejde med Home-Start Familiekontakt Kommune Hjørring Kommune Navn og e-mail adresse på tilskudsansvarlig Anette Stevn Jensen anette.stevn.jensen@hjoerring.dk Organisationens navn og CVR-nummer Hjørring Kommune - 29189382 Ansøger type Øvrige aktuelle tilskud til projektet Hjørring Kommune fik i 2016 positivt tilsagn ift. at være en del af Socialstyrelsens rådgivningsforløb. Dette forløber i 2016 og 2017. Den pågældende indsats her er rettet mod samarbejdet mellem myndighed og udførerområdet i kommunen i relation til den omlægningsproces, Hjørring Kommune er påbegyndt mod en tidligere og mere forebyggende indsats overfor udsatte børn og unge. Dette projekt indgår således ikke som en del af rådgivningsforløbene, men skal ses som et yderligere tiltag i den overordnede omlægningsproces. Projektets formål I Hjørring Kommune er det specialiserede Børne- og Familieområde, som består af både myndigheds- og udførerområdet, organiseret under samme forvaltning som almenområdet i form af dagtilbud og skoleområdet samt sundhedsplejen og PPR. Denne organisering fordrer et tæt samarbejde både mellem områderne indenfor det specialiserede område samt en tættere kobling til almenområdet. Derfor er der ligeledes udarbejdet en fælles strategi Fælles Ansvar for at komme til på tværs af det specialiserede område og almenområdet at begynde at arbejde mere forebyggende og tage fælles ansvar Fælles Ansvar er vedhæftet som bilag til ansøgningen. Der arbejdes således på at udvikle og rammesætte en mere helhedsorienteret tilgang, hvor myndighedsområdet, tilbudsviften, dagtilbud, skole, sundhedspleje mv. tager et fælles ansvar.

Side 2 Udfordringen er således nu at få omlagt indsatserne helt konkret, således at der udvikles nye indsatser, og der kan flyttes ressourcer fra det specialiserede område eksempelvis i form af anbringelsesområdet til det tidlige arbejde med børn og unge. Hjørring Kommune er altså i gang med en større omlægning af indsatsen for kommunens udsatte børn, unge og familier mod en tidligere og mere forebyggende indsats. Der ønskes som et led i denne omlægning et styrket fokus på småbørnsfamilier og i særdeleshed familier, som er i en udsat position. Samtidig er der fokus på, hvordan frivillige kræfter kan involveres på en måde, således at styrken ved det frivillige kommer i spil komplementært til den kommunale indsats gerne hvor de frivillig og kommunale kræfter samtænkes og koordineres, således at begge parter kan få glæde af hinandens kompetencer til gavn for familierne. Kommunen har taget kontakt til organisationen Home Start Familiekontakt, som er et tilbud, hvor frivillige tilbyder social og praktisk støtte til familier, der oplever at være pressede i hverdagen. Home-Start konceptet er udviklet i England i starten af 1970 erne, og Home-Start er i dag en verdensomspændende organisation, som dækker mere end 20 lande med fælles værdigrundlag, principper og praksis. Home-Start Familiekontakt har eksisteret i Danmark siden 2006, og i 2016 fik næsten 450 danske familier hjælp af en Home- Start familieven. Kommunen ønsker at udvikle indsatserne på småbørnsområdet i samarbejde med Home-Start, således at organisationens fokus på frivilliges indsats og ønsket om udvikling af en lokal frivillighedskultur på området kan supplere den faglige indsats til gavn for familierne. Forudsætningen for at få disse frivillige i spil via Home-Start er at etablere en lokal Home-Start afdeling med en lokal koordinator, som kan rekruttere og uddanne frivillige, matche frivillige og familierne osv. alt sammen ved brug af Home-Start konceptet grundet deres gode erfaringer i andre kommuner. Det overordnede formål i arbejdet med familierne er at forebygge kriser og opbrud og sikre det nødvendige overskud i familien til at kunne give børnene omsorg, nærvær og en dagligdag, der fungerer. Børnene søges således hjulpet hos deres familier i deres hverdagsmiljø og holdes dermed så tæt på et almindeligt hverdagsliv som muligt.

Side 3 Der er således tale om en indsats, hvor målgruppen helt konkret vil kunne hjælpes ift. udfordringer, som ikke har kunnet rummes i den kommunale tilbudsvifte samt et forsøg på at sætte helt tidligt ind i en tro på, at dette betaler sig på den lange bane. Projektets målgruppe Målgruppen for dette projekt er familier, som har mindst et barn i førskolealderen og oplever, at de har udfordringer i familielivet. Det kan være familier, som er i socialt udsatte positioner, fx pga. sygdom, dødsfald, flerbarnsfødsel, manglende netværk, skilsmisse, isolation og/eller følelsen af magtesløshed. Det kan være forældre, som ikke har de nødvendige kompetencer eller er i en situation, hvor omstændighederne gør, at de ikke har overskud til at være lydhøre og/eller reagere hensigtsmæssigt overfor deres barn. Indsatsen er forebyggende, og det er derfor ikke et kriterium, at der er tale om omsorgssvigt i familien, når de modtager tilbuddet. Projektet støtter både familier, som får hjælp fra kommunen, og familier, som ikke gør. Men rekruttering af familier sker hovedsagelig i et samarbejde med sundhedsplejen. Kommunerne møder familierne med myndighed og faglig ekspertise, indenfor det offentlige systems servicerammer. De frivillige møder familierne i hjemmet med nære medmenneskelige relationer, som er det frivilliges helt særlige potentiale. Hvor de frivillige og koordinatorens støtte ikke er tilstrækkelig, underrettes de kommunale myndigheder i udgangspunktet altid i samarbejde med familien. Antal forskellige brugere Der ønskes ansat en koordinator på 30 timer pr. uge. Dette forventes, på baggrund af Home-Starts erfaringer fra andre kommuner, at være passende ift. målgruppen. I forhold til at starte projektet op er en af koordinatorens hovedopgaver at rekruttere, inspirere og motivere frivillige samt at bidrage til at opbygge en frivillighedskultur, hvilket kræver en indledende periode. Der kan således påregnes, at der i 2017 kun startes enkelte forløb, mens der i 2018 vil kunne hjælpes 20-30 familier, og 2019 vil kunne hjælpes 30-40 familier.

Side 4 Samlet forventes ca. 60 familier således hjulpet gennem projektperioden fra 1. maj 2017 til 31. dec. 2019. Hvordan opgøres antallet af brugere? Alle forløb, hvor en familie får støtte fra en frivillig familieven i Home-Start, registreres i en database, som Home-Start bruger i alle deres lokalafdelinger. Der vil således kunne trækkes statistik på antal børn og familier i projektet samt varigheden af forløbene i dette projekt. Målsætninger med projektet Målsætningerne på kort sigt (mere brugerorienterede målsætninger), at de deltagende familier oplever - At blive hjulpet med her og nu udfordringer - Mere overskud og/eller overblik i hverdagen - Mindre stress/mere ro i familien - Mere tid og nærvær med børnene - Gladere børn - Et bedre personligt/privat netværk Målsætninger på langt sigt (mere organisatoriske målsætninger): - Tidligere opsporing af udsatte børn og familier - En mere forebyggende indsats - Kommunes samarbejde med frivillige styrkes på det sociale område - Børnene kan i højere grad forblive i deres nærmiljø og forblive hos forældrene - Forældrene opnår kompetencer ift. at kunne varetage deres børns trivsel og udvikling fremadrettet De kortsigtede målsætninger skal ses som trin på vejen mod at nå de langsigtede målsætninger, således at den umiddelbare hjælp i familien, som skaber ro, giver nærvær med børnene, bedre netværk osv. bliver en fremtidssikring for børnene, som forventes at kunne medvirke til, at de kan forblive i deres familie, samt at de kan udvikle sig til robuste og livsduelige voksne. Det er veldokumenteret, at den tidlige forældre-barn kontakt er utrolig vigtig for at udvikle barnets medfødte potentiale, og at den allerførste tid er den vigtigste for udviklingen af barnets hjerne og nervesystem, som er grundlaget for følelsesmæssige og kognitive færdigheder. Indenfor fagvidenskaben tales om windows of

Side 5 opportunity, hvor barnet biologisk er designet til bestemte udviklingstrin i bestemte aldre. I tråd med Heckmanns kurve lægges investeringen således tidligt i barnets liv, således at udfordringerne håndteres tidligst muligt, før de vokser, og der skal en betydelig større investering til. Hermed vil flere børn kunne forblive i deres nærmiljø med støtte og hjælp, og risikoen for mere massive foranstaltninger mindskes. Projektets indsats består mere konkret af støtte fra en frivillig 2 timer om ugen i minimum 6 måneder. Dette betyder ikke, at børnene og deres familier ikke kan have behov efter denne tidlige indsats gennemsnitligt varer indsatsen ca. 8-9 måneder. Men bliver udfordringer, som ikke håndteres via denne indsats, tydelige, så kan koordinatoren hjælpe familien ift. at få fat i rette kommunale myndigheder eller tilbud, hvis familien ønsker det. Således at disse udfordringer ligeledes kan håndteres tidligere end, hvis man ikke havde haft denne indsats via de frivillige. Nogle børn forventes således hjulpet, så de ikke har behov for yderligere hjælp efter den tidlige indsats, mens andre vil have yderligere behov, hvilken man således tidligere end før vil blive opmærksom på og kunne sætte ind i forhold til. Dokumentation for opnåelse af målene/resultaterne Home-Start er i gang med at udvikle en ny database, som skal gøre det nemmere for de lokale koordinatorer at skabe overblik over familier og familievenner samt hente statistik i anonymiseret form. Der indsamles data ved opstart og ved afslutning af alle forløb. Det foregår i forbindelse med de besøg den lokale koordinator har i familierne. I forbindelse med start- og matchbesøget registrerer koordinatoren således en række oplysninger om familierne, som bidrager til at sikre et godt match til den rette frivillige familieven. Oplysningerne omfatter bl.a. kontaktinformationer, familiens sammensætning og ønsker til støtte. Efter afslutningsbesøget modtager familien et elektronisk spørgeskema, som indeholder en række spørgsmål til familiens hverdagsstruktur (uddannelse, økonomi, forsørgelsesgrundlag, netværk mv), hvilken støtte de har modtaget, og hvad de oplever, de har fået ud af støtten. Det kan fx være mere overskud og/eller overblik i hverdagen, mindre stress/mere ro i familien, mere tid og nærvær med børnene, mere glade børn og et bedre personligt/privat netværk dvs. i høj grad de elementer som

Side 6 ligger i projektets kortsigtede mål (brugerorienterede målsætninger). De indsamlede data omfatter på nuværende tidspunkt kvantitativt materiale, som kan benyttes i anonymiserede dataanalyser og vil på sigt også omfatte anonymiserede narrativer, som beskriver, hvad der havde betydning for familiens trivsel på et givet tidspunkt. Datamaterialet giver således en viden i forhold til eventuel udvikling af indsatsen samt en mulighed for at måle effekten af den støtte, som familierne modtager af deres familievenner. Aktiviteter og tidsplan Maj 2017 sept. 2017 Planlægningsfase - Etablering af lokalbestyrelse - Godkendelse af lokalafdeling - Ansættelse af lokal Home-Start koordinator - Oplæring af koordinator - Nedsættelse af Projektgruppe - Indkøb af computer, telefon mv. - Klargøring af lokaler (lokaler er fundet) - Kommunikationsmateriale vedr. tilbuddet/indsatsen Okt. 2017 dec. 2017 Opstartsfase - Udbredelse af kendskabet til projektet - Rekruttering og forberedelse af frivillige Jan. 2018 aug. 2019 Drift - Rekruttering og forberedelse af frivillige - Løbende støtte til de frivillige og mulighed for netværksdannelse - Etablering af kontakt og afdækning af ønsker med familier, som ønsker en frivillig familieven - Matchning, forløb, opfølgning og afslutning Sep. 2019 dec. 2019 Afslutning - Formidling af erfaringer og resultater - Planlægning af forankring efter projektperioden

Side 7 Der er mulighed for at indgå samarbejde om lokale med Frivilligcenter Hjørring, Frivillighedenshus og Venligboerne. Mødelokaler og arbejdsplads kan ligeledes være i Hjørring Sundhedscenter. Dokumentation af aktiviteter Koordinatoren laver opgørelser over antal deltagende familier, uddannede frivillige mv. på baggrund af udtræk fra tidligere nævnte database, ligesom koordinatoren sikrer, at Hjørring kommune kan følge projektet løbende i forhold til den dokumenterede indsats. Organisation og ledelse Home-Starts lokalafdelinger er organiseret med en lokal bestyrelse bestående af frivillige lokale kræfter. Hertil vil der være en projektstyregruppe bestående af lederen af Sundhedsplejen i Hjørring Kommune, koordinatoren og en repræsentant fra bestyrelsen. Projektejer Børne- og familiechef i Hjørring kommune, daglig ledet af Sundhedsplejen i Hjørring Kommune. Projektet er et samarbejde mellem Hjørring Kommune og organisationen Home-Start. Home-Start er organiseret med en landsbestyrelse, et landssekretariat med 3 ansatte (en sekretariatsleder, en landskoordinator og en administrativ medarbejder) og lokale afdelinger med lokale bestyrelser og lokale koordinatorer hvor nærværende ansøgningen således drejer sig om finansieringen af en lokal Home-Start afdeling med en lokal koordinator. Lokalafdelingen vil fungere selvstændigt og være primært etableret med grundfinansiering fra Hjørring Kommune. Projektet er organiseret således, at selve indsatsen i familierne foretages af den ansatte koordinators trænede frivillige i familiens hjem. Den lokale koordinator støtter de frivillige i at støtte forældrene, så forældrene kan støtte deres børn med udgangspunkt i autentiske, ikke-dømmende og ikke-styrende relationer. Den lokale koordinator kvalitetssikrer indsatsen ved at træne de frivillige familievenner på Home-Starts 20 timers forberedelseskursus, så de bliver klar til at møde den enkelte families behov. På den måde skaber de grundlag for en tryg relation, som bygger på ligeværdighed, respekt, fortrolighed og tillid. Indsatsen er

Side 8 desuden kendetegnet ved stabilitet, kontinuitet, tålmodighed og tid. Et vigtigt element i indsatsen er det omhyggelige match af familie og frivillig, som også er koordinatorens opgave. Koordinatoren møder først familierne og de frivillige hver for sig, og vurderer herefter, hvem der passer sammen. Koordinator mødes derefter med frivillig og familie, og begge parter sover på mødet, inden de beslutter sig for et samarbejde. Koordinatoren følger desuden alle forløb fra start til slut, sikrer at både familie og frivillig trives i samarbejdet og yder støtte og vejledning til de frivillige efter behov. Hvis en frivillig bliver bekymret for et barns udvikling eller oplever, at støtten er utilstrækkelig i forhold til familiens behov, er den frivillige forpligtet til at kontakte koordinatoren. Koordinatoren går da aktivt ind i forløbet og søger i dialog med familien at bygge bro til kommunale hjælpeforanstaltninger. Koordinatoren er ligeledes med til at skabe en frivillighedskultur omkring en familieindsats og fokus på en forankring af indsatsen gennem et samarbejde med Hjørring Kommune. Politisk opbakning til projektet Ansøgningen og projektet er drøftet ledelsesmæssigt i chefgruppen i Børne- og Undervisningsforvaltningen. Der er opbakning til både ansøgningen og indsatsen heri samt medfinansieringsdelen både på det specialiserede området og almenområdet. Der er således fundet penge til deltagelse i nærværende projekt. Af tidsmæssig hensyn vil projektet først blive behandlet i det politiske udvalg efterfølgende, hvor der dog er en forventning om opbakning til projektet, da dette er helt i overensstemmelse med den omlægning af indsatsen på området, som man allerede er i gang med, så vil dette være udmøntningen af den politisk vedtagne strategi Fælles Ansvar. Dokumentation for politisk opbakning eftersendes. Kommunal medfinansiering Der ansøges om i alt 567.960 kr., og den kommunale medfinansiering er på samme beløb. Der er fundet penge til den kommunale medfinansiering i af regi Børne- og Familieområdet. Forankring af projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb

Side 9 På baggrund af de resultater, som Home-Start har i andre kommuner, forventer Hjørring Kommune, at etablering af en Home-Start lokalafdeling vil kunne være en både hensigtmæssig og faglig god investering, som vil sikre et skridt i retningen af omlægningen mod en mere forebyggende og tidlig indsats. Hjørring Kommune vil derfor såfremt projektet har vist resultater overtage den fulde finansiering af projektet, dvs. driften af lokalafdelingen når projektet slutter. Evalueringen efter endt forløb hos deltagerne bliver derfor også afgørende i forhold til at kunne påvises en god udvikling i familierne, hvilket kan indikere, at indsatsen har effekt. Sidste del af projektperioden vil således også have fokus på resultaterne samt den videre drift af Home-Start lokalafdelingen. Udarbejdelse af business case Med etableringen af en Home-Start lokalafdeling med ansættelse af en lokal koordinator er der således en forventning om, at dette tjener sig ind på længere sigt via færre udgifter i form af foranstaltninger og lignende i Familieafdelingen. Home- Start har gode resultater fra andre kommuner. Helt konkret forventes det ikke realistisk at kunne måle på de konkrete økonomiske gevinster ved projektet ved projektafslutningen. Samtidig vil det være rigtig vanskeligt at skelne effekten af indsatsen i projektet fra andre indsatser, og det vil være umuligt at vurdere, hvad der ville have været behov for, hvis familierne ikke havde modtaget den pågældende tidlige indsats. Fokus i dokumentationen i denne projektperiode er således de kortsigtede målsætninger, idet disse, som tidligere beskrevet, vurderes at være bedste parametre ift. at udgøre en fremtidssikring for børnene, som forventes at kunne medvirke til, at de kan forblive i deres familie, samt at de kan udvikle sig til robuste og livsduelige voksne, som ikke har brug for hjælp eller i hvert fald ikke lige så meget hjælp fra Kommunens side, som hvis man ikke havde sat tidligt ind. Sammenhængen mellem økonomi og tidlig indsats er dokumenteret i fx Heckmanns kurve, hvilket således er udgangspunktet for tænkningen i denne ansøgning. Helt konkret er der dog lavet nogle udregninger ift. antallet af timer, som de frivillige lægger i indsatserne. Frivillige familievenner deltager i et 20 timers forberedelseskursus og bruger derefter mindst 2 timer om ugen på at støtte en familie, samt tid på netværk, sparring mv. En Home-Start lokalafdeling, som har 30 frivillige,

Side 10 vil således bidrage med mere end 3700 timers frivilligt socialt arbejde om året (svarende til næsten 2 fuldtids-årsværk). Afdelingen vil, når den er veletableret, kunne støtte mindst 30-40 familier om året, hvilket svarer til 15-20.000 kr. pr. familie. Budget Budgetskema for kommunal medfinansiering Noter til budget