Redegørelse STRESSED OUT Martin Maegaard Sørensen, Institut 1, Afgang Arkitektskolen Aarhus, Efteråret 2010 Studienummer: 2005117 Vejleder: Anette Brunsvig
Redegørelse STRESSED OUT Martin Maegaard Sørensen, Institut 1, Afgang Arkitektskolen Aarhus, Efteråret 2010 Studienummer: 2005117 Vejleder: Anette Brunsvig
1.Opgaven 1A Indledning 1B Vision 1C Resume af opgaven 1D Inspiration 2.Site 2A Valg af site 2B Området generelt 2C Kontekstanalyse 2D Fotoregistrering 3.Stress 3A Faktorer 3B Fakta 3C Estimering 3D Analyse 4.Programering 4A Overordnede begreber 4B Disponering 4C Organisering 4D Funktionelt program 5.Reflektion 5A Opgavens process 5B Reflektion og konklution 5C Litteraturliste 5D Begreber
Dette projekt tager udgangspunkt i problematikken omkring stigende stress i samfundet. Opgaven har sit afsæt i et kommende erhvervsareal i overgangen mellem by og havn. Denne redegørelse virker som bindeled til opgavebesvarelsens planche og modelmateriale. Hvorfor skal en bygning ligne et ottetal eller kunne ses fra rummet? Opgaven stiller spørgsmål ved, om der er gået noget tabt i den ofte diagrammatiske tilgang, som efterhånden er blevet ret udbredt inden for dansk arkitektur. Intentionen har været at frembringe en arkitektur, som ikke er en oversættelse af diagrammet, men hvor diagrammet er en konsekvens af arkitekturen. Forståelsen af den arkitektoniske problemstilling ligger i at skabe en arkitektur, der er sammenbundet af den ærlige struktur. Udseendet af rummet afspejles i konstruktion og materialitet, og udtrykkes ikke som et påklistret lag, der skal løse tekniske problemer. 1a Opgaven Indledning
Reflektion/konklution 5A 5B 5C 5D Ved at holde konstruktioner som noget simpelt og let forståeligt, er det projektets intention at danne rammerne om et pusterum i byens sammensatte kompleksitet. Det er opgavens formål at undersøge pausen som et ikke foruddefineret element. Dermed menes, at man kan tage en pause, der ikke nødvendigvis skal retfærdiggøres som spisepause, rygepause, kaffepause etc. men nærmere som en pause fra hverdagen. Det er visionen at rette fokus på stress som et samfundsmæssigt problem, der skal tages hånd om inden skaden er sket. 1b Opgaven Vision
...Tiden er i dag en vigtigere faktor end nogensinde, og vi kan ikke længere benytte os af fikserede elementer. Vore værker er forældede allerede i det øjeblik de bliver skabt. De tager ikke hensyn til forandringer og hindrer, at en ny form kan tilføjes, uden at kompositionen ødelægges. De giver ikke plads for det væsentlige: respekten for for det individuelle, og den enkeltes spontanitet. Den lukkede form udtrykker en afgørelse der er taget uden at bekymre sig om jegét. Oskar Hansen, Foredrag, På sporet af den åbne forms elementer
Jeg har gennem sidste semester af mit studie på Arkitektskolen Aarhus arbejdet med Stress som hovedtema. Stress for mig indebærer en masse paradokser, som aftegnes i den måde man både taler om, og reagerer på stress. Stress viser noget om menneskers ambitionsniveau; det er blevet moderne at sige jeg er total stresset, men samtidig er det meget tabubelagt at tale om stress, hvis det har udviklet sig til en reel sygdom. At anskue pausen som aflast mod stress har været min indgangsvinkel til besvarelsen af opgaven. Pausen som en legitim og skyldfri handling, er efter min mening noget, der kan have positiv indvirkning til forebyggelse af stress. En pause skal ikke nødvendigvis være en ryge, spise eller kaffepause, men nærmere en tænke og reflektionspause. Den arkitektoniske indgangsvinkel til opgaven har været at betragte arkitekturen som noget, der skal kunne aflæses tydeligt. Det man anskuer skal være af en så generel natur, at det taler til menneskets basale sanser, så man ikke skal bruge for meget unødig tankekraft på at aflæse og forstå stedets karakter. Simpliciteten i konstruktion og materialitet underbygger en kompleks rumlig komposition, der skal virke som katalysator for processen at frigøre sig fra en travl hverdag. Sagt med andre ord, må man gerne fare vild i bygningen, samtidig med at man ved, hvor man er. Enkelte hovedelementer markerer overgange i funktioner og bygningsafsnit. Det har været intentionen med opgaven at udforme noget, der kan betragtes som det blivende element. Mellem disse elementer kan der udfoldes forskellige rumligheder. Rumlighederne kan tilpasses efter skiftende brug, og senere kan flere elementer adderes, hvilket vil medvirke, at bygningen fx kan tilpasses efter tidernes skiftende terapeutiske indgangsvinkler. 1c Opgaven Resumé af opgaven
Opgavens placering er på et område der - i den tid jeg har boet i Aarhus - altid har været et sted, der har fascineret mig. Stedet på hjørnet af Spanien og Jægergårdsgade ligger hen som et urørt område, der med sin råhed, og uindtagenhed fremstår som en bastion mellem den kultiverede by og havnens pulserende industri. Den klondike 1 - lignende stemning der hersker i området, med spredte bygningsmasser i forskellige udstrækninger er forsøgt udtrykt i en nytolkning af stedets kompleksitet. Med de takter der er lagt i helhedsplanen fra 1999, ligger det klart, at Århus kommune agter at inddrage hele området til erhvervspark. Og derfor vil det i mine øjne være oplagt at placere et sted for stressforebyggelse i forbindelse med denne. Området har karakter af at være efterladt efter den tunge industri den tidligere husede er fjernet, selvom der stadig er spor af denne på stedet. Kulkransporet vidner om Dansk industris storhedstid, og er identitetsgivende for stedet. Stedet er i dag indtaget af skæve eksistenser, hvilket underbygger den suspense 2, man føler, når man opholder sig i området. Det kan både virke skræmmende men også befriende på samme tid. Nogle føler sig sikkert utrykke ved at færdes i området efter mørkets frembrud, mens de samtidig værdsætter, at man ikke er underlagt et bestemt regelsæt, når man færdes i området. 2a Site Valg af site
Området er lokaliseret i den centrale del af Århus. Store dele af området bliver i dag benyttet til parkering, både for erhvervschauffører og for de mennesker, der arbejder i de omkringliggende kontorer og kommunale instanser. Typologisk er de omkringliggende bygninger i storskala, hvilket understøttes af at området tidligere har rummet tung industri. Spredte fragmenter af denne industri ses stadig på Sitet, hvor der bl.a. findes en kloakpumpestation og sporsystemet fra den gamle kulkran. Grundet fare for eksplosion, er det ikke tilladt at opføre boliger i området. Derfor er der i fremtiden planlagt let erhverv i området fra slagtehusgrunden til filmbyen. Strandvejen Spanien Luftfoto af området med sitet indkredset. 16.439 m 2 Jægergårdsgade Kalkværksvej 2b Site Området generelt
Vest for grunden ses centralværkstedet, der er områdets største volumen, mens der syd for området er lokaliseret de stadigt aktive slagtehuse, som både rummer slagteri og kreative virksomheder. Øst for grunden ses oliemøllen, der er midtbyens største industrikompleks. Nord for grunden ses de gamle turbinehaller, der nu fungerer som kontorer og festlokaler. Tættere på ser man det gamle kulkranspor, der tidligere har tilhørt Aarhus belysningsvæsen, men nu er overgået til Aarhus kommune. Opgaven 1A 1B 1C 1D Spanien Skråfoto af området med sitet indkredset Strandvejen Jægergårdsgade Kalkværksvej 2b Site Området generelt
Helhedsplanen er en viderebearbejdning af arkitekterne Knud Fladeland Nielsen og Peer Teglgaard Jeppesen s 1. præmieforslag fra byplanidékonkurrencen i 1999. I følge Helhedsplanen skal området benyttes til 50.900 m2 erhvervsbebyggelse. Opgaven 1A 1B 1C 1D 2b Kort Området generelt - kort fra helhedsplan
Ved nærmere analyse fremkommer det, at området er relativt afskåret fra de omkringliggende områder. Mod vest ligger Spanien, der med dets lange facader og tunge trafikkorridor, afskærer området fra byen. Mod nord ligger det gamle kulkranspor, der virker som en naturlig barriere mod filmbyen. Mod øst ligger det nye godsspor, der afskærer området fra havnen. Mod syd ligger slagtehusgrunden, der er indhegnet af mure. Opgaven 1A 1B 1C 1D Oplevede densiteter Interessepunkter 2c Site Kontekstanalyse
Erhvervsgrunden har i følge helhedsplanen et matrikuleret areal på ca. 5500 M2,, hvilket efterlader et areal på 2722 M2, der peger mod nyanlæggelsen af å-systemet. De to områder kan med fordel sammenlægges til en stormatrikel, der underbygger ønsket om at lave et samlet kompleks i en grøn lomme. Opgaven 1A 1B 1C 1D 5500 M2 8222 M2 matrikuleringens størrelser 2722 M2 100 M2 100 M 2 placeret på grunden 2c Site Kontekstanalyse - Størrelser
Tid er blevet tidens mest kostbare ressource. Aldrig har vi værnet så meget om vores tid. I højere grad end nogensinde er vi omgivet af muligheder for at spare på tiden. Vi har adgang til fly, biler, computere, mobiltelefoner mv., men alligevel har tid aldrig været så stor en mangelvare som nu. Tid er - for de fleste mennesker - blevet tidens vigtigste ressourse, men hvorfor kan vi ikke spare på tiden? Hvorfor bliver man travl og stresset? Hvorfor kan tiden ikke sættes i banken? Hvorfor går tiden ikke altid lige hurtigt? (Carsten graff, Foredrag, Tid og stress)
Mit grundlag for at vælge stress som hovedtema baserer sig på en iagttagelse af en stigende samfundstendens, hvor det er blevet moderne at være stresset. Og selvom det ikke er skadeligt at være stresset i mindre perioder, kan det være ødelæggende, hvis stressen går hen og bliver en længerevarende tilstand. Mit indtryk er, at dem der er i risikogruppen for at få stress ofte ikke selv er klar over symptomerne inden det er for sent, hvor det derfor vil være indlysende at lave et sted, der virker oplysende og forebyggende. Man kan derved minimere de menneskelige og økonomiske omkostninger, der er forbundet med stress. Som opgaven er skredet frem, har jeg opdaget, at det er et ømfindigtsvært emne at arbejde med. Det er svært at få mennesker med alvorlig stress i tale. Dem jeg har talt uformelt med mener, at det kan være karriere hæmmende, hvis det kommer frem i dagens lys, at de harmåtte sygemelde sig. Heldigvis er det et emne, der er forsket meget i og skrevet meget om. Derfor er min indgang til emnet primært baseret på egne erfaringer, og den litteratur jeg har kunnet finde om emnet. Med det i baghånden virkede det naturligt at se på, hvad arkitekturen kan gøre for stress. Opgaven startede med at være kompleks i både udstrækning og omfang, hvilket senere ændrede sig til at angribe emnet på et mere generelt plan. Jeg opdagede, at det måske i virkeligheden handler om at frembringe en arkitektur, der er let forståelig, hvor basale elementer er de afgørende for projektets udstrækning. 3a Stress Valg af tema/delkonklution
Når man i dag taler om stress, er der flere forskellige typer af denne. Man taler om både indre, såvel som ydre stressorer. De ydre stressorer er dem vi ofte ikke har indvirkning på, mens de indre er reaktionen på de ydre. I spændingsfeltet mellem disse er det man kalder ydre til indre stressorer, og netop disse kan man selv gøre noget ved. Opgaven 1A 1B 1C 1D Indre stressorer -fysisk overanstrengelse -stå- eller siddestilling gennem for lang tid - muskelbelastninger fx ved dårlige arbejdsstillinger -for lidt hvile -for lidt søvn -for lidt motion -for høj eller for lav vægt -smerter -læsioner -kirurgiske operationer -fysiske symptomer og sygdom - menstruation og fødsel Ydre stressorer -for kraftig varme eller kulde -for stor eller for lille luftfugtighed -overfyldte lokaler -støj -dårlige lysforhold Ydre til indre stressorer -rygning -usund kost -for meget koffein (kaffe, te, cola) -for meget alkohol -medicin med væsentlige bivirkninger -narkotika -kemikalier og forurening -radioaktiv stråling 3b Stress Fakta om stress
Arbejdsstyrke fra 16-64 år i Århus 2010 = 159 254 Potientielt stressramte i Region midtjylland = ca 8 % Potientielt stressramte i Århus ved 8 % = 12 740 Ved 17 518 personer om året med 228 arbejdsdage = 56 Antal potientielle brugere pr dag = 150 3c Stress Estimering
4 hovedbegreber For at nå en mere generel tilgang er der rettet fokus på 4 overordnede begreber: -Selvreflektion -Information -Rådgivning -Bevægelse Disse begreber har været styrende for den indholdsmæssige del af opgaven, og har været styrende for opgavens fysiske udstrækning. Selvreflektion I denne del er det vigtigt at brugeren får lov til at reflektere og genkende symptomerne. Dette kunne eksempelvis foregå via sanseindtyrk, yoga, meditation, og eller hvile. Information I denne del er det vigtigt at man kan finde information om stress, hvordan man forebygger det og hvordan man undgår at gå ned med det. Rådgivning I denne del er det vigtigt at man kan finde den individuelle og fortrolige rådgivning der ofte er behov for når man er stressramt. Bevægelse Bevægelsen er vigtig for at komme af med nogle af de kropslige stressorer, og for at få fornemmelsen for sig selv igen. 4a Programering Overordnede begreberr
Det vil være vigtigt at forbinde centeret med omverdenen. Dette kan ske via en fast forbindelse gennem anlægget. Ved at organisere funktioner så de får en større fysisk sammenhæng, kan man både sikre sig en stor grad af privathed, samtidig med at man løsner op på hele tabuiseringen omkring emnet stress. Opgaven 1A 1B 1C 1D Strategier for bygning Humerus Centralt fordelingsrum Samlet struktur. Samling af elementer. Forbindelse som frakmentering. Hængsel Ulna Det er intentionen at bygningen skal virke som et hængsel mellem byen, den reakreative forbindelse og de bynære havnearealer. 4b Programering Disponering
For at give et afbræk i hverdagen placeres bygningen ved siden af hovedaksen, og hovedforbindelsen føres igennem samme akse. Derved føres trafikken gennem bygningen. Opgaven 1A 1B 1C 1D Hovedforbindelse De-tour 4b Programering Disponering
Da det er meningen, at stedet skal forebygge, er det en nødvendighed at skabe en attraktor, som ikke nødvendigvis knytter sig direkte til emnet stress. Et eksempel på dette kunne være et museum for tid, der både vil kunne virke som et underholdende element, men i høj grad også kan medvirke til at oplyse mennesker om, hvordan man bruger tiden, og i hvilken udstrækning den kan opfattes på forskellige måder. Introduktionen til dette element kan sammenlignes med en McGuffin 3 fra filmverdenen. Et museum skal med skiftende udstillinger af forskellige kunstnere og andre faggrupper være med til at stå for den samlede drift af stedet, og skal derfor indgå i som en del af det samlede bygningskompleks. 4c Programering Organisering
Tidligt i opgaveforløbet foretog jeg en række strukturstudier, der alle var baseret på strukturer i naturen, både ud fra en personlig overbevisning om, at det ville være givende til projektet på et senere tidspunkt, men også ud fra en teori om en åben struktur, der ikke var dikteret af stramme diagrammatiske former. Vortexstrukturen blev dog en form som imødekom det greb, der var mit udgangspunkt i forhold til organiseringen af bygningen. Den usluttede plangeometriske form og en tydelig markering af et center er 2 vigtige faktorer for udformningen af bygningens plan. Det geometriske center i bygningen (hjertet) kan derved indtræde i en offentlig forbindelse. Derved skabes et naturligt flow gennem bygningen, der kan være med til at vække offentlighedens bevågenhed. Centeret kan også metaforisk opfattes som orkanens øje, der binder alting sammen, og hvor der altid er roligt. 4c Programering Organisering - Delkonklution
1. Masse 2. Opdeling af massen 3. Center udhules 4. Hovedforbindelser integreres 5.integrering af vægge i massen Opgaven 1A 1B 1C 1D 3. 2. 1. 4. 5. 6. 4c Programering Organisering overordnet disponering
1. ekstrudering 2. Bærende vægge 3. Bærende bjælker 4. Dæk/tagkonstruktion 5. Hovedprincip Opgaven 1A 1B 1C 1D 1. 3. 5. 2. 4. 4c Programering Konstruktivt hovedprincip
4c Programering Vægens termonologi
sla Samtale Rådgivning Toilet Opgaven 1A 1B 1C 1D iv Reception Det er vigtigt for bygningen, at de fleste dele er tilgængeligt for den brede befolkning. For at stedet skal have indvirkning på mennesker, er det vigtigt, at der er Vente visuel kontakt med både informationsdelen og den forebyggende del af centeret. Udstilling /info Forebyggelse Indgang Gardarobe Personale Reception Offentlig vindfang 10M² vindfang 10M² Indgang 35M² 10M² Gardarobe 5M² 50M² Vente 128M² Udstilling /info 70M² 8M² Toilet 25M² Samtale 25M² Rådgivning 1144M² ved 110% trappe og forbindelser 1040M² netto areal 125M² Foredrag 25M² Sanse/afsla pning Sanse/afsla pning 25M² 100M² 25M² Sanse/afsla pning 25M² Sanse/afsla pning 10M² Arkiv 15M² Kontor 20M² Kontor 120M² Persnl. 20M² Toilet 15M² Kontor Offentlig indgang 10M² Reception 100M² Rådgivning 25M² Rådgivning 25M² Omklæd 50M² ning Toilet 8M² 133M² Bevægelse 75M² Toilet 8M² 108M² Foredrag 100M² Omklæd 50M² ning Toilet 8M² 183M² Bevægelse 125M² Toilet 8M² 133M² Gardarobe 30M² Personale ophold Bevægelse ude Sanse ude 4d Programering Funktionelt program Offentlig indgang
For at sikre et godt flow i bygningen er det vigtigt, at der er central adgang til de vigtigste funktioner. Dog er der ingen umiddelbar grund til at offentligheden har adgang til dele af bygningen, som indeholder personale, teknikrum osv. Ved fysisk at opdele funktionerne i mindre fraktioner, kan man opnå dette. Indgang Personale Offentlighed Kerne faciliteter Optionelle faciliteter Sanse ude Bevægelse Toilet Omklæd ning Foredrag Bevægelse ude Sanse/afsla pning Sanse/afsla pning Rådgivning Rådgivning Personale indgang Kontor Persnl. Toilet Kontor Sanse/afsla pning Personale ophold Sanse/afsla pning Kontor Arkiv Indgang vindfang Offentlig indgang Vente Toilet Gardarobe Udstilling /info Samtale Rådgivning 4d Programering Personale Forebyggelse Gardarobe Reception Reception Funktionelt program Offentlig Offentlig indgang
5a Reflektion Skitser
5a Reflektion Skitser
5a Reflektion Skitser
5a Reflektion Skitser
5a Reflektion Skitser
5a Reflektion Skitser
Opgavens fokus har været at skabe en forbindelse mellem pre-terapeautisk stressbehandling og arkitektur. Prioriteringen i besvarelsen har primært ligget i at komme langt ned i detaljen. Projektets skala har været flydende og har udbredt sig i både storskala og ned til en større detaljegrad. Arbejdet er foregået i en veksling mellem fysisk og digital model, hvilket har været frugtbart i forhold til at tage beslutninger omkring simplificering og rumlig komposition. I opgavens begyndelse foretog jeg en række strukturstudier, som ved nærmere eftersyn mere har virket som et planorganistorisk værktøj end som en egentlig formgenerator. Tilgangen til emnet stress er gået fra studier af artikelmateriale om behandling af stress, til en refleksion omkring hvilke virkemidler der er væsentligt for arkitekturen. Fra et komplekst udgangspunkt, har opgavens besvarelse bevæget sig over i en simplificering af bygningens rumligheder. 5b Reflektion Reflektion og konklution
Dirckinck-Holmfelt,, Kim og Peter Michael Hornung: Sansernes Hospital. 1. udg. Lars Heslet og arkitektens forlag, 2007. (Bog) Moussavi, Farshid : The Function of Form. 1. udg. Actar og Havard University Graduate School of Design, 2009. (Bog) Lim, Joseph: BIO-STRUCTURAL, analogues in architecture. 1. udg. BIS Publishers, 2009. (Bog) 5c Reflektion Litteratur
1)Klondike: er navnet på et legendarisk guldgraverområde i den canadiske territorium Yukon. Klondike ligger omkring den lille Yukon-biflod, der ligeledes hedder Klondike. Området ligger øst for den lige så legendariske guldgraverby Dawson (64 3 45 N 139 25 50 V). Både Klondike og Dawson er kendt og berygtet fra en række film og fortællinger om guldfeberen sidst i det 19. århundrede. I Anders And-universet er Klondike kendt som stedet, hvor Joakim von And lagde grunden til sin formue. Ordet klondike betegner på dansk også et område eller kvarter bestående af tilfældigt opførte huse uden nogen overordnet plan. Eks. "Nokken er et klondyke boligområde som ligger mellem havnen og Amager Fælled". Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/klondike Opgaven 1A 1B 1C 1D 2)Suspense: (eng., fra lat. suspensus hængt op, uvis), spænding; spændende handling. Kilde: http://www.denstoredanske.dk/ 3)McGuffin: (sometimes McGuffin or maguffin) is a plot element that catches the viewers attention or drives the plot of a work of fiction. The defining aspect of a MacGuffin is that the major players in the story are (at least initially) willing to do and sacrifice almost anything to obtain it, regardless of what the MacGuffin actually is. In fact, the specific nature of the MacGuffin may be ambiguous, undefined, generic, left open to interpretation or otherwise completely unimportant to the plot. Common examples are money, victory, glory, survival, a source of power, or a potential threat, or it may simply be something entirely unexplained. The MacGuffin is common in films, especially thrillers. Usually, though not always, the MacGuffin is the central focus of the film in the first act, and then declines in importance as the struggles and motivations of characters play out. It may come back into play at the climax of the story, but sometimes the MacGuffin is actually forgotten by the end of the film. Multiple MacGuffins are sometimes referred to as plot coupons. Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/macguffin 5d Reflektion Begreber