ICF - modellen. Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering og ICF Margrethe Bennike



Relaterede dokumenter
ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

Vejledning til udfyldelse af evalueringsskema

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

Evaluering af journal. Indhold Ja Nej Ikke relevant

ICF International Klassifikation af Funktionsevne

Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker

Rehabilitering dansk definition:

Visitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge

Rehabilitering ved demens?

ICF som referenceramme. AU-centrets erfaringer med brug af ICF

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Ansvar. Personlige faktorer. Terapeuter fordeler historik samt supplerer ved behov. Terapeuter fordeler historik samt supplerer ved behov

ICF-kernesæt August 2009 Til beskrivelse af funktionsevne og funktionsevnenedsættelse samt kontekstuelle faktorer.

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Vejledning til udfyldelse af journalauditskema

Handicapbegrebet i dag

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Plan for det psykosociale område

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d.


Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF

ICF funktionsevneudredning 3Kløveren

International Classification of Functioning Disability and Health (ICF)

Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang

Tilberedning og anretning af mad

Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation

ICF-baseret afklaring

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Personlig hjælp og pleje efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard

Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.

Vurdering af helbredsoplysninger i rehabiliteringsteamet

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Neurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune

Slagelse Kommune. Hvordan udvikles et fælles sprog der kan skabe grundlag for tværfaglig- og tværsektoriel koordinering?

Funktionsevnemetoden

Rehabilitering på ældreområdet

Hverdagsrengøring. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.:

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

Demenspolitik Lejre Kommune.

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Eddie Göttsch. Centerleder Center for Psykosocial Udvikling Slagelse

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

De traumatiserede flygtninge hvem er de og hvor mange

Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum. Netværksdag d.7.november 2013, Marselisborgcenteret

Rehabilitering i Odense Kommune

Barrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap

Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder

Projektbeskrivelse light

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

BILAG 2: Domæner og items i BørneRAP

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

N OTA T. NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Transkript:

ICF - modellen 1

Bogstaverne i koderne beskriver hovedområdet b: Body functions, s: body Structure, d: Daily life (aktivitet og deltagelse), e: Environment - omgivelser Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering og ICF 2

VAS Visuel Analog Skala Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering og ICF 3

Eksempel - Laila Baggrund: opvækst i en sund, udmærket fungerende familie, oplevet overgreb, ophæng i arm, voldtægt, tvangsabort i forbindelse med krig og flugt. Diagnose IDC-10: F43.1 Posttraumatisk belastningsreaktion /PTSD (+ fysiske skader efter vold, lægger op til koordineret indsats fra det regionale og kommunale sundhedssystem (udredning, behandling, støtte, hjælpemidler) Symptomer: dårlig hukommelse, koncentration og kognition (glemmer aftaler trods god motivation, kan ikke planlægge, have overblik, lave madretter, kun lytte efter i 10 minutter) er træt og energiløs (svær indsovning, sover kort tid ad gangen og forstyrret af mareridt) øget vagtsomhed (farer sammen ved lyde) er bange / får angstsymptomer / undgår ved mere end 2-3 personer samlet og især for øget vagtsomænd (bor med vindue ud til en gade med mange, snakkende forbipasserende) har konstant smerter overalt (såvel konkret fysisk som spændingsrelateret) har mistet interesse for samvær og relationer (har søster og niece her) er i øvrigt helt adækvat i den formelle kontakt (imødekommende, høflig, i dialog). Indsats: traumefokuseret eksponeringsterapi, fysioterapi, socialt støttende og eksponerende, kontinuitet, forudsigelighed og pålidelighed i professionel kontakt Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering og ICF 4

Laila PTSD - 1. og 2. scoring KAPITEL 1: Mentale funktioner 0 0,05 0,1 0,15 0,2 0,25 0,3 0,35 0,4 0,45 b130 Energi og handlekraft SPECIFIKKE MENTALE FUNKTIONER (b140-b189) KAPITEL 2: Sanser og smerte b280 Opfattelse af smerter KAPITEL 2: Almindelige opgaver og krav KAPITEL 5: Omsorg for sig selv Serie1 Serie2 KAPITEL 7: Interpersonelt samspil og kontakt d710 Basalt interpersonelt samspil d740 Skabe formelle relationer d760 Skabe familiære relationer d910 Deltage i fællesskaber Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering og ICF 5

Drøfte om der kunne være noget fornuftigt at hente i det i forhold til vurdering af hele borgerens funktionsniveau, på hvilke områder vi i behandlingen kan forvente at skabe forandring, hvor indsatsansvaret / - kompetencen ligger og om det kan være et redskab til tydeliggørelse af forventninger og bedre samarbejde i f.t. samarbejdspartnere (kommune, læge, region m.v.) 6

Rehabilitering iflg Hvidbogen Rehabilitering defineres som "en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. 7

Kroppens funktioner og anatomi refererer til de fysiologiske funktioner (inkl. mentale funktioner) og kroppens anatomiske strukturer, som organer og lemmer. Her beskrives henholdsvis tab eller ændringer fra normal kropsfunktion og struktur, der fører til svækkelse eller begrænsninger. Eksempel: Overordnede mentale funktioner B 1300 energiniveau (b 130 energi og handlekraft) B 1304 impulskontrol B 1343 søvnkvalitet Specifikke mentale funktioner B 1400 fastholdelse af opmærksomhed (b 140 opmærksomhed) Smerte B 280 smerte 8

Aktiviteter refererer til en persons udførelse af opgaver eller handlinger på individniveau, hvor aktivitetsbegrænsning er de vanskeligheder, personen har i forbindelse med aktiviteten. Aktiviteter kan for eksempel være gangfunktion, madlavning og hygiejne. Deltagelse refererer til involvering i dagliglivet for eksempel arbejde, skole, dagcenter, hvor deltagelsesbegrænsning er de vanskeligheder, der kan være ved involvering i dagliglivet. Samspillet mellem aktivitet og deltagelse kan være at man for så vidt godt kan f.eks. gøre rent man ved godt hvordan men de overordnede mentale og specifikke funktioner bevirker, at man rent faktisk ikke får det gjort. Det kan også være, at man godt ved, hvordan man omgås andre mennesker, tager kontakt, men man er ikke i stand til konkret at gøre det man deltager ikke. 9

Eksempel: Almindelige opgaver og krav D 2401 klare stress (d 240 klare stress og andre psykologiske krav) Omsorg for sig selv D 5702 vedligeholde egen sundhed (d 570 varetage egen sundhed) Særlige interpersonelle relationer D 740 skabe formelle relationer Samfundsliv, socialt liv & medborgerskab D 910 deltage i fællesskaber 10

Disse tre komponenter - Kroppens funktioner og anatomi, Aktiviteter og Deltagelse - samles under en fælles paraply, som giver et dynamisk samspil, der kan beskrive funktionsevnen og funktionsevnenedsættelsen. 11

Omgivelsesfaktorer er de fysiske, sociale og holdningsmæssige omgivelser, som mennesker bor og lever i. Faktorerne ligger således uden for den enkelte person og kan have både positiv (fremmende) og negativ (hæmmende) indflydelse på funktionsevnen. e310 Opvækstfamilie har man familie hos sig e320 Venner - netværk e570 Tjenester, systemer eller politikker vedrørende social sikring 12