Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft



Relaterede dokumenter
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Generel forløbsbeskrivelse

Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse

Status på forløbsprogrammer 2014

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Region Nordjylland og kommuner

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Projekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi.

Vi samler kræfterne bygger på følgende overordnede principper for det tværkommunale samarbejde:

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA

Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT. Rehabilitering til kræftramte i Solrød Kommune. Sundhedsgruppen. Dato: 1. november 2012

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Puljeopslag: Indsatser til inklusion og fastholdelse af særligt sårbare patienter med diabetes i behandlings- og rehabiliteringsforløb

Udviklingen i kroniske sygdomme

Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej Varde Margit Thomsen

Erfaringer fra praksis. v/ Tanja Schøller Nord Heidi Birkemose Lise Holm Wichmann

Livtag med kræft. Gladsaxe Kommune.

Projektbeskrivelse - Styrket rehabilitering af erhvervsaktive borgere med erhvervet hjerneskade i Hvidovre Kommune

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom. Tina Roikjer Køtter, leder, Sundhedsstrategisk afsnit, Ballerup Kommune (formand)

Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft. et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner

Sundhedssamtaler på tværs

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

Rehabilitering til patienter med kræft Implementeringsplan. - En vigtig brik

Opbygning af sundhedsaftalen

Behovsvurdering vedrørende rehabilitering. med kræft Koncept og implementeringsplan

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

På vej mod Sundhedsaftale Dato: 2. marts 2014

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Tværsektorielt samarbejde om rehabilitering af borgere med apopleksi

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Projekt Kronikerkoordinator.

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Resume af forløbsprogram for depression

Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse. Kommunale kræftvejledere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Indledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2

Transkript:

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft har alle kommuner modtaget midler til at igangsætte kræftrehabilitering og palliation. Der er udarbejdet to evalueringer af pilotafprøvningen, som er foregået i Faxe Kommune fra januar 2013 -december 2013. Den ene evaluering er uddybende og beskriver rehabiliteringsindsatsen grundigt, mens den korte evaluering har fokus på mål, succeskriterier, implementeringsgrad, økonomi og fremadrettet indsats. Ønskes der yderligere information om rehabiliteringsindsatsen kan kommissorium og projektbeskrivelse læses. Formål Projektets formål har været at udvikle og afprøve et kommunalt rehabiliteringstilbud. Herunder, at sikre et sammenhængende forløb for erhvervsaktive deltagere med kræft. Desuden var hensigten, at deltagere med behov for rehabilitering modtog den rette støtte i kommunen med henblik på, at forbedre livskvaliteten og øge velværet. Målgruppe Det kommunale tilbud var i størstedelen af pilotafprøvningen rettet mod erhvervsaktive borgere, men blev undervejs justeret til at gælde alle borgere, der har eller har haft en kræftsygdom med nedsat funktionsniveau som følge af sygdom eller behandling. Fagligt indhold To fysioterapeuter har været gennemgående kontaktpersoner gennem hele forløbet. Deltagerne er blevet tilbudt gruppebaseret træning to gange ugentligt á 1 times varighed på baggrund af individuel træningsplan. Ca. to gange om måneden har der været oplæg ved tværfaglige oplægsholdere. Deltagerne har været inddraget i emnevalg. De temaoplæg der hyppigst er blevet efterspurgt er: sexolog, diætist, motion, senfølger og mestring af hverdagen med kræftsygdom. Flere af oplæggene er blevet efterfulgt af individuelle vejledninger afhængig af den enkeltes behov. Den kliniske diætist har været mest efterspurgt. Tværsektorielle samarbejdspartnere En af udfordringerne for kommunerne er, at der skal etableres tilbud der tilgodeser patienter med kræft lige fra diagnosetidspunkt til færdigbehandling. Det betyder at deltagerne i højere grad vi være tilknyttet flere sektorer på en gang, hvorfor kvaliteten af kræftrehabilitering vil være afhængig af et godt koordineret samarbejde mellem sygehuse, almen praksis og kommuner. I projektperioden er der etableret samarbejde mellem København-syd kommunerne(køge, Greve, Lejre, Roskilde, Solrød, Stevns og Faxe), som er vant til at udvikle og implementere samarbejdsmodeller indenfor andre kroniske sygdomme. Der er udviklet et vellykket samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, som afholder café for kræftramte og størstedelen af de praktiserende læger henviser efter opfordring fra borgerne til indsatsen. Der er fortsat potentiale for at forbedre samarbejdet med de henvisende parter, herunder jobcentret, praktiserende læger og henvisende sygehusafdelinger. 1

Mål og succeskriterier 2

Konklusion og perspektivering Det er lykkes Faxe Kommune at udvikle et godt kommunalt rehabiliteringstilbud til kræftramte borgere, som vurderes at have positiv betydning for deltagernes livskvalitet og velvære. Afholdelse af fysisk træning og temaoplæg er gået godt. Der har været behov for kompetenceudvikling for at alle fagpersoner følte sig i stand til at løfte opgaven. Fremadrettet skal der opkvalificeres en ny fysioterapeut, samt planlægges en systematisk sparring og supervision af de to fysioterapeuter, som varetager træning og dele af temaoplæg. 3

Hvorvidt indsatsen har været medvirkende til at deltagerne er kommet hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet er mere usikkert. Der er fortsat potentiale for at udvikle samarbejdet med jobcentret. Det er velkendt at måle fremgang under fysisk træning gennem et rehabiliteringsforløb, men for borgere med kræft, som er en meget uhomogen gruppe, har dette givet udfordringer. Det har derfor været tilfældigt om testene hos borgerne viste fremgang under fysiske træning. Indtil der bliver anbefalet et fælles regionalt dokumentationsredskab har København Syd kommunerne valgt at benytte de validerede test som anbefales fra Dallund. Det tværsektorielle samarbejde skal fortsat styrkes, idet der kun er modtaget få henvisninger fra sygehusene og enkelte deltagere har haft udfordringer i forhold til at få skrevet henvisning fra egen læge. Hertil kommer at langt de fleste deltagere selv har fundet frem til kendskabet via lokalaviserne. Cafémøderne er en succes, og vil fremadrettet blive tilgængelig for de kræftramte hver uge. På sigt er der et ønske fra Faxe Kommunes side, at caféen en gang imellem kan være åben for alle der er berørt af kræft, uanset om man selv er tidligere kræftpatient, pårørende eller efterladt. Ifølge forløbsprogrammet for rehabilitering og kræft anbefales det, at alle borgere med kræft får foretaget en systematisk behovsvurdering og en plan for det videre forløb, fordi der er så mange tværsektorielle samarbejdspartere. Der er i projektperioden ikke sket de store forbedringer i forhold til at sikre flere sammenhængende forløb for kræftramte borgere. Der er derfor fortsat behov for tværfagligt at udvikle indsatsen. 4

Økonomiberegning pr. år ved 44 uger/ 1 års kræftrehabilitering Aktivitet Koordinator adm. Kompetenceudvikling- sparring- supervision Materialer Befordring og forplejning til tværkommunale møder Revision(Hanne Dalgaard) Fysioterapeuter: (baseret på 30 deltagere) Administration: Care, modtage henvisning, vurdere deltagerens deltagelse, kontakte deltager pr. brev/telefon, sende status opgørelse til egen læge: (1,5 time x 30 deltagere/ år = 45 timer) Afklarende - og afsluttende samtale, spørgeskema og test før og efter samt ad hoc: (2 timer/ 30 deltagere/år= 60 timer) Fysisk træning(2½ timer x 2 ugentligt inkl. forberedelse/oprydning x 44 uger= 220 timer) Temamøder(5 møder x 2 terapeuter/år inkl. 1 times forberedelse) = 20 timer Deltage i kræftcafé(4 møder x 1 time/ år= 4 timer) Arbejdsgruppemøde(5 timer x 2 fysioterapeuter= 10 timer) Supervision/sparring(10 timer x 2 fysioterapeuter= 20 timer) Sygeplejerske: Temamøde(3 timer årligt = 4 timer) Eksterne oplægsholdere: Temamøder inkl. individuel opfølgning(30 timer/ år + befordring= 9.300 kr.+1.000 kr.) Forplejning i café (200 kr. /uge x 44 uger) Budget i kr. 5.000,- 2.000,- 1 13.500,- 18.000,- 66.000,- 6.000,- 1.200,- 6.000,- 113.700,- 1.200,- 10.300,- 8.800,- 20.300,- årlig finansiering 147.000,- kr. 5