Manual. MindSpring for og med flygtninge- og indvandrerforældre med teenagebørn. Udgivet af Center for Udsatte Flygtninge

Manual MindSpring for og med flygtninge- og indvandrerforældre med teenagebørn Udgivet af Center for Udsatte Flygtninge

Udgivet af: Center for Udsatte Flygtninge Dansk Flygtningehjælp Borgergade 10, 3. 1300 København K Telefon: +45 3373 5339 www.flygtning.dk/udsatte udsatte@drc.dk I samarbejde med: Center for Inklusion og Beskæftigelse Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Københavns Kommune Bernstorffsgade 17 1592 København V Metodehæftet kan downloades på www.flygtning.dk/udsatte eller rekvireres ved at kontakte Center for Udsatte i Dansk Flygtningehjælp på udsatte@drc.dk Tekst: Vibeke Hallas Forsidefoto: Jesper Lambæk, Historiefabrikken.dk Oplag: 200 eksemplarer ISBN: 978-87-7710-050-5 Layout: Lenny Larsen/Design Now Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne manual eller dele heraf er tilladt med gengivelse af kilde. December 2014

MIND SPRING MANUAL 3 Indholdsfortegnelse Forord...5 Hvad er MindSpring?...6 Målsætning for et gruppeforløb...7 Materialet i manualen...7 Gruppeledere MindSpring-trænere og medtrænere...7 Kursus og træning af trænerne...8 Rollefordeling mellem trænerne...8 Tolkning...8 Tidsramme...8 Gruppestørrelse...9 Konsultation, råd og vejledning...9 Gruppemetoder/gruppeøvelser...9 Gruppemøde 1...11 1. Velkomst og introduktion til MindSpring...12 2. Lær hinanden at kende...13 3. At opdrage sine børn i et andet samfund end man selv er opdraget i...13 Forskellige normer og værdier at træffe valg...13 4. Forskellige normer og værdier dilemmaer og modsætninger?...14 5. Afslutning på dagens program...15 Ekstramateriale til gruppemøde 1...16 Gruppemøde 2...21 1. Velkomst, opsamling fra sidst og introduktion til dagens temaer...22 2. Jeg- og vi-kultur...22 3. Normer og værdier i konflikt?...23 4. Hvad er social kontrol?...24 5. Årsager til social kontrol...26 6. Afslutning...29 Ekstramateriale til gruppemøde 2...30 Gruppemøde 3...35 1. Velkomst, opsamling fra sidst og introduktion til dagens temaer...36 2. Opdragelses- og læringsmetoder...36 3. Kommunikation med teenagebørn...37 4. Afslutning på dagens program...40 Ekstramateriale til gruppemøde 3...41 Gruppemøde 4...45 1. Velkomst, opsamling fra sidst og introduktion til dagens temaer...46 2. Bekymringer...46 3. Tillid og mistillid...47 4. Straf og belønning...49 5. Afslutning...50 Ekstramateriale til gruppemøde 4...51

4 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Indholdsfortegnelse (fortsat) Gruppemøde 5...55 1. Velkomst, opsamling fra sidst og introduktion til dagens temaer...56 2. Hvad er identitet og identitetsforandring?...56 3. Børns identitet...58 4. Afslutning...60 Ekstramateriale til gruppemøde 5...61 Gruppemøde 6...64 1. Velkomst, opsamling fra sidst og introduktion til dagens temaer...65 2.Hvad er stress?...65 3. Uheldige og på længere sigt ineffektive måder at afhjælpe stress på...67 4.Energizer...67 5. Afslutning...67 Ekstramateriale til gruppemøde 6...68 Gruppemøde 7...71 1. Velkomst, opsamling fra sidst og introduktion til dagens temaer...72 2. Hvad er et traume, og hvad vil det sige at være traumatiseret?...72 3. Børn og traumer...74 4. Afspændingsøvelser...75 5. Afslutning...75 Ekstramateriale til gruppemøde 7...76 Gruppemøde 8...81 1. Velkomst, opsamling fra sidst og introduktion til dagens temaer...82 2. At reagere med følelser...82 3. Gode råd til at få kontrol...84 4. Afslutning...84 Ekstramateriale til gruppemøde 8...85

MIND SPRING MANUAL 5 Forord Denne manual er udarbejdet til gruppeforløb for flygtninge og indvandrere, der er forældre til børn i teenagealderen og er den tredje i rækken af manualer til MindSpring-metoden. Den adskiller sig fra Mind- Spring-manualen til forældregrupper ved at have særligt fokus på forældre med teenagebørn og herunder emnet social kontrol, men har derudover samme temaer. Udviklingsarbejdet er medfinansieret af og foregået i samarbejde med Københavns Kommune, Center for Inklusion og Beskæftigelse i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Fem boligsociale projekter i København har deltaget i udviklingsforløbet. Det drejer sig om boligsociale projekter i Tingbjerg, Bispebjerg, Sydhavnen, Sjælør og Lundtoftegade i København. De har stået for at rekruttere deltagere til grupperne samt frivillige MindSpring-trænere. De har også haft ansvar for at organisere gruppeforløbene, finde lokaler, tolk o.lign. Og det er medarbejdere fra de pågældende boligsociale projekter, der er indgået som medtrænere i grupperne. Fem frivillige MindSpring-trænere har gennemgået et kursus i MindSpring-metoden med udgangspunkt i denne manual. Samtlige fem har efterfølgende gennemført gruppeforløb med flygtninge- og indvandrerforældre sammen med ovenævnte medtrænere og er efterfølgende blevet certificeret som MindSpringtrænere. Center for Udsatte Flygtninge en del af Dansk Flygtningehjælp har forestået en intern evaluering. Center For Boligsocial Udvikling (CFBU) har bidraget til evalueringen med særligt fokus på at vurdere, om MindSpring er en metode, som naturligt ligger i boligsocialt arbejde, og på, hvad deltagerne i gruppeforløbene får ud af deltagelse. Denne evaluering vil være færdig medio 2015 og vil sammen med de øvrige evalueringer, der foreligger, kunne ses på MindSprings hjemmeside www.mindspring-grupper.dk. Center for Udsatte Flygtninges evaluering peger på, at særligt peer-to-peer-tilgangen og det, at gruppeforløbet foregår på deltagernes modersmål, er vigtige faktorer for deltagernes udbytte af gruppeforløbene. Deltagerne finder emnerne højst relevante og måden at drøfte disse på god. Især det, at få lejlighed til at dele synspunkter og erfaringer med andre i samme situation og med samme baggrund og på den måde få ny indsigt og viden, er givende. Stor tak til de frivillige, som modigt har givet sig i kast med kursus og træning i metoden, som villigt har brugt egne erfaringer som eksempel og inspiration til temaerne i manualen, og som i praksis har afprøvet metoden. De har desuden bidraget til indholdet i manualen, som først er blevet færdiggjort efter afprøvningsfasen. Også stor tak til Københavns Kommune og særligt de medtrænere, der har gjort det hele muligt, samt til CFBU, som har bidraget til evalueringen.

6 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Hvad er MindSpring? MindSpring er navnet på en gruppemetode, som oprindeligt er udviklet i Holland, hvor den anvendes med både asylansøgere og flygtninge med det formål at styrke deltagernes egen handlekraft. Metoden fokuserer på særlige eksilproblematikker og temaer, der udspringer af deltagernes virkelighed. Metoden bygger på følgende principper: Inddragelse af flygtninge/indvandreres egne erfaringer med livet i eksil Peer-to-peer-tilgang (ligesindede deler erfaringer) En manual følges med faste temaer, som er aktuelle og relevante for deltagerne Forskellige øvelser sikrer, at deltagerne får lejlighed til selv at reflektere over temaerne og opnå ny indsigt og bevidsthed derigennem Deltagerne får ny handlekompetence Samarbejde mellem frivillig med flygtninge-/indvandrerbaggrund og professionel fagperson. Det særlige ved metoden er, at grupperne ledes af den frivillige (MindSpring-træneren) med samme sprog og kulturelle baggrund som deltagerne. MindSpring-træneren kan via sin kulturelle baggrund og sine erfaringer som flygtning eller indvandrer genkende og forstå mange af de situationer og problemer, gruppedeltagerne er i. For deltagerne giver det tryghed at vide, at træneren har personlige erfaringer, der ligner deres egne med at skulle omstille sig til livet i det nye land. Temaer og problematikker anskues såvel ud fra eget kulturelle perspektiv som fra et flygtninge-/indvandrerperspektiv med oplevede eksempler og erfaringer. MindSpring-træneren suppleres af en professionel fagperson (medtræner) fra det regi, hvor et gruppeforløb organiseres, som bl.a. kan bidrage med facts såvel teoretisk som praktisk vedrørende lokale forhold. Alt tolkes løbende af en professionel tolk, da gruppeforløbet foregår på deltagernes modersmål, som ikke forudsættes behersket af medtræneren. MindSpring er et sammensat engelsk navn, der har mange betydninger. I denne sammenhæng betyder det En ny begyndelse. Det illustrerer, at deltagerne i en MindSpring-gruppe gerne efter et gruppeforløb skulle have en ny bevidsthed og viden, der kan føles som en ny begyndelse en ny måde at håndtere forskellige daglige problemer på, både praktiske og følelsesmæssige. Det, man som MindSpring-træner prøver at fremme i gruppen, er således nye perspektiver og ny indsigt. MindSpring-trænerne forbereder til hvert møde nogle eksempler til anskueliggørelse af mødets tema og problematikker. Eksemplerne tjener desuden til at normalisere temaet til at skabe tryghed om det at

MIND SPRING MANUAL 7 tale om svære og personlige emner og til at vise, at det ikke er farligt. Det kræver en del behændighed og diplomati fra MindSpring-træneren at inddrage og håndtere meget personlige situationer på en måde, der gør dem relevante og bibringer deltagerne følelsen af ikke at stå alene med deres problemer. Det er vigtigt for MindSpring-træneren at understrege, at fokus ikke er den enkelte deltagers personlige historier, men hvad man kan lære af hinandens historier. Det gør det meningsfuldt for deltagerne. Styrken i gruppeforløbene findes først og fremmest i gruppedeltagernes forskellige erfaringer. Man kan lære af andres måder at håndtere tingene på, og deltagerne får igennem gruppeforløbet energi og redskaber til at prøve igen på en ny måde. De erfarer også, at de ikke er alene om de forskellige problemstillinger. De får desuden gennem gruppeforløbet opbygget et fællesskab omkring de temaer, der indgår, som kan være begyndelsen på et nyt netværk deltagerne imellem. Målsætning for et gruppeforløb Deltagerne i MindSpring-grupper forventes at opnå ny indsigt, viden og bevidsthed om temaerne, som de kan omsætte til handling i deres hverdag med det formål at forebygge psykiske, sociale og familiemæssige problemer, som har udspring i de eksilproblematikker, der behandles i gruppeforløbet. Et af temaerne, der er særligt for dette forløb for forældre med teenagebørn, er social kontrol. Det er ligeledes et mål, at deltagerne får opbygget et netværk med hinanden og efter gruppeforløbet også kan bruge hinanden til at tale om mere personlige emner, som har været bearbejdet på gruppemøderne. Materialet i manualen I dette hæfte findes en konkret manual for hvert af de otte gruppemøder på hver to timer, som et gruppeforløb normalt består af. Til hvert gruppemødes tema gives der inspiration til et eller flere korte, teoretiske oplæg og forskellige måder at drøfte temaet på i gruppen. Derefter følger ekstra materiale og øvelser, der knytter sig til temaet, og som alene er beregnet på yderligere at informere og inspirere MindSpringtrænerne. Det skal understreges, at denne ekstra information alene er tiltænkt trænerne som inspiration og eksempler på, hvordan de kan håndtere de forskellige temaer og emner til gruppemøderne. To timer ikke er lang tid. Man kan ikke nå at bruge alt materialet i manualen, men skal altid vælge. Dette valg er også afhængigt af deltagerne i gruppen. Er der f.eks. nogle, som ikke kan skrive og læse, er det selvfølgelig ikke en god ide, at uddele skemaer, der skal udfyldes skriftligt. Det er her nødvendigt at tænke kreativt f.eks. bede deltagerne tegne i stedet eller hjælpe hver enkelt med at udfylde, hvis man ønsker at benytte et skema. Rækkefølgen af temaerne er i denne manual beskrevet i den rækkefølge, som det har givet god mening at følge i tidligere forløb, men det er op til trænerne at beslutte, i hvilken rækkefølge temaerne skal komme. Ligeledes er det trænerne, der finder ud af, hvilke temaer, der eventuelt skal have længere tid end andre, hvis de for den aktuelle gruppes deltagere er ekstra vigtige, og hvad der i så fald ikke skal have samme vægt. Dog bør alle temaer tages med i et gruppeforløb, da det erfaringsvist er temaer, der optager og er vigtige for forældre med flygtninge- eller indvandrerbaggrund. Gruppeledere MindSpring-trænere og medtrænere MindSpring-grupper ledes altid af to kursusledere. En frivillig MindSpring-træner, der selv har flygtninge/ indvandrerbaggrund, og som leder gruppeforløbet med oplæg og instruktioner til øvelserne. Desuden en medtræner, som er en fagperson fra det regi, som gruppeforløbet organiseres i. Medtræneren har flygt-

8 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE ninge/indvandrerfagligt samt lokalt kendskab, og er garant for faktuel viden f.eks. om lokale forhold og muligheder for hjælp og støtte. Medtræneren sikrer endvidere, at der henvises til professionel hjælp ved behov. Begge har fået en forudgående introduktion til metoden. Kursus og træning af trænerne MindSpring-trænerne deltager i et omfattende kursus- og træningsforløb, hvor de får lejlighed til at prøve temaer og øvelser efter manualen. Dvs. at man som MindSpring-træner selv har oplevet det gruppeforløb, som man skal ud og praktisere efterfølgende. Ud over temaerne og øvelserne omhandler kurset også pædagogiske færdigheder til at facilitere gode gruppeprocesser samt øvelse i at håndtere svære situationer i grupperne og rolle- og forventningsafklaring. Det er vigtigt, at medtrænerne også introduceres til metoden inden afvikling af MindSpring-forløb. I udviklingsprojektet har medtrænerne deltaget i et par temadage om projektet og metoden, men en grundig forudgående introduktion til metoden kan foregå på en halv til en hel dag. Ydermere har MindSpring- og medtrænere sammen fået konsultation, råd og vejledning under gruppeforløbene til bearbejdelse og hjælp til diverse faglige spørgsmål vedrørende metoden samt til afklaring af rolle- og opgavefordeling. Rollefordeling mellem trænerne Rollefordelingen er således, at MindSpring-træneren har hovedopgaven med at guide og lede gruppen igennem temaerne med medtræneren ved sin side. Medtræneren fungerer som sikkerhedsnet for særlige problematikker for deltagerne. Det kan være i forhold til eventuel henvisning til anden professionel hjælp, f.eks. til læge eller psykolog, da der kan være tale om konkrete personlige problemstillinger, som kommer op hos deltagerne under gruppeforløbet. Medtræner kan også have selvstændige indlæg i grupperne, oftest om faktuelle emner som lokale forhold og muligheder (f.eks. hvor man kan gå hen, hvis man har behov for professionel hjælp), men kan også bidrage med egne personlige erfaringer, eksempelvis som forælder. Det er medtræners ansvar at sørge for lokale, tolk, bespisning og andet praktisk til møderne. Det er vigtigt, at deltagerne i gruppeforløb bliver orienteret om rollefordeling mellem trænerne ved gruppestart og får information om, hvilke forventninger de kan have til MindSpring-træner og medtræner. Ingen af de to er personlige rådgivere eller personlige hjælpere for deltagerne, men hjælper gerne deltagerne med at finde rette hjælp, hvis dette er nødvendigt. Tolkning Foruden de to trænere er der en tolk til stede på gruppemøderne, som tolker helst simultant for medtræner, der sædvanligvis ikke taler gruppens sprog. Tolken skal orienteres om metoden inden gruppeforløbet, så han/hun er forberedt og ved, hvad der forventes på møderne. Det anbefales, at man bruger samme tolk til hele gruppeforløbet. Tidsramme Gruppemøderne afholdes som udgangspunkt otte gange af to timers varighed. Det er nødvendigt, at MindSpring-træner og medtræner forud for hvert gruppemøde forbereder dette sammen, aftaler indhold og opgavefordeling inkl. det praktiske (bordopstilling, papirer, bespisning og lignende). Det er også vigtigt, at trænerne efterbehandler gruppemødet sammen. Det er fornuftigt at afsætte en halv time før og efter hvert møde. Tolken skal ligeledes informeres om indhold og metode forud for møderne.

MIND SPRING MANUAL 9 Et gruppeforløb ligger normalt en gang ugentlig på samme ugedag og tidspunkt. Dog kan der være lokale forhold, der gør, at det er mere hensigtsmæssigt f.eks. at holde møder to gange ugentligt eller endda som et samlet intensivt forløb. Dette afhænger af, hvad der passer ind i deltagernes dagligdag samt trænernes muligheder. Det skal overvejes før start og drøftes med deltagerne, hvad der er muligt. Gruppestørrelse Det er vores erfaring, at en gruppe på otte til ti deltagere fungerer bedst til MindSpring-grupper. Denne størrelse giver den bedste mulighed for, at alle deltagerne kommer til orde i gruppen samtidig med, at der er tilstrækkeligt med forskellig erfaring, som kan bidrage til refleksion og bibringe deltagerne ny viden og ny indsigt. Dog vil større og mindre grupper også kunne få gavn af MindSpring-metoden. Konsultation, råd og vejledning Et gruppeforløb kan være meget intenst, og der kan komme mange personlige emner op, som for trænerne kræver behændighed og professionel håndtering. Desuden baserer metoden sig på, at trænerne bruger egne erfaringer i gruppen. Et gruppeforløb fordrer tilmed et tæt samarbejde mellem en frivillig og en professionel med behov for klare aftaler om opgavefordeling m.m. Derfor kan det anbefales, at der til hvert gruppeforløb ydes konsultation, råd og vejledning til trænerne, når de er ca. halvvejs gennem gruppeforløbet. Gruppemetoder/gruppeøvelser Som gruppeleder kan man anvende forskellige metoder til at inddrage deltagerne aktivt i temaerne, som de enkelte gruppemøder er bygget op om. De nedenfor nævnte grupperedskaber kan bibringe dynamik og gøre et møde levende. Det er vigtigt at komme med oplæg og forklaringer til temaerne, men også at have en levende og afslappet gruppe.

10 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Eksempler på metoder/øvelser: Brainstorm Hvad kommer I til at tænke på...? Hvad ved I om? Hvilken erfaring har I? Lave en oversigt over deltagernes associationer eller viden på flipover, tavle eller lignende. Dette er også en god metode til at finde nye måder at håndtere problemer og kulturelle aspekter på. Diskussion og øvelser i små grupper I store grupper deltager ikke alle i en diskussion. Mindre grupper vækker større tillid og byder på intimitet. Generte personer vil have lettere ved at deltage aktivt. Cases eksempler fra den virkelige verden At have eksempler fra det virkelige liv om en bestemt situation, som omhandler temaet, der ønskes drøftet, er en god måde at få deltagerne til at arbejde med en bestemt problemstilling. En anden måde er at fortælle sin egen historie, sit eget eksempel, om et bestemt tema både trænere og deltagere. At udveksle historier med henblik på at få deltagerne til at dele erfaringer og opleve, at de ikke er alene om en bestemt problematik, kan virke støttende for den enkelte. Rollespil Rollespil er en god måde at anskueliggøre og indleve sig i en situation. Kreativ formidling Brug af illustrationer (tegninger, fotos, ikoner, film) kan være gavnligt, hvis der i gruppen er deltagere, som f.eks. er analfabeter. Med musik kan nogle udtrykke sig om ting, de ikke kan udtrykke med ord, og musik kan bruges til afslapning og afspænding. Sang og dans kan være behageligt at udføre og kan virke afslappende. Små indslag med bevægelse og leg kan være godt at benytte, hvor temaerne er tunge og svære at tale om. Tegning Fortæl din (eller en andens) historie ved hjælp af tegninger. Lad deltagerne tegne. Dette er f.eks. en god måde at introducere hinanden på i gruppen (deltagerne interviewer hinanden og præsenterer derefter hinanden for gruppen ved hjælp af tegninger). Fortælle historier, der omhandler temaerne Fortæl din historie til andre, eller (i nogle tilfælde tryggere) fortæl din ven(inde)s historie til andre. Fælles vidensopsamling/ status i gruppen Hvad har gruppen af viden eller erfaring, opfattelser og meninger om et bestemt emne lige nu? Afspændingsøvelser Gør brug af tillærte eller egne afslapningsøvelser efter de svære temaer, og hvis situationen bliver anspændt. Musik og leg kan også virke afspændende og løsne op for en stemning. Energizers Alle grupper har brug for pauser, hvor der sker noget andet, som kan skabe ny energi, bryde en trist stemning eller varme op til nye opgaver - f.eks. en kort fysisk øvelse: Op at stå og strække sig, eller andre små lege. Summegrupper Lad deltagerne drøfte et begreb, et tema, f.eks. med sidemanden. Det er en god måde at sikre, at alle deltager, og at der er fælles forståelse af temaet. Saml evt. op i den store gruppe efterfølgende med referat fra hver gruppe. Spilleregler I enhver gruppe er det vigtigt at aftale hvilke regler, der skal gælde for gruppen, når den er samlet. Disse aftaler kan justeres og suppleres med nye, hvis nye problemstillinger opstår, og der bliver behov for en ny aftale. Sådanne spilleregler er med til at skabe tryghed og tillid i gruppen.

MIND SPRING MANUAL 11 Gruppemøde 1 Temaer: Hvad er MindSpring? Lær hinanden at kende At opdrage sine børn i et andet samfund end man selv er opdraget i Forskellige normer og værdier at træffe valg

12 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE 1. Velkomst og introduktion til MindSpring Byd alle deltagere velkommen. Vis, at du er glad for, at deltagerne er der, og at mødet kan begynde. Præsenter dig/jer selv: sig dit/jeres navn og fortæl, at du/i skal lede gruppemøderne, og orienter om rollefordeling mellem jer: MindSpring-træner, medtræner og tolk. Uddel navneskilte, som deltagerne kan skrive deres navn på. Fortæl hvad MindSpring er, om formålet med MindSpring, og hvordan gruppemøderne kommer til at foregå. Oplæg Hvad er MindSpring? MindSpring er navnet på en gruppemetode, hvor man inviterer forældre med samme sprog, samme kulturelle baggrund og aktuelle situation til at deltage i et gruppeforløb (normalt otte gange) om temaer, som er relevante for deres aktuelle situation og eksilproblematikker i særdeleshed. Gruppeforløbet gennemføres med en MindSpring-træner som gruppeleder. MindSpring-træneren er frivillig og tilbyder sin fritid til dette forløb. MindSpring-træneren taler samme sprog som deltagerne og har erfaring med de temaer, der arbejdes med i gruppen. MindSpring-træneren har ved sin side en medtræner, som er en fagperson fra det regi, hvor gruppeforløbet organiseres. Begge har ansvar for, at gruppeforløbet følger MindSpring metoden, som den er beskrevet i manualen (se i øvrigt i indledningen om MindSpring s. 5-10). Forældre med teenagebørn MindSpring-metoden kan bruges til at arbejde med forskellige udfordringer, som mennesker med etnisk minoritetsbaggrund oplever i tilværelsen i Danmark. I denne version af MindSpring er deltagerne flygtninge- eller indvandrerforældre med teenagebørn. Erfaringen er, at forældre, der opdrager deres børn i en anden kultur end den, de selv er opvokset i, vil opleve udfordringer, spørgsmål og overraskelser, som kan være svære at håndtere. Særligt når børnene er omkring teenagealderen, kan der opstå svære temaer, som f.eks. fritidsliv, kærlighed og uddannelse. MindSpring sætter fokus på de mest almindelige udfordringer for forældre med teenagebørn og skaber refleksion over, hvordan man ønsker at opdrage sit barn i en kulturelt kompleks kontekst. Formål At deltagerne bliver mere bevidste om de dilemmaer, der kan opstå i mødet mellem forskellige kulturer og eventuelle forskellige normer og værdier om opdragelse, og om de valg, de som forældre er nødt til at træffe. De skal opnå kendskab til og viden om forskellige måder at håndtere dette på og viden om de vilkår, de har som forældre, der tilmed har en eksilproblematik og eventuelt en flugthistorie bag sig. De skal efter gruppeforløbet føle sig mere bevidst om og bedre klædt på til at håndtere opgaven som forældre med disse vilkår til gavn for deres børn. Gruppemødernes indhold og form Fortæl om mødernes opbygning, indhold og form: Hvert møde består af korte oplæg om temaerne fra MindSpring-træneren, forskellige øvelser om temaerne og udveksling af erfaringer deltagerne imellem. Til sidst opsamles fælles viden, som er summen af det, der er kommet frem om det enkelte tema. Opsamling er MindSpring-trænerens ansvar. Medtræner kan have enkelte indlæg, hvilket i så fald oversættes af tolken. Giv et overblik over hele gruppeforløbet. Udlevér eventuelt et program og en mappe til notater og papirer. Afstem forventninger: spørg deltagerne hvad de forventer og afstem herefter.

MIND SPRING MANUAL 13 Spilleregler: Lav en aftale med deltagerne om hvilke regler, der skal gælde for gruppemøderne. Hver aftale skrives f.eks. på et A4 papirark og sættes op på væggen. Disse regler følger gruppen og sætter op på hvert gruppemøde. Nye kan komme til undervejs. Særligt vigtig er én aftale en regel om fortrolighed. Alle skal være trygge ved at fortælle om egne erfaringer og vide, at deres historier ikke fortælles videre, med mindre de selv har accepteret dette. 2. Lær hinanden at kende Inden vi går i gang med dagens tema, skal vi lære hinanden lidt at kende Bed hver enkelt deltager om kort at fortælle lidt om sig selv foreslå hvad og hvordan de kan fortælle om sig selv. Deltagerne kan f.eks. tegne deres familie, som den er her i Danmark, deres navn, alder og køn. 3. At opdrage sine børn i et andet samfund end man selv er opdraget i Forskellige normer og værdier at træffe valg Oplæg Nu skal vi i gang med dagens tema om opdragelse, normer og værdier Formål Formålet med dette tema er, at deltagerne bliver bevidste om de dilemmaer og valg, man som forældre kan komme til at stå i, når man skal opdrage sine børn i en ny kultur med andre og nye normer og værdier. Har man f.eks. som forælder gjort sig klart, hvordan man vil opdrage sine børn her (i Danmark)? Opdrager man dem delvist med sit oprindelseslands kulturelle skikke, normer og værdier, og delvist med danske værdier for at de bedre kan indgå i det danske samfund? Eller opdrager man med tanke om, at man vender tilbage til sit oprindelsesland på et tidspunkt og derfor prøver at beskytte sine børn mod påvirkninger fra det danske samfund? Man kan ønske at beskytte sine børn mod de kulturelle påvirkninger i Danmark og derfor opdrage med de normer og værdier, som man selv er blevet opdraget med. Men børnene og de unge skal begå sig i det danske skolesystem og senere uddannelsessystemet og kan ikke undgå at møde danske kammerater og dermed blive påvirket af normer og værdier, der er udbredte i Danmark. For både forældre og børn gælder det, at de har bedre muligheder for at begå sig i det danske samfund, hvis de kender til gængse normer og regler og kan begå sig i dem. Men hvad er opdragelse? Og hvorfor opdrager vi vores børn? Opdragelse er at vejlede sine børn i deres udvikling Opdragelse er at beskytte sine børn Opdragelse er at lære sine børn at være selvstændige og forberede dem på, hvad livet kan indebære Opdragelse er at give sine børn muligheden for at udvikle sig optimalt.

14 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE ØVELSE Tag endnu en flipover og spørg gruppen: Hvad finder I, er vigtigt ved opdragelsen af jeres teenagebørn? Skriv svarene fra gruppen op og giv evt. dine egne eksempler eller tag eksempler fra følgende: Tale meget sammen Give kærlighed Være åben overfor barnets problemer og forsøge at forstå disse Have tålmodighed med dine børn Være en god rollemodel Opdrage dine børn til at blive selvstændige individer, således at de kan prøve deres muligheder af Vise tillid og give dine børn selvtillid Lære dine børn at kende forskel på godt og dårligt Udvikle deres selvrespekt og have respekt for andre Opdrage dine børn til at blive selvstændige voksne. Fortsæt øvelsen med at udtage et par eksempler og spørg deltagerne, hvordan man så gør -f.eks. Give kærlighed og få forskellige forslag. Både MindSpring-træner og medtræner kan supplere med egne forslag, hvis det er nødvendigt. 4. Forskellige normer og værdier dilemmaer og modsætninger? Oplæg Børn i daginstitution, i skole, på uddannelsesinstitutioner og i samvær med andre børn og unge bliver mødt med gældende danske normer og værdier og bliver påvirket heraf. Det er derfor vigtigt, at forældre lærer disse normer og værdier at kende og ikke får opbygget myter eller fejlopfattelser af, hvad almindelig dansk opdragelse går ud på, så man kan træffe kvalificerede valg og er bevidst om konsekvenserne heraf. Som indledning til dette vil vi først se på, hvordan I selv er opdraget, og om I har andre normer eller værdier i forhold til jeres børns opdragelse i dag. ØVELSE Lad os se på, hvordan I er blevet opdraget og sammenligne med jeres opdragelse af jeres børn i dag. Skema 1 Bed deltagerne udfylde skemaet alene eller to og to, hvor deltagerne også hører om hinandens eksempler. Saml op i plenum med et par eksempler. Formålet er, at deltagerne dels bliver bevidst om, at normer og værdier for opdragelse ændrer sig med tiden eller ved, at man som forælder træffer valg, men også at deltagerne lærer hinanden lidt bedre at kende. Oplæg Hvilke normer og værdier ligger bag danske opdragelsesnormer? I Danmark har børn og unge rettigheder, som følger FNs børnekonvention, og som har til formål at forhindre overgreb på børn. Det betyder, at alle børn betragtes som selvstændige individer med rettigheder og

MIND SPRING MANUAL 15 pligter, som børnenes forældre (og staten) er garant for d.v.s. retten til undervisning, retten til privatliv og til ikke at opleve fysiske og psykiske overgreb. Dansk lovgivning er bygget op omkring dette, og børn og unge undervises om det i skolen. Børn har rettigheder, og der er fokus på, hvordan børn og unge udvikler sig, og hvordan de bliver behandlet. F.eks. er det forbudt at slå sine børn eller true dem med fysisk afstraffelse. Det er strafbart at få omskåret piger, også selv om det foregår i et andet land. Alle har pligt til at underrette de sociale myndigheder, hvis de ved, at et barn bliver slået eller på anden måde svigtes af sine forældre. Selv om man bor i Danmark, har man ret til at bruge sit eget sprog og til at have sin egen kultur og religion, så længe det ikke går ud over børnenes rettigheder. ØVELSE Lad os se nærmere på normer og værdier, der er typiske for dansk opdragelse af teenagebørn, og hvordan du forholder dig til dem. Skema 2 Bed deltagerne udfylde skemaet eller lav øvelsen på flipover i plenum med forslag fra deltagerne. Formålet med denne øvelse er, som foregående øvelse, at forældrene bliver bevidste om de normer, deres børn og unge typisk møder i Danmark i skolen og på uddannelsesinstitutionerne, og som derfor præger deres børn. Samtidigt er formålet, at forældrene bliver bevidste om eventuelle modsætninger og konflikter med egne normer. Fortsæt eventuelt øvelsen med følgende: Oplever I modsætninger og konflikter om nogle af disse normer? Hvilke eventuelt? Hvad gør I ved det? Vi kommer tilbage til emnerne omkring normer og værdier på næste gruppemøde. 5. Afslutning på dagens program Sammenfatning af mødets hovedbudskaber Hvad har vi været igennem i dag? Har du/i nogen spørgsmål til dagens tema eller program? Hvordan synes du/i, det har været at være her i dag? Hvad har været hjælpsomt/nyttigt for dig i dag? Bed deltagerne tænke over dagens temaer for at samle op på eventuelle spørgsmål næste gang Fortæl hvad næste møde handler om.

16 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Ekstramateriale til gruppemøde 1 Temaer: Hvad er MindSpring? Lær hinanden at kende At opdrage sine børn i et andet samfund end man selv er opdraget i Forskellige normer og værdier at træffe valg

MIND SPRING MANUAL 17 Lær hinanden at kende Det er en vigtig forudsætning for at opnå tryghed og tillid i gruppen, at man starter et gruppeforløb op med en præsentation af hinanden - en præsentation, som er lidt mere end blot navn. Det kan foregå på mange måder, f.eks. kan man bede deltagerne tegne et stamtræ over deres familie og præsentere det for de andre, eller de kan tegne en tegning af deres nærmeste familie, evt. påføre navne og alder, som de præsenterer for hinanden i gruppen. Desuden er det vigtigt at give tid til at forklare om gruppeforløbets formål, om trænernes rolle og også at give tid til at definere de spilleregler, der skal gælde under forløbet. At opdrage sine børn i et andet samfund end man selv er opdraget i Forskellige normer og værdier at træffe valg Hvad ved man som forælder egentlig om kultur, normer og værdier i Danmark og om det danske samfund? Ved man f.eks., at dansk lovgivning bl.a. bygger på FNs børnekonvention om børns rettigheder? Børn lærer hurtigere og bedre end voksne at tale sproget og bliver hurtigere bekendt med det nye samfund gennem skole, sociale aktiviteter, uddannelse etc. Hvordan kan man som forælder vejlede og beskytte børn, hvis man ikke kender det samfund særlig godt? Som forælder vil man sine børn det bedste, men samtidigt kan man være nervøs for at miste kontrollen med sine børns udvikling, netop fordi børnene går i skole, går på uddannelsesinstitutioner o.lign. og påvirkes her. Hvis man tilmed ikke rigtigt har kontakt med danskere eller samfundet som helhed, måske fordi man ikke er i arbejde, ikke mestrer det danske sprog, måske har gamle traumer at bearbejde eller usikkerhed omkring opholdstilladelse, får man ikke egen erfaring og viden om det omgivende samfund. Hvad gør man som forælder? Gode råd: Tal med jeres børn om udfordringerne. Lyt og spørg. Vær nysgerrig og oprigtigt interesseret. Undersøg og opsøg viden. Tag kontakt med det nye. Deltag i forældrearrangementer på skolen. Få på den måde så megen viden som mulig på egen hånd. Det kan være svært at finde rundt i det nye samfund og dets kultur, normer og værdier, skikke og traditioner. På gruppemøderne er det derfor også meningen, at forældrene finder ud af noget sammen, så de som forældre kan træffe flest mulige bevidste valg for sine børn og for sig selv. Derved undgår de at bygge deres beslutninger på myter og manglende kendskab til det danske samfund.

18 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Kilde: Amnesty International. http://www.amnesty.dk/sites/default/files/mediafiles/246/boernekonvention_plakat.pdf

MIND SPRING MANUAL 19 Skema 1 Teenagere må Hvordan blev du opdraget? Hvordan opdrager du dine børn i dag? Hvor sent må man være ude om aftenen? Dreng Pige 12 15 år 15 18 år 12-15 år 15-18 år Være alene i byen? Dreng Pige Sove hos ven(inde) Dreng Pige Selv vælge skole/uddannelse? Dreng Pige Selv vælge/købe tøj, få tøjpenge? Dreng Pige Have en kæreste? Dreng Pige Bo alene? Dreng Pige Tage alene på ferie med venner? Dreng Pige Tage på diskotek? Dreng Pige Have sin egen mening og vilje? Dreng Pige Tiltale andre voksne uden først at være blevet spurgt? Dreng Pige Evt. flere eksempler Dreng Pige Øvelsen følges evt. op med en drøftelse af forskelle og ligheder mellem drenge og piger, og hvorfor der måske er forskelle.

20 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Skema 2 Lad os se nærmere på normer og værdier, der er almindelige i det danske samfund, for teenagebørn, og hvordan du forholder dig til dem. Vær opmærksom på, at der er stor forskel fra familie til familie og nedenstående eksempler gælder derfor ikke alle danske familier. Hvordan forholder du dig? Normer og værdier for teenagebørn, der er almindelige i Danmark Normer og værdier må gerne diskuteres, og som ung forholder man sig til disse. Unge og børn forventes at stille spørgsmål til, og skal lære at forholde sig kritisk til, hvad de oplever og lærer. Unge forventes at udvikle egne meninger om politik, om religion, om samfundet. Unge har frihed men under ansvar. Dvs., at de skal lære at tage konsekvenserne af deres handlinger. Unge forventes at udvikle selvstændighed og at træffe selvstændige valg i forhold til uddannelse, erhverv og ægtefælle. Unge forventes at flytte hjemmefra og klare sig selv efter de bliver myndige (18 år). Unge kan danne par, flytte sammen og få børn uden at være gift. Piger og drenge anses for at være ligestillede med samme rettigheder.

MIND SPRING MANUAL 21 Gruppemøde 2 Temaer: Kulturspecifik opdragelse, jeg-kultur og vi kultur Social kontrol

22 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE 1. Velkomst, opsamling fra sidst og introduktion til dagens temaer Byd alle velkommen og vis, at du er glad for at se dem igen Spørg om der er kommentarer eller spørgsmål fra sidste mødes tema Gentag om nødvendigt de vedtagne spilleregler (hav dem evt. med som posters på væggen) Fortæl lidt om formålet og opbygningen af dette møde. Formål At deltagerne bliver mere bevidste om, hvilke forskelle (og ligheder) på normer og værdier, der ligger som baggrund for den måde, man opdrager sine børn på. Forældre fra ikke-vestlige kulturer vil ofte være opdraget i en kollektivistisk vi-kultur og står over for den opgave at skulle opdrage deres børn i Danmark i en individualistisk jeg-kultur med andre værdier og normer i forhold til opdragelse. Formålet er desuden, at deltagerne bliver bekendte med, hvad social kontrol er, og hvad konsekvenserne heraf kan være. 2. Jeg- og vi-kultur Oplæg Fortæl om den individualistiske jeg- og den kollektivistiske vi-kultur. I en vi-kultur er familien og familiens ære den vigtigste værdi. Det indebærer, at børn og unge opdrages til at følge de regler, som familien pålægger dem, uden større mulighed for selv at diskutere og påvirke reglerne. Heroverfor står jeg-kulturen, hvor det enkelte individs frihed er den vigtigste værdi. Opdragelsens formål i jeg-kulturen er derfor tidligt at gøre barnet/den unge så selvstændigt som muligt med større frihed til at vælge sin egen livsbane. Når vi taler om kulturer, er det en simpel måde at beskrive nogle måder at være og handle på, og i det her tilfælde opdrage på. I praksis er enhver person og enhver familie ofte præget af flere kulturer på forskellige måder og er dermed helt særlige hver for sig. Der er således stor forskel fra familie til familie, fra person til person, også inden for det vi normalt kalder samme kultur. Vi vil alligevel prøve at skitsere nogle forskelle på den tænkning, der ligger bag den individualistiske og den kollektivistiske kultur. Forskellen kan f.eks. illustreres ved følgende figur: Kollektivistisk vi-kultur Individualistisk jeg- kultur Ung Ung Barn Barn Fra få krav og forventninger til småbørn, som plejes og passes og har stort råderum Til lille frihed og kun lidt selvstændighed som ung og voksen, samt mange krav og forventninger fra familien. Lille råderum. Fra mange krav og forventninger til småbørn. De skal lære at klare sig selv, blive selvstændige og har et lille råderum Til stor frihed og selvstændighed som ung og voksen. Stort råderum.

MIND SPRING MANUAL 23 3. Normer og værdier i konflikt? Oplæg I enhver familie findes normer for god opførsel, og det har betydning for forældrenes værdier og for, hvordan de opdrager deres børn. Ligesom normerne kan være forskellige og deres betydning variere, håndhæves de også forskelligt over for familiens medlemmer. Familienormer er dog ofte kulturelt betingede og hænger sammen med den kultur, man er præget af, f.eks. jeg- og vi-kultur. Men normer og værdier er under konstant forandring og påvirkning. De kan brydes og kobles på nye måder og udvikles til nye normer. I Danmark er de fleste familier præget af jeg-kultur. Det vil sige, at den unges selvstændighed og drivkraft til selv at skabe sin egen tilværelse og fremtid anses for at være afgørende. Lever den unge ikke op til forventningerne om selvstændighed eller har forældrene ikke muligheder eller evner til at støtte den unge til en selvstændig tilværelse, findes forskellige muligheder i det offentlige system for at hjælpe den unge videre, og det anses ikke kun som familiens eget problem. Det kan f.eks. være studievejledning eller at den unge får økonomisk eller social støtte af kommunen. I familier, som er præget af vi-kultur, anses det for at være familiens ansvar at træffe beslutninger for den unge, og familiens ære kan her være afgørende for de valg, der træffes. Lever den unge ikke op til disse forventninger, betragtes det som familiens ansvar, og det kan få alvorlige konsekvenser for den samlede families ære og omdømme. I Danmark vil vi-kulturen ofte komme i konflikt med jeg-kulturen omkring ungdomslivet, fordi der kan være markante forskelle på, om og hvordan den unge har egne rettigheder, selvstændighed og ansvar. Unge, som lever i en familie i Danmark, der er præget af en vi-kultur, vil også opleve disse konflikter i form af forskellige forventninger hjemme og udenfor hjemmet (f.eks. i skolen). Som ung kan det være meget vanskeligt at agere i disse forskellige forventninger, og det kan være årsag til megen usikkerhed og utryghed, som i værste fald kan gå ud over indlæringsevne og udvikling. Nogle forældre forbyder kontakter eller aktiviteter af angst for forkerte venner eller ulykker, men også af angst for at miste kontakten til egen kultur og familie udenfor Danmark. Eller fordi de er bange for at afvige fra familiens traditionelle opdragelsesmønstre og for den sociale kontrol (hvad vil onkler, tanter og naboer tænke om mig?). De er bange for familiens ære og for reaktionerne i omgangskredsen og familien. Kender I til situationer, hvor familiens ære kommer i spil i opdragelsen af jeres teenagebørn? ØVELSE Spørg deltagerne hvad de har af erfaringer eller kendskab til, hvad der kan krænke en families ære. Det kan være eksempler fra deres egen eller andres familier, eller noget de forestiller sig. Skriv deltagernes svar op på en flipover. Eksempler til trænerne: At en ung har haft sex før ægteskab At en pige bliver set alene med en dreng At der går rygter og sladres om en familie At en ung stiller spørgsmål til familiens normer og værdier og adskiller sig herfra.

24 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Øvelsen følges op med endnu en øvelse enten i plenum eller som gruppearbejde: Hvad kan man som forælder gøre, når ens værdier sættes på prøve? Det kan f.eks. være: Tale med sit barn om usikkerheden Drøfte problemet med venner og familie Tale med en anden, f.eks. læreren eller en ven/veninde Indhente viden om normer og værdier i Danmark. Fortæl herefter forældrene, at I senere på mødet skal arbejde med disse temaer og snakke om, hvordan man som forældre kan forholde sig til opdragelse. Du kan også nævne for dem, at I på næste møde skal snakke om forskellige opdragelsesmåder. 4. Hvad er social kontrol? Oplæg I Danmark tales der om social kontrol i forbindelse med opdragelse. Men hvad er det egentlig? Forældre holder jo øje med, hvordan deres børn opfører sig og skrider så vidt muligt ind, når børnene ikke overholder familiens husregler. Det er nødvendigt og ganske naturligt, at forældre bestemmer, hvordan deres børn opdrages. Samfundet forsøger også at styre og kontrollere befolkningens adfærd ved hjælp af regler og love. Så der er kontrol og skrevne og uskrevne regler på flere plan og måder. Men når kontrollen overskrider børns rettigheder, og det går ud over deres sociale og personlige udvikling, kalder vi det social kontrol. Det kan være så alvorligt, at de sociale myndigheder griber ind med foranstaltninger for børnene og forældrene for at sikre børnenes udvikling, men kan også være decideret ulovligt og forbundet med straf for forældrene. Lad os se på nogle eksempler: ØVELSE Start med et eksempel (som nedenfor) og uddel derefter cases (find dem på s. 33). Bed deltagerne f.eks. to og to drøfte hvor og hvornår børnenes/de unges rettigheder overskrides, og/eller om der er risiko for, at det kan gå ud over barnets/den unges personlige og sociale udvikling, og hvad man kan gøre som forælder. Der samles op i plenum med eksempler fra deltagerne. Eksempler på besvarelser til casene, som MindSpring-træneren evt. kan bruge: 1. En datter vil gerne deltage i en fest på skolen for klassen (6.klasse). Forældrene forbyder det ud fra det synspunkt, at hun så vil være sammen med drenge, og der er risiko for, at hun vil have fysisk kontakt (danse/kysse), hvilket de ikke ønsker. Overskrider det datterens rettigheder, og går det ud over hendes personlige eller sociale udvikling? At holde klassefest er noget, der ofte arrangeres i klasserne, hvor børnene/de unge kan få lov til at være sammen i friere rammer, og hvor de kan lære at begå sig overfor hinanden og det andet køn, men under opsyn. At forhindre datteren i at prøve denne form for samvær med klassekammeraterne kan gå ud over hendes personlige udvikling og i hvert fald forhindre, at hun får et naturligt forhold til sine kammerater også af det modsatte køn og derfor ja! Forældrene kan f.eks. i stedet tale med klasselæreren om, hvad der skal foregå, og aftale med datteren, at de henter hende efter festen og derved bliver trygge ved at lade hende deltage.

MIND SPRING MANUAL 25 2. En søn vil gå på gaden om aftenen og mødes med nogle drenge fra bandemiljøet. Forældrene forbyder det ud fra det synspunkt, at det er dårligt selskab, som de ikke ønsker, han skal komme ind i. Overskrider det sønnens rettigheder, og går det ud over hans personlige og sociale udvikling? Nej der er reelt en risiko for, at drengen kommer ind i et kriminelt miljø, og det er forældrenes pligt at beskytte ham. Det vil tværtimod kunne gå ud over hans udvikling og person, hvis de tillader det. Indespærring vil dog være rettighedskrænkende og ulovligt. Forældrene kan f.eks. hjælpe sønnen i gang med nogle sociale aktiviteter, sport eller lignende, så han får andre venner. 3. En 16-årig søn har fået en dansk veninde og kæreste. Forældrene forbyder det og forbyder ham at gå ud, så han ikke kan være sammen med kæresten. Overskrider det sønnens rettigheder og går ud over hans personlige og sociale udvikling? Ja i mere end en forstand: Både i forhold til valget af ven/kæreste og i forhold til udgangsforbud. Det er ikke en ret at have en kæreste som 16 årig, men sønnen er i gang med at udvikle egen voksenidentitet og seksualitet, hvilket er helt naturligt og normalt for alderen. At forhindre denne udvikling er rettighedskrænkende og kan forhindre sønnen i at udvikle sociale kompetencer. Det er tilmed forbudt at spærre andre inde. 4. En 17-årig datter ønsker en kæreste, som forældrene tror, er voldelig. Forældrene forbyder datteren at gå ud og sætter sønnen på 15 til at vogte datteren. Overskrider det datterens rettigheder, og går det ud over hendes personlige udvikling? Ja og nej. Som i eksempel 3 er det ikke en rettighed for datteren at have en kæreste, men i bund og grund er omgangskreds og venner hendes eget valg, og det er hendes følelser, der er på spil. Det er imidlertid også forældrenes opgave at beskytte hende mod farer, så at forsøge at forhindre dette møde er rigtigt, men måden er afgørende. At begrænse hendes udgang er decideret ulovligt. At sætte sønnen til at vogte er yderligere et indgreb i sønnens frihed og i datterens selvstændighed. 5. En 12-årig dreng og hans venner har set drengens 17-årige søster på gaden uden tørklæde på. Drengen fortæller forældrene om det. Forældrene truer datteren med fysisk afstraffelse, hvis det sker igen, og de opfordrer drengen til altid at holde øje med sin søster og fortælle dem om afvigelser. Overskrider det børnenes rettigheder og går ud over deres personlige og sociale udvikling? Ja, Både overfor datter og sønnen og på flere måder. De begår overgreb på datteren både i forhold til religionsfrihed (friheden til selv at vælge religiøs overbevisning og fortolkning) og hendes frihed og selvstændighed ved at lade broren overvåge hende. Det er tilmed ulovligt at true med og/eller straffe fysisk. De begår overgreb på sønnen i forhold til hans frihed ved at lade ham overvåge søsteren og at pålægge ham den opgave er tilmed et kæmpe ansvar for ham, som ikke er hans. Opdragelse er forældres ansvar ikke brødres. Oplæg Konsekvenser Når forældre overskrider børns/unges rettigheder, kan det i nogle tilfælde føre til de sociale myndigheders indblanding for at sikre børnenes/de unges rettigheder og selvstændighed, og for at tilbyde hjælp til løsning af konflikterne. Som forældre ønsker man det bedste for sine børn, og man forsøger at opdrage og påvirke dem i den retning, man selv synes er bedst. Som i eksemplerne kan det være fornuftige årsager, der ligger til grund for et forbud. Det kan f.eks. være, at aktiviteten er bandetilknytning, eller at kæresten er voldelig, og som forældre ønsker man at forhindre noget ulykkeligt/noget dårligt i at ske. Derudover er der i Danmark som tidligere nævnt grænser for forældres ønsker og muligheder over for deres børn. De grænser følger FN konventionen for børn. Og de grænser betyder, at nogle måder at forsøge at beskytte sine børn på kan være ulovlige. I Danmark taler vi i disse forbindelser om social kontrol.

26 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Social kontrol betegner altså situationer, hvor børn/unge bliver udsat for kontrol og sanktioner i forsøg på at få dem til at opføre sig på en bestemt måde, som familien har udstukket, og hvor dette overskrider FNs børnekonvention, og de rettigheder børn og unge har i Danmark. Social kontrol kan have alvorlige konsekvenser for børn, f.eks. teenagebørns skjulte dobbeltliv, fysisk adskillelse mellem forældre og børn, f.eks. fordi myndighederne har grebet ind eller den unge er løbet hjemmefra, og/eller psykiske og sociale vanskeligheder hos børnene. Derfor er det meget vigtigt, at man som forælder er bevidst om eventuelle konflikter, der kan opstå mellem omgivelsernes, familiens, ens egne ønsker, værdier og normer for et godt ungdomsliv og de unges ønsker, som vil være påvirket af de normer og værdier, de møder i skole og blandt danske venner. Samtidig er det vigtigt, at man er bevidst om, hvad der styrer ens valg af opdragelse, og om de er hensigtsmæssige for ens børns udvikling og fremtid i Danmark. 5. Årsager til social kontrol Årsagen kan f.eks. være, at forældrene oplever pres (sladder og rygter) fra den øvrige familie og miljøet omkring dem til at sætte bestemte regler op for deres børn, eller de kan være så nervøse for at miste ære, at de begrænser barnet for at undgå risici. Manglende kendskab om faktiske forhold kan også være årsag til forældres restriktioner (f.eks. hvad laver man på lejrskoler, og hvorfor skal de overhovedet på lejrskole?). Vi vil se på forskellige måder at opdrage og kommunikere med sine børn og unge næste gang, men lad os se på nogle eksempler på, hvordan I håndterer forskellige normer og forventninger. ØVELSE Hvordan håndterer jeg forskellige normer og forventninger i opdragelsen af mine børn? (Skema 3) Skema 3 uddeles og deltagerne udfylder de første fire felter af skemaet individuelt. De kan vælge de temaer, som optager dem mest eller tilføje andre, hvis de har nogle. Derpå drøfter de deres eksempler med hinanden to og to med henblik på at drøfte handlemuligheder hvad kan de gøre i de forskellige konflikter. Der følges op efter øvelsen i plenum med eksempler fra deltagerne. Start med at give et eksempel eller to af egen erfaring eller med et par eksempler, som nedenfor beskrevet.