Anbefalingen kommer fra en arbejdsgruppe under Hovedbestyrelsen og er et led i at realisere Vision 2025, som vi besluttede på Landsmødet 2012.



Relaterede dokumenter
Nye aktivitetsprofiler udlever Vision 2025

PUNKT 4.1 Nye aktivitetsprofiler udlever Vision 2025

Ny VISION, strategi og målsætninger for KFUM og KFUK i Danmark frem mod 2025

Hovedbestyrelsens forslag til toårsmål

PUNKT 2 Rapportering på handlingsplan

FEstivaler og lejre i KFUM og KFUK. hvad vil vi og hvordan gør vi?

Arbejdsdrøftelse 2017

NETVÆRK. på og læs mere om alle MOSAIK s kirker.

FDF Handlingsplan

Gør noget Print-selv-ark til Idéudvikling. Introduktion Kortlægning Idéudvikling Handlingsplan

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv Kolding Tlf

Landsmøde PUNKT Valg til Hovedbestyrelsen

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

Valg til Hovedbestyrelsen

Forslag til foreningslove for KFUM og KFUK i Viborg

Foreningslove for KFUM og KFUK i Vejle

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

Kom ud over rampen med budskabet

Velkommen til flere Inspiration til at invitere flere med i KFUM og KFUK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

Strategi Greve Gymnasium

Foreningslove for KFUM og KFUK i Kolding

Sydvestjyllands Efterskole som kristen efterskole. Selvevaluering 2004/05

Lokale foreningshuse for børn, unge og familier

Klog på livet FDFs handlingsplan

Vi vil være bedre Skolepolitik

Foreningslove for KFUM og KFUK i Vejle

Foreningslove for KFUM og KFUK i Ikast

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

Udviklingsmål Strategier for FDF i samarbejde og Fællesskab og relationer i FDF

Kommunikationsstrategi 2022

Medarbejderskabsmappe for frivillige

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Wonderful Days 2019 ACT REACT

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

ENGAGEMENT. Y s MEN INTERNATIONAL. og gør det nu! ÅRSTEMA. Region Danmark. -gør det frivilligt,medmenneskeligt

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

FÆLLES OM ALBERTSLUND

ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN

FDF søger udviklingschef med ansvar for kredsudvikling, kredsstart og uddannelse

Vi ønsker stadig at skabe et bredt favnende FDF, faktisk endnu bredere end vi tidligere har kendt det.

VIL DU VÆRE FRIVILLIG I KARLSLUNDE KIRKE?

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde

Børnelederkursusdag Lørdag d. 31. januar 2015

Guide til konfirmandprojekt

KIRKE FOR KONFIRMANDER. Pilotprojekt mellem Viborg Stift og KFUM og KFUK

Projektskema. Vanløse Lokaludvalg Før projektet påbegyndes: Titel: Dato: Ansvarspersoner i lokaludvalget: Ansvarlig i sekretariatet:

12. Nyhedsmail fra Frijsenborg Efterskole. Selvevalueringens. Diagram 1. Baggrund for, - og behandling af Selvevalueringen:

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

.. AT VEDKENDE SIG DEN PLIGT, DER FØLGER MED ENHVER RET.. TO ACKNOWLEDGE THE DUTY THAT ACCOMPANIES EVERY RIGHT

Det er lysten, der driver værket. Kommunikationsguide til: Fællesværker, Sprint og URK-Mentor

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

Notat. 3. januar Økonomi. Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Dagsorden til møde i Økonomiudvalget

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Branding- og markedsføringsstrategi

Ansøgning om støtte til Kirkedagene i 2019

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Reformationsjubilæet 2017

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

vision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI

Det Danske Spejderkorps strategiramme

Fremtidsseminar Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Nutidig forkyndelse. Vi vil:

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Identitet og venskaber:

Dagsorden til møde i Bygnings- og Arkitekturudvalget

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Evaluering 2006 Kilde: CUR evaluering af kristne efterskoler

Visioner for kirkelivet i vore to sogne: Staby-Madum pastorat.

Udviklingsstrategi 2015

Kirke på vej. Roskilde Stift

Rammeaftale for Spejderne

Strategi for brugerinvolvering

Kommunikationsstrategi UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Dans Film. Teater Design

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Ungdomspolitik. Baggrund. En levende politik

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

UDVIKLING AF LOKALE FÆLLESSKABER

Børn og Unge i Furesø Kommune

Hvorfor? Ideen om at arbejde med landsforbundets identitet blev til på styrelsesseminar i november 2013.

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011

Kalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag

STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Forslag, udarbejdet marts 2018.

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Inspirations pixi. Tween Sing

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde

Transkript:

Februar 2014 Kære KFUM og KFUK ere VELKOMMEN TIL DEBAT om KFUM og KFUK i Danmarks nye aktivitetsprofiler. Her har I debatoplægget Aktiviteter for flere. Oplægget anbefaler, at vi fremover styrker vores fokus på aktiviteter for at nå ud til flere børn og unge. Den samlede anbefaling er, at vi fremover fokuserer på tre overordnede aktivitetsprofiler: Musik og performance Lokalt engagement Festival og lejr Anbefalingen kommer fra en arbejdsgruppe under Hovedbestyrelsen og er et led i at realisere Vision 2025, som vi besluttede på Landsmødet 2012. Frem mod Landsmødet 2014 til efteråret er vi i Hovedbestyrelsen værter for en debat, hvor I er inviteret med til at gøre forslaget om aktivitetsprofiler endnu bedre og muligt at føre ud i livet, når vi sammen har truffet den endelige beslutning på Landsmødet. I kan tage del i debatten her: National debatevent for alle medlemmer, landsudvalg, ansatte og Hovedbestyrelsen 29. marts kl. 11.00-16.30 på Silkeborg Højskole Lokale debatmøder for alle medlemmer 29. april kl. 19.00-21.30 i Kolding 8. maj kl. 19.00-21.30 i Roskilde 13. maj kl. 19.00-21.30 i Aulum Send høringssvar, kommentarer og forslag til Hovedbestyrelsen på debat@kfum-kfuk.dk Frem til 1. juni Kom med kommentarer, billeder og likes på facebook i gruppen KFUM og KFUK for flere Frem til Landsmødet Vi ser frem til en levende og vigtig debat. Ses derude! De bedste hilsner Hovedbestyrelsen KFUM og KFUK i Danmark Har du ikke allerede set filmen, der lancerer forslaget til aktivitetsprofiler, kan du se den på www.kfum-kfuk.dk/aktivitetsprofiler og i Facebookgruppen KFUM og KFUK for flere

JANUAR 2014 Aktiviteter for flere Oplæg til KFUM og KFUK i Danmarks Hovedbestyrelse om KFUM og KFUK s nye aktivitetsprofiler: Musik og performance Lokalt engagement Festival og lejr

ARBEJDSGRUPPEN BESTÅR AF: Johanne Amalie Lodberg, KFUM og KFUK i Sundbyerne Helene Høg Friis, KFUM og KFUK i Esbjerg Thorkild Specht, KFUM og KFUK i Odense Simon Rasmussen, HB, KFUM og KFUK i Gellerup Henriette Lynderup, HB, KFUK og KFUM s Hovedforening Gitte Boye Sandbjerg, udviklingskonsulent i KFUM og KFUK i Danmark Jørgen Kvist, generalsekretær i KFUM og KFUK i Danmark Nicolai Diemer, ledelsessekretær i KFUM og KFUK i Danmark, har været referent ved møderne. 2

Resume I arbejdet med at anbefale aktivitetsprofiler har vi analyseret KFUM og KFUK's situation og nået til to hovedproblemer: 1. Hvad er det, vi gør i KFUM og KFUK? 2. Der er for få børn og unge med i KFUM og KFUK. Vores anbefaling af aktivitetsprofiler skal ses som svar på disse spørgsmål og indeholder derudover en ændret selvforståelse i retning af større fokus og bevidsthed på aktiviteterne. I forlængelse heraf peger vi på, at der er brug for en grundlæggende forståelse af, at ekstern kommunikation drejer sig om aktivitetskommunikation. Ud fra en række kriterier anbefaler vi tre aktivitetsprofiler. En aktivitetsprofil er en ramme for en gruppe af beslægtede aktiviteter. Vores anbefaling af de tre aktivitetsprofiler Musik og performance, Lokalt engagement, Festival og lejr - skal ses som en samlet anbefaling. Idet vi ikke kan forestille os KFUM og KFUK uden kristendom og en international selvforståelse, forstår vi disse som tværgående dimensioner, der gennemsyrer alt i organisationen. Det kan alt sammen kommunikeres sådan: KFUM og KFUK er en frivillig, kirkelig børne- og ungdomsorganisation, der har tre aktivitetsprofiler: Musik og performance, Lokalt engagement, Festival og lejr. MUSIK OG PERFORMANCE LOKALT ENGAGEMENT FESTIVAL OG LEJR DET VI GØR Ten Sing Tween Sing Familiekor YMCA Digital Young Creatives Kampagner Mentorordninger Aktivitetsklubber Måltidsfællesskaber Børnefestival Efterskolefestival Konfirmandfestival Lejre VÆRDIER DET VI VIL VISION FORMÅL 3

Indledning OPGAVEN Det har været arbejdsgruppens opgave at give anbefalinger til, hvordan KFUM og KFUK i Danmarks værdibaserede aktivitetsindsatser fremover kan fokuseres strategisk i en række aktivitetsprofiler og anbefale hvilke aktivitetsprofiler, det skal være. Opgaven er beskrevet i gruppens kommissorium (bilag 1). Af kommissoriet fremgår det, at aktivitetsprofilerne skal have flere funktioner: De skal være med til at give KFUM og KFUK en mere afklaret identitet og tydeligere profil De skal indfange, hvad vi mener, vi som organisation kan tilbyde samfundet omkring os De skal være retningsgivende for vores prioritering af indsatser og ressourcer nationalt BAGGRUNDEN Den overordnede baggrund for gruppens nedsættelse og fokus er Vision 2025, der blev vedtaget på Landsmødet 2012: I 2025 vil KFUM og KFUK være en dynamisk og levende organisation, der når ud til flere og nye målgrupper. Vi tilbyder aktiviteter, der på et tydeligt kristent grundlag møder de behov, som børn og unge omkring os har, og styrker deres livsmod og handlemuligheder i forhold til både trosliv og samfundsliv. Det har været arbejdsgruppens opgave at bygge videre på intentionen og ambitionerne i visionen. I forlængelse af visionen vedtog Landsmødet 2012 en strategi på ni målsætninger, der udstikker retning for, hvordan visionen i de næste to-fire år skal udleves i KFUM og KFUK i Danmark. Den mere specifikke baggrund for gruppens nedsættelse og fokus fremgår således af strategiens punkt 1.B: 1.B) KERNEPROGRAMMER Målsætning: KFUM og KFUK skal udmønte visionen i kerneprogrammer, som foreningerne bruger til at møde børn og unges behov lokalt. At iværksætte en samlet programudvikling for kerneprogrammerne At fokusere støtten til foreningsudvikling på at lave lokale tilbud til børn og unge, som tager udgangspunkt i en analyse af relevans i det pågældende område Målepunkter: Inden udgangen af 2014 er der defineret et antal kerneprogrammer og udarbejdet en struktur for organiseringen i KFUM og KFUK omkring disse programmer I 2014 udkommer et idé-materiale til foreningerne, som beskriver muligheder inden for alle kerneprogrammer UDVALGETS ARBEJDE Vi har holdt fem møder, og undervejs hentet input udefra. Forskellige processer er gennemført og har bragt os langt i analysen af KFUM og KFUK og af KFUM og KFUK's omverden; og det har kastet MANGE overvejelser, kommentarer, ideer og forslag af sig. I forlængelse heraf har den sværeste opgave været at skære fra og fokusere vores anbefalinger. Vi er imidlertid overbeviste om, at vi er nået frem til en prioritering, der kan udvikle KFUM og KFUK frem mod Vision 2025. I begyndelsen af arbejdet og løbende har vi brugt meget tid på en begrebsmæssig afgrænsning og afklaring af ordet kerneprogrammer. Vi synes ikke det er et klarhedsgivende ord, og har i stedet valgt at bruge ordet aktivitetsprofiler. I det følgende taler vi således om KFUM og KFUK s nye aktivitetsprofiler, som vi forstår som rammer for en gruppe af beslægtede aktiviteter. Vi har tænkt aktivitetsprofilerne ind i den samme tidsramme, som KFUM og KFUK s Vision 2025 opererer med. Vi vil nå dette mål ved: At definere de kerneprogrammer for børn og unge, som landsbevægelsen vil tilbyde: f.eks. uddannelse af frivillige, kristendom, internationale oplevelser, sang og musik, lektiecafé, festivals? 4

EN STRATEGISK FOKUSERING: Aktiviteter for flere Vi betragter arbejdet med at udvælge et sæt af aktivitetsprofiler som et strategisk og kommunikativt arbejde. Af kommissoriet fremgår det, at aktivitetsprofilerne skal være med til at give KFUM og KFUK en mere afklaret identitet og en tydeligere profil. Det er vores vurdering, at KFUM og KFUK i forhold til formål og vision (se bilag 2) har formuleret sig ganske præcist og afklaret, mens der er brug for større klarhed på, hvad det er vi gør. Derfor er det et selvstændigt mål at valget af aktivitetsprofiler vil gøre det klarere for både os selv og vores omverden, hvad det er vi gør, og derved gøre vores foreninger og aktiviteter mere åbne for flere. Aktiviteter for flere er derfor den korte overskrift for den ønskede retning for KFUM og KFUK s fremtid. Det er samtidig udtryk for, at vi har tillid til vores formål og vision, og forstår dem sådan at det drejer sig om, at flest mulige skal møde og mærke evangeliet. PROBLEM 1: Hvad LAVER vi egentlig i KFUM og KFUK? I KFUM og KFUK er vi gode til at formulere, hvad vi gerne vil give til børn og unge. Vi vil for eksempel være dem, der gør en forskel for børn og unge lokalt, og vi vil skabe gode fællesskaber og give kristne værdier videre. Vi har også nye visioner og nye slogans. Vi er stærke på formål, vision og værdier. Det er langt vanskeligere præcist at beskrive, hvilke aktiviteter vi udbyder. Ikke desto mindre er det naturligvis ofte det, personer uden for organisationen spørger om og prøver at forstå. OK, I er ikke spejdere, men hvad laver I så? Igennem KFUM og KFUK s historie er der flere gange ud af vores organisation skabt nye, selvstændige organisationer. Lidt karikeret kan man sige, at Spejderne løb med rafterne, Idrætten løb med bolden og det sociale arbejde løb med diakonien. Det er blevet KFUM og KFUK s svaghed, at vi ikke har nogen bestemt aktivitet og dermed heller ingen bestemt form, som omverdenen hurtigt kan identificere sig med. Dette har bragt os i en kommunikationsmæssig vanskelig situation. Ten Sing er imidlertid et godt eksempel på en aktivitet, hvor vi præsenterer en konkret og præcis form. Ten Sing har haft en bred appel og et konkret indhold, der enkelt lader sig kommunikere. SVAR 1: Kommunikér hvad vi gør Vi mener, det er vigtigt, at KFUM og KFUK generelt bliver meget tydelig på aktiviteten, og at der er behov for en vis grad af ensartethed i aktiviteter, hvilket svarer til hele formålet med at udvælge et begrænset antal aktivitetsprofiler. Et forøget fokus på aktiviteten og den eksterne kommunikation heraf må imidlertid IKKE betyde at det gode fællesskab, værdierne og holdningerne forsvinder. Det er tværtimod målet at styrke fællesskabet, værdierne og holdningernes troværdighed. Dvs. at få ord og handling til at hænge tæt sammen. Man kommunikerer og sælger sig på en aktivitet, mens det man husker, er værdierne. Vi har opstillet en model, der viser sammenhængen mellem KFUM og KFUK s værdier og aktiviteter det vi i KFUM og KFUK vil og det vi gør (se næste side). Modellen illustrerer, at formålet, visionen og værdierne er udgangspunktet for KFUM og KFUK og er den måde, hvorpå vi formulerer, hvad vi vil. Formålet leder frem til visionen. Af formålet og visionen vokser vores værdier. Aktivitetsprofilerne er udtryk for det vi gør de er formen, vores aktiviteter. Både formål, vision og værdier er til stede i aktivitetsprofilerne. Men for ofte er vi upræcise og utydelige på aktiviteten, og mange grene af KFUM og KFUK har ikke et fælles tredje, man kan være sammen om. 5

FORMÅL DET VI VIL VISION VÆRDIER DET VI GØR AKTIVITETSPROFIL AKTIVITETSPROFIL AKTIVITETSPROFIL Set indefra i KFUM og KFUK aflæser og forstår vi ofte organisationen ud fra følgende rækkefølge: Formål vision værdier aktiviteter. Men står man udenfor er rækkefølgen oftest omvendt: Man starter med at forholde sig til, om man vil være med i aktiviteten. Derfor skal den eksterne kommunikation svare til denne tilgang til KFUM og KFUK. Dvs. at den eksterne kommunikation skal være aktivitetsbaseret kommunikation. Nedenfor er modellen derfor vendt om, og giver nu et bedre udgangspunkt for en fornyet selvforståelse med fokus på aktiviteten og ekstern kommunikation heraf. Fokus på aktiviteter har som konsekvens, at vi anbefaler aktivitetsprofiler der ikke er defineret ud fra aldersmæssige målgrupper. Lidt firkantet kan man måske sige, at vi hidtil har kommunikeret: Vi tror. Vil du være med til det? Fremover må tænkningen og kommunikationen være: Vi gør... Kom og vær med, og mød og mærk vores værdier, tro og tanker. DET VI GØR AKTIVITETSPROFIL AKTIVITETSPROFIL AKTIVITETSPROFIL VÆRDIER DET VI VIL VISION FORMÅL 6

PROBLEM 2: For få børn og unge KFUM og KFUK er afhængig af kontingentbetalinger og tilskud på landsplan via DUF (driftstilskud) og på lokalt plan via kommunale tilskud. For at kunne leve op til visionen om at være en dynamisk og levende organisation, der når ud til flere og nye målgrupper har KFUM og KFUK brug for flere børn og unge. P.t. falder medlemstallet for dem, der er under 30 år. SVAR 2: Skarpere prioritering og profilering af aktiviteter Aktivitetsprofilerne rummer de aktiviteter, som Landsorganisationen understøtter med inspirationsmaterialer, udviklingskonsulenter mv. Aktivitetsprofilerne skal ikke nedlægge de mange gode aktiviteter, der foregår i KFUM og KFUK s 150 foreninger, men inspirere til nye. I øvrigt har vi set vores udvalgsarbejde som en forlængelse af det arbejde, FremtidsForum fremlagde i 2012. Her blev der lagt vægt på behovet for at sænke tærsklen og at søge den lokale relevans for at få flere medlemmer. Et helt centralt succeskriterium for valget af aktivitetsprofiler er derfor, at de skal kunne invitere nye målgrupper indenfor, og gøre det lettere for KFUM og KFUK s foreninger at imødekomme lokale behov. Aktivitetsprofilerne skal medvirke til, at vi fornyer os og har de tilbud, som vi tror, at børn og unge i dag og i de kommende år vil efterspørge. Med aktivitetsprofilerne ønsker vi at etablere nye, nødvendige og store porte ind til KFUM og KFUK tilbud med en lav tærskel, der rammer bredt og rammer nye målgrupper. Gennemgående aktiviteter Der er ting ved KFUM og KFUK, som går på tværs og derfor ikke kan rubriceres og reduceres til én aktivitetsprofil. KFUM og KFUK er en del af verdens største ungdomsbevægelse, og har et klart kristent formål. Derfor har vi ikke ment, at det ville give mening at gøre kristendom eller det internationale til aktivitetsprofiler. På tværs af forskellige aktiviteter er vores selvforståelse bundet af det kristne formål og af at vi er medlem af YMCA og YWCA - og dermed grundlæggende internationale. Hverken kristendom eller det internationale kan eller skal reduceres til kun at gælde i en og dermed ikke i de andre aktivitetsprofiler. De skal tænkes på tværs, fordi de er så grundlæggende for KFUM og KFUK, at de vil være til stede i alle aktivitetsprofilerne. I øvrigt forstår vi lederuddannelse og kommunikation som afgørende, tværgående forudsætninger for at drive og udvikle KFUM og KFUK såvel som andre frivillige organisationer. Kriterier for valg af aktivitetsprofiler Rigtigt mange aktiviteter vil kunne laves indenfor KFUM og KFUK s formål, vision og værdier. Vores formål, vision og værdier dikterer ikke én eller nogle bestemte aktiviteter. Det er altså ikke entydigt, hvad vi skal gøre. Valget af aktivitetsprofiler er derfor netop et valg, som kunne være gjort anderledes og stadig være godt KFUM og KFUK-arbejde. I vores anbefaling af aktivitetsprofiler har vi været styret af følgende kriterier: Udfylder aktivitetsprofilen et reelt behov blandt børn og unge (som ikke er dækket af andre foreninger)? Er aktivitetsprofilen enkel at formidle? Skaber den billeder af aktiviteter, man kan gå til/være aktiv i? Tror vi, at aktivitetsprofilen flytter noget? Gør vi noget nyt? Bygger aktivitetsprofilen på noget, vi allerede er gode til? Åbner aktivitetsprofilen porten for nye målgrupper og flere deltagere/medlemmer? 7

Det fælles På tværs af de forskellige aktiviteter, aldersgrupper og aktivitetsprofiler er der noget, der er fælles, vores værdier. Det fælles kan formuleres sådan: Vi støtter nye generationer i at gøre en forskel for hinanden i Danmark og internationalt. Vi viser at verden er skæv og at vi i fællesskab kan gøre noget ved det: - sammen Vi skaber gode fællesskaber, præget af rummelighed og tolerance, hvor børn og unge kan udvikle sig, få gåpåmod og givende oplevelser sammen. - frivilligt Vi er båret af frivillighed og oplever, at vi som frivillige skaber værdi for fællesskabet og os selv - for Gud og hvermand Vi står for kristendom i handling. Vi engagerer os i medmennesket, fællesskabet og verden omkring os. Børn og unge skal vide, de kan tro på Gud og at Gud tror på dem. 8

FORSLAG TIL AKTIVITETSPROFILER: Musik og performance Musik og performance giver børn og unge mulighed for at udvikle deres kreativitet og talent i fællesskaber gennem musik, drama, dans, scenekunst og digitale medier. KONCEPTER Ten Sing, Tween Sing, Kids Sing Fælles udvikling af opsætninger, der består af musik, drama, dans, teknik Grupper mødes jævnligt og deltager desuden i festivaler/arrangementer med egne produktioner og for at udvikle nyt sammen. På festivalerne finder grupperne inspiration til arbejdet derhjemme. Familiekor Sang- og musikaktiviteter for hele familien. Der arbejdes med kor, musicals mv. YMCA Digital, Young Creatives Giver børn og unge mulighed for at udtrykke sig gennem digitale, kreative og sociale medier. Musik- og Performance-huse med øvelokaler og mulighed for at indspille musik, producere musikvideoer mv. Se: www.ymcadigital.com, http://benfelstea4.wix. com/the-young-creative, www.ngymyplace.co.uk/ partners/ymca FORTÆLLINGER Musik og Performance har igen været på banen med et nyskabende og interessant koncept. Denne gang er det en flok unge som sammen har skabt hittet Join me. 20 unge, har hver især kommet med en strofe til sangen eller en del af melodien og hen over en weekend har de sammen produceret sangen samt indspillet en video i Musik og performance- house. KFUM og KFUK i Danmark har øvelokaler 5 steder i landet, hvor man altid er velkommen. Grupperne opstår via netværket Young Creatives eller foregår i de permanente Ten Sing grupper som findes 20 steder i landet. Familiekoret giver gode muligheder for at møde andre familier. Som enlig mor er det rart at være et sted, hvor der er plads til alle, og hvor både børn og voksne kan være sammen om den samme aktivitet, fortæller Sigrid som deltager i KFUM og KFUK i Karlslundes Familiekor sammen med sin søn Sylvester på 6 år. Koret mødes en gang om ugen, og alle er velkomne til to timers sang og musik. På nogle af øveaftenerne deles deltagerne op i mindre grupper, enten efter alder eller efter aktivitet. SUCCESKRITERIER DELTAGER-PERSPEKTIV KFUM og KFUK giver børn og unge mulighed for - og redskaber til - at være aktive samfundsborgere gennem medbestemmelse og indflydelse på det de skaber. Der er plads til de udadvendte, der optræder, og de mere stille, der er bag kameraet eller bag skærmen. Deltagerne mærker, at de er en del af fællesskabet, og at de udvikler deres kreative side. Frivillige vælger at bruge deres tid med deltagerne, da det er nemt og overskueligt, og de kan se, de gør en forskel. SUCCESKRITERIER KFUM OG KFUK-PERSPEKTIV KFUM og KFUK bygger videre på erfaringerne fra Ten Sing og når nye målgrupper og bliver kendt for at være en fritidsaktivitet, hvor der er fokus på det gode fællesskab samtidig med at man kan udvikle sine egne musiske og kreative evner. KFUM og KFUK skabe en platform for miljøer af kreative og innovative børn og unge, som kan være med til at udvikle organisationen. KFUM og KFUK får med YMCA Digital et nyt skarpt, profileret fritidstilbud til unge (som Ten Sing). Vi når nye målgrupper af deltagere og frivillige, og vi bliver anerkendt for at ruste unge til at navigere i den digitale verden og udvikle deres evner til at bruge medierne dygtigt. YMCA Digital-klubberne bidrager til øget PR for KFUM og KFUK s øvrige aktiviteter. 9

Lokalt engagement Lokalt engagement rummer KFUM og KFUK s involvering i lokalsamfund. Her skaber vi rammer for nærvær og venskaber. KONCEPTER Kampagner Tiltag som Gør noget! giver børn og unge mulighed for at deltage i deres lokale omgivelser med initiativer, som aktiverer andre end KFUM og KFUK s kernemedlemmer. Deltagerne oplever at have indflydelse på deres nærmiljø gennem enkelte happenings eller større forandringsprocesser. En styregruppe, som har mod på projektet, kan opstille udfordring, idéer el. lign., som derefter spredes til alle interesserede i og uden for organisationen. Mentorordninger Børn og unge får gennem mentorordninger mulighed for at møde jævnaldrende eller ældre forbilleder, som de kan lære af og spejle sig i, når disse mangler i deres hverdag. Mentorerne engagerer sig i den enkeltes behov, og der skabes en gensidig positiv relation mellem mennesker af forskellige nationaliteter, etnicitet, familiære baggrunde, køn osv. Aktivitetsklubber KFUM og KFUK s lokale aktivitetsklubber giver skoleelever oplevelser og nye bekendtskaber udenfor deres vante skoleklasser. Gennem værdier og aktiviteter, der er forskellige fra dem i skolen eller til fodbold, skabes der i klubberne et frirum for mange børn og unge, som oplever en øget forskellighed i de mennesker og værdier de møder i løbet af en uge. Her er det sociale samvær i centrum og alle er velkomne. Måltidsfællesskaber Med fokus på madlavning mødes man og danner fællesskaber. Det kan være naboer fra vejen eller opgangen, kollegaer osv. der mødes på tværs af generationer og er fælles om madlavningen. I et flygtigt hverdagsliv har vi brug for at værne om fællesskabet i vores nære relationer. Det sker, når måltidet binder mennesker i et lokalmiljø sammen og der er tid til hinanden. FORTÆLLINGER I oktober måned mødtes en ny klub i Vildbjerg med en usædvanlig sammensætning. Byen har i de seneste år haft en tilgang af ægtepar fra Østeuropa, og indbyggerne har derfor søgt muligheder for at skabe nye internationale bekendtskaber. Og sidste efterår skete der noget som en del af KFUM og KFUK s kampagne Gør noget! tog fire af byens kvinder initiativ til at starte den nye kvindeklub, som mødes en gang om måneden. Vi mødes altid privat, og så laver vi forskellige ting som debataftner, kreative ting, eller måske ser vi en film, som vi snakker om bagefter. Det er meget forskelligt, men altid noget, hvor vi kan udveksle tanker og idéer, fortæller Birgitte Larsen, som har været med fra begyndelsen. En anden af kvinderne fortæller, at det er rigtig spændende at mødes på tværs af kulturer så tæt på ens eget hjem. Det er blevet meget nemmere at være en del af lokalsamfundet, forklarer Dominika Tust fra Polen. Utallige opfordringer på Facebook og Twitter har den seneste tid forsøgt at lokke beboerne i Store Lilleby til at støtte op om den lokale Nabo-dag arrangeret af engagerede personer fra KFUM og KFUK i Store Lilleby. Lørdag eftermiddag løb det hele af stablen, og mange tog imod tilbuddet. Formanden for KFUM og KFUK udtaler: Det er gået over al forventning. Rigtig mange har taget idéen til sig og har inviteret deres naboer indenfor. Også i vores foreningsbygning har vi inviteret indenfor til kaffe, skattejagt mm., og det har været godt besøgt. Vi bor tæt sammen, og alligevel kender vi slet ikke hinanden. Det vil vi gerne gøre op med og det synes vi i høj grad, denne eftermiddag har bidraget til. SUCCESKRITERIER DELTAGER-PERSPEKTIV Deltagerne oplever at kunne øve indflydelse på det nære samfund, de er en del af og forandre det til det bedre. Man mødes om sager frem for værdier; det gør, at flere føler sig inkluderede. Når flere er med, føles det som et stærkere fællesskab. Deltagerne kommer første gang, fordi man kan se det behov, som aktiviteten adresserer, hvad enten det er ens eget behov eller et behov i lokalsamfundet. Man kommer igen, fordi man får opbygget stærke relationer til de andre, frivillige og deltagere. SUCCESKRITERIER KFUM OG KFUK-PERSPEKTIV Koncepterne åbner sig for nye målgrupper gennem deres fokus på mennesker i fællesskaber. Uanset evner og overbevisning kan alle blive en del af disse fællesskaber. Modsat kaffeklubber, der lukker sig om sig selv, fordrer Lokalt engagement en opmærksomhed på omgivelserne. KFUM og KFUK bliver kendt for at engagere sig der, hvor de er og lever. Koncepterne fungerer både på landet og i byen. 10

Festival og lejr KFUM og KFUK skaber festivaler og lejre, hvor børn og unge deltager aktivt, mærker store fællesskaber og får oplevelser med voksne, der vil dem. KONCEPTER Børnefestival, TeenEvent, Wonderful Days, Familiefestival De enkelte festivaler er målrettet og tilpasset de pågældende målgrupper. Festivalerne giver deltagerne store oplevelser sammen med mange andre. Deltagerne involveres i festivalens opbygning og aktiviteter. Efterskolefestival Sammen med frivillige og lærere forbereder og opbygger eleverne selv festivalen. 10-15 efterskoler deltager med alle deres elever som en integreret del af skolens undervisning. Konfirmandfestival Sammen med frivillige og præster forbereder og opbygger konfirmanderne selv festivalen. Vi vil gerne bidrage til en ændring, så traditionel konfirmandundervisning suppleres med festivaler og lignende. Familielejre, lokale/regionale weekendog sommerlejre Lejre giver mulighed for sport, løb, badning, bål og sang. Gennem mange forskellige aktiviteter er deltagerne sammen med andre fra deres nærområde og oplever tid til at styrke de nære relationer. FORTÆLLINGER Sommeren har ikke kun givet nye varme-rekorder, men også rekorder på landets KFUM og KFUK-festivaler og camps. Mere end 5.000 børn, unge og voksne har været engageret i årets festivals. 14 festivaler for konfirmander, mini-konfirmander, Ten Sing, efterskoler og 10 camps for bedsteforældre og børnebørn, singler, familier, og blandt andet mere end 400 børn som landets kommuner har ønsket at give en særlig oplevelse denne sommer. unger. Og samtidig lære en masse andre frivillige at kende, som også brænder for det her. SUCCESKRITERIER DELTAGER-PERSPEKTIV Deltagerne oplever aktiviteterne som en succes, fordi de er involverende og udfordrende og udviklet af frivillige og deltagerne sammen. Deltagerne kommer, fordi aktiviteterne er anderledes og sjove, og de kommer igen, fordi de oplevede at blive set, og fordi aktiviteterne gjorde det let at skabe nye fællesskaber. I det store fællesskab oplever deltagerne samtidig det nære fællesskab. Deltagere med særlige behov deltager på lige fod med øvrige deltagere. De frivillige tiltrækkes af at være en del af et intenst arbejdsfællesskab omkring festivalen og får mulighed for at bidrage med forskellige kompetencer. SUCCESKRITERIER KFUM OG KFUK-PERSPEKTIV Festivalerne er de store og nødvendige porte for at skabe en større volumen i KFUM og KFUK. For mange nye deltagere bliver festivalerne/lejrene indgangen til deres videre KFUM og KFUK-engagement. Vi er kendt for at være den kirkelige organisation, der laver festivaler for børn, unge og familier. Gennem festival-formen lærer vi at praktisere større rummelighed. Frivillige har stået i kø for at hjælpe på KFUM og KFUK s festivaler denne sommer. Lars Bech har været frivillig for første gang på Performance-camp Nord. Jeg har boet på YMCA hostels forskellige steder i verden, men kendte slet ikke til KFUM og KFUK i Danmark. Det har været fedt at være sammen med 120 børn, der kommer fra alle mulige forskellige baggrunde. Nogle her kan det hele, nogle har det svært i skolen, og nogle har måske bare krudt i røven. Jeg synes, det er fedt, at jeg kan bruge mine evner inden for digital produktion til at lave noget fedt for de her 11

BILAG 1 Kommissorium for Kerneprogramgruppen Kerneprogramgruppen er navnet på en ad hoc projektgruppe, der nedsættes af Hovedbestyrelsen for KFUM og KFUK i Danmark med følgende opdrag: FORMÅL OG OPGAVE Kerneprogramgruppen har som formål at udvikle en række anbefalinger til, hvordan KFUM og KFUK i Danmark s værdibaserede aktivitetsindsatser fremover kan fokuseres strategisk i en række kerneprogrammer. Kerneprogramgruppen får til opgave at anbefale hvilke kerneprogrammer og at motivere med begrundelse herfor. BAGGRUND Den overordnede baggrund for gruppens nedsættelse og fokus er Vision2025, der blev vedtaget på Landsmødet 2012. Kerneprogramgruppens anbefalinger skal bygge videre på intentionen og ambitionerne i visionen. Visionen lyder som følger: I 2025 vil KFUM og KFUK være en dynamisk og levende organisation, der når ud til flere og nye målgrupper. Vi tilbyder aktiviteter, der på et tydeligt kristent grundlag møder de behov, som børn og unge omkring os har, og styrker deres livsmod og handlemuligheder i forhold til både trosliv og samfundsliv. I forlængelse af visionen vedtog Landsmødet 2012 en strategi på 9 målsætninger, der udstikker retning for, hvordan visionen i de næste 2-4 år skal udleves i KFUM og KFUK i Danmark. Den mere specifikke baggrund for gruppens nedsættelse og fokus fremgår således af strategiens punkt 1.B): NB. Den fremhævede tekst relaterer til Kerneprogramgruppens arbejde 1.B) Kerneprogrammer Målsætning: KFUM og KFUK skal udmønte visionen i kerneprogrammer, som foreningerne bruger til at møde børn og unges behov lokalt. Vi vil nå dette mål ved: At definere de kerneprogrammer for børn og unge, som landsbevægelsen vil tilbyde: f.eks. uddannelse af frivillige, kristendom, internationale oplevelser, sang og musik, lektiecafé, festivals? A t iværksætte en samlet programudvikling for kerneprogrammerne At fokusere støtten til foreningsudvikling på at lave lokale tilbud til børn og unge, som tager udgangspunkt i en analyse af relevans i det pågældende område Målepunkter: Inden udgangen af 2014 er der defineret et antal kerneprogrammer og udarbejdet en struktur for organiseringen i KFUM og KFUK omkring disse programmer I 2014 udkommer et idé-materiale til foreningerne, som beskriver muligheder inden for alle kerneprogrammer MOTIVATION Som pejlemærker for Kerneprogramgruppens arbejde ønsker Hovedbestyrelsen at fremhæve, at kerneprogrammer blandt andet kan have som funktion at: Være med til at give os en mere afklaret identitet og tydeligere profil Indfange, hvad vi mener, vi kan tilbyde samfundet omkring os Være retningsgivende for vores prioritering af indsatser og ressourcer nationalt Kerneprogrammer skal afspejle kernen i vores arbejde hjertet af KFUM og KFUK vores værdier. Kerneprogrammer skal være udtryk for mere end blot vores aktiviteter. Med andre ord skal de ikke blot definere, hvad vi gør, men også hvorfor vi gør det. Samtidig ønsker Hovedbestyrelsen, at Kerneprogramgruppen vil arbejde med blik for, hvordan vi skaber dynamik i samspillet mellem nationalt definerede kerneprogrammer og vores stærke fokus på lokal relevans. PRODUKT Hovedbestyrelsen forventer, at Kerneprogramgruppens anbefalinger bliver samlet i en skriftlig rapport, der vil være møntet Hovedbestyrelsen, men som også vil blive læst af ansatte og medlemmer af landsudvalg. Desuden forventes det, at Kerneprogramgruppen fremlægger anbefalingerne mundtligt over for Hovedbestyrelsen for at give mulighed for 12

gensidig dialog omkring anbefalingerne. Herefter overtager Hovedbestyrelsen arbejdet med at definere kerneprogrammer frem mod Landsmødet 2014. ARBEJDSFORM Kerneprogramgruppen tilrettelægger selv sit arbejde inklusiv metode, mødeformer og mødehyppighed. Hvor det vurderes relevant, kan gruppen invitere eksterne ressourcer for at styrke arbejdet. TIDSRAMME Kerneprogramgruppen nedsættes i foråret 2013 og mødes første gang i forsommeren 2013. Senest ved udgangen af 2013 skal gruppen aflevere rapporten til Hovedbestyrelsen, så dette kan drøftes på Hovedbestyrelsens møde i januar 2014. Hovedbestyrelsen arbejder herefter videre med anbefalingerne med henblik på at indstille et endeligt forslag til debat og vedtagelse på Landsmødet i november 2014. ØKONOMI Kerneprogramgruppen har 40.000 kr. til rådighed til transport, forplejning og eventuelle eksterne ressourcepersoner. SAMMENSÆTNING Hovedbestyrelsen udpeger medlemmerne af Kerneprogramgruppen, der består af 2 repræsentanter fra Hovedbestyrelsen, 1-2 landsudvalgsmedlemmer, 1-2 frivillige med lokal profil samt 1-2 udviklingskonsulenter med faglige inputs. Generalsekretæren deltager ex officio som sekretær. Dette kommissorium er vedtaget af Hovedbestyrelsen, april 2013 13

BILAG 2 Formål for Landsorganisationen KFUM og KFUK i Danmark KFUM og KFUK er en børne- og ungdomsbevægelse, som har til formål at forkynde evangeliet om Jesus Kristus. KFUM og KFUKs mission: Forkyndelsen finder sted blandt børn, unge og voksne ud fra Bibelen: Til styrkelse af tro og fællesskab, Til deltagelse i menighedens liv, i mission og tjeneste, og Til ansvar og medindflydelse i forening, kirke og samfund. KFUM og KFUK s grundlag er bekendelsen til den treenige Gud. Gud sendte sin Søn for at frelse verden, og Gud sender sin Ånd for at oplyse og vejlede, så mennesker sendes ud med evangeliet. Denne sendelse ser KFUM og KFUK sig som en del af. KFUM og KFUK er en økumenisk bevægelse og bygger på Folkekirkens evangelisk-lutherske lære. KFUM og KFUK i Danmarks vision I 2012 vedtog KFUM og KFUK i Danmark denne vision: I 2025 vil KFUM og KFUK være en dynamisk og levende organisation, der når ud til flere og nye målgrupper. Vi tilbyder aktiviteter, der på et tydeligt kristent grundlag møder de behov, som børn og unge omkring os har, og styrker deres livsmod og handlemuligheder i forhold til både trosliv og samfundsliv. 14