Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats



Relaterede dokumenter
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Redskaber til trivselsevaluering, som du finder i dette materiale

Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

6 til 10 år. Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing

Sagsgange og handleguides for dagplejen.

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Tema 2 Ledelse og Metoderne

INDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET

BØRN OG UNGES SIGNALER

Landskonference. På Nyborg Strand 28. Maj TOPI i Viborg Kommune. Viborg Kommune

Tidlig opsporing af børn i en udsat position

Tidlig opsporing af børn i en udsat position

Sundhedsplejerskeprofil

Information til forældre om TRIVSELSVURDERINGER

Det ufødte barns udvikling og adfærd

En fælles forståelsesramme om børn og unge

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD

TOPI SAMMENHÆNGSKRAFT MELLEM SUNDHEDSPLEJEN OG DAGTILBUD 0-3 ÅR

Trivsels- og. Tidlig indsats og forebyggelse. 0-5 år

Tidlig opsporing af børn i en udsat position

Tidlig opsporing af børn i en udsat position

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

GADEPLAN. Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI?

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT

Trivsels- og bekymringsguide et refleksionsredskab

trivsels metode BARNETS NAVN:

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

Kom Godt I Gang. Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

TOPI. - erfaringer med understøttelse af fælles sprog på tværs af fagligheder og roller

Projekt Robuste Ældre

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

Vedr. Sennels Børnehave

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

Forældre-barn relationen Temarapport og årsrapport Skoleåret

Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling.

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Overgangssamarbejde for kommunale og selvejende dagtilbud og folkeskoler

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler

Temperaturmåling 2010

EN FÆLLES FORSTÅELSESRAMME. Om børn og unge

Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr

DEN GODE OVERGANG. til børnehave

21. Bruger sporadisk sproget (nonverbalt og verbalt)

Sammenhængende Børnepolitik

Den sunde arbejdsplads

Analysemodellen TOPI. Formålet med Analysemodellen. Hvem, hvad, hvornår?

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

Oplæg Udsatte Børn. Pecha-Kucha-inspireret. Tema 1 Lederseminar 24. januar 2013 Viborg kommune

UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

sunde børn i mestre-lære!

Bilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer

Konkrete indsatsområder

Referat/konklusioner fra pædagogisk tilsynsmøde 2017/18

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje

Sortering af information og risikovurdering i underretninger. Sikkerhedskonsulenterne

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

Tidlig forebyggende indsats i Furesø Kommune. Konference Torsdag d

Tank Viden. Få kompetencer. Tænk videre...

Præsentation. december Ingelise Nordenhof

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Faglig sparring i praksis - styrk dine kompetencer. Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema

Primære aktører: Forældrene, den pædagog som kender barnet bedst i SFO og den modtagende pædagog i klub Barnet/den unge kan deltage

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

MOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER.

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Model til tidlig opsporing af børn i en udsat position. Rikke Møller Findorf, projektleder

Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi

Sammenhængskraft mellem sundhedsplejen og dagtilbud

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Psykiatri- og misbrugspolitik

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK

Transkript:

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1

Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet med at anvende trivselsskemaet i sundhedsplejen er, at lave en systematisk gennemgang af alle spæd og småbørn i et sundhedsplejerskedistrikt (skoledistrikt). Det systematisk arbejde skal være en hjælp til at få italesat det `anede, de første spæde signaler/tegn på mistrivsel hos et barn. I gennemgangen sondres der mellem barn og familier. Trivselsskemaet anvendes af alle professionelle der arbejder med børn fra 0 til 10 år. Trivselsskemaet skal hjælpe de professionelle i forbindelse med tidlig opsporing, således at arbejdet med tidlig opsporing bliver en systematisk del af det professionelle arbejde med børn i Viborg Kommune med henblik på en tidlig kvalificeret indsats og inklusion. Redskabet bruges til at sætte fokus på alle børns trivsel således at `alle børn ses - og er dermed en hjælp til tidligt at få fokus på børn der udviser tegn på begyndende vanskeligheder og/eller på børn som allerede er i vanskeligheder. Trivselsskemaet skal være med til at sikre at: der sættes ord på de nogle gange vage fornemmelser af at barnet ikke trives og udvikler sig optimalt det er muligt at have en kollegial dialog om de indledende iagttagelser, inden en mere systematisk beskrivelse og analyse med fokus på barnets kontekst og særlige individualitet og behov sættes i gang. Sundhedsplejens vurderinger af børns trivsel tager teoretisk afsæt i At blive et med sig selv v. Lise Gullestrup o Udvikling af selvet tryg tilknytning - mestringsstrategier Støt mestring bryd mønstre v. Jytte Birk Sørensen Den følsomme hjerne v. Susan Hart Sundhedsfremme i teori og praksis v. Tommy Johnsen og Torben Jensen o Meningsfuldhed, begribelighed, håndterbarhed tilsammen følelsen af sammenhæng Sådan gør vi i Viborg Kommune Den enkelte sundhedsplejerske gennemgår 3 gange i 2013 alle spæd - og småbørn, 0 1 år, i eget distrikt. Skemaet udfyldes i marts juni og oktober. Sundhedsplejerskerne drøfter herefter skemaet i en mindre gruppe, med de nærmeste sundhedsplejerske kolleger. Grupperne vil være sundhedsplejerskerne i de 5 områder nærmere følger. Revideret marts 2013 2

Børn i grønne, gule og røde positioner Børn i grøn position: - Barnet trives, udvikler sig og lærer på alle områder - barnet er et med sig selv. Hvordan kan du se det?: barnet har en god, stabil kontakt, og tager selv initiativ til kontakt. barnet har en god og stabil omsorg fra en voksen. barnet har en naturlig regelmæssighed og forudsigelighed m.h.t. livets grundlæggende funktioner: mad, søvn, vågenhed, aktivitet, fordøjelse og afføring. barnet fungerer alderssvarende både fysisk og psykisk. barnet føler sig set, hørt og forstået, føler mening og sammenhæng barnet kan vise glæde og begejstring, motorisk alderssvarende, og viser ved sin kommunikation sine behov Familier i grøn position - Familien og vi er enige om, at det går godt fin fødsel, ud fra fødselsanmeldelse god fødselsoplevelse som familien oplever det har gjort sig bevidste valg m.h.t bolig, arbejde, uddannelse, orlov m.v. bevidste om egne værdier, livsstil og mulighed for at træffe valg opsøger viden og bruger den kan reflektere og bruge den viden de får opmærksomme på deres barn / børn god kontakt kan læse deres børns behov og tilfredsstille dem godt samspil i familien med evt ældre børn god stemning i familien bruger deres netværk Spørgsmål til hjælp til refleksion og dialog. Hvordan kan du se, at barnet trives? Hvad er medvirkende til at barnet trives? Hvad kan der gøres mere af, så barnet trives endnu bedre? Hvor har du din viden fra? - iagttagelser/observationer - kontakt med barnet og dialog med forældre og samarbejdspartnere Er der perspektiver, du ikke ser Revideret marts 2013 3

Børn i gul position: Der er observationer som giver anledning til undren og yderligere undersøgelse f.eks.: barnet, viser manglende initiativ barnet har en usikker kontakt og tilknytning til en forældre/voksen barnet græder og er urolig barnet har en ustabil rytme barnet viser sjældent glæde og begejstring barnet er midlertidig ikke i trivsel barnet er sygt/præmatur fornemmelser der er noget i luften Familier i gul position - kendetegnet ved følgende: Familier med midlertidige behov for ekstra råd og vejledning fra sundhedsplejerske. Familie og sundhedsplejerske er måske ikke enige om, hvordan det går: Familien kan synes det går godt - sundhedsplejersken kan være uenig Familien kan synes det svært sundhedsplejersken, at det går godt Familien kan reflektere og tage imod ekstra råd og vejledning Familien har behov for støtte til forbedring og forandring Eksempler: måske vanskelig graviditet fødsel første tid eller vanskelig første tid ved ældre børn udstråler / udtrykker usikkerhed kontakt og tilknytning mellem forældre / barn er ikke sikker o forældrene har svært ved at læse barnet / opfylde barnets behov samlivsproblemer svært at blive forældre psykisk skrøbelighed / efterfødselsreaktion forældre uden netværk familier der er meget bevidste og teoretisk har sat sig ind i hvad det vil sige, at få et barn / blive forældre, men som har svært ved, at omsætte det læste til praktisk handlen familier der ikke er bevidste om konsekvenserne af deres valg og måske stemmer forventninger og realiteter og egen formåen ikke overens handicappede/syge familier sociale problemer akut midlertidig krise Revideret marts 2013 4

Spørgsmål til hjælp til refleksion og dialog Hvordan vil du beskrive barnets trivsel og udvikling? Har du afprøvet noget i forhold til det, der undrer dig hvordan virkede det? Hvordan er relationen mor/far/forældre/barn? Er der forskelle i din og forældrenes opfattelse af barnet? I så fald - hvordan viser det sig? Hvordan ser du barnet trives? Hvad er det, der gør, at barnet trives? Er der sket ændringer siden sidste udfyldelse af skemaet? Hvordan skal du handle på din undren? Hvor har du din viden fra? - iagttagelser - kontakt med barnet og dialog med forældre og samarbejdspartnere Er der perspektiver, du ikke ser? Bemærk: Er der herefter undring/bekymring, du nu skal dele med forældrene? Børn i rød position: Der er grund til bekymring der skal handles f.eks.: barnet viser manglende initiativ, fravælger kontakt, sover meget, urolig barnet viser aldring glæde og begejstring barnet er fra slutningen af første leveår overdreven ukritisk i sin kontakt til ukendte voksne barnet har manglende fysisk og psykisk trivsel barnet er svært sygt eller handicappet eller ekstremt præmature Familier i rød position: - er kendetegnet ved følgende Familien har behov for tværfaglig støtte til forbedring og forandring Familier med brug for ekstra råd og vejledning fra sundhedsplejerske og mere hjælp end, hvad sundhedsplejersken alene kan tilbyde Der er prøvet flere ting i sundhedsplejen specialpakkerne Den tværfaglige model Familie og sundhedsplejersker er måske ikke enige om, hvordan det går Familien kan synes, det går godt - sundhedsplejersken kan være uenig Familien viser sig måske ikke at kunne reflektere og profitere af ekstra kontakter fra sundhedsplejen dårlig bolig / økonomi misbrug psykisk sygdom umodne / sårbare familier svært handicappede / syge familier svære sociale problemer svær krise / akut krise problematisk samarbejde med forældrene, overholder ikke aftaler forældrenes kontakt til barnet bærer præg af uforudsigelighed Spørgsmål til hjælp til refleksion og dialog Hvordan kan du se at barnet ikke trives? Hvordan er relationen mor/far/forældre/barn? Er der forskelle i din og forældrenes opfattelse af barnet? I så fald - hvordan viser det sig? Revideret marts 2013 5

Hvordan er dit samarbejde med familien? Hvornår ser du, barnet trives? Hvad gør, at barnet trives i de situationer? Er der sket ændringer siden sidste udfyldelse af skemaet? Hvor har du din viden fra? - iagttagelser - kontakt med barnet og dialog med forældre og samarbejdspartnere Hvordan skal der handles på din bekymring? - Hvordan skal vi inddrage forældrene? - Hvem skal handle hvornår? - Hvem er tovholder Er der perspektiver, du ikke ser? Revideret marts 2013 6

Sundhedsplejens Trivselsskema Distrikt : Sundhedsplejerskens navn: dato dato dato Mor/barns navn barn cpr. barn familie barn familie barn familie bemærkninger Revideret marts 2013 7