Livet er farligt: hvordan balancerer vi forskellige risici? Ole G. Mouritsen Hvis du synes, at viden og omtanke er bekostelig, så prøv uvidenhed og irrationalitet. I en kompleks og stadig hurtigere skiftende verden kan det være fristende at kaste den besværlige fornuft, den ubekvemme viden og de rationelle overvejelser overbord, og alene navigere ved hjælp af intuition og politiske og religiøse budskaber. Hvordan opretholdes en tro på viljen til viden og visdom i en verden, hvor virkeligheden skabes af hysteriske medier, og hvor man kan komme godt af sted med at påstå, at jorden blev skabt for 6000 år siden? Et eksempel omhandlende kost og ernæring viser, hvor galt det kan gå, hvis vi går i panik og ikke baserer vores dømmekraft på viden og sund fornuft. Hvor mange postkasser er der i Odense? Det er næppe et spørgsmål, ret mange har stillet sig, og hvad skulle man dog bruge svaret til, når man er mest interesseret i, hvor den nærmeste postkasse er. Spørgsmålet er af den slags, som kaldes Fermi-spørgsmål, opkaldt efter den italienske fysiker og Nobelpristager Enrico Fermi (1901-1954). Fermi var kendt for at stille spørgsmål, som tilsyneladende er helt håbløse at få svar på uden at spørge andre eller selv tælle efter, men som en smule overvejelse og sund fornuft alligevel kan give et godt bud på. Her er det vigtigt ikke at give op på forhånd, men stole på sin egen dømmekraft og evnen til at vurdere, om det svar, man kommer op med, er af den rette størrelsesorden. Med størrelsesorden mener jeg her inden for, skal vi sige, en faktor 10. Hvordan gør vi? Lad os sige, at vi er vant til at skulle gå mindst 250 m for at finde en postkasse. Det vil så sige, at der er omkring én postkasse i hver kvadrat med arealet 500 m 500 m = 250.000 m2. Den centrale del af Odense har en udstrækning på ca. 5 km, så lad os sige, at Odense har et areal på 5 km 5 km, som er det samme som 25 km2= 25 1000 m 1000 m = 25.000.000 m2. Da der er en postkasse for hver 250.000 m2, svarer Odenses areal til 100 postkasser. Lyder det rimeligt? Ja hvis tallet var blevet 10, er det nok klart, at det må være for lidt, og hvis vi var kommet frem til 1000, så burde det lyde af for meget. I begge tilfælde er det et signal om, at vi har lavet en fejl i vores bedømmelse. 100 lyder rimeligt. Ved at ringe til postvæsnet kan man få oplyst, at der er 86 postkasser i den centrale del af Odense. Når man har vænnet sig til overvejelser af denne slags, er det ikke svært at finde svar på andre lignende spørgsmål, for eksempel hvor mange hår man har på hovedet, hvor mange socialdemokrater der er i Hillerød, eller hvor lang tid det tager at gå fra dør til dør og samle tusind kroner ind til Kræftens Bekæmpelse på en søndag formiddag. Simple overvejelser af størrelsesforhold er måske et af de bedste redskaber, man har til at vurdere pålideligheden og rimeligheden af de mange
Livet er farligt: hvordan balancerer vi forskellige risici? 207 udsagn, som man dagligt bombarderes med fra medier og politikere. Det kan være udsagn på basis af fortolkninger af opinionsundersøgelser, påstande om sundhedsrisici eller -fordele ved en bestemt livsførelse, eller det at en journalist har fundet ud af, at mange mener et eller andet, blot ved at spørge en række personer, der tilfældigvis passerer forbi redaktionens hoveddør. At kunne navigere i en kompleks verden stiller mange krav til det moderne menneske. Ét af dem er at kunne svare på Fermi-spørgsmål. Tilbage til naturen Kvantitative og rationelle overvejelser er dog ikke alle steder i høj kurs for tiden. Den bevidstløse teknologisering af samfundet, Vestens materialisme og ekspertvældet har givet mange, især unge, afsmag for den naturvidenskab og teknik, som det moderne velfærdsamfund også hviler på. Det kommer til udtryk på mange måder. Politikere kan slå sig op på at nedlægge ekspertpaneler og i stedet indføre smagsdommere. Virksomheder kan komme af sted med at spille på folks uvidenhed og for eksempel sælge kosmetik, som påstås at være fri for kemi, eller lancere sukker som kolesterolfri, selv om det er indlysende forvrøvlet: alle stoffer er kemiske, og sukker har aldrig haft noget med kolesterol at gøre. Mange ønsker sig tilbage til tider, da alt kom fra naturen. Alligevel vil vi ikke ret gerne undvære codimagnyl og moderne lægevidenskab, og hvem kan skaffe nok energi eller fødevarer til 6 milliarder mennesker uden at anvende avanceret teknologi? Som Carl Th. Pedersen (2002) har skrevet i bogen Det forkælede samfund, så har vi vænnet os til goderne, men har svært ved at acceptere omkostningerne. Og hvad måske værre er, vi har svært ved at forholde os rationalt til de risici, som er bagsiden af teknologiens velsignede medalje. Vi kan formodentlig ikke skaffe føde til en sulten verden med stadig flere mennesker uden at basere fremtidig landbrug på genmodificerede planter som beskrevet af Birger Lindberg- Møller et andet sted i denne bog. Men alligvel er nogle mennesker panisk angste for at spise gener. Vi vil gerne benytte os af moderne informationsteknologi som computere, mobiltelefoner og internet, men vi er for sarte til at ville studere den teknik og naturvidenskab, som ligger bag. Ledere af store nationer kan uden omkostninger bekende sig til en tro på intelligent design, eller at jorden opstod for få tusind år siden. Vi tolererer undertrykkende kvindesyn eller ulighed mellem mennesker og idealiserer dogmatiske trossætninger fra fundamentalistiske religioner. Anything goes. Faktuel viden fornægtes, og der synes ofte at være frit valg mellem viden og overtro. Vover vi at satse på viden, og hvad er konsekvenserne, hvis vi ikke gør? Betyder de voksende problemer, som skyldes eventuelle klimaændringer og kampen mellem de fattige og rige om verdens knappe ressourcer, at irrationaliteten får overhånd og verden bliver kastet ud i politisk og økonomisk ustabilitet? Sådanne spørgsmål rejser fundamentale udfordringer til uddannelsessystemet med henblik på at styrke viljen til både visdom og rationalitet.
208 Viljen til visdom: Ole G. Mouritsen De stiller også krav om at satse på fordybelse og at ville investere den tid og energi, der skal til at for tilegne sig viden, som kan være vanskelig tilgængelig, og som ofte ligger uden for de flygtige mediers rækkevidde. Viden er nok bedre end uvidenhed Det kan være vanskeligt at navigere i et komplekst samfund, men en ting er sikkert, og det er, at viden er bedre end uvidenhed, og at en evne til sammenligne forskellige forhold rationelt og kvantitativt er bedre end at forlade sig på rent gætteri eller tågesnak fra en guru. Ligeså vigtigt som viden er, ligeså vigtigt er det at kunne anvende sin viden refleksivt. I forandringens verden er det absolut nødvendigt, at viden og indsigt indhentet inden for ét område kan tilpasses og udnyttes på et andet område. Den nyttige viden er den slidstærke viden. Den værdifulde indsigt er den, hvormed man kan tilegne sig ny viden og kritisk vurdere og bearbejde den. Vi siger, vi lever i et videnssamfund, men spørgsmålet er vel, om det er rigtigt, og om vi fortsat satser på at udbygge de kompetencer, der kræves for at kunne leve i et videnssamfund. Lad mig som eksempel beskrive en problemstilling, som optager rigtig mange mennesker, og som er knyttet til vores sundhed: Hvad skal vi putte i munden, og hvordan hænger vores ernæring og livsstil sammen med vores livskvalitet og de sygdomme, som vi pådrager os? Kost og livsstilsygdomme Det er efterhånden både dokumenteret af videnskaben og accepteret af befolkningen, at der er en sammenhæng mellem vores kost og de fysiske sygdomme, som plager os. Men sammenhængen er kompliceret, og mange andre faktorer spiller ind, som for eksempel motion, arbejdssituation, genetik, klima og mange psykologiske faktorer. Det komplekse og ofte omskiftelige billede har gjort, at befolkningen er skeptisk og usikker over for forskningens resultater, myndighedernes anbefalinger og deres egen evne til at påvirke situationen. Videnskaben siger, at menneskets levevilkår og muligheder for at få et godt og langt liv er betinget af både det enkelte menneskes genetiske arv og af de skiftende omgivelser, som vores materielle verden udgør. Af de to faktorer mente Darwin, at den sidstnævnte var den vigtigste. Alligevel er fokus i dag på vores gener, og de fleste livsforkortende sygdomme sættes i forbindelse med vores genom. Imidlertid er der god grund til at antage, at det er samspillet mellem generne og de skiftende omgivelser, som er hovedårsagen til tidens store folkesygdomme, såsom hjerte-karsygdomme, type-ii sukkersyge, fedme, cancer og mange psykiske lidelser. Omgivelserne udgøres af vores materielle verden, luften og vandet, samfundet, vores arbejde og livsstil, vores samspil med andre mennesker og ikke mindst vores føde. Alt, hvad vi omgiver os med og involverer os i for at kunne leve, er forbundet med risici, for eksempel forurening, stress, mad, boligforhold, transport og klima. Det er farligt at leve, og det er svært at vurdere de forskellige risici i forhold til hinanden, ikke
Livet er farligt: hvordan balancerer vi forskellige risici? 209 mindst fordi vores omgivelser undergår hastige forandringer. Nogle risici kan være store og andre små. Ja nogle kan være så små, at de er helt uden betydning i forhold til andre. Alligevel sker det ofte, at vi fokuserer på små, ofte hypotetiske risici, som er nemme at forstå, mens vi ser bort fra andre risici, som er meget større, men vanskelige at forholde sig til. Hvordan balancerer vi de forskellige risici, og hvordan undgår vi panikreaktioner? Hvad er menneskets naturlige kost? Der er i forskellige lande inklusive Danmark en bevægelse, der søger tilbage til en eller anden slags oprindelig kost som reaktion på de kostbetingede livsstilssygdomme og sundhedsmyndighedernes tilsyneladende ringe succes med hensyn til at råde bod herpå. Udgangspunket synes at være, at hvis vi bare spiser som i gamle dage og bliver bedre til at udnytte de lokale kilder til fødevarer, kan vi få et sundere liv. Der er mange gode grunde til at spise den lokalt producerede mad, for eksempel reduktion af transport- og energiomkostninger, ligesom der er god fornuft i at satse på økologiske dyrkningsmetoder og et renere produktionsmiljø. Men det vil være forkert at tro, at den kost, som vores forfædre spiste for 100 år siden eller for den sags skyld i Middelalderen eller i oldtiden er meget sundere, end den vi spiser i dag, endsige optimeret til vores nuværende livsomstændigheder. Problemet er tidsskala. Genetisk og fysiologisk set er vi nemlig stadig stenaldermennesker, og vores gener har ikke ændret sig meget siden da. Vi skal ikke se tusinder, men hundrede tusinder af år tilbage for at finde, hvad hvad Homo sapiens naturlige føde måtte være. Sygdomsbyrden i Vesten: det metaboliske syndrom I løbet af det tyvende århundrede har vi i Vesten oplevet en voldsom vækst i kroniske, ikke-smitsomme sygdomme, som fremmes af vores livsstil og ændringer i vores fysiske og sociale omgivelser. Det har især drejet sig om cancer og hjerte-karsygdomme. Fra at være en sjældenhed i begyndelsen af det tyvende århundrede blev hjerte-karsygdomme i løbet af århundredet den hyppigste dødsårsag i den vestlige verden. Antallet af dødsfald, som skyldes disse sygdomme, overstiger nu dødstallet for alle infektionssygdomme tilsammen. I de senere år har vi også set en vækst i fedme, type-ii sukkersyge, forhøjet blodtryk samt sygdomme hos ufødte børn. Meget forskning tyder på, at dette skyldes vores kost, som indeholder for få kostfibre, for lidt omega-3 fedtstof og alt for mange kalorier, bl.a. fra de hvide kulhydrater som for eksempel hvidt brød, pasta og ris. Desuden ser det ud til, at hyppigheden af psykiske sygdomme, ikke mindst hos unge, nu vokser i samme takt, som hjerte-karsygdommene gjorde tidligere. Der er almindelig enighed om, at denne ændring i den vestlige verdens sygdomsmønster ikke kan skyldes genetiske ændringer. Vores arvemateriale, genomet, ændres ganske enkelt ikke så hurtigt. Desuden har det overraskende lille antal gener, omkring 25.000, som det menneskelige
210 Viljen til visdom: Ole G. Mouritsen genom viser sig at rumme, næppe variationsmuligheder nok til at redegøre for denne udvikling. Derimod kan ændringerne i vores kost være med til at forklare, hvilke kroniske sygdomme, vi fortrinsvis dør af. Gennem kosten forandres udtrykket af vores gener, og dermed den måde, de regulerer funktionen af vores krop. Sygdomsbyrden kan derfor skifte over korte åremål. Sygdomme, som skyldes kosten, omtales som det metaboliske syndrom. Beskrivelsen af dette syndrom burde også omfatte en række psykiske sygdomme (Mouritsen 2006). De offentlige sundhedskampagner og programmer til at bekæmpe det metaboliske syndrom har desværre ikke været særlig succesfulde. Fisk, skaldyr og tang har et stort indhold af umættede og essentielle fedtsyrer, specielt omega-3 fedtsyrer. Det er veletableret, at omega-3 fedtstoffer modvirker hjerte-karsygdomme og mindsker risikoen for alvorlige følger af blodpropper. Omega-3 fedtstoffer reducerer tendensen til kolesterolaflejring i blodkarrene. Desuden er de vigtige for vores hjerne og nervesystems udvikling, især i fostertilstanden og de første leveår, og formodentlig også for opretholdelse af et velfungerende nervesystem op i årene. Der er undersøgelser, som tyder på, at et godt indtag af omega-3 fedtstoffer, med en passende balance mellem omega-6 og omega-3 fedtstoffer, kan mindske risikoen for psykiske sygdomme som maniodepression, skizofreni og visse nervebetingede sygdomme. Den bedste balance mellem omega-3 og omega-6 fedtstoffer finder vi i marine fødevarer: fisk, skaldyr og tang. Det er interessant at bemærke, at marine fødevarer netop var stenaldermenneskets hovedkost, og at vores mange forskellige, kostbetingede livsstilssygdomme, som hjerte-karsygdomme, cancer og en række psykiske lidelser ja hele det metaboliske syndrom måske skyldes, at vi genetisk set slet ikke er indrettet til den vestlige, kalorieholdige kost med et stort indhold af hvide kulhydrater, dårlig balance af mineraler og vitaminer, få kostfibre og mange mættede fedtstoffer. Der er altså alle mulige gode grunde til at spise mere føde fra havet, og sundhedsmyndighederne i de fleste lande inklusive Danmark anbefaler da også, at vi skal spise mere fisk. Men er fisk ikke også sundhedsfarlige og belastet af forurening, for eksempel kviksølv? Jo, men hvor ligger balancen, og hvordan opvejer vi de gode egenskaber i forhold til de dårlige? Et eksempel på risikovurdering: er det farligt at spise fisk? Fisk, især fede fisk og fisk højt oppe i fødekæden som tun, kan indeholde miljøgifte såsom kviksølv, pesticider og PBC. Alle kviksølvforbindelser er farlige nervegifte. Sundhedsmyndighederne advarer med god grund specielt gravide kvinder mod at indtage for megen fed fisk, idet den kan være miljøbelastet. Problemet er, at mange kvinder desværre overreagerer og helt undlader at spise fisk. Hvor er balancen, og hvordan forholder man sig til den eksisterende, kvantitative viden? To nyere undersøgelser viser, at fordelene langt opvejer ulemperne, og man kan få alvorlige problemer,
Livet er farligt: hvordan balancerer vi forskellige risici? 211 hvis man spiser for lidt fisk. Den ene undersøgelse er foretaget på øgruppen Seychellerne i det Indiske Ocean (Murata mfl. 2007). Denne undersøgelse er særlig interessant, fordi den løber over en lang periode og er udført med en befolkningsgruppe, som af mange grunde regnes som ideel, idet man kan isolere de eventuelle effekter af methylkviksølv. I modsætning til for eksempel færingernes kost, som også består af hvalkød og dermed en række andre miljøgifte som PBC og pesticider, er den marine kost på Seychellerne nemlig kun belastet af methylkviksølv, og indtaget af fisk er meget betydeligt, mellem 8 og 12 fiskemåltider om ugen. Undersøgelsens hovedkonklusion er, at der ikke er nogen påviselige ulemper med en belastning, som kan være helt op til halvtreds gange gennemsnitsdanskerens belastning. Faktisk tyder noget på, at børn, hvis mødre har spist meget fisk (op til tolv måltider om ugen), har bedre visuelle og kognitive egenskaber. Den anden undersøgelse er udført af en stor international forskergruppe på basis af data for næsten 15.000 gravide kvinder i England (Hibbeln mfl. 2007). Undersøgelsen er sat i relation til de amerikanske sundhedsmyndigheders kostråd (340 g fisk om ugen svarende til to fiskemåltider), som er fastlagt konservativt for at undgå en hypotetisk risiko relateret til indtag af kviksølv. Kostrådet bygger på undersøgelser fra bl.a. Færøerene, som viser, at børn født af mødre, som spiser meget fisk og hvalkød, for eksempel et par kilo om ugen, kan have problemer med den kognitive udvikling som vist på figur 1. For at være på den sikre side og i mangel af mere data har man så lidt arbitrært divideret med 10 og så sat kostrådet til 340 g fisk om ugen. Figur 1. For meget eller for lidt fisk? Figuren viser, hvorledes børns sproglige udvikling afhænger af, hvor meget marin føde (angivet i antal gram), moderen har spist om ugen under graviditeten. Procentsatserne angiver, hvor stor en del af børnene, der ikke har en optimal sproglig udvikling. Det ene datapunkt til højre stammer fra en undersøgelse på Færøerne. Tilsvarende data for et stort indtag af marine fødevarer fra Seychellerne viser ingen belastning, og den nedadgående kurve til højre er derfor behæftet med stor usikkerhed. Til venstre på kurven ses, at hvis moderen følger kostrådet på 340g fisk om ugen eller mindre, er der en tydelig negativ effekt på barnets sproglige udvikling. Børn af mødre, som spiser mere fisk end kostrådet, klarer sig væsentligt bedre. (Data fra J. R. Hibbeln).
212 Viljen til visdom: Ole G. Mouritsen Resultatet af undersøgelsen er på en vis måde foruroligende. Det viser, at børn af kvinder, som spiser mere fisk end det forsigtige kostråd, får børn, som har højere IQ, bedre sproglig udvikling samt scorer højere på en række mål for kognitiv udvikling. Børn af mødre, som spiser mindre fisk end kostrådet, klarer sig endnu dårligere, end dem der følger kostrådet. Der synes ingen ulemper forbundet med selv meget store indtag af fisk, og kostrådet er simpelthen forkert. Figur 2 viser, hvorledes børnenes IQ afhænger af moderes fiskeindtag. Der er altså tale om to helt forskellige effekter, en god og en dårlig, og man skal passe på ikke at falde i én af de to grøfter, men bruge sin sunde fornuft og placere sig et sted ind imellem. Figur 2. Den procentvise del af 8-årige børn, som har lav IQ, vist som funktion af moderens indtag af omega-3 fedtsyrer i kosten under graviditeten (målt i energi %). (Data fra Hibbeln mfl. 2007). Konklusionen af undersøgelsen er derfor, at der ikke er videnskabeligt belæg for at fraråde befolkningerne og specielt de gravide kvinder i Nordamerika og Europa at spise mere fisk. Noget tyder på, at fordelene rigeligt opvejer ulemperne. Viljen til viden og visdom Eksemplet ovenfor viser, at det kan betale sig at erhverve sig viden og bruge sin sunde fornuft, når man skal navigere i en kompleks verden. Det viser også, at der i forbindelse med fødevarer og sundhed er alt for meget fokus, ikke mindst i medierne, på mulige, ofte ganske små og måske hypotetiske risici frem for de faktiske fordele for sundheden, og at befolkningen ofte reagerer irrationelt på myndighedernes udmeldinger. Der er i de omtalte eksempler visdom at hente ved at observere, at befolkningsgrupper, som spiser meget fisk, generelt er sundere, lever længere, har færre hjerte-karsygdomme og måske oven i købet er mere intelligente. Viljen til en sådan visdom forudsætter en vilje og lyst til at tilegne sig viden, gennem skolegang, uddannelse og opretholdelse af livslang nysgerrighed. Den forudsætter kritisk stillingtagen til og konkret og ofte kvantitativ vurdering af påstande fra en broget mangfoldighed af aktø-
Livet er farligt: hvordan balancerer vi forskellige risici? 213 rer, som faldbyder deres syn på verden. Lad det starte i skolen med, at der også foretages kvantitative overvejelser i de bløde fag og kvalitative overvejelser i de hårde fag. Bibliografi Hibbeln, J. R., J. M. Davis, C. Steer, P. Emmett, I. Rogers, C. Williams & J. Golding (2007) Maternal seafood consumption in pregnancy and neurodevelopmental outcomes in childhood (ALSPAC study): an observational cohort study. Lancet 369, 578-85. Mouritsen, O. G. (2006) Sushi lidenskab, videnskab og sundhed. Jepsen & Co, København, 360s. Murata, K., M. Dakeishi, M. Shimada & H. Satoh (2007) Assessment of intraauterine methylmercury exposure affecting child development: messages from the newborn. Tohuku J. Exp. Med. 213, 187-202. Pedersen, C. Th. (2002) Det forkælede samfund. I Det forkælede samfund (C. Th. Pedersen, red.) Akademisk Forlag, København, s. 12-24. Om forfatteren Ole G. Mouritsen, f. 1950, er professor i biofysik, dr. scient. og ph.d., og leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Biomembranfysik ved Institut for Fysik og Kemi, Syddansk Universitet. Hans forskning omhandler bl.a. fedtstoffernes betydning for biologisk funktion, og han er desuden interesseret i og har skrevet om videnskaben bag maden. Student fra Odense Katedralskole, 1970.