VISION AD6 - ARK 2009 BACHELORPROJEKT GRUPPE 12

RE VISION AD6 - ARK 2009 BACHELORPROJEKT GRUPPE 12

2 TITELBLAD Aalborg Universitet Teknisk Naturvidenskabeligt fakultet Arkitektur & Design Titel: revision Tema: Integreret bygningsdesign Periode: 16. marts - 14. maj 2009 Gruppe: 12, 6.BSc Hovedvejleder: Jens Klitgaard Teknisk vejleder (konstruktion): Jesper Jensen Teknisk vejleder (indeklima): Kim C. Sørensen Sidetal: 118 Oplag: 10 Vedlagt: Tegningsmappe og CD-rom Projektgruppe: Laura Klitgaard Lars Læsøe Madsen Lisa Sørensen Lasse Christensen Tina Bredgaard Theis Othmar Frøhlich SYNOPSIS I dette bachelorprojekt udformes et nyt kontorbyggeri i et erhvervsog byomdannelsesområde i Nørresundby. Der arbejdes med en bygning til et revisionsfirma, i hvilken der lægges vægt på at fremhæve firmaets signalværdier: imødekommenhed og fortrolighed. Bygningen accentuerer disse signalværdier ved både at forholde sig til det fortrolige revisorarbejde i en forholdsvis lukket bygningsdel samt til den imødekommende kundekontakt i en mere åben bygningsdel. De to bygningsdele opbygges af et søjle-pladesystem bestående af lodrette og skrå søjler for at fremhæve bygningens form. For at lave et samspil med havnefronten og for at udnytte den solrige grund integreres et offentligt rekreativt byrum mellem de to bygningsdele. Dette understreger firmaets ønske om imødekommenhed og udviser interesse for byens puls, som de i høj grad er afhængige af. Indvendigt udarbejdes bygningen med vægt på samarbejdsmuligheder, vidensdeling, fleksibilitet og den individuelle medarbejders trivsel og behov i forskellige arbejdssituationer. Som en integreret del af designprocessen arbejdes der også med at skabe et komfortabelt indeklima, hvor energirammen i henhold til det gældende bygningsreglement samtidig kan overholdes.

FORORD Denne rapport er udarbejdet med udgangspunkt i fagområdet Arkitektur, som dokumentation for hovedprojektet på 6. semester. Det overordnede tema for projektforløbet er Integreret bygningsdesign. Det sammenhængende projektforløb har, som afslutning på uddannelsen, til formål at videreudvikle den studerendes evne til at opstille analyser og synteser i en integreret designproces. Herunder ønskes det at styrke den studerendes kompetencer i at foretage analyser af de æstetiske, funktionelle og tekniske muligheder, der knytter sig til udformningen af en bygning. Dette med henblik på at skabe forståelse for samspillet mellem de tre delelementer således, at der kan skabes synteser, der integrerer og optimerer dette samspil. Her lægges der især vægt på at skabes en indsigt i bygningens indeklima og energiforbrug. Hovedprojektet fokuserer på etableringen af et nyt kontorbyggeri i Nørresundby på havnefronten, der er under byomdannelse. Rapporten er delt op i de fem kapitler; Præsentation, Program, Designproces, Syntese og Evaluering, hvoraf Program og Designproces tilsammen udgør analysen. De fem kapitler opdeles af farvede opslag, hvorpå der gives en beskrivelse af kapitlets indhold. Kilder angives i henhold til Harvard-metoden og findes, sammen med illustrationsangivelser, bagerst i rapporten. Ill. 1: Havnefronten i Nørresundby 3

INDHOLDSFORTEGNELSE Projektområde s. 31 Klima s. 32 Vision s. 56 Scenarie s. 8 Lokalplan s. 35 Designparametre s. 57 Præsentation s. 6 Facader s. 16 Situationsplan s. 22 Program s. 28 Funkis s. 36 Mapping s. 40 Tankekoncepter s. 58 Principdiagrammer s. 61 Designproces s. 69 Etageplaner s. 23 Firmaprofil s. 46 Referencer s. 64 Snit s. 26 Kontormiljøer s. 50 Moodboard s. 66 Opsamling s. 54 4

Funkisdetaljer s. 92 Afskærmning s. 94 Fase 1 s. 70 Fase 2 s. 74 Fase 3 s. 78 Fase 4 s. 84 Syntese s. 91 Lysforhold s. 96 Facader s. 98 Materialer s. 100 Ventilation s. 102 Evaluering s.106 Konklusion s. 108 Vurdering s. 112 Perspektivering s. 114 Illustrationsliste s. 116 Litteraturliste s. 117 Bilag (CD) s. 118 Fase 5 s. 88 Energibehov s. 103 Brandforhold s. 104 5

6

PRÆSENTATION I præsentationen gives der en visuel oplevelse af det færdige kontorbyggeri samt dets samspil med konteksten. Dette gøres ved hjælp af 3D-renderinger og 2D- tegnede planer, snit og facader. For at kunne sætte bygningen i relation til konteksten vises der desuden en situationsplan. 7

8 Til næste år starter revisionsfirmaet Nielsen & Christensen byggeriet af deres nye hovedkvarter på havnefronten i Nørresundby. Firmaet ønsker med det nye hovedkvarter at skabe sig et mere imødekommende image end de tidligere har været kendt for. Ved at beklæde facaderne med landskabelige trappeforløb dannes bro til det rekreative område bygningen er beliggende i.

Set fra Limfjordsbroen fanger den inciterende femte facade straks den forbipasserendes opmærksomhed. De solbeskinnede siddepladser lokker søndagsspadserende den smukke vej hen over broen Ill. 3: Revisionsfirma Nielsen & Christensen. Her er arbejdet med den femte facade, dvs. bygningen set fra Limfjordsbroen. 9

hvor de bydes velkommen i Nielsen & Christensens hyggelige cafe, med læskende drikke og lækre sandwich! 10

11 Set langs havnepromenaden blender den nye bygning elegant ind i kontekstens stokketypologi. Her kommer de tydelige referencer til områdets funkishistorie til udtryk gennem flade tage, hjørnevinduer og lokale byggematerialer.

Fra ramblaen understreger bygningen, sammen med Kuben-huset på nabogrunden, fjorden ved at indramme den nye akselinje skabt i byplanen. 12

13 På trappen er der mulighed for at slappe af, nyde solen og ikke mindst

den fantastiske udsigt over fjorden og Aalborg. 14

Hvor bygningens solside byder på rekreation for medarbejdere, kunder og offentligheden generelt, ligger fokus i kontormiljøerne på fortrolighed og fordybelse. Et atrium er placeret i midten af bygningen, som ud over at trække lys ind gennem facade- og ovenlysvindue, virker som en naturlig barriere mellem offentlige og private zoner. 15 Kontorerne er organiseret i en blanding af storrumskontorer og enkeltmandsceller, så der både er mulighed for miljøer med vidensdeling og miljøer med dyb koncentration.

På de næste sider gennemgås bygningen visuelt gennem facade-, snit- og plantegninger 16 Ill. 10: Sydvestfacade (1:400)

Ill. 11: Sydøstfacade (1:400) 17

18 Ill. 12: Gårdrum, Sydøst (1:400)

Ill. 13: Nordøstfacade (1:400) 19

20 Ill. 14: Nordvestfacade (1:400)

Ill. 15: Gårdrum, Nordvest (1:400) 21

22 Ill. 16: Situationsplan (1:2000)

Lager Café Mødelokale Kantine Mødelokale Bar H-WC V E WC WC Arkiv WC V E WC V E Køkken Entre Mødelokale Mødelokale Fitness Omklædning Mødelokale Mødelokale Ill. 17: Planer for den lille bygning. Fra venstre: Stue, 1. og 2. sal (1:400) 23

Projektrum Direktør 8-mands Projektrum 8-mands 3-mands 3-mands 3-mands 3-mands 1-mands 1-mands 1-mands WC WC WC E V E V E V Printer Printer Printer 1-mands 3-mands 1-mands 3-mands 3-mands 1-mands Nærarkiv nærarkiv Nærarkiv 24 Ill. 10-mands 18a: Planer for den store kontorbygning. Fra venstre: Stue, 1. og 2. sal (1:400) 10-mands 10-mands

Projekt-rum 3-mands 1-mands WC E V Printer Teknikrum V E Serverrum Bogholderi Post & Fakt. rum E V Reng. 1-mands 3-mands Arkiv Teknikrum Værksted / lager Nærarkiv 10-mands Ill. 18b: Planer for den store kontorbygning og kælderen. Fra venstre: 3. sal og kælder. (1:400) Op Ned 25

B A B C A C 26 Ill. 19: Snit A, B og C 1:400 A-A SNIT A-A

B-B SNIT B-B C-C SNIT C-C 27

28

PROGRAM Programmet omfatter en analyse af alle de forudsætninger, der er tilvejebragt inden den egentlige skitsering og designproces blev påbegyndt. For at få en forståelse for byggegrunden og dens omgivelser er der foretaget en kontekstanalyse. Først laves der en empirisk undersøgelse af fakta så som geografi, klima og lokalplanens planlægningsmæssige krav, hvorefter der tages stilling til, hvordan projektet skal forholde sig til disse. Derefter ses der nærmere på stilarten Funkis, da lokalplanen foreskriver, at der skal bygges med reference til denne, eftersom det er den gennemgående arkitektoniske stilart, der er anvendt på forbindelsesstrækningen fra Aalborg midtby til grunden. Konstekstanalysen fortsætter herefter med at illustrere de observationer, projektgruppen gjorde ude på grunden. Disse observationer kaldes mappings, og der tages udgangspunkt i metoden Walk in a circle fra forelæsningen Mapping på 4. semester af Lasse Anderson og Lea Holst Laursen samt i byanalysemetoden af den amerikanske teoretiker Kevin Lynch. Efter at have set på faktorer der kan have indflydelse på bygningens ydre, undersøges forskellige faktorer, der har indflydelse på bygningens indre. For at konkretisere opgaven udvælges der en firmaprofil, og udfra deres ønsker og krav vil bygningen blive udformet. For at imødekomme kravene hentes der inspiration i generelle tendenser inden for kontormiljøer, hvor bl.a. Karen Mosbechs bog Arbejdsrummet vil blive anvendt som inspirationsgrundlag. På baggrund af analyserne og ud fra tanker og ideér i projektgruppen udvikles der en vision for projektet, hvortil der opstilles forskellige designparametre, som vil fungere som retningslinjer i designprocessen. Herefter benyttes principdiagrammer over funktioner og flow til at beskrive projektets grundlæggende konceptuelle tanker, som er udformet med udgangspunkt i firmaets ønsker samt i principper fra Arbejdsrummet. Ud fra disse opstilles et konkret rumprogram for bygningen, hvor overvejelser om lys og ventilation også vises. Slutteligt opstilles forskellige reference-værker samt et moodboard for at skabe en fælles forståelsesramme i gruppen. Der hentes inspiration i disse i den videre designproces. 29

12 Nørresundby Projektområde Limfjorden Aalborg Aalborg midtby 30 Ill. 20: Projektgrundens beliggenhed

PROJEKTOMRÅDE I dette afsnit gives der en kort præsentation af projektområdet samt lidt af dets baggrundshistorie. Projektområdet udgør 5.400 m 2 og ligger placeret i Nordjylland, ved en gammel slagterigrund i Nørresundby, nær Aalborg midtby. Grunden befinder sig tæt på Nørresundby centrum og ligger ud mod havnepromenaden med udsigt til vandet, Limfjordsbroen og Aalborg by. Aalborg og Nørresundby har i mange år levet af den tunge industri, der har ligget omkring Limfjorden. Denne industri er nu ved at forsvinde fra byen, så derfor har politikerne opstillet en vision for havneområdet, der skal forvandle byen fra industriby til oplevelses- og vidensby. Havneområdet på Aalborg-siden er blevet beriget med Utzon Center samt en ombygning af kajen, og snart står en ombygning af Nordkraft til kulturcenter og Musikkens Hus også klar. På Nørresundby-siden er det 100 år gamle Danish Crownslagteri revet ned og erstattet af nye attraktive boligstokke og et indkøbscenter. Derudover er et projekt netop skudt i gang, der skal forvandle Nørresundby-havnefronten til en rekreativ promenade med petanquebane, udskænkningssteder og permanente liggestole. Mellem boligstokkene, der flugter ud til havnepromenaden, ligger projektgrunden, hvorpå det tænkte kontorbyggeri skal opføres. [www.aalborgkommune.dk] Ill. 21: Byudvikling 31

Klimadata - Nordjylland 1961-1990 mm c 60 20 32 Nedbør (mm): Middeltemp ( c): Måneder: Solskinstimer: Ill. 22: Diagram over klimatiske forholde Vindrose - Aalborg 1993-2002 Procent: > 10,8 m/s 5,5-10,7 m/s 0,3-5,4 m/s Ill. 23: Diagram over vindforhold 40 20 V J F M A M J J A S O N D 39 117 209 209 130 57 72 167 218 186 87 42 N 20% 15% 10% 5% S 10 0 Ø REGN OG VIND I designet af bygningen er klimaforholdene for stedet en afgørende faktor for formgivningen, da vejr og vind har en påvirkning på blandt andet konstruktionen, indeklimaet og energiforbruget. Dette afsnit vil beskrive klimaet i Aalborg med fokus på temperatur, nedbør, vindforhold og sollys. I Aalborg er der, som i resten af Danmark, et tempereret klima med forholdsvis store udsving i temperaturforholdene i relation til årstiden. (Se ill. 22) På et år svinger døgnmiddeltemperaturen fra cirka 0 grader om vinteren til cirka 15 grader om sommeren. Der kommer en relativ høj mængde nedbør jævnt fordelt over året, mens antallet af solskinstimer stiger markant i maj til september. Vindrosediagrammet angiver gennemsnitsmålinger for vindens retning og intensitet i Aalborg, og her ses det, at vindforholdene ofte er præget af en kraftig vestenvind fra Nordsøen med styrker på over 10,8 m/s. (Se ill. 23) Vestenvinden virker ekstra hård og turbulent ved havnefronten, da limfjorden fungerer som en vindtunnel fra vest til øst, hvor vinden ikke filtreres af lægivere. Der bør derfor i bygningens udformning tages hensyn til disse vindforhold og skabes læ ved ind- og udgange. [www. dmi.dk] 12 KLIMA

December: Marts/Sept.: Juni: 270 0 0 10 20 30 40 50 60 70 90 80 København (55 37) 90 Dec: 7,07 timer Marts: 12,13 timer Juni: 17,45 timer Januar kl. 09 Januar kl. 12 Januar kl. 15:30 180 SOLFORHOLD Grunden er orienteret mod syd, og derfor er den udsat for kraftige solindfald. På illustration 24 ses, hvorledes de omgivende bygningers skygger falder på grunden på forskellige tidspunkter af døgnet. Ved arbejdet med lysforholdene er det vigtigt at gøre sig overvejelser om bygningsrummenes funktioner i forhold til mængden af direkte og diffust lys, så sollyset udnyttes i det omfang, der ønskes. Lysindfaldet kan, som ses på illustrationen, simuleres ved hjælp af en 3D-model. Modellen viser, at grunden udsættes for betydelige mængder direkte sollys, selvom den er omgivet af 4-6 etagers huse. Dette er særligt udtalt om sommeren, hvor solen står højt på himlen, og slagskyggerne derfor ikke er så lange. Da den generelle erfaring siger, at direkte lys i kontorbyggerier ikke er hensigtsmæssigt for arbejdsmiljøet, skal direkte sol ind i kontorerne derfor så vidt muligt undgås. April kl. 09 Juni kl. 09 Ill. 24: Omgivende bygningers skygge på projektgrund April kl. 12 Juni kl. 12 April kl. 18 Juni kl. 18 33

Ill. 25: Havnefronten i fremtiden 34

LOKALPLAN Af planmæssige bestemmelser i området findes lokalplan 12-072, der omfatter Slagteriområdet i Nørresundby Midtby, hvor kontorbyggeriet er placeret. Lokalplanen vil i stort omfang blive brugt som guide til udarbejdelse af projektet, mens der dog i flere henseender ses bort fra dens restriktioner for ikke at hæmme den kreative udfoldelse. I disse tilfælde vil der blive argumenteret for beslutninger, der overtræder dem. Hele planen kan læses på Aalborg Kommunes hjemmeside, mens kun de for designprocessen mest afgørende punkter vil blive opridset her - se punktopstilling til højre: Fornyelsen af havnefronten langs projektets grænse, udarbejdet af Rambøll og Schönherr Landskab, vil ligeledes blive brugt som referenceramme for udarbejdelse af projektet. LOKALPLAN 12-072 - UDVALGTE RESTRIKTIONER Bygningens krop og størrelse: Tvungen sokkelhøjde på 2 m over terræn Maksimal husdybde på 14,5 m Maksimal opførelse af 5.400 etagemeter Udendørs opholdsareal svarende til 10 % af etagearealet Maksimal byggehøjde mellem 2-4 etager (9,2 m - 16,4 m) Bygningens udtryk og udseende: Bygningen skal fremstå som en helhed med reference til Funkis Facaderne udføres i blanke, gule tegl/vandskurede eller pudsede natursten i lyse farver/beton i hvide farver Op til 40 % af facaden må udføres i andre materialer Glaspartier skal fremstå transparente Taget udføres med fladt udtryk Der må ikke anvendes reflekterende materialer på taget, og metaller herpå skal være forpatinerede 35

36 FUNKIS Da lokalplanen foreskriver, at der på slagterigrunden skal bygges med reference til Funkisstilen i Aalborg, ses der her nærmere på denne. Betegnelsen Funkis blev første gang brugt på Stockholm Udstillingen i 1930 og senere på Nordjysk Udstilling i 1933. Funkis anses for at være en skandinavisk stilart, afledt af funktionalismen. Den har et tydeligt provensielt præg, hvor den gamle byggetradition med tegl fastholdes i stedet for at anvende de nyeste teknologier inden for jernbeton. I Aalborg faldt blomstringen af Funkis sammen med gadegennembruddet af Vesterbro i forbindelse opførelsen af den ny Limfjordsbro omkring 1930. Gadegennembruddet havde som projekt et omfang af et hidtil ukendt format, og politisk set skulle der stor gennemslagskraft til. Det havde denne tids borgmester, Marius Jørgensen, der gik ind for et moderne samfund. Vesterbro blev således, sammen med Nordjysk Udstilling, en katalysator for en rationel og poetisk tro på fremtiden i Aalborg. I de første bygninger på Vesterbro, opført i årene 1929-1932, slog det moderne udtryk ikke helt igennem, og her ses stadig klassiske og symmetriske bygningskroppe med sadeltag. Omkring 1932-33 kommer det nye formsprog for alvor til udtryk i brugen af hjørnevinduer, flade tage, runde vinduer, markante horisontale facadeproportioner og en mere fri modellering af bygningskroppen. Carlo Odgård var den førende Funkis-arkitekt på Vesterbro, og han var desuden ophavsmand til Vesterbrokonceptet, som var en række retningslinier for de enkelte bygningers udformning set i relation til et samlet gadebillede. [Smidt & Iversen 2003: s. 79] På illustration 26 ses udvalgte eksempler på Funkis beliggende på Vesterbro og ved brolandingen i Nørresundby. Aalborgtårnet blev bygget som symbol for troen på fremtiden i forbindelse med Nordjysk Udstilling. Tårnet blev efter udstiilingen bevaret og er i dag et ikon for Aalborg Enighedslund, tegnet af den københavnske tegnestue Kooperative Arkitekter i 1934 og opført i 1938, er atypisk for bebyggelsen på Vesterbro. Den anses dog for at være et byggeri af høj arkitektonisk værdi med et facadeudtryk i elegant samspil mellem velproportionerede glaskanapper og murede brystninger. Adgangsforholdene virker gennemarbejdede og skaber en god overgang fra park til by. I knudepunktet mellem to veje og jernbanen viser Funkis-stilen sig for alvor på Viaduktpladsen af Odgård fra 1934, hvor der er skabt et urbant rum ved at nedlægge en cirkel mellem bygningerne og derved skære hjørnerne af dem. Ud over de konkave hjørner bruger Odgård her også hjørnevinduer og skaber nogle meget tydelige horisontale linier ved hjælp af standerskifter udført i hasle-klinker. Ill. 26: Bygninger i Funkis-stil.

I Hafniabygningen fra 1933 af Odgård ses det, hvordan det moderne udtryk endnu ikke slår helt igennem og den symmetriske bygningskrop fastholdes. På Vesterbro 48-52 opstår en interessant bygningsform, hvor Odgård skaber et konkav tårn som hjørne for at skjule en gavl i Algade. I knudepunktet mellem Vesterbro, Urbansgade og Bispensgade gentager Odgård det samme princip som ved Viaduktpladsen. Her nedlægger han blot et kvadrat i planet i stedet for en cirkel. Teglrækker forskydes desuden, hvilket giver et horisontalt udtryk. Vesterbrogade var en af de to store veje i Nørresyndby, der skulle føre den hårde trafik fra Vesterbro og den ny Limfjordsbro videre ud i landsdelen. Vejen, som også er adgangsvejen til slagterigrunden, er bebygget med anonymt stokbebyggelse med svage tegn fra Funkis. Vesterbro 32, fra 1934, er et godt supplement til Viaduktpladsen. Her bruger Odgård hjørnevinduer, men tilfører også runde vinduer og buede altaner. I denne bygning slipper Odgård for alvor bygningskroppen løs og designer udelukkende ud fra funktion og omgivelser I bygningen på Vesterbro 82-88 fra 1934 topper Odgårds karriere i et originalt og stærkt bygningsudtryk, der domineres af horisontale bånd af skiftevis blankt og pudset murværk der afsluttes med tagetagen i patineret kobber. I slutningen af trediverne falder de markante Funkis-træk ud, og der vendes tilbage til en mere anonym national tradition i forbindelse med 2. Verdenskrig. Dette ses bl.a. på Vesterbro 90 af Odgård, tegnet i 1938, hvor den nederste del af bygningen er bygget i Funkis-stil, mens den øverste har symmetri, proportioner og ornamentik, der relaterer sig til de klassicistiske formidealer. Brogården,tegnet af Charles Jensen i 1934, var et af Danmarks første etagehuse i jernbeton, og er det nærmeste Aalborg kommer på en funktionalistisk bygning, som vi kender dem fra international stil. 37

38 Ill. 27: Serie af billeder omkring projektgrund

39

12 Vestergade Føtex Rambla/ MAPPING I følgende afsnit vil områdets kvaliteter og udfordringer blive klarlagt gennem mappings. Der tages udgangspunkt i metoden walk in a circle samt Kevin Lynch. Mappingen vil primært tage udgangspunkt i den nære kontekst, men diagrammerne viser et større udsnit af byen for at illustrere beliggenhed i lokalområdet. Projektgrund Slagterivej Vesterbrogade 40 Ill. 28: Foto af Rambla ved projektgrunden Ill. 29 Overblik over området Nygade

12 WALK IN A CIRCLE For at registrere stemningen i nærområdet omkring grunden er der foretaget en øvelse, der kaldes walk in a circle. Her tegnes en cirkel omkring grunden, som tilnærmelsesvis følges ude i området. Fem elementer, som anses for at være dominerende i området, beskrives. På grunden opleves en vis maritim stemning, da den mod syd ligger helt ned til fjorden, se billede 1. Derfor er der en god udsigt til havnefronten på Aalborg-siden, og det er sandsynligvis årsagen til, at grundene omkring er udstykket til eftertragtede boligkomplekser. Mod vest ses de hvide, meget vertikale u-karréer, se billede 2, som i deres udtryk mest af alt minder om strandlejligheder i Sydeuropa - måske netop derfor har området fået tilnavnet costa del sol. På billede 5 ses mod øst de mere horisontale gule stokke, som tilfører området glød og varme, modsat de kolde hvide karréer mod vest. Bag grunden ses bagfacaden af de gamle stokke på Vesterbrogade, se billede 4. Disse afgrænser området i en svag bue i gule og røde farver, som giver området sjæl på trods af nybyggeriet. Sidst men ikke mindst domineres området af Føtexkomplekset med indbyggede boliger på toppen, som mødes ved ankomst til området, se billede 3. Foruden at skabe liv i området forbinder denne bygning på arkitektonisk vis de gamle stokke og de hvide u-karréer både i kraft af højden og i kraft af materialer. Ill. 30: Cirkelanalyse 1 2 3 4 5 41

12 12 KEVIN LYNCH Karréer Stokke Projektgrund Kevin Lynchs analyse beskriver fem elementer: Distrikter, Knudepunkter, Veje og stier, Kanter samt Milepæle, som tilsammen skaber en by i helhed. Han mener desuden, at der skal tages hensyn til byområders bygningstypologier og grønne områder, og derfor vælges det også at undersøge disse, selvom det i princippet ligger uden for analysemodellen. Ill. 31: Diagrammet viser de bygningstypologier i det nye område, som ligger omkring grunden. 12 12 BYGNINGSTYPOLOGIER Ved havnefronten er der to fremherskende typologier: karré- og stokbebyggelse, som løbende opløses til en mere amorf form ind mod centrum af byen. (Se ill. 31) 42 Projektgrund Ill. 32: Den grønne kile i området strækker sig fra banen og næsten helt hen til Limfjordsbroen. Den bliver således et gennemgående element i det nye område,. GRØN KILE I lokalplanen er der et mål angående et sammenhængende grønt udtryk for projektområdet. Det skal indeholde forskellige former for beplantning og have en grøn og græsklædt bund. Der arbejdes med tre forskellige grønne udtryk: Et parkpræg, et havepræg og et naturpræg. Disse områder kan så bearbejdes forskelligt alt efter deres funktion og placering samt kategoriseres således: park, have, natur. (Se ill. 32)

12 12 12 12 Nybyggeri Handel DISTRIKTER Illustration 33 viser de relativt store områder eller sektioner af byen, som indeholder bestemte kvaliteter, identiteter eller karakterer. Området indeholder en blanding af forskellige muligheder både af offentlig og privat karakter. Der er både muligheder inden for handel og kultur samt for at bo i såvel nyt som ældre byggeri. KNUDEPUNKTER På illustration 34 ses, hvor forskellige knudepunkter og mødesteder opstår. Disse knudepunkter vil især opstå, der hvor de forskellige byrum og veje mødes eller krydses. Langs projektområdet fra Vesterbrogade forbi Føtex og ned mod havnen anlægges et mindre strøg, der forbinder bymidten mod nord med havnefronten i syd. Strøget fungerer både som opholds- og forbindelsesområde og udsmykkes med små vandbassiner og specialfremstillede lygtepæle. Der er anlagt grønne områder imellem boligerne. Disse indeholder flere forskellige funktioner såsom ophold, leg, sport, blomsterhave og vandspejl. Dette er med til at give en varieret struktur i området og skaber dynamik blandt brugerne af området. Havnefront Nybyggeri Boliger i ældre bydel Ill. 33: Området indeholder forskellige zoner, som er henholdsvis privat eller mere offentligt orienterede. Projektgrund 12 12 Ill. 34: Der dannes gennem lokalplanen punkter i bydelen, som fremkommer der, hvor flere funktioener fra bylivet krydses. Dissse er med til at skabe energi og liv i området. 43

12 12 Ill. 35: Det nye område danner en kant mod centrum rent typologimæssigt, og de orange markeringer viser punkter, der kan navigeres ud fra i lokalområdet. 12 12 KANTER OG MILEPÆLE De væsenligste kanter i området er de to broer i henholdsvis øst og vest, havnen mod syd og slutteligt afgrænses området mod nord af Vesterbrogade. (Se ill. 35) På området hen mod jernbanen skabes der en bred form for kant, som lukker af mod områdets sydlige bebyggelse. Af milepæle i området er der flere, som er visuelt markante. Begge broer skiller sig ud i landskabet og er gode pejlemærker, da de ligger i hver sin retning. En anden milepæl er kirken, som ligger op ad Skansebakken og er et naturligt pejlemærke for brugerne i området. 44 Billister Bløde trafikanter Projektgrund Projektgrund Ill. 36: Projektgrunden kan entreres i bil via Nygade. Derudover er der flere indgangsmuligheder for de bløde trafikanter blandt andet gennem havnefronten og fra bymidten. VEJE OG STIER Projektgrunden ligger i det, der bliver en blanding af nyt og gammelt vejnet. Dog er der for bilister adgang til grunden via Nygade, som ender blindt lige nord for grunden. (Se ill. 36) Projektområdet vil primært entreres fra nordsiden. Derfor er det essentielt, at nordsiden på bygningen ikke fremstår som en bagfacade, og at bygningen ikke kun henvender sig mod havnefronten. Der er hierarki i vejsystemet, således at trygheden for bløde trafikanter stiger, jo længere ind i området disse bevæger sig - fra adgangsvej til fordelingsvej og boligvej. De bløde trafikanter vil dog

ofte bruge havnefronten som adgangsvej, og den åbne struktur i området giver mange passagemuligheder. Dette stisystem ved havnefrontenkan kobles sammen med en fremtidig gang- og cykelforbindelse over jernbanebroen. Ved siden af grunden er der etableret en sti, kaldet Ramblaen, fra Føtex og ned til havnefronten. Denne sti skaber en sigtelinie hele vejen fra kirken på skansebakken og ned til fjorden. I forhold til den kollektive trafik er der stoppesteder på Vestergade, og der vil i forbindelse med den nye adgangsvej blive flyttet et stoppested til øst for slagteriområdet nær den nye vej. Lindholm nærstation ligger cirka 600 meter vest for lokalplanområdet, og lufthavnen er kun 3-4 km væk. OVERVEJELSER PÅ BAGGRUND AF MAPPING Under udarbejdelsen af mappingen fik gruppen et billede af et område i rivende udvikling, fra industrikultur til kulturindustri. Det er et attraktivt byområde, beliggende mellem broerne og i nærhed til både fjord, park og bymidte. I forhold til byggeriet vil der til dels blive taget udgangspunkt i de eksisterende typologier samt i lokalplanen mht. bygningens udformning, men ønsket er, ud over at bygningen skal spille sammen med konteksten, også at tilføre noget nyt til området. Derfor vil kravene fra lokalplanen blive vurderet individuelt og hovedsageligt blive set som vejledende retningslinjer. Placeringen på havnefronten kan være med til at skabe liv i området, og der åbnes således op for offentligheden i et område, som ellers kun består af boligbyggerier. Denne åbenhed for offentligheden ønskes det at arbejde med i designprocessen ved blandt andet at skabe nye knudepunkter ved bygningen samt at samle veje og stier her. Således kan de lokale beboere interagere med kontorbyggeriet, når de er hjemme fra arbejde efter klokken 16.00, hvor bygningens funktion som kontor er ophørt. I dagtimerne kan der arbejdes med at føre folk ned til området ved at skabe et flow fra handelsområdet ved Føtex og ned til havnefronten eventuelt via den allerede anlagte Rambla. Den grønne kile fra lokalplanen ønskes bevaret hen over projektgrunden, da dette også er med til at skabe et fint flow gennem området. Et knudepunkt med et naturligt flow ved kontorbyggeriet vil resultere i gode muligheder for promovering og branding for et eventuelt firma. Et sådan firma udvælges i næste afsnit. 45

46 I dette afsnit beskrives et udvalgt firma, som det ønskes at udforme kontorbyggeriet til. Der tages udgangspunkt i en revisionsvirksomhed ved navn Nielsen & Christensen, men bygningen skal ikke laves direkte til denne virksomhed. Deres krav skal blot være med til at designe en bygning, som kan bruges af lignende typer virksomheder. FYSISKE FORHOLD Nielsen & Christensen har omkring 90 ansatte i firmaet, og de har i deres nuværende faciliteter omkring 3.500 m 2 kontorareal. Virksomheden består af fire afdelinger med ca. 20-25 medarbejdere i hver. Afdelingerne har meget forskellige lokaleforhold, da nogle sidder i to-mands-cellekontorer og andre i otte-mandskontorer afhængig af tilgængelig plads. Deres nuværende lokaler sætter nogle begrænsninger, hvilket for eksempel kommer til udtryk ved at nogle ansatte sidder på to-mandskontorer. Firmaet udtrykker, at dette er problematisk, da medarbejderne ofte har opgaver ude af huset, og den ene medarbejder på et to-mandskontor derved efterlades alene. Det er især uhensigtsmæssigt, hvis det er en elev, hvilket det ofte er, da de er afhængige af opbakning fra de rutinerede medarbejdere. Revisorernes arbejde består hovedsageligt af individuelt arbejde, men med samarbejde i støttende teams i hver afdeling, hvilket også er med til at sikre vidensdeling imellem de ansatte. Dog er der ingen samarbejde og fællesopgaver afdelingerne imellem. De har meget travlt den første halvdel af året, hvor de har mindst 100 overarbejdstimer hver samt mange kundebesøg. Derudover er der også meget kundekontakt på kontoret, hvor mødelokaler til dette formål tages i brug. Der er tilknyttet en afdelingsleder til hver afdeling, men der er ikke nogen synlig hierakisk orden og ingen fysisk opdeling mellem ledelse og ansatte. Virksomheden fokuserer også meget på de ansattes sociale trivsel ved at holde fri fredagsbar, hyggeaftener, fodboldarrangementer mm., og dertil bruges kantinen eller en lille bar i kælderen. Grundet pladsmangel er ideér om ekstra funktioner som motionsrum og massagerum ikke blevet realiseret. Udfra denne firmaprofil ses det, at Nielsen & Christensen er en virksomhed, der prøver at optimere arbejdsmiljøet både for de ansattes sociale og fysiske behov, men også for arbejdseffektiviteten, hvilket blandt andet sker ved samarbejdet i teams. Dog er der nogle forhold, som ikke er hensigtsmæssige på grund af pladsmangel, og af samme årsag har tiltag i forhold til personalegoder også måttet gå i glemmebogen. For at få en bedre fornemmelse af firmaets nuværende bygning tog projektgruppen på ekskursion derud. Her blev der observeret nogle fokusområder, som kan forbedres i udarbejdelsen af et nyt kontorbyggeri. FIRMAPROFIL

Revisionsfirma Nielsen & Christensen ca. 90 ansatte Kunder Arbejde Storrum Cellekontorer Regnskab Ill. 37: Firmaprofil Areal = 3.500 m 2 Socialt samvær 47

48 FOKUSOMRÅDER VED NIELSEN & CHRISTENSEN 7. april 2009 besøgte projektgruppen revisionsfirmaet Nielsen & Christensen. Gennem observation og interviews med de ansatte blev forskellige problematikker ved virksomhedens opbygning og arbejdsmiljø anskuet. Disse problemområder vil her blive beskrevet, og de vil senere blive anvendt som fokuspunkter i formgivningen af det nye kontorbyggeri, hvor de vil blive bearbejdet og optimeret. 1. Fokusområde - Mødet med kunder: Når en kunde ankommer til virksomheden, er det vigtigt, at kunden ikke kommer i kontakt med de ansattes arbejde, da dette er fortroligt. Denne regel overholdes dog ikke altid. Kunden skal altid ledsages rundt i bygningen af en ansat og må ikke gå rundt på egen hånd. Dog sker det, at de faste kunder bryder denne regel. Derudover vurderes det at være et problem, at kunden skal igennem kontorområdet for at nå frem til mødelokalerne. (Se ill. 38) På denne strækning kan kunden komme til at se eller overhøre noget de ikke burde. Signalværdier som fortrolighed og pålidelighed er vigtige for virksomheden, hvilket den ikke udtrykker gennem den nuværende struktur. Desuden ønsker nogle kunder identitetsbeskyttelse i deres samarbejde med virksomheden, og denne skal derfor kunne imødekomme dette ønske. 2. Fokusområde - Arbejdsrum: Der er forskellige typer af kontorer i bygningen. Både cellekontorer til en-to personer og storrumskontorer, der kan rumme op til cirka otte personer. Det er et ønske fra nogle af virksomhedens ansatte at udvide storrumskontorene, da de har gode erfaringer med denne type kontormiljø. Dog ønsker andre af de ansatte at beholde de små cellekontorer, hvor de føler, at de bedre kan koncentrere sig og har et højere effektivitetsniveau. De ansatte i de aflukkede cellekontorer åbner ofte deres dør for at forbedre den interne kommunikation og vidensdeling og for at undgå isolering. Der er et ønske fra eleverne i virksomheden om at skabe tre-personerskontorer, så de ikke sidder alene, når deres kollega har opgaver uden for virksomheden. 3. Fokusområde - Opbevaring: Generelt har revisionsfirmaet brug for meget opbevaringsplads til mapper og papirer. Opbevaringssystemet skal være let tilgængeligt og funktionelt for de ansatte at arbejde med. I de nuværende kontorer bruges der reoler, som optager meget plads og kan virke visuelt rodet. 4. Fokusområde - Støj: Næsten overalt i bygningen er der lagt gulvtæpper ud for at absorbere og mindske støjen i rummene. Det er også et ønske fra virksomheden at få akustiklofter i hele bygningen, specielt i mødelokalerne, da disse ellers vil blive fravalgt til længerevarende møder.

Opholdsrum VIP-konferencerum 1. sals plan Kantine Storrumskontor Reception INDGANG Ophold/vente Stueplan Kontor Mødelokale Toilet/Depot/Printerrum Nielsen & Christensen Reception Gang 2-mandskontor Storrumskontor Mødelokale VIP-konferencerum Kantine Ill. 38 Oversigtsplan over firmaet. 49

MØDELOKALE AKTIVITETSRUM PROJEKTRUM KANTINE KONTORMILJØER For at bearbejde nogle af de problematikker der ses hos Nielsen og Christensen, undersøges i dette afsnit forskellige kontormiljøer. Forskellige typer af arbejdsrum vil blive beskrevet, og der vil blive set på nogle af de fordele og ulemper, der knyttes til de forskellige kontormiljøer. For at belyse dette emne fra flere sider tages der udgangspunkt i forskellige rapporter om fremtidige kontormiljøer, såsom artikel i Ugebrevet A4, nr. 7 2008, Medarbejdere mistrives i åbne kontorlandskaber, og bogen Arbejdsrummet af Karen Mosbech. Flere forskellige kilder inddrages i erkendelse af, at der ikke findes et endegyldigt regelsæt for, hvordan et kontormiljø bør udformes. Afsnittet vil derfor belyse forskellige synspunkter vedrørende brugen af storrumskontorer, cellekontorer og mix i kontormiljøer. Illustrationen 40 præsenterer argumenter for og imod de forskellige storrumskontorer og cellekontorer. Herefter følger en kort analyse af Karen Mosbechs Arbejdsrummet, hvori de såkaldte mix behandles. 50 2-4-6-MANDSKONTORER Ill. 39: Forskellige typer af kontorrum CAFEAREALER

STORRUMSKONTORER De følgende informationer bygger på en undersøgelse beskrevet i Ugebrevet A4, nr. 7 2008 i artiklen Medarbejdere mistrives i åbne kontorlandskaber. Fordele 70 procent mener, at deres arbejde i et åbent kontorlandskab gør, at de oftere end ellers udveksler faglig viden og ideer med kolleger. 52 procent siger, at de samarbejder mere og bedre. 48 procent mener, at det fremmer nytænkning til gavn for arbejdspladsen. Ulemper 69 procent klager over, at det svækker deres koncentration at skulle arbejde i et åbent kontorlandskab. 60 procent mener, at de arbejder mest effektivt på eget kontor, mens kun 16 procent peger på et åbent kontorlandskab som deres rette element. 47 procent mener, at støj og andre forstyrrelser i det åbne kontorlandskab får dem til at lave fejl i arbejdet. 68 procent savner mulighed for at kunne trække sig tilbage i enrum på arbejdet. 47 procent mener, at medarbejderne i højere grad udøver kontrol med hinanden i et åbent kontorlandskab end i et lukket kontor. [www.jur.lo.dk] CELLEKONTORER De nedenstående oplysninger er indsamlet fra forskellige rapporter fra hjemmesiden Fremtidenskontor.dk. Fordele Medarbejdere har nemmere ved at koncentrere og fordybe sig samt øge effektiviteten i deres arbejde på cellekontorer. Medarbejdere oplever mere privathed i arbejdet. Der er mere plads til den enkelte medarbejder (også hylde- og skabsplads). Den ansatte har større mulighed for selv at sætte præg på sin arbejdsplads. I cellekontorerne kan medarbejderne selv regulere varme og udluftning efter eget behov. Ulemper De ansatte sidder isoleret og uden åbne kommunikationskanaler. Muligheden for at bagtale hinanden er større i cellekontorer end i storrums kontormiljøer. Mobning har derfor større grobund i cellekontorer. Og bagtalelse, mobning og frygten for at gå glip af noget kan være lige så stressende som støjen i et åbent kontorlandskab. [www.fremtidenskontor.dk] Ill. 40: Øverste billede: Celler. Nederste billede: Storrum 51

52 MIX Argumenterne for og imod brugen af udelukkende storrumskontorer eller cellekontorer i kontormiljøer kan resultere i, at de forskellige typer af arbejdsrum blandes sammen for at øge effektiviteten. I bogen Arbejdsrummet, fra 2003, fokuserer Karen Mosbech hovedsageligt på at fremme brugen af hybrider i kontormiljøer. Da der i dag bliver taget mere hensyn til den enkelte på arbejdspladsen, er det nødvendigt for virksomhederne ikke at tænke arealer som deciderede rum, men mere som zoner. Zonernes størrelse skal tilpasses virksomheden, så det understøtter dennes kultur. Herunder nævnes et forslag til forskellige zoner med forskellige funktioner, der kan dække en virksomheds generelle behov: 4 kategorier: [Mosbech 2003: s. 94] Private: Arealer til individuelt arbejde og fordybelse (kan også være stillerum eller hjemmearbejdsstationer) Semiprivate: Arealer hvor en mindre gruppe arbejder sammen (eksempelvis 2-10- mandskontorer eller projektrum). Semioffentlige: Arealer hvor mange medarbejdere kan samles (mødelokaler, receptioner etc.) Offentlige: Arealer hvor der kan komme folk udefra, som ikke arbejder i virksomheden (dette kunne eventuelt være foyer, cafeområder el.lign.) Karen Mosbech fokuserer på, at der findes mange forskellige mennesker med mange forskellige arbejdsformer. Kodeordet for moderne kontorkoncepter er, ifølge Karen Mosbech, variation og mobilitet, og et af hendes vigtigste budskaber i forbindelse med indretning af arbejdspladser er at skabe så mange muligheder som muligt for de enkelte medarbejdere. Altså at fokusere på forskelligheden. [Mosbech 2003: s. 3] Et andet fokuspunkt er åbenhed. Dog er åbenhed ikke det samme som storrum. Store rum med mange mennesker, der har faste pladser, egner sig ikke til mange typer arbejde, mener Karen Mosbech. Dog er hun heller ikke fortaler for cellekontorer, men fremhæver både og.. frem for enten eller...[mosbech 2003: s. 5ff] Dette beskrives således: Man skal ikke have enten åbne miljøer eller lukkede rum, man har ikke én kultur, de fleste virksomheder er multikulturelle, og har flere virksomhedskulturer under samme tag. Derfor skal indretning og design af de fysiske rammer, arbejdet foregår i, være varieret og kunne rumme mulighed for at arbejde på mange forskellige måder. [Mosbech 2003: s. 13] På illustration 41 ses udviklingen af de traditionelle kontormiljøer til den type kontormiljø, der ses oftere og oftere i dag. I designprocessen vil der blive taget udgangspunkt i det multikulturelle kontormiljø, der tilbyder forskellige arbejdsmuligheder.

Organisation: Bygning: Fra Til Fra Til Lineært Netværksbaseret Individuel placering Knudepunkter Hierarkisk Flad Topledelse på øverste etage Ledelsen synlig blandt medarbejdere Arbejde foregår ét sted Distancearbejde indført Ulige fordeling af arealer Alle har adgang til alt Statisk Fleksibel Cellekontorer Åbne miljøer Individuelt arbejde Projektarbejde Formelle møderum Uformelle mødesteder Fast arbejdstid Flydende arbejdstid Åbent fra 9-5 Døgnåbent Formel kommunikation Uformel kommunikation Én kantine (kun åbent to timer) Cafeområder, coffeespots tilgængelige hele dagen Møder arrangeres i god tid Ill. 41 Kontormiljøers udvikling Møder opstår spontant Flere m 2 arbejdspladser end mødeareal Flere m 2 mødeareal end arbejdspladser [[Mosbech 2003: s. 21f] 53

54 I det følgende gives en kort opsummering af analysen og de konklusioner, der er gjort undervejs i analyseprocessen. Projektområdet på 5.400 m 2 i Nørresundby har en attraktiv beliggenhed kort fra Nørresundby centrum og ud til en havnepromenade med en storslået udsigt til vandet, Limfjordsbroen og Aalborg by. Denne placering tæt på fjorden gør dog også, at der er en række klimatiske forhold, der skal tages hensyn til. Kontorbyggeriet bør tage højde for den kraftige vestenvind, og der skal arbejdes med at skabe læ ved ind- og udgange samt ved eventuelle udendørsarealer. Derudover er grunden også udsat for høj soleksponering, da den er orienteret mod syd. Der skal derfor skabes en bygning, hvor indtag af direkte sol skal undgåes i kontorarealerne, da det vurderes, at direkte lys i kontorer kan virke generende for de ansattes arbejde. Fra lokalplanens side er der også en række krav, der skal tages højde for. Dog overholdes ikke alle krav. Hvor der afviges fra lokalplanen, opstilles gruppens stillingtagen til lokalplanen sammenholdt med arkitektoniske overvejelser. Da lokalplanen foreskriver, at der skal bygges med reference til Funkis, blev denne stilart undersøgt nærmere. Formsproget er klart og enkelt og følger næsten udelukkende funktionernes bestemmelser. Mest markant er brugen af hjørnevinduer, flade tage, runde vinduer, markante horisontale facadeproportioner og fri modellering af bygningskroppen. Disse udtryk tages op til vurdering under designprocessen og syntesen, således at der skabes nogle elegante referencer hertil. Efter at have undersøgt de mere hårde facts om området tog gruppen ud og lavede observationerne på selve sitet. I walk in a circle -analysen blev fem dominerende OPSAMLING PÅ ANALYSE faktorer anskuet på grunden, nemlig fjorden, de hvide vertikale u- karréer, de horisontale gule stokke, bagfacaden af de gamle stokke på Vesterbrogade og Føtex-komplekset med indbyggede boliger på toppen. Disse dominanter vil der blive taget højde for i den senere designproces, så bygningen kommer til at fremstå som en del af konteksten i et samlet hele. Under udarbejdelsen af Kevin Lynchanalysen blev der konkluderet, at byggeriet skal designes med udgangspunkt i de eksisterende typologier i overenstemmelse med lokalplanens restriktioner med hensyn til bygningens udformning. Ønsket er derudover at skabe en bygning, der på den ene eller anden måde står i godt samspil til de offentlige arealer ved havnefronten og Ramblaen, og som der tilfører området et nyt og anderledes udtryk. Placeringen på havnefronten kan nemlig være med til at skabe liv i området, og der åbnes således op for offentligheden i et område, som ellers kun består af boligbyggerier. Oprettelsen af en nyt knudepunkt, hvor veje og stier mødes, kan resultere i et byrum, hvor der kan leges med at få de lokale beboere til at interagere med kontorbyggeriet, når de er hjemme fra arbejde, og bygningens funktion som kontor alligevel er ophørt. I forhold til dagtimerne vil der blive arbejdet med at føre folk ned til området ved at skabe et flow fra handelsområdet ved Føtex og ned til havnefronten, eventuelt via den allerede anlagte Rambla. Desuden

ønskes det at bevare den grønne kile fra lokalplanen hen over projektgrunden, da dette også er med til at skabe et fint flow gennem området. I revisionsfirmaet Nielsen & Christensens nuværende bygning er der en række problemområder - mest af alt på grund af pladsmangel og derfor også uhensigtsmæssig disponering af rumfordelingen. Det er derfor oplagt at rette op på nogle af de problemområder i designet af en ny bygning, således de visioner og ønsker, Nielsen & Christensen har, kan blive en realitet. Især ses på ønsket om et miljø med fokus på personalepleje og gode arbejdsvilkår. Der ønskes også et arbejdsmiljø, der tilgodeser den enkelte medarbejder og deres behov for henholdsvise storkontorer med mulighed for samarbejde og vidensdeling samt mere private og små kontorer, der indbyder til ro og fordybelse. I designprocessen vil der blive taget udgangspunkt i det multikulturelle kontormiljø, der tilbyder forskellige arbejdsmuligheder ud fra principper fra bogen Arbejdsrum. Indeklimaet er også en vigtig faktor for et godt arbejdsmiljø, og især problemer med støj i firmaets nuværende bygning gør det vigtigt for dem at få en bygning, hvor der i materialesammensætningen er tænkt over akustikken. I forhold til firmaets kunder ønsker de at udvise en vis imødekommenhed, men også en klar adskillelse af kunder og kontorer. Udfra hele analysen opstilles følgende problemformulering, der desuden uddybes på næste side; Hvordan udformes et kontorbyggeri ved den gamle slagterigrund i Nørresundby, som passer til den udvalgte firmaprofil; revisionsfirmaet Nielsen & Christensen? 55

KONTEKST VISION Kontorbyggeriet skal forholde sig til konteksten, så bygningen både passer ind i sine omgivelser, men samtidig bidrager med noget nyt og interessant. FIRMA Indvendigt er målet at udforme en bygning, der i samspil med den udvalgte firmaprofils ønsker også gør brug af de nye tendenser inden for kontorbyggeri. Bygningen skal yderligere danne ramme for et komfortabelt indeklima med et fornuftigt energiforbrug samt forholde sig til de ydre klimatiske forholde såsom sol og vind. 56 KLIMA

DESIGNPARAMETRE Udnytte grundens kvaliteter (central beliggenhed, udsigt, sol). Skabe samhørighed med havnefronten. Bygningen skal relatere sig til de eksisterendes bygningers rytme og typologier. Arbejde med den femte facade. KONTEKST FIRMA Bygningen skal signalere imødekommenhed og fortrolighed, som er vigtige signalværdier for revisionsfirmaet Nielsen & Christensen. Undgå kontakt mellem de besøgende kunder og de ansattes kontorer. Skabe plads til de ansattes individuelle arbejdsbehov. Danne ramme for vidensdeling og skabe visuelle forbindelser i kontormiljøet KLIMA Udnytte den høje soleksponering på grunden. Tilbyde udearealer med læ. Anvende solide og holdbare materialesammensætninger i klimaskærmen. Skabe en rumopbygning, der tager hensyn og udnytter dagslyset. Udforme ventilationssystemet på en effektiv og energirigtig måde. 57

58 Tankekonceptet for kontorbyggeriet udtænkes på baggrund af de foregående analyser og designparametre og består af to forskellige tankekoncepter, der tilsammen skal danne basis for den senere designproces. De to tankekoncepter er illustreret til højre i abstrakte principtegninger, og de har derved ikke en direkte relation til formudtrykket i den senere designproces. Første tankekoncept tager udgangspunkt i revisionsfirmaets nuværende situation. (Se ill. 42) I den nuværende situation er der to problemområder. For det første har revisionsvirksomheder ofte et lidt støvet image, og kan på omverdenen virke indadvendte og afvisende. For det andet er der indvendigt ikke nogen klar adskillelse mellem kunderne og revisionsarbejdet, og kunderne har derfor adgang til fortrolige oplysninger, som de ikke burde have adgang til. Tanken er at vende dette forhold, således at virksomheden og dens kunder blandes omkring bygningens ydre, som derved kommer til at virke mere imødekommende og åben. Revisionsfirmaet skal således forny deres image og nedbryde den traditionelle forestilling om at revisionserhvervet er støvet og kedeligt miljø, hvor tal er vigtigere end mennesker. Ligeledes ændres det indre sådan, at der opstår en klar grænse for, hvor kunder må befinde sig, og hvor de ikke må. Derved sikres revisionsarbejdets fortrolighed, og firmaet kommer til at fremstå mere pålideligt. 1 AKTUELT VIRKSOMHEDEN & OMVERDEN Adskilt ANSATTE & KUNDER Blandet Ill. 42: Tankekoncept 1: Firmaets image TANKEKONCEPTER PROJEKTIDE VIRKSOMHEDEN & OMVERDEN Blandet ANSATTE & KUNDER Adskilt

Det andet tankekoncept baseres på, at projektgrunden ikke er velegnet til kontorbyggeri på grund af den høje soleksponering. (Se ill. 43) Derimod anses boligbyggeri og byrum som egnede til at kunne udnytte denne solmængde. For at optimere udnyttelsen af områdets kvalitet tiltænkes en ekstra målgruppe, som er offentligheden. På den baggrund indføres idéen om at skabe et rekreativt område i integration med bygningens sydfacade. Det gule felt på illustrationen til højre angiver at arealet mod syd foran bygningen anvendes til et rekrativt areal i forlængelse af havnefronten for at skabe en sammenhæng mellem denne og bygningen. Kontorbyggeriet og det urbane rum skal interagere og herigennem skabe muligheder for at bløde linjerne op mellem virksomheden og omverden. Med udgangspunkt i disser tankekoncepter udvikles der i næste afsnit principdiagrammer, der munder ud i et reelt rumprogram for bygningen. Derefter formes det rekreative areal samt bygningskroppen med henblik på at integrere de to dele. Bygning Fjord 2 Ill. 43: Tankekoncept 2: Solsiden 59

60 Ill. 44: Funktionsdiagrammet viser, hvilke funktioner kontorbyggeriet skal indeholde. Ordenes størrelse angiver funktionernes krævede pladsforbrug i forhold til de andre funktioner.

PRIMÆRE RUM PRINCIPDIAGRAMMER FUNKTIONSDIAGRAM På illustration 44 ses et funktionsdiagram, som er lavet ud fra de ønsker, revisionsfirmaet har til et nyt kontorbyggeri. Disse funktioner ønskes indarbejdet i bygningen gennem planløsningens skitsefase og inddeles hierakisk ved hjælp af størrelsen på de forskellige ord. Jo større et ord på diagrammet er, jo mere plads bør det få i planen.funktionerne afspejler både de rent arbejdsrelaterede og praktiske elementer, som er nødvendige for medarbejderne i hverdagen samt mere rekreative funktioner, der bidrager til et godt arbejdsmiljø som f. eks. fitness. Dette skulle gerne gøre arbejdspladsen mere attraktiv for medarbejderne og derved også give et bedre udbytte for firmaet. ORGANISERINGSDIAGRAM Illustration 45 viser funktionernes associationer til hinanden. De orange bokse er primærrum for firmaet, og dertil hører forskellige sekundære og tertiære funktioner. Kontorerne udgør grundlaget for firmaets arbejdsrutiner, og de knytter sig derfor til de resterende funktioner i bygningen. Hierakiet tydeliggøres yderliggere ved at begynde at sektionere funktionerne. Dette diagram bruges ligesom funktionsdiagrammet til skitsering af bygningens planløsning. I det følgende opstilles et egentlig og mere specifikt rumprogram. Bar Toilet Aktivitets/ rekreativt rum Rengøring Ill. 45: Organiseringsdiagram Reception Parkering Projektrum Printer Garderobe Vente/Opholdszone Toilet Rengøring Kontorer Nærarkiv Arkiv Bogholderi Printer Mødelokaler Toilet Rengøring Post/ Fakturering Toilet Rengøring Rengøring Kantine/Café Køkken PRIMÆRE RUM Toilet SEKUNDÆRE RUM TERTIÆRE RUM 61

Rum Areal (m 2 ) Antal Rumhøjde (m) Belysning (lux) Lyskilde Zoner Aktivitet (olf) Udsyn Personantal Ventilationsbehov antal/time Ventilationstype Enkeltmandskontor 20 8 min. 2,5 200-500 Naturligt/Kunstigt Privat 1 + 1 5 VAV-Opblanding 3-Mandskontor 40 9 min. 2,5 200-500 Naturligt/Kunstigt Semiprivat 1 + 3 6 VAV-Opblanding 8-Mandskontor 100 2 min. 2,5 200-500 Naturligt/Kunstigt Semiprivat 1 + 8 6 VAV-Opblanding 10-Mandskontor 130 4 min. 2,5 200-500 Naturligt/Kunstigt Semiprivat 1 + 10 6 VAV-Opblanding Direktionslokale 20 1 min. 2,5 200-500 Naturligt/Kunstigt Privat 1 + 1 5 VAV-Opblanding Projektrum 50 3 min. 2,5 200 Naturligt/Kunstigt Semiprivat 1 ++ 10 5 VAV-Opblanding Mødelokale - stort 60 1 min. 2,5 200 Naturligt/Kunstigt Semioffentlig 1 ++ VAV-Opblanding Mødelokale - 6 mands 40 1 min. 2,5 200 Naturligt/Kunstigt Semioffentlig 1 ++ 6 6 VAV-Opblanding Mødelokale - 2 mands 15 4 min. 2,5 200 Naturligt/Kunstigt Semioffentlig 1 + 3 6 VAV-Opblanding Mødelokale - VIP 30 1 min. 2,5 200 Naturligt/Kunstigt Semioffentlig 1 ++ 10 6 VAV-Opblanding Kantine/Cafe 250 1 min. 2,5 200 Naturligt/Kunstigt Offentlig 1,5 ++ 150 6 VAV-Opblanding Køkken 40 1 min. 2,5 200 Naturligt/Kunstigt Semiprivat 2 + 2 5 VAV-Opblanding Køkkenlager 5 1 min. 2,5 100 Kunstigt Semiprivat 2 - VAV-Opblanding Forhal/Reception 40 1 min. 5 200 Naturligt/Kunstigt Offentlig 1,5 + 3 4 VAV-Opblanding Venterum 30 1 min. 2,5 100-200 Naturligt/Kunstigt Offentlig 2 ++ 6 3 VAV-Opblanding 62 Ill. 46: Rumprogram. Zoner er defineret efter Karan Mosbechs 4 kategorier. Udsyn er defineret ud fra, at et plus kræver, at der skal være udsyn, og to plusser definerer, hvilke rum der egner sig til udsyn over fjorden.

Rum Areal (m 2 ) Antal Rumhøjde (m) Belysning (lux) Lyskilde Zoner Aktivitet (olf) Udsyn Personantal Ventilationsbehov Ventilationstype Rekreativtrum 25 1 min. 2,5 100-200 Naturligt/Kunstigt Semioffentlig 5/1 ++ 5 4 VAV-Opblanding Bar 60 1 min. 2,5 100-200 Naturligt/Kunstigt Semioffentlig 1,5 ++ 30 7 VAV-Opblanding Toiletter 4 min. 8 min. 2,5 100 Kunstigt Privat 1 - VAV-Opblanding Garderobe 10 1 min. 2,5 50 Kunstigt Semioffentlig 1 - VAV-Opblanding Post-/Faktureringsrum 20 1 min. 2,5 200 Kunstigt Semiprivat 1-3 VAV-Opblanding Printer 10 4 min. 2,5 100-200 Kunstigt Semiprivat 1 - VAV-Opblanding Rengøringsrum 10 2 min. 2,5 50 Kunstigt Semiprivat 1-2 VAV-Opblanding Trappe/elevator 24 4 min. 2,5 50 Kunstigt Semioffentlig 2-1 - VAV-Opblanding Ventilationsteknikrum 100 1 min. 2,5 50 Kunstigt Privat 1 - VAV-Opblanding Bogholderi 30 1 min. 2,5 200 Kunstigt Semiprivat 1-3 VAV-Opblanding Gangarealer min. 2,5 50 Naturligt/Kunstigt Semioffentlig 1,5 + 1 VAV-Opblanding Serverrum 20 1 min. 2,5 50 Kunstigt Privat 2 - VAV-Opblanding Værksted/Lager 50 1 min. 5 200 Kunstigt Semiprivat 1,5 - VAV-Opblanding Arkiv 100 1 min. 2,5 100 Kunstigt Semiprivat 2-2 VAV-Opblanding Parkering 70 min. 3,5 50 Kunstigt Semioffentlig 1,5-63

REFERENCER Ill. 47: Esker Haus (Haus Holzer) Ny taglejlighed med ydre trappebeklædning i Candido, Italy, stod færdigt i november 2006 Ill. 48: Slussen i Stockholm fra BIG Ill. 49: Atrium med planter i Hogeschool i Utrecht Ill. 50: Atrium i skolebygning til opførsel i Westminster fra Schmidt Hammer og Lassen. 64 Ill. 51: Bookhill af JAJA Architects. Tilbygning til biblioteket i Stockholm som fik 4. pladsen blandt 1176 konkurrenceforslag. Ill. 52: Teknisk Universitets biblioteket i Delft Med stort rekreativ areal som tagflade. Keglen udgør et stort ovenlys og har ikonisk effekt. Ill. 53: Trappe som mini-tribune i tilbygningen til Statens Museum for Kunst. Ill. 54:Atrium I Det kongelige Landsbibliotek fra Schmidt Hammer og Lassen.

Ill. 55: Funkis på Vesterbro i Aalborg Ill. 58: KMDs hovedsæde i Aalborg af Bjørk og Maigaard Ill. 56: Alsion i Sønderborg er et videns- og kulturcenter af 3XN Ill. 57: Sampension hovedsæde af 3XN Ill. 59: Funkisvilla med hjørnevindue, bue og vanrette bånd. Ill. 60: B&O s hovedsæde i Struer af KHR arkitekter Ill. 61: Aros kunstmuseum i Århus af Schmidt Hammer og Lassen Ill. 62: FIH s hovedsæde i af 3XN 65 Ill. 63: Kilen Copenhagen Business School af Lundgaard og Tranberg

MOODBOARD 66 Ill. 64: Stemningscollage

67

Ill. 65: Bygningskoncept 68

DESIGNPROCES Designprocessen tager udgangspunkt i de forskellige designparametre, krav og ønsker, som projektgruppen og revisionsfirmaet har opstillet for byggeriet. Designprocessen har været en iterativ proces, hvor de forskellige parametre er indgået og blevet bearbejdet på forskellige niveauer. Metoden, der er benyttet til designprocessen, er den divergente/ konvergente metode, hvor der først skitseres og modelleres, hvorefter resultatet vurderes. For at give et bedre overblik over processen og belyse de forskellige problemstillinger, der er blevet bearbejdet, opdeles de følgende afsnit i faserne 1-5. Løbende i designprocessen er det blevet vurderet, hvordan de forskellige valg har indflydelse på hinanden i form af bygningsform, planløsning, orientering og klimaskærm, samt hvorledes disse påvirker bygningens energiforbrug til opvarmning, køling, ventilation og belysning. Som hjælp til at foretage disse valg anvendes simple beregningsmetoder, der gør det muligt at sammenligne og udvælge løsninger. I sammenhæng med designprocessens første faser er der blevet skabt et bygningskoncept. (Se ill. 65) Dette bygningskoncept videreudvikles og detaljeres efterhånden, som faserne gennemgåes,som et led i den iterative proces. 69

GRUNDFORM OG SKALA I den første indledende fase foretages der studier af, hvordan kontorbyggeriet skal forholde sig til grunden og de omkringliggende bygninger. (Se ill. 66) Her afprøves forskellige formprincipper, hvor de til konteksten kontrasterende former vælges fra, da det er ønsket, at bebyggelsen skal imitere de omkringliggende bygningers grundformer. (Se ill. 67) Stokke- og U-formsprincippet udvælges, da disse i deres udtryk falder naturligt ind i konteksten med deres simple form. De to formprincipper fremstår begge forholdsvis åbne i deres formsprog og er retningsorienteret mod havnefronten, hvilket er med til at skabe et naturligt flow ind til bygningen. I sammenhæng med de omkringliggende bygninger vælges det at arbejde videre med en bygningshøjde, der fungerer som et bindeled mellem det nye kontordomicils naboer for at skabe et samspil med den eksisterende rytme langs havnefronten. (Se ill. 68) Da disse bygninger overskrider lokalplanens krav om en maksimal byggehøjde på 2-4 etager vælges det at gøre det samme. FASE 1 Ill. 66: To forskellige snittegninger af kontekst 70?

Firkant Karré U-form Blok Zig zag Ellipse Spredt Ill. 67: Studie af formprincipper på grund Ill. 68: Studie af bygningshøjde i forhold til kontekst Høj Lav Mellem? 71

72 Ill. 69: Studie af rekreative rumelementer: grønne arealer, platauer og trapper. REKREATIVT BYRUM For at udnytte den høje soleksponering på grunden arbejdes der videre med stok- og U-formsprincippet i sammenhæng med et ønske om at skabe et rekreativt offentligt rum i tilknytning til bygningen. Årsagen er ønsket om at lade kontorbyggeriet fremstå mere imødekommende overfor offentligheden, og derfor blandes arkitekturen med det offentlige urbane rum (Se Tankekoncepter- afsnittet i Program ). Forskellige rekreative rumstudier undersøges og videreføres i en workshop, hvor fokus rettes mod at skabe et samspil mellem det urbane rekreative rum og arkitekturen. I illustration 70 ses de forskellige formforsøg fra workshoppen. Den øverste linie med piktogrammer viser, at det rekreative areal evt. kan lægges ned over bygningen på forskellige måder for at skabe forskellige flows. På anden linie udforskes U-formen, og det mere karré-agtige udtryk i sammenhæng med trapper. Den tredje fotolinie illustrerer forsøg med brydning af U-formen, som er meget monolitisk og lukker af mod den grønne kile, byen og Ramblaen. Her arbejdes der både med trapper, niveauer og bakker. I sidste del af processen eksperimenteres der med en rotation af etagerne i en kombination af stok og U-formsprincip samt niveauer og trapper. Et formprincip udvælges, som indeholder kvaliter, hvor det urbane rekreative rum fletter sig ind i bygningen på en sådan måde, at bygningen bevarer sit stokkepræg, men samtidig fremstår dynamisk og retningsorienteret i sit formsprog og skaber en spændende femte facade.

Ill. 70: Workshop med inkorporering af rekreativt areal i bygningsform. 73

FORM OG FUNKTIONER Formudtrykket fra fase 1 videreudvikles i fase 2, hvor formen brydes op for at imødekomme revisionsfirmaets ønske om at adskille funktionerne; kundekontakt og kontorlokaler. (Se ill. 71) I illustration 72 vises eksperimenter med bygningskroppenes udformning og deres position i forhold til konteksten, klimaet, firmaets ønsker og hinanden. FASE 2 Kontorer Kundekontakt 74 Ill. 71: Bygningskroppen adskilles, hvor hver bygningskrop får sin hovedfunktion

For at tage hensyn til den stærke vestenvind øges bygningshøjden mod vest. Dette giver også bygningen en bedre sammenhæng med den højere nabobygning til venstre. Der åbnes mere op mod Ramblaen til venstre for bygningen. Fravælges, da bygningen fremstår for forskellig fra stokkens oprindelige udtryksform. Stokkens karakteristiske udtryk overføres i stedet til bygningsformen til højre. Bygningshøjden mindskes i den højre bygningskrop for at øge formforskellen på de to bygningskroppe. Her eksperimenters med at lade stokkene bytte plads for at åbne mere op mod ramblaen. Fravælges for at skabe mere læ mellem stokkene. Adgangsvejene mellem de to bygningsformer placeres strategisk efter funktion samt æstetisk, så de bidrager med et dynamisk udtryk til kontorbyggeriet. Her vises den udvalgte form fra forskellige vinkler Ill. 72: Workshop med samspillet mellem de to adskilte bygningsforme. 75

FUNKTIONER, KONTORER OG LYS Overordnet er de to bygningskroppe inddelt med hver sin funktionszone. Ud fra organisationsdiagrammet i Program begyndes en yderligere funktionsinddeling i de to bygningskroppe. (se ill. 73) Den venstre bygningskrop repræsenterer en mere privat zone med kontorer, mens bygningskroppen til højre er gjort semioffentlig, hvor de ansatte kan mødes med kunderne i mødelokalerne. Her mødes de ansatte også i frokostpausen og efter arbejde. Byrummet mellem bygningerne er en offentlig zone, hvor udefrakommende kan opholde sig. I arbejdet med at skabe fortrolighed ved kontorerne vælges det at placere kontorerne langs kontorbyggeriets venstre side, væk fra det offentlige rum mellem de to kroppe. Til kontormiljøet arbejdes der med forskellige former for opbygning bestående af forskellige kontorstørrelser (Se illustration 74). Det systematiske princip udvælges, da det skaber et dynamisk rumforløb, der er overskueligt for den ansatte, og samtidig er en gentagelse af den udvendige form (U-form). Derudover danner denne opbygningsform mulighed for at skabe et semioffentligt rum, der kan forbinde de private kontorer og fungere som et opholdsrum, hvor uformelle møder kan opstå. Overvejelser om de generelle lysforhold foretages, hvor der arbejdes med at skabe lys fra flere sider i kontorerne. (Se ill. 75) 76 Cellekontorer Projektrum Kontorer Storrumskontorer Kontorer Storrumskontorer Projektrum Cellekontorer Kontorer Projektrum Nærarkiv Arkiv Nærarkiv Nærarkiv Ill. 73: Overordnet funktionsdiagram over de to bygningskroppe Kontorer Projektrum Nærarkiv Cellekontorer Gangbro Gangbro Parkering Fitness Lounge Kantine Drive inn Kunder Bar Mødelokaler Venterum Køkken Cafe

KONTOR KONTOR KONTOR KONTOR KONTOR Ill. Linæer kontoropbygning KONTOR KONTOR KONTOR KONTOR KONTOR KONTOR Atrium Ill. Systematisk kontoropbygning Direkte og diffust lys Diffust lys KONTOR KONTOR KONTOR KONTOR Ill. 75: Viser ønsket lysforhold på en etageplan KONTOR Ill. 74: Varieret kontoropbygning KONTOR 77

78 KONSTRUKTIONSPRINCIP I beregningen af bygningens konstruktionsprincip tages der udgangspunkt i den største af de to bygningskroppe, da det er her de største udfordringer i forhold til at benytte søjle-plade-system findes. Det konstruktive princip i bygningen beror på et søjle-plade-system, der som udgangspunkt giver den største frihed i forhold til den indvendige rumdannelse. Derudover giver dette princip mulighed for at føre ventilationsrør og lignende gennem en kerne, der pga. søjle-plade-systemet er nødvendig for at give den fornødne stabilitet. De følgende principper er konstruktionsmæssige og arkitektoniske overvejelser på baggrund af modellernes styrende parametre (placering, anordning, hældning, etc.) og rumlige muligheder: Princip 1 Et fast, rektangulært grid giver som udgangspunkt den mest økonomiske og ligetil søjlefordeling. Søjlernes placering tager dog ikke hensyn til bygningens ydre form; der skabes store lokale spænd. FASE 3 Princip 2 En nedkastet række af søjler tværs igennem bygningen tilpasser sig bygningens ydre form. Supplerende søjler skal placeres efter lign. mønster, der begrænser de indvendige rum; et randomiseret og rodet udtryk. Princip 3 Søjlerækkerne, der i planen viftes over bygningen, komplementer bygningens formsprog, men kun i planen; Rumligt skabes der et rodet udtryk. Princip 4 Griddet roteres om både plan og snit. En klar orientering, der komplementerer bygningens formprincip. Robustheden vurderes dog yderst svag; der skabes voldsomme lokale udkragninger, samt dødt areal umiddelbart omkring søjlen. Princip 5 Søjlerne følger bygningens formsprog; rotation i både plan og snit. Systemet genspejler og accentuerer bygningens dynamiske bevægelse i formprincippet, der foruden klar og ordnet rumlig anordning giver et dynamisk indre.

Princip 1-3 Konstruktionsmodel Princip 4-5 Konstruktionsmodel Ill. 76: Workshop med søjleprincipper. 79

80 STABILISERENDE ELEMENTER Den integrerede designproces indeholder foruden det konstruktive system den indvendige rum-anordning og atriet. Den systematiske fremgang i placeringen af kontorlokaler i bygningen som set på illustration 77, giver mulighed for at integrere de bærende søjler i de lette skillevæge og dermed ikke gøre dem til et markant udtryk i etagerne. Med afsæt i princip 1 (se illustration 76), de lodrette søjler, placeres disse efter planernes fælles U-grid, der giver en jævn fordeling af søjler og tilhørende laster på alle planer. Atriet i midten af bygningskroppen, som kan ses i illustration 78, skal også understøttes. Selvom placeringen i midten af bygningskroppen komplementerer valget af U-griddet og samtidig fjerner laster herfra, skal der placeres bærende søjler for at lede laster ned igennem bygningen. Her benyttes, med udgangspunkt i de dynamiske karaktertræk i princip 3 og 5 (ill. 76), et sæt skrå/bugnende søjler, som delvist trækkes fri fra etagedækkene og ud i atriet for at understrege længden igennem hele bygningshøjden. Dermed fremhæves og accentueres forbindelsen mellem de enkelte planer og betoner samarbejdet mellem medarbejderne på tværs af planerne. Det stabiliserende system i bygningen udgøres hovedsageligt af de vest- og nordvendte facader samt af kernen i midten. (Se illustration 79)

Ill. 77: Bærende vertikale søjler Ill. 78: Bærende skrå søjler Ill. 79: Stabiliserende vægge og kerne 81

82 KONSTRUKTIONSOVERSLAG - SPÆND OG LAST Lastopland og dækspænd: En overslagsberegning af det foreløbigt valgte konstruktionsprincip med de markerede elementer som beregningsgrundlag (lastopland og dækspænd, illustration 80 foroven) viser hurtigt et problem. Bæreevnen for søjlerne (der regningsmæssigt betragtes runde og centralt belastede) er kun garanteret ved Ø 650mm og betonelementerne (der betragtes dobbeltspændt, kvadratisk, simpelt understøttet og kun med armering i bunden) skal være 850mm for at overholde den maksimale anvendelsesgrænsetilstand for nedbøjning. Løsningen er uacceptabel af flere årsager: dækkets tykkelse må af både æstetiske og konstruktive årsager ikke have ovenstående dimension, og søjletykkelsen vil give anledning til et monumentalt og vertikalt udtryk. Det vurderes derfor at et udvidet grid af søjler vil resultere i tyndere betondæk og slankere søjler. Det eksisterende grid kan i planen gentages og derved afhjælpe de lange spænd mellem søjlerne i bl.a. kontorlokalerne (illustration 80, forneden) ; herved opretholdes griddets integritet og det underlæggende ønske om at holde atriet fri for lodrette søjler. En efterfølgende overslagsberegning viser en reduktion af søjletykkelsen fra Ø650 til Ø325mm og af dæktykkelsen fra 850mm til 350mm (se illustration 81). Andre søjletyper tages også i betragtning: et kvadratisk søjleprofil med samme dimensioner vil regningsmæssigt resultere i en samlet last- og styrkeforølgelse på henholdsvis 10/70 kn. Et rektangulært profil skal have dimensioner på min. 200/400 mm ved samme bæreevne; i begge tilfælde vurderes det dog at søjleprofilen ikke er velegnet til brug i de skrå søjler, hvorved der ikke længere er konsistens iblandt søjlerne. De skrå søjler: De skrå søjler kan ikke umiddelbart anses som et alm. konstruktionselement. Der vil her blive argumenteret for en mulig angrebsvinkel for en evt. dimensionering: Skrå-søjleprincip, (se ill. 83, foroven): Den skrå søjle påvirker betondækket med kraften Fl; Søjlen er fast indspændt både foroven og forneden, og sammen med skivevirkning fra de bærende facader og kernen anses den for at kunne optage den vandrette kraftkomposant, Flx. Skrå-søjleprincip, (se ill. 83, forneden): Konstruktionselementet anskues som excentrisk belastet, lodret søjle; Her gælder at Excentrisk axial last = Central last + Moment, eller Fly = Flc + M (James m. Gere). Momentet anses optaget i de momentstive samlinger mellem søjlerne og betondækkene, hvorved der kan ses bort fra denne, og kun den lodrette kraftkomposant Fly kan anvendes til dimensionering. På illustration 82 ses desuden det overordnede strukturelle princip, set fra bygningens lang- og kortside.

6m 11m! Last 11,7m Spænd 11,7m Spændreduktion: Dæktykkelse -60% -30% Konstruktiv princip: Ill. 82: Konstruktiv princip Skrå-søjle princip: Søjle 7 m Spænd Ill. 80: Lastopland og dækspænd 7 m 6 m 7,3 m Last Lastreduktion: -25% Ill. 81: Reduktion af tykkelser Søjletykkelse: -45% Dæk Flx Fl M Flc Ill. 83: Princip for søjle Fly Fly e 83

Kundekontakten er vigtig for firmaet, men revisorer har desværre ry for at være kedelige talryttere, derfor er dett vigtigt at rammerne for møderne er indbydende. Lager Café FASE 4 En Drop-In -revisor, kan give folk hurtig og nyttig hjælp til økonomiske problemer, samtidig med, at det viser revisoren som en åben og hjælpsom type. Kantine Der laves et loungehjørne med mulighed for aktiviteter, deriblandt Nintendo Wii eller Playstation. H-WC V E WC WC Køkken Mødelokaler for ansatte og udefrakommende kunder, ligger også i den lille bygningskrop. Entre Receptionen kan udarbjdes på mange måder, men ønskes lys og imødekommende 84 Ill. 84a: Etageplan med indretning (lille bygning)

Projektrum 8-mands 3-mands Et skrivebord kan også gøres personligt med accessories. 1-mands Der er flere måder at sidde over for hinanden på, det kan gøres både ud fra nogle mere gængse møbler, men også leges med i en mere organisk form. Kontoret kan evt. opdeles af høje reolsektioner. Projektrummet har mange muligheder, både inden for møblering, men også funktionelt. Der er mange kvadratmeter og det kan sektioneres i mindre dele eller udnyttes til større arrangementer i firmaet. Arkivmulighed ved hjælp af rullende reoler WC E V Printer 1-mands 3-mands Ill. Papirarbejde er revisorens lod, det er derfor vigtigt, at de rigtige hjælpemidler er lige ved hånden på alle etager. En kopi-, print- og scanningsmaskine er et godt værktøj. Selvom der afskærmes halvt mellem de ansatte i storkontorerne, er der stadig god mulighed for vidensdeling. Planter skaber ro og hygge Nærarkiv 10-mands Ill. 84b: Etageplan med indretning (store kontorbygning) 85

86

DEN ANSATTE KUNDE 1 Stueplan Kælder 6 Parkering Ill. 85: Scenarier; ansat og kunder 4 3 5 7 2/19 18 2. Sal 1. sal Stueplan 8 1/20 16 11 12 17 15 14 10/13 9 1: 2: 3: 4: 5: 6: 7: 8: 9: 10: 11: 12: 13: 14: 15: 16: 17: 18: 19: 20: Kl.07.45 Den ansatte ankommer til revisionsfirmaet Nielsen & Christensen Parkerer bilen i kælderen Tager elevatoren op Går ud på stueetagen Går ind på kontoret og arbejder Deltager i et møde i projektrummet Snakker med kollegaer i opholdsrummet Kl.12.00 Går til frokostpause i kantinen/caféen Tager trappen op Går ud på første sal Mødes med kunden i venterummet Holder møde med kunden i mødelokalet Kl. 16.00 - Tager trappen efter mødet Går op til anden sal Klæder om og træner i fitnessrummet Mødes med kollegaer i baren efter træning og hygger Tager elevatoren Går ud i kælderen Stiger ind i bilen Kører hjem efter en arbejdsdag på kontoret Kontor Projektrum Nærarkiv Kantine Mødelokaler Bar/lounge Reception Drop In Revision 6 1. sal Stueplan 1 3 4 2/5 5 4/7 6 2 3/8 1/9 1: 2: 3: 4: 5: 6: 7: 8: 9: 1: 2: 3: 4: 5: 6: Kunden ankommer til revisionsfirmaet Nielsen & Christensen Går hen til receptionen Tager elevatoren op Går ud på første sal Sætter sig i venterummet til revisoren kommer Holder møde med revisoren i mødelokalet Går tilbage til elevatoren efter mødet Stiger ud af elevatoren på stueetagen Går ud af bygningen KUNDE 2 Ankommer til revisionsfirmaet via havnefronten Går ind ad indgangen Mødes med revisoren i Drop in Revision s-rummet Går ind til caféen og bestiller en kop kaffe til at tage med Går ud til det rekreative byrum ved bygningen Nyder kaffen, solen og udsigten på trappen 87

88 OPHOLD I DET URBANE REKREATIVE RUM Den største udfordring i denne proces har været at integrere et trappeforløb i facaden uden at udvande bygningens overordnede formprincip. Illustration 86 er et godt eksempel på, hvorledes sådan en udvanding har kunnet se ud. Derudover er denne trappe ikke særlig funktionel, idet trædefladen først opnår en anvendelig størrelse omkring en tredjedel henne fra fjordfacaden. I stedet er der arbejdet med at lade trapperne løbe parallelt med facaden på modsatte side af bygningskroppen, som det ses på illustration 87. Igennem denne udformning bliver trappebredden mindre i takt med, at bygningens rotationsvinkel forøges opad. For ikke at udvande bygningens formsprog mod fjorden forsøges at lukke op under trappen, som det ses på illustration 88. Dette medfører dog, at trappen virker uintegreret og påklistret ligesom et stillads. Trappegavlen lukkes derfor til igen. Da ideen om én sammenhængende gå-trappe ved fjordfacaden og sidde-trapper på resten af facaden giver associationer til stadiontilskuerpladser, forsøges det at arbejde mere landskabeligt med trappeforløbet. På illustration 89 ses, hvorledes gå-trapperne slynger sig op imellem siddetrapperne. På den lille bygning forsøges princippet fra den store bygning spejlvendt, således trapperne vender ind mod gårdrummet, som det ses på illustration 90. Dette medfører en indadrettet orientering, der ikke tilgodeser fjordudsigten tilstrækkeligt. Derfor forsøges det på illustration 91 at vende trapperne mod fjorden i stedet. Denne model mindsker dog sammenhængen mellem de to bygningskroppe. En hybrid af illustration 90 og 91 viser sig derfor oplagt. Denne er illustreret på illustration 92. Slutteligt, på illustration 93, er trappeforløbet forfinet, og i fjordfacaden er trappegavlen skubbet en smule ind i bygningen for at understrege bygningsformens rotationsprincip. Ill. 86: Bygningsform udvandes lodret i trappernes ender. Ill. 87: Trappelængde øges nedad FASE 5 Ill. 88: Adgang ind under trapperne Ill. 89: Blandet gå- og sidde-trapper

Ill. 90: Lille bygning: trapper mod den store bygning taber orientering mod havnen Ill. 91: Lille bygning: trapper mod havnen Ill. 92: Lille bygning: trapper rundt om bygningen Ill. 93: Den endelige trappeform 89

90

SYNTESE I syntesedelen arbejdes der videre med at detaljeudvikle kontorbyggeriets udformning, så det arkitektoniske aspekt kommer til at arbejde sammen med funktionaliteten, arbejdsmiljøet, konstruktionen samt det energi- og klimatekniske aspekt. Disse elementer har været indtænkt igennem hele designprocessen, men de endelige overvejelser, som har haft en afgørende betydning for bygningens finish opstilles i dette afsnit. Der undersøges forskellige muligheder for afskærmning til bygningens facader for at forbedre lysforholdene og indeklimaet i kontorbyggeriet. Der tages, i forbindelse med facadeløsningen og placeringen af vinduerne, udgangspunkt i et særligt kritisk rum for at forstå forskellige faktorers indflydelse på bygningens indeklima. Der eksperimenteres blandt andet med vinduernes placering, form, størrelse og afskærmning. Til dette anvendes simuleringsprogrammet Bsim, sideløbende med at dagslysfaktoren vurderes ud fra simuleringer i DIAL Europe, sådan at der opnås et rum, hvor der er en balance imellem gode dagslysforhold og et komfortabelt indeklima i brugstiden. For at sikre et godt indeklima beregnes der også på ventilationsbehovet, hvilket udmunder i udarbejdelsen af et kanalsystem for bygningen. Derudover ses der nærmere på de forskellige materialevalg - både indvendigt og udvendigt i kontorbyggeriet. Indvendigt ses der på materialer, der kan medvirke til at skabe en behagelig atmosfærer og som virker lydabsorberende. Udvendigt søges der mod nogle materialer der får bygningen til at stå i samspil med konteksten, uden blot at være en efterligning. Disse elementer sammenholdes hele tiden med en detaljeundersøgelse af Funkis, så referencer til denne stilart bliver synliggjort i bygningens udtryk. Udfra materiale-, facade- og ventilationsoplysninger udregnes energiforbruget i Be06 med henblik på at overholde energirammen jævnfør Bygningsreglementet 08. Afslutningsvis illustreres bygningens brandforhold og overvejelser omkring detaljering af konstruktionssamlinger. 91

92 Ill. 94: Funkisdetaljer: Fladt tag, horisontal tegllinje (der understreger etageopdelingen) og hjørnevindue FUNKISDETALJER Med udgangspunkt i lokalplanen og funkisanalysen i Programmet studeres forskellige karakteristiske detaljeudtryk ved funkisbygninger, med henblik på at implementere funkisstilen i bearbejdningen af kontorbyggeriets formsprog. I det følgende vil de funkiselementer, det ønskes at arbejde videre med, blive gennemgået. Disse er markeret på illustrationen til venstre. Et karakteristisk funkistræk er det flade tag, der er med til at give bygningen en kubisk fremtoning. Anvendelsen af simple grundformer er også med til at give bygningen et enkelt og forståeligt udtryk. Et andet træk er brugen af horisontale tegllinjer, der inddeler facaden i bygningens etageadskillelser, hvilket er medvirkende til at understrege arkitekturfilosofien; Form follows function (Louis H. Sullivan), som er et grundprincip indenfor funktionalismen. Ved at indføre horisontale linjer ved etageadskillelserne fremhæves funktionerne i bygningen og giver samtidigt denne et strengt horisontalt udtryk. Typisk for funkisstilen er at anvende teglsten i detaljeringen af bygningen, men ligeledes bruges denne type materiale også til den generelle facadeopbygning i henhold til gammel dansk byggetradition. For at få bygningen til at fremstå mere let og elegant i sit formsprog placeres der hjørnevinduer. Disse er med til at bryde den massive teglfacade. Vinduernes rammer fremstilles ofte i stål, da det har en større styrke, og det dermed er muligt at fremstille

større og tungere elementer med slankere profiler. Brugen af glas i bygningen, eller andre typer materialer end tegl, må dog ikke overstige 40 %, ifølge lokalplanen. Med udgangspunkt i denne viden om funkisdetaljer, eksperimenteres der med at inkorporere dette formsprog i kontorbyggeriets facader for at gøre bygningen mere kontekstvenlig og opfylde kravet fra lokalplanen. Her ønskes især at bruge fladt tag, hjørnevinduer, horisontale linjer og tegl som facademateriale. Ill. 95: Funkisdetalje: horisontalt formsprog Ill. 96: Funkisdetalje: teglsten bruges som et æstetisk virkemiddel i facaden 93

94 Ill. 97 Metalgrid Ill. 99: High Tech Ill. 98: Reflekterende glaslameller Ill. 100: Udvendige persienner AFSKÆRMNING I sammenhæng med bearbejdningen af kontorbyggeriets facader undersøges forskellige afskærmningstyper. Afskærmning af det direkte lys er nødvendigt for at skabe et godt arbejdslys på kontorerne og for at undgå overophedning. Under udvælgelsen af en afskærmningstype vurderes udtrykket i forhold til det samlede facadeudtryk med ønsket om at skabe reference til funkisstilen. Illustration 97 viser et metalgrid, som består af vertikale runde metaltråde og horisontale bølgede flade metaltråde. Da metaltrådene er flade, er der et relativt stort åbent areal med en passende transparens. Trådnettet fremstår tæt, men giver et nogenlunde godt udsyn. Trods dette virker det meget lukkede ude fra, da det dækker hele facaden, hvilket ikke stemmer overens med ønsket om en teglfacade. På illustration 98 ses et eksempel på reflekterende glaslameller, der skærmer af for varmen, men ikke for lyset. Lamellerne har den fordel at de fordeler lyset jævnt og giver et godt dagslysforhold. Dog ønskes det at skærme helt af for direkte lys og i følge lokalplanen må der ikke anvendes reflekterende glas. Illustration 99 er et High Tech-afskærmningseksempel, som består af blade. I yderpunktet af bladene er der forbindende stænger til fastgørelse af bevægelsessystemet. Denne type afskærmning skaber et horisontalt udtryk som ønsket, men virker meget domi-

nerende for facaden, hvorfor der ses på udvendige persienner, illustration 100, der også er horisontalt orienteret men udført i en mindre og mere passende skala. De tynde stållameller virke meget kolde i materialet og teksturen. Lameller lavet af træ studeres derfor som modsætning hertil, for at undersøge hvad et varmere materiale vil gøre for udtrykket. På illustration 101 og 102 ses to statiske facadeløsninger i træ. Udtrykket er horisontalt og træets struktur tilfører facaden noget liv. Princippet med optrækningssystem i de udvendige persienner, anses dog som en mere hensigtsmæssig løsning, da der på denne måde er mulighed for at trække persiennerne op og nyde udsigten ud over fjorden, når der ikke er direkte solindfald. På illustration 103 ses endnu et eksempel på træafskærmning. Her er bladene sat sammen af ledere i presset aluminium, der gør det muligt at korrigere hældningen af bladene samt at trække hele afskærmningen op. Denne type afskærmning vælges som udgangspunkt, men bladenes størrelse vil der blive eksperimenteret med i det følgende. For at skabe et samspil med havnefronten vælges den samme træsort som plankerne på havnepromenaden, se illustration 104. Det er hensigten, at trapperne på kontorbyggeriets to kroppe ligeledes skal udføres i denne træsort, således kontorbyggeriets materialer ved afskærmningerne og opholdstrapperne bliver en forlængelse af promenadens udtryk. [www.archiexpo] Ill. 101: E 75 Ill. 103: Træafskærmning Ill. 102: Athena solskærm Ill. 104: Træsort: Jatoba 95

Facade af model 1 >10% >7,5% >5% >3% >2% <2% Dagslysfaktor for model 1 Klimaskærmen behandles her i sammenhæng med indeklimaet for at skabe en forbindelse mellem det ydre og indre. Her vil der blive justeret på faktorer som ventilation, vinduesareal, afskærmning mv. i de følgende forsøg. Der tages udgangspunkt i ottemandskontoret på stueetagen, som vender mod sydvest og dermed kan være udsat for overophedning. Lokalet er samtidig dybt, hvilket kan give problemer med lysforholdet. Lysforholdet og indeklimaet bliver bearbejdet ud fra DIAL Europe og B-sim. LYSFORHOLD Dansk Standard: Max 100timer > 26 o C Max 25 timer > 27 o C Dagslysfaktor min 2% >10% >7,5% >5% Der placeres tre store vinduer mod sydvest og nordvest, som skal give dagslys langt ind i lokalet. På model 1 ses det, at der er en dagslysfaktor på over 2 % i lokalet, men rummet vil hurtigt blive overophedet på grund af de store glasarealer. 208 timer > 26 o C 125 timer > 27 o C Gennemsnitlig dagslysfaktor 4,7% 96 Facade af model 2 >3% >2% <2% Dagslysfaktor for model 2 I model 2 er afskærmning tilføjet i form af udvendige horisontale lameller, som ses under afskærmningsafsnittet. Diel Europe betragter solafskærmningen som trukket fra, når den måler dagslysfaktoren. Men da afskærmningen ikke kan køres op, er det valgt at 74 timer > 26 o C 43 timer > 27 o C Gennemsnitlig dagslysfaktor 3,4%

multipliceres dagslysfaktoren med en faktor 0,7. Det giver en dagslysfaktor på under 2 % flere steder i lokalet, men det reducerer antallet af overophedningstimer på over 26 o C med omkring 60 %. >10% >7,5% >5% 153 timer > 26 o C 87 timer > 27 o C Gennemsnitlig dagslysfaktor 3,9% På model 3 arbejdes der med ét horisontalt vindue mod sydvest og nordvest, som er 1 m højt for at mindske glasarealet i forhold til de to tidligere forsøg. Der er ingen afskærmning, og dette medfører, at der flere steder i lokalet er en dagslysfaktor på under 2 %, og i forhold til timer over 27 o C er det steget med cirka 50 %. >3% >2% <2% Dagslysfaktor for model 3 Facade af model 3 55 timer > 26 o C 26 timer > 27 o C Gennemsnitlig dagslysfaktor 3,4% Model 4 er en udvidelse af model 2, hvor den lavere temperatur udnyttes, der er om natten ved at øge luftskiftet udenfor brugstiden i sommerperioden til at køle bygningen ned med. Dette reducerer timeantallet over 27 o C med 40 % i forhold til model 2. Der er stadig timer over 27 o C, men eftersom vinduerne vender mod sydvest og nordvest vil overophedningen være værst sidst på dagen, og derved ligger nogle af overophedningstimerne udenfor brugstiden, så denne model accepteres. >10% >7,5% >5% >3% >2% <2% Dagslysfaktor for model 4 Facade af model 4 97

98 Det endelige facadeudtryk er blevet til igennem skitsefasen, som vil blive beskrevet i dette afsnit. Der er taget udgangspunkt i en systematisk facade, som ses på illustration 106, hvor ens vinduer er placeret horisontalt på række og i forhold til rummene. Med inspiration i Funkis er hjørnerne blødt op af vinduer. En Bsim-udregning viser dog, at de sydvendte kontorer overophedes kraftigt, og at en form for afskærmning derfor er nødvendig. Dette forsøges imødekommet i illustration 107, hvor vandrette persienner inkorporeres - udformet i Jatoba-træ - som trappen og brædder på havnepromenaden. Samtidig er vinduerne forsøgt gjort smallere, inspireret af Kuben-husene på nabogrunden, og vinduesfelterne har fået en ramme, inspireret af Føtex-bygningen i den anden ende af Ramblaen. Udtrykket vurderes til at være en anelse for stramt, og inspirationerne er ikke abstraheret tilstrækkeligt. Derudover giver de smalle vinduer problemer med dagslysfaktoren, viser en Dial Europe-beregning. Det forsøges derfor i illustration 108 at slå de smalle vinduer sammen til større rektangulære vinduer. Dette medfører dog, at ideen om vinduesfeltrammerne udvandes, idet de større vinduer fylder hele rammen ud. I illustration 109 testes et udtryk, hvor persiennerne gøres vertikale. For at holde bygningen I Funkis-ånden, der dikterer horisontalitet, indsættes horisontale bånd i facaden, der markerer etageadskillelserne. Det vurderes dog, at denne sammensætning af vertikalitet og horisontalitet skaber en uhensigtsmæssig ubalance i bygningen. Illustration 111 tager udgangspunkt i illustration 110, men vinduesfeltrammerne fjernes. FACADER Derudover formindskes højden på vinduerne gradvist, sådan at vinduerne mod syd er mindre end dem mod nord. I forhold til indeklimaet formindskes overophedningen i de sydvendte vinduer, og dagslysfaktoren holdes på et acceptabelt niveau. Udtryksmæssigt skabes en perspektivisk forstærkning i aksekigget fra ramblaen mod fjorden. Der vælges at arbejde videre med dette facadeudtryk på alle facader, der ikke vender ind mod trapperummet. Dog forbliver vinduerne samme størrelse i den lille bygnings østfacade, da denne ligger i skygge fra nabobygningen. I illustration 111 arbejdes der med facaden mod trapperummet. Der placeres smalle aflange vinduer i atriumvæggen, der spejler trappens formsprog. Denne udformning giver dog en ujævn og ikke tilstrækkelig belysning i atriet. Derfor tilføjes flere vinduer i et rektangulært grid, som det ses på illustration 112.

Ill. 106: Systematisk vinduesplacering og funkisinspirerede hjørnevinduer Ill. 107: Vandrette persienner i træ magen til trappen og rammefelter rundt om partier af smalle vinduer Ill. 108: Smalle vinduer udskiftes med store rektangulære vinduer Ill. 109: Forsøg med vertikale persienner, horisontaliteten opretholdes af facadebånd Ill. 110: Rektangulære vinduer hvor højden gradvist formindskes mod syd. De vandrette persienner understreger det horisontale udtryk. Ill. 111: Smalle aflange vinduer spejler trappens form Ill. 112: For at få mere og jævnere lys ind i atriummet tilføjes flere vinduer 99