21. årgang, nr. 2 Danmark Juni 2008 nyt fra Grontmij Carl Bro Vejlederen Foto: Lars Aarø, Fokus Konferencen Penge til Veje: Vejenes værdi skal være synlig Det kommunale vejnet forfalder, og derfor havde Grontmij Carl Bro taget initiativ til konferencen Penge til Veje, der blev holdt i begyndelsen af maj i Odense. Målet var at undersøge mulighederne for at formulere en strategi for, hvordan kommunerne får midler til at vedligeholde veje på en fremtidssikret måde og det lykkedes faktisk at blive enige om et første skridt for en sådan strategi. Problemet med vejene er, at beslutningstagerne ikke nødvendigvis kender størrelsen af vejenes værdi eller konsekvenserne af at skrue op eller ned på vedligeholdelsesindsatsen. Værdien af vejene indgår ikke i det kommunale Jane Olesen, Kommunal Vejteknisk Forening, havde et bud på, hvorfor veje skal prioriteres.»uden veje og infrastruktur kan vi ikke bruge de andre offentlige serviceydelser. Derfor er vejene vigtige og må have høj prioritet, sagde hun. regnskab, og derfor er det svært at se, hvor mange penge man reelt sætter til ved at skære i vedligeholdelsesbudgetterne eller hvor meget man tjener ved at forhøje dem. Derfor var det ikke så vanskeligt for paneldeltagerne at blive enige om det første skridt. Nemlig at synliggøre den kapital, som vejene repræsenterer. Hvis man får synliggjort, at vedligeholdelse ikke er en omkostning, men en investering, og at vi ikke har råd til at lade vores værdier forfalde, er der større mulighed for at få midler kanaliseret til vejene frem for andre steder i det kommunale system. Karsten Thorn fra Frederikshavn Kommune, der under den efterfølgende paneldebat var stand-in for Jørgen Marstrand fra KTC, sagde det mest tydeligt:»se nu at få lavet en åbningsbalance, så I kan få synliggjort vejkapitalen. Det er lettere at træffe de rigtige beslutninger, hvis konsekvenserne af de forkerte beslutninger bliver tydelige for enhver.«de kloge straffes Der findes selvsagt også politikere som en af de andre paneldeltagere, borgmester Finn Madsen fra Odsherred for hvem det er naturligt at prioritere veje og infrastruktur og dermed vedligeholdelse højt. Selv om viljen er til stede, kan det være svært at finde gode Fortsætter på næste side... Konferencen Penge til Veje Strategisk samarbejde Portræt af Frederikshavn RoSy-brugerseminar Københavns biler skal under jorden Nordeuropas største oplevelsescenter Ny startbane klar to minutter før landing
Leder Fortsat fra forsiden... argumenter, når vuggestuer, skoler og plejehjem også kræver sit, men hvis man kan se, hvor mange penge, det reelt koster at skære i vedligeholdelsen, så er der ét argument mere. Selv med kurver, der viser, at hullerne i vejene og i de kommunale pengekasser bare bliver større og større, er det ikke nemt at træffe de rigtige beslutninger.»de kloge kommuner, der har indset, at der skal bruges penge her og nu på at komme vedligeholdelsesefterslæbet til livs, får frataget disse penge igen. Regeringen tillader i øjeblikket ikke, at kommunerne bruger pengene langsigtet og fornuftigt, men straffer de kloge kommuner, og belønner de kommuner, som udelukkende tænker i kortsigtede besparelser,«påpegede Direktør for Asfaltindustrien, Ib Frandsen, der efterlyste en ekspert, der kunne påvise de skader, som regeringens stramme styring af kommunerne forvolder. Mere information: Jørn R. Kristiansen, jorn.kristiansen@grontmij-carlbro.dk Direktør for Asfaltindustrien, Ib Frandsen påpegede, at Regeringen belønner de kommuner, der tænker kortsigtet og sparer på vedligeholdelsen, mens de andre bliver straffet. Vi bruger af fremtidens kapital Denne leder er et uddrag af mit indlæg på konferencen Penge til Veje, som fandt sted den 8. maj på Ledernes KonferenceCenter i Odense. Vi og tidligere generationer har opbygget kapital i form af veje og bygværker. Men lige nu tærer vi på kapitalen og øger vedligeholdelsesefterslæbet, fordi vi ikke i tilstrækkelig grad sørger for at vedligeholde de værdier, som er investeret i infrastrukturen. Værdien må gøres op I Grontmij Carl Bro har vi regnet på, hvor stort efterslæbet på vedligeholdelsen er altså hvor mange penge vi skal bruge på vedligeholdelse for, at vejene kan bevare deres nuværende værdi. Uanset om vi bruger Vejdirektoratets skøn for statsvejene eller de 13 procent af det kommunale vejnet, hvor Grontmij Carl Bro har detailkendskab til efterslæbet, og ganger op, får vi et stort tal. Nærmere bestemt et behov for investering på ca. 6,5 mia. kr. i de kommunale veje for at indhente vedligeholdelsesefterslæbet. De færreste kommuner har opgjort værdien af deres veje og vejanlæg. Uden kendskab til værdien har kommunen ikke mulighed for at finde ud af, hvor meget værdi der går tabt ved, at vejene og bygværkerne ikke bliver vedligeholdt i tilstrækkeligt omfang. Forudsætningen for at den enkelte kommune kan finde ud af, hvor stort vedligeholdelsesefterslæbet er, er at der udarbejdes en værdiansættelse og tilstandsvurdering af vejene. Investeringerne er overkommelige Når værdien er gjort op, kan man beregne balancepunktet mellem for lidt og for meget vedligeholdelse. Vi kender det fra mange andre sammenhænge. Hvis man vedligeholder for lidt, bliver det bare værre og værre, mens for meget vedligeholdelse er spild af penge. Lige nu er forholdene i mange kommuner desværre sådan, at vejene bliver værre, fordi der ikke afsættes tilstrækkeligt med midler til vedligeholdelse. Det er dog overkommeligt at ændre på forholdene. Vores beregninger viser, at det optimale vedligeholdelsesniveau for mange kommuner kan opnås ved i en mindre årrække at øge investeringerne til et niveau, der ikke er meget højere end det normale vedligeholdelsesbudget. Til gengæld kan man så senere ofte nøjes med et mindre budget, end der bliver brugt i dag. Efter nogle år har det hele udlignet sig, men samlet set har vi fået bedre veje til færre penge. Mange udfordringer Forholdene i kommunerne er dog meget forskellige. Bykommuner har typisk et større vedligeholdelsesefterslæb end landkommuner. Men så længe den enkelte kommune ikke kender værdien af sine veje og langt mindre den ventede værdi i fremtiden er det svært at sætte ind med lige præcis den rigtige vedligeholdelsesindsats. Manglende vedligeholdelse er desværre ikke den eneste udfordring, vi står med, når det gælder vores infrastruktur. Der er også problemerne med den tiltagende trængsel på vores veje, hvor infrastrukturkommissionen regner med en stigning i biltrafikken på 70 procent inden år 2030. Og endelig har vi også klimaproblemerne med udsigt til større mængder nedbør, der kan kræve yderligere reparation og tilpasning af veje og andre anlæg. Jeg opfordrer derfor til, at alle kommuner får opgjort værdien af den kapital, vejene repræsenterer, så vi får et beslutningsgrundlag for, hvad der skal gøres. Sideløbende bør kommunerne stille minimumskrav til vejenes standard, ligesom vi stiller krav til mange andre områder i den kommunale forvaltning. Med venlig hilsen Birgit W. Nørgaard, Administrerende Direktør, Grontmij Carl Bro
Side 3 Side 2 Strategisk samarbejde Samarbejde giver bedre løsninger og bedre medarbejdere Der er tre grunde til, at kommuner og rådgivere skal arbejde tættere sammen: For at optimere løsningerne, optimere medarbejderne og produktudvikle og skabe innovation i kommunen. Så enkelt kan det siges, og det gør Natur, Miljø & Trafikchefen i Odense Kommune. Det går ufatteligt stærkt i Odense Kommune. Dels er der for alvor gang i udviklingen med mange nye virksomheder, tilflyttere, byggemodninger og rekordlav arbejdsløshed. Dels er der kommet mange nye kommunale opgaver til med amternes nedlæggelse den 1. januar 2007. Derfor var Natur, Miljø og Trafikchef i Odense Kommune, Thomas Fonnesbæk Boe ikke sen til at sige ja, da en kreds af kommunale chefer og konsulenter fra Grontmij Carl Bro lavede en selvbestaltet arbejdsgruppe, som skulle kigge på, hvordan et strategisk samarbejde mellem kommuner og rådgivere kunne udmønte sig. Et samarbejde, der rækker langt ud over det traditionelle leverandør/kunde-forhold er nemlig nødvendigt, hvis kommunerne i Danmark skal kunne løse de mange opgaver samtidig med, at der bliver færre medarbejdere til at gøre det. Interessante jobs»vi har jo altid arbejdet sammen med rådgivere om løsning af opgaver og projekter. I kommunerne har vi brug for specialister og for at dække akut opståede bemandingsbehov. Men i dag går samarbejdet videre. Vi løser ofte opgaverne sammen i stedet for som bestiller/ udfører, og når vi forener kræfterne og tager et fælles ansvar og ejerskab, bliver resultatet også bedre,«påpeger Thomas Boe, der dog med et smil tilføjer, at rådgivere og kommuner ikke må blive så gode venner, at der ikke kan være penge imellem os. Medarbejdere er i dag, hvad man kalder en knap ressource. Det betyder dels, at man bliver nødt til at udnytte medarbejdernes viden, erfaring og tid bedst muligt, dels at man må gøre jobbene så interessante, at medarbejdere tiltrækkes og bliver.»begge dele kan man opnå ved at se mindre traditionelt på de job, vi tilbyder. Hvis vi låner hinandens medarbejdere, udfører job for hinanden eller sælger og udfører projekter sammen, så skaber vi nogle interessante jobs, som tiltrækker og fastholder medarbejderne. Samtidigt får vi altid de bedst kvalificerede medarbejdere til at udføre en given opgave,«påpeger Thomas Boe. Det går, som Natur, Miljø og Trafikchef Thomas Boe siger, ufatteligt stærkt i Odense, og for at få tilstrækkelig knowhow til udviklingen som her på Odense Havn er samarbejde med rådgivningsvirksomheder nødvendig. På tværs af kommune- og landegrænser De mange nye miljøopgaver, som kommunerne fik i forbindelse med kommunalreformen, er et eksempel på et område, hvor et dybere strategisk samarbejde kan give bonus.»på landbrugsområdet har vi fx ofte sammenstød mellem lovgivning på fødevare- og miljø/naturområdet. Det kræver stor viden at kunne manøvrere i dette felt. Men rundt omkring sidder mange eksperter, der besidder denne ekspertise,«siger projektchef Steve Ulf Hansen fra Grontmij Carl Bro i Odense. Han har flere gange tilbudt at løse opgaver med tilsyn eller godkendelser inden for landbruget.»takket være kontakterne til fx Odense Kommune ved vi, at der dér findes medarbejdere med de rigtige erfaringer til at kunne løse opgaverne. Og hvis folkene fra Odense ikke har noget imod at tage til fx Esbjerg eller Morsø en dag eller to om ugen, så kan vi nu takket være vores samarbejde låne medarbejdere til at lave opgaver andre steder,«fortæller Steve Hansen. Thomas Boe er ikke i tvivl om, at det er attraktivt for de kommunalt ansatte, at de kan komme ud og udføre rådgivningsarbejde ind i mellem. I det hele taget mener han ikke, at der er noget odiøst i at sælge Odense Kommunes ekspertise til dem, der har behov for den.»det er da godt, at vi kan reklamere med, at vores kommunale medarbejdere har mulighed for at komme til andre kommuner eller sågar til udlandet,«siger Thomas Boe, mens han med et smil tilføjer, at han bestemt ikke har noget imod, hvis samarbejdet med Grontmij Carl Bro og andre rådgivere en gang i mellem udvikler sig til konkurrence. Mere information: Michael Aakjer Nielsen michael.aakjer:nielsen@grontmij-carlbro.dk
Portræt af Frederikshavn Side 4 Information har første prioritet Foto: Lars Horn, Baghuset»Tag udfordringen op!«siger chefen for Park & Vej, Erik Pedersen som regel, når medarbejderne får en god idé. Det sagde han også til forslaget om at etablere verdens nordligste strand med palmer. Kreativitet forener Frederikshavn Da den nye Frederikshavn Kommune blev dannet den 1. januar 2007, var det ikke blot en udfordring at forene de tre gamle kommuner Sæby, Frederikshavn og Skagen i en organisation. At binde en kommune sammen, der starter på spidsen af Grenen og ender syd for Voerså 85 km længere sydpå, gør ikke udfordringen mindre. Det er mennesker, det handler om. De mennesker, der arbejder i Park & Vejforsyningen i Frederikshavn Kommune, giver organisationen identitet og er med til at præge udviklingen.»alle medarbejderes indsats gør en forskel. Det forsøger vi at gøre tydeligt for alle. For det er den bedste måde, vi kan skabe helhed og sammenhæng i en sammenlagt organisation. Derfor er en af de vigtigste opgaver at lære hinanden og hinandens arbejde at kende.«det siger afdelingsleder Birthe Berg, der har til opgave at styre kommunikationen for Park & Vej i Frederikshavn Kommune.»Uden en konstruktiv dialog kommer der ingen konstruktiv forandring, og derfor prioriterer Park & Vejforsyningen kommunikation højt. Kommunikation og information er derfor et afgørende element, som skaber tryghed blandt medarbejderne og skaber muligheder for, at nye ideer og tiltag kan spire og blomstre,«uddyber hun. Park & Vej er synlig for borgerne Og informeret bliver der. Til alle målgrupper først og fremmest til medarbejderne, men også til politikere, borgere og turister. Med to ugers mellemrum udsender afdelingen interne nyhedsbreve i et let forståeligt sprog og med mange billeder. Om løst og fast, men mest om, hvordan arbejdet foregår i andre afdelinger eller andre steder. Et katalog over alle medarbejdere med billeder og lige til at have med i brystlommen er det også blevet til. Information på forhånd gør, at rygter har dårlige kår og sparer ofte forklaringer bagefter. Det månedlige nyhedsbrev med et par hundrede borgere som abonnenter fortæller om stort og småt, og ofte sparer det henvendelser fra borgerne.»park & Vejs arbejde er jo meget synligt for borgerne. Når vi eksempelvis tilplanter nye rundkørsler, bliver der bare pletter, fordi nogle planter måske først kan plantes eller kommer op senere på året. Hvis vi fortæller om det på forhånd, sparer vi og borgerne tid,«fortæller Birthe Berg, som et eksempel på, at selv information om små projekter kan have en stor værdi.»information er med til at binde Park & Vej sammen og skaber forståelse hos borgere og politikere,«påpeger afdelingsleder Birthe Berg.»Derfor har det fra starten handlet om kommunikation. Både internt i organisationen og eksternt til vores borgere, virksomheder, politikere og de mange turister, som er her om sommeren,«fortæller Erik Pedersen, der er chef for Park & Vejforsyningen i Frederikshavn Kommune. Park & Vejforsyningen har ansat egne kommunikationsmedarbejder, som blandt andet skal understøtte og fortælle om de kreative løsninger, der kan forene de forskellige forvaltningsgrene eller gøre Danmarks nordligste kommune lidt sjovere at bo i. Her giver vi eksempler på, hvordan kreativiteten blomstrer i Frederikshavn Kommune. Det gælder både i anvendelsen af RoSy, som vi fortæller om på side 6, og på mange andre områder. Foto: Lars Horn, Baghuset
Side 5 Blomstrende samarbejde Foto: Frederikshavn Kommune Verdens nordligste palmestrand Frederikshavnerne har altid været stolte af deres blomsterkummer, og i 2004 blev gartnerne fra Frederikshavn Kommune overtalt til at deltage i en konkurrence på Fyn om, hvem der kunne lave de flotteste kummer. De blomstrende kummer fra det barske Vendsyssel besatte to af tre mulige førstepladser. På vejen hjem fra Fyn besøgte gartnerne en planteskole, der havde nogle spændende palmer, som godt kunne tåle den danske sommer. Det fødte ideen om en palmestrand. Og da der ikke er langt fra gode ideer til handling i Frederikshavn, kunne byens borgere og turister allerede samme sommer anført af Sussi & Leo så klart indvie palmestranden. Nordjyder og turister behøver nu ikke længere at tage på charterferie for at finde strand bar, beachvolley, hvid sandstrand og skygge under eksotiske palmer. De kan nøjes med at tage en tur til den nordlige udkant af Frederikshavn. Lad livet blomstre Men palmerne skulle jo opbevares et sted om vinteren, og da kommunen i forvejen driver et gartneri, hvor nogle af de gamle drivhuse skulle rives ned, blev der bygget et væksthus med loftshøjde nok til de store palmer. Her er de eksotiske træer i vinterhi. I drivhusene fremdriver ægteparret Hanne og Morten Thomsen og deres hjælpere nu alle de planter, som Frederikshavn Kommune bruger i blomsterkummer, i parker og beplantninger. Det er mange blomster, for Frederikshavn Kommune er en af de grønneste og mest blomstrende i landet. 40.000 sommerblomster bliver der plantet hvert år. Hertil kommer et utal af andre planter, græsser, buske, og træer. Og da man nu alligevel har flere drivhuse med skønne blomster, hvorfor så ikke lade Eksotiske palmer og danske vindmøller begge dele finder du i Frederikshavn. byens borgere få glæde af dem? Som tænkt, så gjort: Projekt Lad livet blomstre et samarbejde mellem Park & Vejforsyningen og Socialforvaltningen var født.»en gang om måneden kommer beboere fra plejehjem og beskyttede boliger på besøg. Vi har tilrettelagt et program, hvor vi fortæller om nogle af planterne, og de ældre laver så selv kummer,«fortæller Morten Thomsen.»Men det vigtigste er, at vi har kaffe i rigelige mængder. Så får vi også en oplevelse ud af det med masser af spændende historier fra gamle dage,«supplerer Hanne med et stort smil. Ægteparret Hanne og Morten Thomsen driver Frederikshavn Kommunes gartneri, hvor de ud over at passe og pleje 125 forskellige arter af blomster, palmer og græsser også jævnligt modtager besøg af byens ældre borgere, som er med i projektet, Lad livet blomstre. Foto: Lars Horn, Baghuset
RoSy-brugerseminar Side 6 RoSy for alle RoSy startede som et program til at beregne en optimal vedligeholdelse af veje. Nu skifter vi teknologi, og RoSy NG bevæger sig mere og mere over til at blive et generelt forvaltningssystem. I Frederikshavn Kommune har man dog længe taget forskud på udviklingen. Foto: Grontmij Carl Bro»Billederne er afgørende. Det er indgangen til systemet, og billederne kan alle bruge.«jørgen Aakerberg fra Park & Vej, teknisk afdeling i Frederikshavn Kommune fortalte på årets RoSy-brugerseminar, at antallet af RoSybrugere i kommunen nu er oppe på godt og vel halvtreds. I Frederikshavn har man nemlig fundet ud af, at RoSy kan bruges til meget mere end at planlægge drift- og vedligeholdelsesopgaver for kommunens vejfolk.»vi bruger naturligvis systemet til at registrere vejdata og planlægge vores normale opgaver. Men derudover bruger vi det i høj grad som planlægnings- og informationsværktøj, så vores politikere får det bedst mulige grundlag for at træffe de rigtige beslutninger altså de beslutninger, der bevarer værdien af vores vejanlæg bedst muligt i forhold til de ressourcer, der er til rådighed,«påpeger Jørgen Aakerberg. Frederikshavn Kommune var en af de første i landet, der fik registreret vejenes og sideanlæggenes værdi, så det nu er muligt at planlægge en vedligeholdelsesindsats, der bevarer den investerede vejkapital bedst muligt. De grafiske muligheder, der er i RoSy, gør det let at udskrive rapporter med kurver, som tydeliggør konsekvenserne af forskellige beslutninger for politikerne. Hvorfor skal vi have en ny generation af RoSy? Den gamle fungerer fint, og eksemplet fra Frederikshavn Kommune viser, at RoSy allerede nu anvendes som et bredere forvaltningssystem.»rosy har udviklet sig siden starten for 25 år siden og er stadig et system, der opfylder de behov, en moderne kommunal forvaltning stiller. Men for at følge med teknologien har vi valgt at skifte fra Access til SQL / Oracle. Det er der flere årsager til. Blandt andet giver det bedre mulighed for at definere brugerrettigheder. Der kan også være langt flere samtidige bruger på systemet,«forklarede Poul Jessen fra Grontmij Carl Bro på RoSy-brugerseminaret i begyndelsen af maj. Andre brugere Kommunen var desuden en af de første i landet, der har fået gennemfotograferet samtlige veje. Billeder, kort og data i tabelform er nu koblet sammen, så brugere med nogle få klik med musen kan få et øjebliksbillede af situationen et givet sted.»kloakforsyningen kan nemt gå ind i RoSy og få oplysninger om, hvor vejen er beliggende, om vejen er offentlig eller privat, se billeder fra vejen, samt finde oplysninger om vejens nummer og længde, som senere bruges ved koordineringen af renoveringsarbejder. Renoveringsønsker indberettes til kommunens koordineringsgruppe for opgravninger i vejarealer med vejnummer og stationeringer på selve opgravningens udstrækning. Øvrige forsyningsejere kan således se de ønskede renoveringsarbejder, når de skal planlægge deres Fra data til information På RoSy-brugerseminaret fik Grontmij Carl Bro mange forslag til, hvordan RoSy kunne anvendes til mere end planlægning af vejvedligeholdelse. Han definerede nogle af de principper, der ligger til grund for udviklingsarbejdet af den nye generation af RoSy: Til mange formål: Den nuværende RoSy er lavet til veje og anvender udelukkende vejlinier. RoSy NG arbejder lige godt med vejlinier, punkter og flader og kan derfor også anvendes til fx åbne pladser og grønne arealer. Overskuelighed: Data kan optræde på mange måder. Med RoSy NG får brugeren mulighed for selv at vælge, hvilke data, hun/han ønsker at arbejde med, på en struktureret måde, så man ikke mister overblikket. egne renoveringsarbejder. Og byggemyndighederne kan indhente trafikoplysninger og vurdere adgangsforhold og oversigtsforhold, inden der gives tilladelse til fx et byggeri af en ny virksomhed,«forklarer Jørgen Aakerberg. Næste skridt mod at gøre RoSy til forvaltningens system nummer et er at koble borgerservice på. Hvis man planlægger at købe et hus, vil man fx kunne gå ind og se, hvordan der ser ud, få oplyst trafiktal, ulykkesstatistik og planlagte renoveringsarbejder på vejen. Det er naturligvis kun vejforvaltningen, der kan rette i oplysningerne. Men hvorfor skulle borgere og andre forvaltninger ikke kunne gå ind og kigge? Mere information Rita Kjeldsen, rita.kjeldsen@grontmij-carlbro.dk Tilgængelighed: Data skal være tilgængelige på forskellige måder fra pc en, via nettet eller fra en PDA ude på vejen. Forandringsberedt og fleksibelt: RoSy NG er konstrueret, så det er nemt at indføre nye moduler og dermed at kunne honorere fremtidige krav til nye arbejdsopgaver. Output efter ønske: Forbedrede filtreringsmuligheder og et avanceret grafikmodul gør, at forskellige sammenhænge kan beskrives og overskuelige rapporter generes. Endvidere er det muligt at eksporterer data til andre formater.(bla. XLS HTML XML) Dokumenter og billeder: Kan hæftes på en bestemt vej eller strækning, så der hurtig kan skabes et overblik over forholdene på et bestemt sted.
Side 7 Nye projekter Bilerne skal parkere under jorden Grontmij Carl Bro skal stå for detailprojektering af landets største underjordiske automatiske parkeringsanlæg med plads til over 400 biler. P-anlægget skaffer flere hårdt tiltrængte parkeringspladser i Københavns ydre brokvarterer. Samtidigt bliver bilerne fjernet fra vejene, og de frigjorte arealer kan anvendes til for eksempel rekreative formål. parkeringsanlæg med fire bil-elevatorer, der selv bringer bilen på plads og henter den frem igen,«fortæller afdelingschef Finn Berthelsen, Grontmij Carl Bro. Projektet udføres i tæt samarbejde med E. Pihl & Søn A.S., der er totalentreprenør på opgaven, og omfatter blandt andet fundering i københavnerkalken og beregning af grundvandsforhold under udførelsen. Det nye underjordiske parkeringsanlæg ventes færdigt i foråret 2010. Mere information Finn Berthelsen, finn.berthelsen@grontmij-carlbro.dk Automatisk anlæg med flere muligheder»grontmij Carl Bro er blevet udvalgt til at stå for detailprojektering af betonkonstruktionerne til det første af tre nye parkeringsanlæg. Anlægget, der skal bygges under jorden ved Leifsgade på Islands Brygge, giver plads til i alt 408 biler og indrettes med placering af biler i flere etager. Der er tale om et fuldautomatisk Anlægget er fuldautomatisk og bringer selv bilen på plads og henter den igen Foto: Københavns Kommune Vifte af ingeniørdiscipliner bag Lalandia Billund Lalandia Billund bliver Nordeuropas største og mest moderne ferie- og oplevelsescenter. Det vil virke som en feriemagnet på familier i Danmark og udlandet. Lalandia Billund er et ferieparadis og et overdækket oplevelsescenter. Her vil være aktiviteter og oplevelser for enhver alder og enhver interesse. Grontmij Carl Bro er totalrådgiver på projektet. Det færdige Lalandia Billund bliver en kæmpe vifte af feriemuligheder, men inden første etape indvies i april 2009, har en ligeså imponerende vifte af ingeniørdiscipliner været i sving. Lalandia Billund består af et 40.000 kvadratmeter stort oplevelsescenter og tropisk vandland samt en ferieby på i alt 135.000 kvadratmeter. Torben Jensen Lorentzen fra Grontmij Carl Bro i Kolding. Han har siden projektets start i 2007 koordineret indsatsen af ingeniører med specialviden i blandt andet kvalitetskontrol, CAD og 3D-simulering, el og CTS, akustik, konstruktioner, svømmebadsteknik, VVS, veje, trafikregulering, byggeri og byggelogistik og belysning. Medarbejdere fra Grontmij Carl Bros kontorer over hele landet har været i sving, og i hele projektforløbet er der anvendt 3D-projektering og projectweb. Mere information Torben Jensen Lorentzen, torben.lorentzen@grontmij-carlbro.dk 3D-simulering af det hele»grontmij Carl Bros projekteringsgrupper står for alle ingeniørdiscipliner forbundet med opførelsen af både oplevelsescentret og det tropiske vandland. Samtidig forestår vi byggemodningen af grundarealerne til feriehusene, herunder forsyninger, belysning, veje og stier samt gennemgang og modtagelse af de færdige feriehuse,«fortæller projektchef
Returneres ved varig adresse ændring Ny startbane side 8 Vandt kampen mod flyveplanen Foto: Billund lufthavn Klokken 6:28 kørte den sidste udlægger fra banen. Klokken 7:00 landede morgenflyet fra København planmæssigt, på minuttet. Ganske få minutter før var landingsbanen et mylder af store entreprenørmaskiner: 9 kolossale asfaltudlæggere, 20 tromler og 82 lastbiler. Plus hundredvis af mænd i gule veste. Timingen og kampen for at kunne lave en ny landingsbane, mens Billund Lufthavn fungerende fuldstændigt normalt, var ikke engang den største bedrift i forbindelse med Grontmij Carl Bros og NCCs store partneringprojekt. Planlægningen var minutiøs. Så snart et fly var landet eller lettet, myldrede de store maskiner ud på landingsbanen, og minutter inden et nyt fly var på vej, forsvandt de igen uden for banen, hvor de ventede, parat til endnu nogle meters intensiv asfaltudlægning, så snart der var en pause i trafikken. Men, som sagt. Det var ikke den største ingeniørmæssige bedrift. Det var, at det foregik i 2008!»Banen var faktisk ældet allerede i 1997-98. Men vi har kunnet forlænge levetiden og dermed udskyde den store investering,«fortæller Hans Christian Korsgaard fra Grontmij Carl Bro, der har været lufthavnens asfaltrådgiver i en snes år. Ti års ekstra liv Nu er levetidsforlængelse for en start- og landingsbane i en stor international lufthavn ikke noget med at smide lidt asfalt i de værste huller. Kravene til landingsbanerne er kolossale. Den mindste løse sten på overfladen kan udløse en katastrofe, og banen bliver udsat for virkeligt voldsomme kræfter specielt, når et fly starter, og hvert hjul trykker på asfalten med 25 tons. Derfor er levetidsforlængelse noget med at nusse om overfladen, så styrke, dræningsforhold og friktion fortsat er optimale samtidigt med, at alle sten sidder fast, som var de limet med Knold & Tot superlim. Ti år ekstra kunne Hans Christian Korsgaard og andre asfaltspecialister fra Grontmij Carl Bro give til Billund Lufthavns startbane. Men nu gik den ikke længere, og den 3,1 km lange og 45 meter bredde landingsbane har takket være et intenst partneringsamarbejde mellem NCC, Grontmij Carl Bro og Billund Lufthavn fået ny opbygning og belægning, der ventes at kunne holde til sådan ca. år 2035. En parallel taxi-bane er også blevet lavet fra bunden, nu låget var af. Mere information Hans Chr. Korsgaard hans.christian.korsgaard@grontmij-carlbro.dk Udgiver: Grontmij Carl Bro, Vejmanagement Ansv. red.: Jørn R. Kristiansen, jorn.kristiansen@grontmij-carlbro.dk Redaktion: Gordon Vahle, gv@horisont.dk Produktion: Zornig A/S Oplag: 1.850 stk. Grontmij Carl Bro Kokbjerg 8 6000 Kolding T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij-carlbro.dk www.rosy.dk