Dagsordenpunkt Natur- og Miljøprojekt Karstoft Å - afslutning af forundersøgelser Åben - 2009/00313 Beslutning Godkender indstillingen. Indstilling Direktøren for Teknisk Område indstiller, at sagen tages til efterretning natur- og miljøprojekt Karstoft Å søges realiseret via vådområdeindsatsen, som en del af vandplan Ringkøbing Fjord. Sagsbeskrivelse Formålet med naturprojektet er at forbedre og sikre naturindholdet og de landskabelige værdier i og omkring Karstoft Å, Harpes Bæk og Risbjerg Bæk samt at opfylde kommende krav til vandløbene og de omkringliggende arealer efter Vandramme- og Habitatdirektivet. Derudover vil projektet begrænse udvaskningen af næringsstoffer og okker til Karstoft Å og i sidste ende medvirke til at nedsætte næringsstofbelastningen af Ringkøbing Fjord. Naturprojekt Karstoft Å er startet op som et lokalt integreret natur- og miljøprojekt omkring Karstoft Å. Planlægningsprojektet har opnået støtte fra landdistriktsprogrammet til gennemførelse af en forundersøgelse med henblik på at skabe grundlaget for et efterfølgende naturgenopretningsprojekt i Karstoft ådal. Projektet sigter mod en forbedring af åens og de ånære arealers naturværdier. Naturprojektet er efter fremlæggelse af Vandplanerne og indgåelse af aftalen om etablering af vådområder, blevet yderligere relevant i forhold til indsatsen for at begrænse kvælstofudledningen til Ringkøbing Fjord. Naturprojektet er sammen med 4 andre vådområdeprojekter i oplandet til Ringkøbing Fjord udvalgt i vandoplandsplanen, hvortil der er søgt om midler til forundersøgelser af projekterne. Alle projekter har primo september modtaget tilsagn fra FødeVareErhverv om midler til forundersøgel- 1
ser. To af vådområdeprojekterne er tilsvarende beliggende omkring Karstoft Å henholdsvis i Herning og Vejle Kommune. Vådområdeindsatsen for Ringkøbing Fjord styres af en tværkommunal vandoplandsstyregruppe. For yderligere information om vådområdeindsatsen i Ringkøbing Fjord henvises til vedlagte Bilag 1: Vådområder_Ringkøbing Fjord. Med hensyn til Naturprojekt Karstoft Å (baggrund, område- og projektbeskrivelse samt procesforløb) henvises til dagsordenpunkt nr. 1 af 22-04-2009 samt projektets hjemmeside http://www.karstoftaa.ikastbrande.dk/site.aspx?langref=181. Planlægningsprojektet har indtil nu indeholdt følgende elementer: 1. Borgermøder 2. Registrering af naturværdier i området 3. Opmåling af vandløbene 4. Teknisk skitseprojekt 5. Ejendomsmæssig forundersøgelse Ad 1): Der er afholdt 2 borgermøder (05-05-2009 og 03-06-2009), hvor berørte lodsejere og interesseorganisationer har deltaget. Møderne har resulteret i nedsættelse af et lokalt lodsejerudvalg med deltagelse af 3 lodsejerrepræsentanter og 1 landbrugskonsulent. Der har efterfølgende været afholdt 2 møder med lodsejerudvalget (19-11-2009 og 10-05-2010). Ad 2): For at forhindre at eksisterende værdifulde naturværdier i ådalen ødelægges som følge af projektet, er der i slutningen af maj 2009 gennemført en undersøgelse af naturforholdene i projektområdet (planter, padder, krybdyr, ynglefugle, pattedyr, insekter med flere). Registreringen er sammenfattet i rapporten "Plante- og dyrelivet i Karstoft ådal 2009", der kan læses på projektets hjemmeside. I rapporten fokuseres især på de mest værdifulde plantesamfund på mosearealerne i det internationalt beskyttede Natura 2000- område "Karstoft Mose", der er udpeget for at beskytte den sjældne naturtype tørvelavning. Rapporten konkluderer, at et natur- og miljøprojekt hvor der eksempelvis sker en hævning af vandstanden, ikke vil være i konflikt med de eksisterende naturforhold. Det gælder både med hensyn til de sjældne, karakteristiske og lovbeskyttede arter samt det internationalt beskyttede område. For dette område har Miljøcenter Ringkøbing således anbefalet, at en eventuel pleje blandt andet bør ske ved en hævning af vandstanden og fjernelse af trævækst. Ad 3): Der er i maj måned 2009 foretaget opmåling af Karstoft Å, Harpes Bæk og Risbjerg Bæk. Opmålingsdata og terrrænopmålinger (flyscanning) sammenholdt med vandføringsdata fra vandløbene er brugt til at udarbejde konsekvenskort af en hævning af vandstanden i vandløbene. Ad 4): I samarbejde med lodsejerudvalget er modellen for etablering af vådområdet fastlagt. Det er besluttet, at det tekniske skitseprojekt skal belyse konsekvenserne af, at de fremtidige afvandingsforhold omkring Karstoft Å og Risbjerg Bæk bliver omtrent som svarende til en hævning af den eksisterende 2
sommermiddelvandstand på 100 cm, mens afvandingstilstanden på arealerne omkring Harpes Bæk og Risbjerg Bæk skal være omtrent som svarende til en vandstandshævning på 50 cm. Skitseprojektet beskriver og sandsynliggør, at projektet teknisk kan gennemføres og afklarer, hvilke arealer, der påvirkes af en hævning af vandstanden i vandløbene. Skitseprojektet beskriver de eksisterende og fremtidige afvandingsforhold, arealanvendelsen i området og konsekvensvurderinger af en vandstandshævning (teknisk skitseprojekt kan hentes på projektets hjemmeside). Arealopgørelser Såfremt projektet gennemføres som beskrevet vil ca. 92,0 ha langs med Karstoft Å, Harpes Bæk og Risbjerg Bæk blive påvirket af en vandstandsstigning i vandløbene (se nedenstående tabel): Arealklassifikation Eksisterende forhold (ha) Fremtidige forhold (ha) Vandløb/frit vandspejl 0,0 3,6 Sump 0,4 8,8 Våde enge 3,9 35,7 Tørre enge 20,5 43,9 Påvirket areal ialt 24,8 92,0 Arealklassifikation efter fugtighedsforhold i projektområdet omkring Karstoft Å Det betyder, at de arealer, der i fremtiden vil være direkte påvirkede af vandstanden i vandløbene, øges fra i dag ca. 25 ha til ca. 92 ha ved de fremtidige forhold. Dette er en markant stigning som hovedsageligt skyldes, at vandløbene under de eksisterende forhold ligger dybt under det omliggende terræn, mens de fremtidige vandløb vil ligge med vandspejl relativt tæt på terræn. Store dele af de ånære arealer kan allerede i dag betegnes som fugtige enge med en typisk vådbundsvegetation, da store dele af området er temmelig fugtigt og udnyttes ekstensivt. Ved gennemførelse af projektet vil området blive mere fugtigt især omkring de nye løb samt omkring de afbrudte dræn og grøfter. Ved at afbryde grøfter og dræn vil det vand, der løber ind i projektområdet kunne gennemsive/overrisle ådalsarealerne med henblik på kvælstof- og okkerfjernelse. Afskæringen af grøfter og dræn vil ske således, at afvandingstilstanden på de arealer, der ligger udenfor projektområdet ikke påvirkes. I beregninger af arealernes fremtidige afvandingstilstand forudsættes, at arealer der ligger mere end 1,25 m over vandstanden i vandløbene er dyrkningssikre (dræningsdybde antages normalt at være 1 m). Kvælstoffjernelse Periodevis oversvømmelse af de ånære arealer og ændret arealanvendelse er beregnet til at resultere i en arealspecifik kvælstoffjernelse på 123 kg N/ha/år. Dette svarer til en total N- reduktion på ca. 11 t/år, svarende til ca. 10,7 % af kvælstoftransporten til området. Ad 5): Til belysning af mulighederne for at gennemføre et natur- og miljøprojekt i og omkring Karstoft Å, er der i juni 2010 udført en ejendomsmæssig forundersøgelse omfattende 36 ejendomme i området. Det på- 3
virkede areal udgør ca. 92 ha svarende til projektafgrænsningen i det tekniske skitseprojekt. Landbrugsstruktur og nuværende arealanvendelse Landbrugsstrukturen er sammensat af meget varierende bedriftsstørrelser og typer. Området er domineret af store planteavls, kvæg og svinebedrifter samt små skov- og naturejendomme under 10 ha. Dertil kommer en række mindre landbrugsejendomme på 20-40 ha, der forpagter jorden ud til de større bedrifter. Det berørte projektområde er præget af mange naturområder og omdriftsarealer samt i mindre omfang af vedvarende græsarealer. Således udgør de udyrkede naturområder ca. 40 ha, omdriftsarealer inklusiv brak ca. 41 ha og de vedvarende græsarealer ca. 11 ha. De ånære arealer er fortrinsvis naturarealer, der primært anvendes til jagt. Lodsejerinteresser Natur- og miljøprojektet er ved individuelle møder drøftet med lodsejerne fra de berørte ejendomme. Undersøgelsen har afklaret lodsejernes holdning til de grundlæggende muligheder for at deltage i et natur- og miljøprojekt; salg af projektjord/ engangserstatning/ erstatningsjord. Lodsejerinteresserne vurderes samlet således (arealopgørelse): Areal (ha) 5,1 4,2 0,3 8,7 12,5 Salg Salg + Erstatningsjord Beholde + Engangserstatning 32,8 Beholde + Erstatningsjord Ikke medvirke 28,4 Måske medvirke Uoplyst På baggrund af lodsejernes tilkendegivelser kan det konstateres: Størstedelen af lodsejere er positive overfor vådområdeprojektet 9 ha ønskes solgt 61 ha ønskes beholdt 22 ha ønsker ikke at medvirke/måske medvirke/uoplyst Der ønskes ca. 37 ha erstatningsjord Det er en forudsætning for den positive lodsejeropbakning, at jordprisen i forbindelse med erhvervelse/ 4
ombytning af arealer i projektet fastlægges til den gældende markedspris på realiseringstidspunktet. I denne forbindelse vurderes det, at der er store jagtinteresser i området, hvilket vil påvirke prissætningen af naturarealerne efter projektets gennemførelse. Det er ligeledes en forudsætning for den positive lodsejeropbakning, at det vil lykkes at skaffe erstatningsarealer til de lodsejere, der ønsker dette i forbindelse med afståelse af deres projektarealer, eller hvis der indgås aftale om en engangserstatning. I denne forbindelse har enkelte lodsejere givet udtryk for at være interesserede i at sælge jord til en jordfordeling. Samtidig har lodsejerne oplyst, at der i øjeblikket er en ejendom til salg i området, hvis arealer eventuelt kunne blive en del af en kommende jordfordeling. Det samlede behov for puljejord ved en kommende jordfordeling anslås til ca. 40 ha. Det er den statslige jordkøbsmyndighed i FødeVareErhverv, der skal indgå aftale om køb af projektjord med de lodsejere, der ønsker at sælge jord indenfor projektområdet. Det skal understreges at alle lodsejere, der ønsker engangserstatning for de projektberørte arealers værditab stiller som betingelse, at de fortsat kan eje jorden efter projektrealisering. Der er indtil videre den afklaring, at erhvervet projektjord skal udbydes til salg i offentligt udbud, og at der ikke kan tilbydes forkøbsret for de lodsejere, der har solgt arealerne. Lodsejerne har derfor lige nu kun mulighed for at beholde jorden, hvis de i stedet for salg indgår i projektet med en 20-årig aftale om fastholdelse af vådområder. Denne tilskudsordning er ikke til hinder for, at der kan opretholdes enkeltbetaling for arealerne fremover, såfremt arealerne levede op til kravene for enkeltbetaling i 2008. Af de 34 forundersøgte ejendomme vurderes det, at ejerne af 6 ejendomme ikke umiddelbart ønsker at deltage i projektet. Af de 6 ejendomme er der én ejendom, hvor lodsejeren er imod projektet. Lodsejerens arealer ligger midt i projektområdet, og arealerne er helt centrale for gennemførelse af projektet. Pågældende lodsejer har helt fra projektets opstart tilkendegivet, at årelangt arbejde med at udgrøfte og dræne de ånære arealer vil være spildt, såfremt arealerne igen sættes under vand. De øvrige lodsejere, der er imod projektet er primært modstandere, så længe den førnævnte lodsejer ikke ønsker at deltage. Derudover er der blandt en del lodsejere en vis skepsis for, at de udarbejdede konsekvenskort reelt vil afspejle de fremtidige afvandingsforhold. Det er typisk de større bedrifter, der er positive overfor projektet, men for hvem det er afgørende, at deres fremtidige produktion er sikret. Endelig er én lodsejer noteret som måske interesseret i at deltage i projektet. Lodsejeren er som udgangspunkt imod projektet, og stiller som betingelse, at de højere liggende arealer ikke påvirkes af en hævning af vandstanden i vandløbene. Lodsejerne har under de afholdte borgermøder givet kraftigt udtryk for, at de ikke ønsker udvidet offentlig adgang til området i forhold til de nuværende adgangsbestemmelser i henhold til Naturbeskyttelseslovens kapitel 4. Der er derfor ingen lodsejerønsker om at etablere stier, fugletårne og så 5
videre i projektområdet. Det er en forudsætning for naturprojektets eventuelle gennemførelse, at lodsejerne vil medvirke ved indgåelse af frivillige aftaler. Såfremt det ikke er muligt at opnå tilslutning ved frivillighed hos lodsejerne er der i aftalen mellem KL og Miljøministeriet afsat midler til i sjældne tilfælde at kunne foretage ekspropriation af arealer, hvor enkelte lodsejere er til hinder for gennemførelse af et større sammenhængende projekt. Beføjelser ved genopretning af vådområder, herunder beslutning om ekspropriation af fast ejendom er fastsat i "Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens beføjelser ved genopretning af vådområder, nr. 852 af 3. juli 2010", i henhold til 60 i Naturbeskyttelsesloven. De forventede anlægsudgifter ved gennemførelse af projektet anslås til ca. 1.4 million kr. Lodsejererstatninger som følge af ændret arealanvendelse anslås til 4-6 million kr. Økonomi Eventuel realisering af vådområdeprojektet vil skulle ske som en del af vådområdeindsatsen for Ringkøbing Fjord/ Grøn Vækst og financieres via EU's Landdistriktsprogram. Projektet indgår som de 4 øvrige vådområdeprojekter i Vandoplandsplanen for Ringkøbing Fjord og en eventuel realisering af projektet, afventer således resultaterne af de øvrige forundersøgelser. Allerede afholdte udgifter til forundersøgelser ved Natur- og Miljøprojekt Karstoft Å er blevet dækket af EU's Landdistriktsmidler (75 %) og den resterende del (25 %) er afholdt indenfor områdets budgetterede midler. Bilag Bilag 1 - Vådområder_Ringkøbing Fjord 6