Bilag 15-3 Udkast Forsknings- og formidlingsstrategi 2012-14 for Center for Landdistriktsforskning (CLF) Danish Centre for Rural Research (CLF) Syddansk Universitet November 2011 Bilag 15-3, side 1
1. Baggrund Center for Landdistriktsforskning (CLF) blev etableret 1. januar 2010 som en videreførelse af det tidligere Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter (IFUL). Dette og to andre samfundsvidenskabelige institutter på Campus Esbjerg, Syddansk Universitet, blev på det tidspunkt fusioneret til et samlet Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi med omkring 60 medarbejdere. CLF fungerer som et forskningscenter i instituttet med egne opgaveområder og egen centerbestyrelse. CLF beskæftiger sig med sociologiske, regionaløkonomiske og erhvervsøkonomiske problemstillinger relateret til en rumlig dimension (landdistrikter, yderområder, regioner, landby) samt med teori- og metodeudvikling relateret til disse discipliner og fagområder. Faste bevillingsgivere har hidtil været Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2 mio. kr. pr. år) og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (600.000 kr. pr. år). CLF udfører årlige kontraktopgaver for de to ministerier i form af udredningsopgaver med forskningsperspektiv. Ved regeringsskiftet 2011 ligger centerkontrakterne ved ét ministerium: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. CLF udarbejder forslag til kontraktopgaverne, som herefter detailplanlægges i dialog med bevillingsgiverne. Herudover sikres finansieringen ved at udføre udrednings- og forskningsopgaver for eksterne bevillingsgivere i ind- og udland, samt (i mindre omfang) gennem kursus- og foredragsvirksomhed. Kommuner, regioner, statslige institutioner og EU udgør de væsentligste, eksterne finansieringskilder. Centrets medarbejdere er ansat på Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi og er underlagt de samme ramme- og arbejdsbetingelser som øvrige medarbejdere på instituttet. De kan frikøbes i større eller mindre grad til at udføre resultatkontraktopgaver og andre eksterne opgaver, som ligger i centret. Undervisning og relateret administration finansieres af instituttet, der til gengæld også modtager uddannelsesindtægterne. Centret økonomi er af disse årsager fra 2011 indlejret i instituttets. Centret har i 2010 været igennem to evalueringer. Anbefalingerne fra evalueringerne indgår i denne forsknings- og formidlingsstrategi. 2. Centerets vision, mission, formål og strategi Vision. Center for Landdistriktsforskning på engelsk Danish Centre for Rural Research vil i perioden 2012-2014 bestræbe sig på yderligere at udvikle sin position som nationalt og internationalt forskningsmiljø inden for sit faglige felt. CLF vil arbejde på at styrke sin position gennem national og international publicering, tiltrækning af eksterne midler og samarbejde med relevante partnere. Bilag 15-3, side 2
Mission. At skabe et forskningsbaseret vidensgrundlag for forbedrede erhvervs- og levevilkår i landdistrikter og yderområder. Centret skal arbejde med aktuelle problematikker og her bidrage til at kvalificere beslutningstagernes dispositioner. Men centret skal samtidig, og i synergi hermed, sikre en mere langsigtet videnopbygning og bidrag til teoriudviklingen inden for landdistriktsområdet. Formål: Centrets brede, tværdisciplinære forskningsprofil skal bibeholdes, fordi det en klar force i forhold til genstandsfeltet for forskningen generelt og i forhold til de aktuelle udfordringer i de danske yderområder og landdistrikter specifikt. Forskningstraditioner fra sociologi, politologi, antropologi, økonomi, geografi skal fortsat bringes i spil. I den kommende periode vil der dog blive lagt øget vægt på at styrke de erhvervs- og regionaløkonomiske områder inden for centrets forskning. Strategi. Centret skal arbejde med temaer, som ligger inden for resultatkontrakterne, og disse forhandles med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter med basis i forslag fra centret. Resultatkontrakterne giver en stærk konkret og empirisk forankring for forskningen. Centret skal skabe synergi og ekstra værdi for både ministerier og SDU ved at tiltrække andre eksterne bevillinger til akademisk orienterede forskningsprojekter, ph.d.-forløb, udredninger m.v. Valget af udrednings-, udviklings- og formidlingsopgaver bør være styret af, at de: enten ligger i naturlig forlængelse af centrets forskning og kan trække på eksisterende forskningsresultater, og/eller kan bidrage til den langsigtede forskningsopbygning, f.eks. ved at give adgang til data og/eller analyseresultater af forskningsmæssig relevans. Det er forskningsledelsens opgave at skabe en konstruktiv og resultatorienteret samarbejdsånd i centret. Men løsningen af de konkrete opgaver specifikt og styrkelse af den akademiske faglighed generelt vil indebære etablering af flere samarbejder med andre forskere på SDU og eksternt. Målet om en forankring i den konkrete danske kontekst opfyldes endvidere i en tæt idé- og erfaringsudveksling med interessenterne inden for landdistriktsområdet gennem deltagelse i møder, workshops ol. Centret sikrer en kommunikation og dialog gennem regelmæssige elektroniske nyhedsbreve, aviskronikker, interviews til danske medier, foredragsvirksomhed og præsentationer samt oplæg på konferencer og seminarer. 3. Forskningsområder CLF skal fastholde og videreudvikle de tre hidtidige brede tematiske forskningsområder, som er: Erhverv og innovation Levevilkår og bosætning Politik, forvaltning og rammevilkår. De tre områder repræsenterer i et vist omfang forskellige hoveddiscipliner. Men der kan være konkrete forskningsprojekter, som bygger bro mellem dem. I den løbende planlægning vil det være en bestræbelse at sikre, at projekterne er metodisk, tematisk eller teoretisk beslægtede for herved at bygge synergi ind i centret forskning. De tre forskningsområder uddybes hver for sig nedenfor. Bilag 15-3, side 3
Erhverv og innovation Formålet med dette forskningsområde er at bidrage til en mere detaljeret forståelse af den erhvervsøkonomiske udvikling på det kommunale og subkommunale niveau og at analysere kendetegn, årsager, sammenhænge og konsekvenser. Udgangspunktet er, at landdistrikter og yderområder ikke er heterogene, og deres udviklingspotentialer må ses i nøje sammenhæng med både lokale forudsætninger og med samspillet med det omgivende samfund. Den erhvervs- og regionaløkonomiske forskning ved CLF vil få tre forskellige afsæt. For det første vil centret bidrage med en udvidet territorial vinkel på innovationsforskningen. Der er en utilstrækkelig viden om virksomhedernes innovationsevne og performance i landdistrikterne, og man kan antage, at innovation har andre og særlige fremtrædelsesformer. Centret har allerede i flere projekter skabt en forståelse for betydningen af netværk, organiseringer for fornyelse, og denne viden skal ekspanderes til også at inddrage andre faktorer, som er med til at skabe springvis eller radikale forandringer. Innovationsforskningen har arbejdet meget med innovationssystemer, men der er brug for at oversætte og genfortolke den tradition i forhold til landdistrikter og yderområder. Det betyder, at det er nødvendigt at udvide innovationsforskningens hidtidige koncentration om store virksomheder inden for industri til også at inddrage små primære erhverv, serviceerhverv, offentlige aktører og civilsamfundet. Et andet afsæt for den erhvervsøkonomiske forskning ved CLF er iværksætteri og udvikling i små virksomheder. Både gennem nationale casestudier og gennem statistiske kortlægninger vil forskningen analysere meget små virksomheder (såkaldte mikrovirksomheder) og SMV er (små og mellemstore virksomheder). Virksomhedernes start, overlevelse, udvikling og vækst er grundlæggende for brede levevilkår på landet, men der mangler en mere indgående forståelse af deres livskraft og udviklingsmønstre. Centrets arbejde på dette område skal bidrage til at forstå vækstdriverne bedre, hvad enten de er de menneskelige ressourcer, infrastrukturen, samarbejde og netværk, teknologi, markeder, offentlige støtteordninger eller andet. Nogle af disse faktorer er ikke til stede i tilstrækkeligt omfang i landdistrikter og yderområder, men det er spørgsmålet, om for eksempel landskabelige herlighedsværdier eller prisen på fast ejendom er med til at kompensere. Forskningsindsatsen vil derfor også rette sig mod, om der måtte eksistere andre vækstdrivere i landdistrikter og yderområder, og hvorledes de kan aktiveres. Det tredje afsæt ligger inden for diversificering af landdistrikterne, herunder ikke mindst i forhold til turisme og rekreation. Der er i det meste af den vestlige verden en trend i retning af, at man i højere grad ser naturressourcerne som en bredere og mere kompleks produktionsfaktor og et omdrejningspunkt for en intensiv innovation og aktiv forvaltning. Landmændene skal ikke kun være fødevareproducenter, men også være energiproducenter, landskabsforvaltere, naturudviklere, oplevelsesproducenter m.m. Her kan skabes nye vilkår og erhvervsmuligheder, men der opstår også et behov for andre samarbejds- og reguleringsformer, hvis der samtidig skal skabes en økonomisk udvikling i landdistrikterne. Levevilkår og bosætning Mange landdistrikter rummer store naturværdier, billige boliger, et levende foreningsliv, fred og ro og lokale fællesskaber faktorer, der kan tiltrække de potentielle tilflyttere fra byerne, som flere undersøgelser viser rent faktisk er der. CLF vil under forskningssøjlen levevilkår Bilag 15-3, side 4
og bosætning belyse disse såkaldte stedbundne ressourcer, herunder lokalsamfundenes sociale sammenhængskraft i form af social kapital, hvor social kapital skal forstås som sociale netværk (som fx i foreningslivet), der udgør en værdi i lokalsamfundet på linje med fysisk og økonomisk kapital. I den forbindelse er det også relevant at undersøge, hvor mange steder forskellige, lokale folk har mulighed for at mødes (som fx biblioteket, skolen, forsamlingshuset, hallen, fodboldklubben, brugsen, havnen eller torvet), hvor mange særligt aktive folk eller ildsjæle, der findes i foreninger og andetsteds, samt hvorvidt lokalsamfundet præges af inkluderende eller ekskluderende netværk, dvs. typen af den sociale kapital. Blandt andre vigtige, stedbundne ressourcer er lokal viden, særlige lokale iværksætterkulturer, den stærke tilknytning mange beboere har til det sted, de er født og opvokset, kulturhistorien samt organisationsformer. Alle har de betydning for den lokale udvikling, i tæt samspil med ydre rammevilkår som landdistriktspolitikker, lovgivning, infrastruktur, det regionale arbejdsmarked samt globale trends i flyttemønstre og livsformer. Det er dog også vigtigt at belyse de faktorer, der lægger en dæmper på levevilkårene og lysten til at flytte på landet. Her kan fx nævnes mangel på arbejdspladser, mangelfuld infrastruktur (herunder vej- og tognet, tilgængelighed til naturen og bredbånd), få offentlige serviceydelser (fx skole, sygehus, læge, uddannelsesinstitutioner, bibliotek og ældrepleje), konflikter mellem lokale og tilflyttere, grupper på overførselsindkomster, der lejer sig ind i de såkaldte Låsby- Svendsen huse, social ulighed og forfaldne huse. Endvidere er det vigtigt yderligere at belyse dels forskellen på land og by, dels forskelle på forskellige typer af landdistrikter, der rummer varianter fra bynære, naturskønne landdistrikter med befolkningsfremgang til yderligt beliggende og attraktionsløse landdistrikter eller småøer i kraftig befolkningstilbagegang steder, hvor landsbyer simpelthen risikerer at lukke og slukke. I tilknytning hertil er det også vigtigt at belyse lokalbefolkningens sundhed og livstilfredshed samt deres forskellige coping strategier med henblik på at bridrage til kommunernes og aktører konkrete indsatser. Politik, forvaltning og rammevilkår I denne søjle i centrets aktiviteter sættes der fokus på beslutninger og processer, som oppefra og nedefra og udefra og indefra skaber rammerne for udviklingen i landdistrikter og yderområder. Den nye landdistriktsdagsorden er et felt, som der er en meget stor international forskningsinteresse i, og hvor centret har særdeles gode muligheder for at bidrage. Centrets involvering i projekter omkring borgerinddragelsen på det konkrete plan understøtter forskningen med inspirerende resultater og perspektiver. Centret skal arbejde med opfølgende og analyserende forskning af etablerede landdistriktspolitikker, herunder EU s ordninger og regionale og kommunale specifikke landdistriktsinitiativer. Hertil kommer indsatser under EU s programmer, under de regionale vækstfora og i forbindelse med kommunernes planlægning. Det er en bred pallette af politikker og forvaltningstiltag, som har indflydelse på levevilkår og erhvervsudvikling i landdistrikter. Projekter og processer under disse ordninger udgør en omfattende og meget værdifuld empiri for centrets forskning. Vilkårene i landdistrikter og yderområder er i meget høj grad under indflydelse af sektorpolitikker, både de som bestemmes lokalt, men også nationale og EU-bestemte rammevilkår. Man kan nævne sundhedspolitikker, boligpolitikker, trafik- og infrastrukturpolitikker, miljøpolitikker, turismepolitikker og kulturpolitikker, som har afgørende indflydelse på levevilkår og er- Bilag 15-3, side 5
hvervsudvikling. Centret ønsker at arbejde med at synliggøre konsekvenserne af disse rammevilkår, men også potentialerne i dem, og dette skal bidrage til at skabe en bedre indsigt i mekanismerne for den ulige regionale udvikling i Danmark. Centrets forskning om politik, forvaltning og rammevilkår trækker på traditionerne inden for den politiske videnskab, og centret kan bidrage internationalt på disse områder. Men centrets styrke er, at der er overlappende kompetencer i at følge lokale processer med sociologiske og antropologiske briller. 4. Målgrupper Centrets målgruppe er ganske bred, og aktiviteterne retter sig mod alle interessenter i forhold til udvikling i landdistrikter og yderområder. Overordnet kan der peges på følgende, mere specifikke målgrupper: a. Forskningssamfundet Som et center indlejret i et universitetsinstitut er det en ambition at levere forskning på internationalt niveau. Det er vigtigt, at CLF kan bidrage med viden på dansk og engelsk i fagfællebedømte tidsskrifter, i bøger og antologier og i form af oplæg ved videnskabelige konferencer. Udvekslingen af viden med forskersamfundet både inden for selve landdistriktsforskningen og inden for mere generelle discipliner er med til at sikre et internationalt konkurrencedygtigt forskningsmiljø, som til stadighed er i stand til at bidrage med ny viden i en dansk sammenhæng. b. Myndigheder og politikere CLF skal være videnleverandør omkring landdistriktsforhold og yderområder i relation til myndigheder og det politiske niveau. Ud over de konkrete opgaver, som aftales mellem centret og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter skal instituttet være parat til at indgå i dialog med og foretage rekvirerede analyser for, diverse myndigheder (ministerier, styrelser, regioner og kommuner). c. Landdistriktsaktører Med en mission om at skabe et vidensgrundlag for forbedrede erhvervs- og levevilkår i landdistrikter og yderområder, herunder at formidle viden om landdistriktsforhold til offentligheden og interessenter, er aktører, som konkret søger at skabe lokal og regional udvikling, en vigtig målgruppe. Disse vil typisk have glæde af centrets arbejde gennem populærvidenskabelige fremstillinger, foredrag og oplæg samt deltagelse i kurser. d. Medier Centret skal være synlig i forhold til lokale og nationale medier og i både den skrevne presse, radio og TV. Gennem nyhedsbreve, hjemmeside og pressemeddelelser skal medierne løbende orienteres om nye resultater og relevante begivenheder. Der skal skabes mere varige alliancer med udvalgte medier. e. Studerende og kursister CLF s videnformidling retter sig også mod studerende, primært uddannelserne Sociologi og Kulturanalyse samt Erhvervsøkonomi (HA/Cand.merc) på Campus Esbjerg. CLF sikrer hermed en introduktion af territorielle problemstillinger for de studerende og en motivation for, at de skriver opgaver inden for feltet. Dette anses for at være vigtigt for en mainstreaming Bilag 15-3, side 6
af landdistriktsdagsordenen. Desuden står CLF s medarbejdere i et vist omfang til rådighed for eksterne specialeskrivere og journaliststuderende, som ønsker information om landdistriktsforhold. 5. Formidling og publicering CLF s målgruppe er bred, og derfor har centret en flerstreget formidlings- og publiceringsprofil. Der skal skabes synergi og overlap mellem de forskellige publiceringer, således at der formidles så meget som muligt fra centrets projekter med en ressourceeffektiv indsats. Formidling skal være en integreret del af centrets arbejde og skal indtænkes i projekterne fra første færd, og det skal være en del af projektbeskrivelsen. De empiriske resultater skal kommunikeres til landdistriktsaktørerne i mange forskellige sammenhænge. Det gælder indlæg i fagtidsskrifter, avisartikler, i interviews og i andre sammenhænge, hvor der er fokus på landdistrikter enten videnskabeligt eller som led i landdistriktsudvikling. Formidlingen skal endvidere ske via oplæg på konferencer og gennem foredrag. Ved tilrettelæggelsen af skriftlige rapporter skal det sikres, at der er elementer, som så direkte som muligt kan genbruges i forskellige formidlingsformer. Forskningsfaglig formidling af empiriske undersøgelser kan finde sted i rapportserien CLF Reports og arbejdspapirer i IME Working Papers. Publiceringen foregår både i skriftlig og elektronisk form, og resultaterne stilles gratis til rådighed for alle. Den forskningsfaglige formidling sker gennem almindelig, videnskabelig publicering i danske og internationale tidsskrifter, herunder anonymt fagfællebedømte tidsskrifter, samt i dansk- og engelsksprogede working papers, rapporter, bøger og antologier. Centret tager initiativ til at redigere antologier, hvor forskere fra andre institutioner bidrager. Centrets medarbejdere samarbejder eksternt og internt om at publicere i fagfællebedømte, internationale forskningstidsskrifter. Det skal sikres, at så meget som muligt af centrets dansksprogede publicering viderebearbejdes til videnskabelige bidrag i anonymt fagfællebedømte, internationale tidsskrifter. CLF s hjemmeside, www.sdu.dk/clf, skal være en aktiv og levende hjemmeside, hvor det er muligt for alle typer af brugere at hente information. Hjemmesiden opdateres hyppigt, således at den til enhver tid afspejler aktuelle temaer og aktiviteter og giver et overblik over instituttets produktion og udgivelser. I tilknytning til hjemmesiden udsendes 4-5 gange om året et elektronisk nyhedsbrev gratis til subskribenter og indeholdende informationer om nye resultater, ansættelser, arrangementer m.m., alt sammen med reference til yderligere information på hjemmesiden. En meget væsentlig formidling foregår gennem aviser, radio og TV. CLF s medarbejdere optræder hyppigt i nyhedsmedierne, og de gode kontakter med medierne skal videreføres. 6. Bemanding Centrets medarbejdere er ansat ved Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi. Institutlederen er personaleansvarlig, hvor centerlederen har forskningsansvaret. Institutleder og centerleder samarbejder om at sikre, at centret kan trække på en stab af kompetente medarbejdere på en fleksibel måde. Bilag 15-3, side 7
CLF primære bemanding består i november 2011 af følgende: Centerleder, professor mso Anne-Mette Hjalager (erhvervsøkonomi og planlægning) Professor mso Gunnar Lind Haase Svendsen (antropologi) Post doc. Pia Heike Johansen (sociologi) Adjunkt Carsten Kronborg Bak (sociologi) Adjunkt Annette Aagaard Thuesen (samfundsfag, politologi) Adjunkt Jens Fyhn Lykke Sørensen (landdistrikts- og regionaløkonomi) Adjunkt Jesper Fredborg Larsen (landdistrikts- og regionaløkonomi) Ph.d.-studerende Malene Brandt Winther (antropologi, politologi) Videnskabelig assistent Niels Chr. Nielsen (geografi) Institutsekretær Bente Nielsen (korrespondent). Et adjunktur og et lektorat i sociologi er opslået, og begge nyansatte vil blive trukket ind i opgaver ved CLF. Flere medarbejdere på Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi arbejder med erhvervs- og ressourceøkonomi, og deres fagligheder kan inddrages i resultatkontraktopgaver og eksternt finansierede projekter. Centret ønsker at skabe en større synergi på tværs af instituttet med henblik på at udvikle den tematiske og metodiske portefølje. På samme måde indgår centret i eksterne samarbejdsprojekter, hvor centret har en projektlederrolle eller en partnerrolle. Centret arbejder sammen med flere andre universiteter i ind- og udland. 7. Økonomi og finansiering Centrets medarbejdere er ansat på Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi. Uddannelsesindtægterne i forbindelse med medarbejderens undervisning tilfalder instituttet og indgår ikke i centrets økonomi. Som konsekvens heraf kan centret kun meningsfuldt og retvisende budgettere med sine egne projektbaserede indtægter og udgifter uden undervisnings- og andre institutrelaterede opgaver. CLF s økonomi tilvejebringes primært gennem de ministerielle bevillinger på i alt 2,6 millioner kroner. Fra Syddansk Universitet modtages projekttilskud såsom medfinansiering af ph.d.-stipendier. Hertil kommer ekstern indtjening i form af bevillinger fra forskningsråd, fonde, EU, kommuner, styrelser m.fl. Bilag 15-3, side 8