Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2017 Institution KBH SYD HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Idræt B Søren Christian Sigvard 4idB116 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Titel 10 Titel 11 Titel 12 Titel 13 Titel 14 Titel 15 Titel 16 Titel 17 Basisforløb Flag-football Danse forløb Basketball Volleyball Træningsprojekt Gamle lege Hockey Atletik Fodbold Drejebøger Ski Performance Badminton Orienteringsløb Opvarmningsforløb Den moderne idrætshistorie Side 1 af 16

Titel 18 Titel 19 Idræt for alle eller for sig selv? Fysiologi, anatomi og træningslærer Titel 1 Basisforløb Spilhjulet: Engelbreth et al. 2014. Idræt C-Teori i praksis, Boldbasis. Akrobatiske øvelser, håndstand, kolbøtter: Wulff Helge.E & Trangbæk 2007. Redskabsgymnastik-leg og akrobatiske udfordringer. S. 31-43,100-101 & 164-184. Eleverne bliver introduceret til idrætsfaget. Eleverne for mulighed for at lære hinanden at kende gennem teambuilding, således at vigtigheden af samarbejde i faget bliver synlig for eleverne. Dette deles op i boldbasis og kropsbasis I boldbasis bliver eleverne præsenteret for simple boldspil, og hvordan disse hele tiden kan udvikles til at blive mere komplekse. Til sidst slutter de af med selv at skulle konstruere et boldspil ud fra spilhjulet, hvor de så slutter af med at afprøve hinandens. I kropsbasis bliver eleverne præsenteret for kroppens muligheder i forhold til spænding, tryghed, smidighed og kreativitet. De skal igennem forskellige øvelser prøve at udfordre de ovenstående kompetencer og eleverne skal forsøge at presse sig ud af deres komfortzone. Således at de lærer at det er okay at være på, også når det går galt. De arbejder med basis kropsøvelser som kolbøtte, håndstand & akrobatiske øvelser. 6 undervisningstimer Eleverne erhverver sig kompetencer inden for bold- og kropskultur. Eleverne skal i forløbet: Opnå forståelse for udvikling og videreudvikling af boldspil Have forståelse for forskellige basisbegreber som, spænding, tryghed, smidighede og kropskreativitet. Udfordre og forholde sig til deres egen komfortzone. Arbejde med bevægelsesglæde, med sine nye studiekammerater Forstå betydningen af sammenholdet i forbindelse med bevægelse Praktisk undervisning boldspil og musik og bevægelse Side 2 af 16

Titel 2 Flag-football Flagfootball-kompendie udarbejdet af DAFF s.1-34 I flagfootball bliver eleverne introduceret til et nye boldspil som er fremmed for mange af eleverne. De præsenteres i denne forbindelse for en dansk udgave, der er mindre voldsomt end amerikansk fodbold. Eleverne præsenteres for de forskellige positioner på banen, og hvordan man stiller op i angreb og forsvar. De skal selv forsøge at erhverve sig kompetencer inde for tekniske elementer, som kaste, gribe, løbe og gøre sig fri. Det skal kunne konstruere forskellige spil, som de skal forsøge at få til at fungere i spil situationer. 12 undervisningstimer Kompetencer, læreplanens mål, progression Eleverne skal gennem forløbet: Afprøve nye tekniker, med en specielt formet bold Arbejde med tekniker som kaste, gribe, løbe og gøre sig fri. Opnå forståelse af forskelle taktikker i både forsvar og angreb, og forsøge sig med at konstruere forskellige spil. Stifte bekendtskab med en ny sport, hvor mange er nybegyndere og forstå de forskellige roller på holdet. Praktisk undervisning Boldspil Titel 3 Dansen stilarter Litteratur og videoer: Salsa: http://tartelet.dk/musikanalyse/latin/salsahistorie%20v3.pdf Lanciers: http://spillemandsdansen.dk/dansebeskrivelser/les-lanciers.htm Wiener Vals: http://www.justdancestudios.dk/standarddans/ https://www.youtube.com/watch?v=n8pico4_s5q&t=65s https://www.youtube.com/watch?v=qjfr9e5cham https://www.youtube.com/watch?v=7box5mikbi8 https://www.youtube.com/watch?v=cggqcccnd8y https://www.youtube.com/watch?v=fdstvuh56sy Hiphop: http://www.everactive.org/uploads/files/documents/sca/hip%20hop%2003.pdf Introduktion til forskellige danse-stilarter herunder: Side 3 af 16

Salsa, Lanciers, Vals, Hiphop og et undervisningsforløb de selv sammensætter Eleverne stifter bekendtskab med forskellige dansestilarter, og de bliver bekendt med den kulturelle forskel i dansene og bevægelseskvalitet. Salsa: Eleverne lærer grundtrin, samt udvidelser af cubansk salsa. Som de arbejder med efter undervisning med meldinger. For til sidst selv at kunne styre dansen og forstå hinandens signaler. Lanciers: Alle 5 ture læres, og der er fokus på bevægelseskvalitet, samt variationer. Vals: Eleverne introduceres til Wienervals, hvor grundtrinene samt enkelte grundtrin læres. Hiphop: En mere moderne dansekulture præsenteres, og der sættes særligt fokus på friheden i denne dans, samt bevægelseskvalitet. Eleverne slutter af med at skulle undervise i en valgfri danseart. Denne fremfører de for en 8-klasse som skal fungere som elever for underviserne. Således at eleverne arbejde med formidling 20 undervisningstimer Kompetencer, læreplanens mål, progression Eleverne skal gennem forløbet: Afprøve og forstå forskellige tekniske grundtrin i forskellige danse stilarter. Forstå forskellen på de forskellige kulturer der gemmer sig bag ved dansene. Opstille deres egen undervisningsforløb Arbejde med bevægelseskvalitet. Erhverve sig forståelse af det at undervise. Tage ansvar for egen og andres læring Praktisk undervisning Musik og bevægelse Titel 4 Basketball Fredrich. R et al. 2002. Basketball ABC Eleverne arbejder med et stort boldspil hvor de skal forstå forskellige tekniske og taktiske principper. Eleverne skal forstå rolle fordelingen samt stifte bekendtskab med forskellige bevægelsesmønstre og systemer som v-cut, give and go, backdoor, screening og pick and roll. Der arbejdes med taktiske overvejelser i forhold til roller og forudsætninger for eleverne. Fx at det giver mening at have en høj under kurven. Endvidere fokuseres på sammenhold og teamspirit i dette forløb. Da eleverne har meget forskellige forudsætninger for spillet. Side 4 af 16

15 undervisningstimer Arbejde med teknikker som hopskud, lay-up, rebound, afleveringer. De skal arbejde med bevægelsesmønstre for at gøre sig selv frie. Forstå rollefordelingen og forudsætninger. Arbejde med forsvars og angrebstaktikker. Opnå bevægelsesglæde Tage ansvar for alle. Teamspirit. Praktisk undervisning Boldspil Titel 5 Volleyball Morell. P 2010. Teenvolley i undervisningen Eleverne stifter bekendtskab med et spil hvor modstanderen står på den anden side af nettet. Eleverne arbejde med de forskellige teknikker, og taktikker. Her fokuseres på elevernes evne til at fungere som et hold. De skal således kunne arbejde med at udfylde alle roller på holdet, som de kommer igennem ved hjælp af rotationssystemet, som de også skal forstå. Der bliver i denne omgang sat særlig fokus på roller. Titel 6 9 undervisningstimer. Lære de forskellige slag, Baggerslag, fingerslag, smash og serv. Forstå de forskellige roller på banen, som fx hæver og bagspiller. Arbejde med forskellige taktikker i forbindelse med forsvar og angreb Fokusere på de forskellige roller, og evnen til at arbejde sammen, og forstå vigtigheden af alle roller på banen. Lære at kommunikere Praktisk undervisning - boldspil Træningsprojekt Hede.K & Paludan-Müller.P. Kroppen i Fokus. 9-21, 39-49, 63-71 & 72-89. Video: http://www.dr.dk/dr2/videnom/programmer/viden+om+med+ann+marker/ Programmerne/2008/10/0923113749.htm Træningsprojektet: Træningsprojektet: Eleverne laver en start test (15-15 test). Hvor de skal finde deres kondital. Herefter skal de fremsætte en målsætning for hvordan de vil forbedre deres konditionstilstand gennem et 8-ugers træningsprojekt. Elever fremstiller et trænings- Side 5 af 16

Titel 7 program som de vil følge under de 8 uger. Efter 8 uger laver de en sluttest og kan se om de har forbedret deres sundhedstilstand. Dette skal danne grundlag for en rapport hvor der ud over træningsprogrammet og resultater, er en kort teoretisk gennemgang af fysiologiens basisbegreber. Eleverne bliver desuden rent praktisk introduceret til forskellige træningsformer som crossfitt, interval træning, og løbetræning og opnår forståelse af hvornår man træner den aerobe- og anaerobe-kapacitet og hvad dette betyder. 15 undervisningstimer At udarbejde en rapport om deres træningsprojekt Eleverne skal udarbejde et træningsprojekt selv. Eleverne skal lære at følge en træningsplan. Opnå en bedre fysisk kapacitet gennem træning. Erhverve sig basisviden om fysiologi med fokus på: o Energiomsætning o Kredsløb o Muskler o Kondition. o Træningslære Arbejde med forskellige træningsmåder rent praktisk Teoretisk/praktisk undervisning. Klassiske og nye idrætter. Gamle lege Eleverne stifter bekendtskab med en række gamle klassiske lege, og forstå vigtigheden at kunne lege, selvom man er voksen. De skal gennem forskellige gamle lege erhverve sig forståelse for friheden og mulighederne gennem leg. Herudover skal det give et rent historisk overblik over hvordan kropskulturen har taget et udgangspunkt i leg Titel 8 6 Undervisningstimer Opnår forståelse af lege og frihed med kroppen Forstå begrebet bevægelsesglæde Få et historisk perspektiv på et udgangspunkt for bevægelse. Praktisk undervisning - nye og klassiske idrætter Hockey http://www.emu.dk/sites/default/files/floorballkompendium2012.pdf Undervisningsforløbet introducerer spillet med fokus på teknik og løbemønstre. De Side 6 af 16

Titel 9 forskellige aflevering/skud-teknikker samt modtagninger forklares. Der arbejde med højintenst interval arbejde, for at belyse hvordan boldspil kan benyttes til at forbedre den fysiske form. 6 undervisningstimer Kunne aflevere, skyde og modtage en hockeybold, således at de kan kontrollere denne. Der arbejdes med interval arbejde for at inkorporere en træningsmetode i spillet. Eleverne arbejde med at give konstruktiv feedback fra sidelinjen når de ikke er på. Praktisk undervisning Boldspil Atletik Sørensen. M, 2011. Lærebog i atletik, s. 10-25, 74-88 og 108-124, Eleverne stifter bekendtskab med forskellige atletik discipliner. Herunder 100 m løb, 800 m løb, længdespring og kuglestød. I løbedisciplinerne fokuseres hovedsageligt om hvordan man rent taktisk løber og hvordan der rent fysiologisk er stor forskel på et 100 m løb og et 800 m løb. Herudover arbejdes med løbe teknikker og acceleration. I længdespring fokuseres på hvordan man rent teknisk udfører springer, og hvor vigtigt tilløbet og timingen af dette er afgørende. I kuglestød fokuseres på afleveringen og hvordan den går fra ben, krop, arm, hånd og fingre. Der arbejdes både med hinketeknikken og rotationsteknikken 6 undervisningstimer Stifte bekkendskab til atletikker og princippet om hurtigere, højere og længere. Arbejde med forskellige teknikker til at udføre det samme arbejde, og se hvad der er mest effektivt. Beherske forskellige atletikdiscipliner rent teknisk og taktisk. Opleve at blive motiveret af resultaterne de får. Praktisk undervisning nye og klassiske idrætter Titel 10 Fodbold Side 7 af 16

https://www.dbu.dk/~/media/files/dbu_broendby/bu/aldersrelateret_traening_2008_ny.pdf Arbejd med en af Danmarks største boldspil, som samtlige elever tidligere har stiftet bekendtskab med. Derfor er det også et spil som man som elev enten elsker eller hader. Derfor vil der være særligt fokus på at folk arbejder sammen og at de elever der tidligere ikke har kunne lide fodbold, for en god oplevelse ved at blive taget med. Der arbejdes rent teknisk med afleveringer, tæmninger, skud, indlæg og dødbolde. Rent taktisk arbejdes der med forsvar, angreb og hvordan løbemønstrene kan fungere med og uden bold. I forbindelse med taktikken fokuseres på pladserne på banen, og hvilken rolle det medfører at være et specifikt sted på banen. Titel 11 Titel 12 9 undervisningstimer Erhverve sig bred tekniske kundskaber inden for afleveringer, tæmninger og skud. De skal forstå hvilken rolle man har på banen på forskellige pladser. Arbejde med taktiske begreber som sideforskydning, dybdeløb, at ligge bolde af. Kunne inkorporere de taktiske overvejelser i spilsituationer. Sammenhold på banen. Praktisk undervisning boldspil Introduktion til drejebøger http://www.emu.dk/modul/eksamen-p%c3%a5-idr%c3%a6t-b Eleverne præsenteres for drejebøgerne og bliver gjort klart at de skal forsøge at udarbejde drejebøgerne løbende. Således at de når de kommer til eksamen, har mange muligheder, og kan vælge en drejebog som de synes godt om. De præsenteres for hvordan de skal lave en drejebog, og de ser på de 3 eksempler der fremgår af emus hjemmeside. Til sidst på året skal de give feedback på hinandens drejebøger. 12 timer løbende hen over året. Gennem undervisningen skal elever: - Præsenteres for drejebøger, og løbende forsøge at udarbejde dem. - De skal til sidst i eksamensgrupperne udarbejde og præsentere drejebøgerne for hinanden og give hinanden feedback. Praktisk og teoretisk arbejde Ski Eleverne skal forsøge at stifte bekendtskab med en bevægelsesform langt fra de Side 8 af 16

Titel 13 Titel 14 vante omgivelser. Elever tager på et 3 dags forløb til Tjekkiet, hvor de bliver undervist af professionelle undervisere i ski eller snowboard. De arbejde med forskellige teknikker, og forsøger at blive sikre i det nye miljø. De skal stå i større og mindre grupper. Og særligt fokus er i denne forbindelse bevægelsesglæde og socialt samvær. De skal arbejde med forskellige teknikker alt efter niveau. 12 timers undervisningstid. Stifte bekendtskab med en både klassisk men også moderne idræt som er væk fra deres normale omgivelser. Arbejde med teknikker afhængig af deres niveau. Udarbejdes af professionelle undervisere. Selv strukturere øvelser, som de kan forevise for hinanden Opleve bevægelsesglæde Socialt samvær med eleverne fra andre elever. Nyde bevægelsesmulighederne i naturen. Praktisk undervisning Klassiske og nye idrætter. Performance http://www.emu.dk/sites/default/files/performanceguide.pdf Eleverne introduceres til performance, i forlængelse af deres forløb om dansens stilarter. Her skal de udarbejde en fremvisning hvor der er fokus på rytme, bevægelseskvalitet, at udføre en bodystorm og gennem det for brugt kroppen til at udtrykke sine holdninger. Herudover er der fokus på at være på, kunne forholde sig til musikken, bruge rummet, forholde sig til kontraster samt arbejde med enkelthed og kvalitet. 12 undervisningstimer Kunne udarbejde en performance der fortæller end historie. Udtrykke sig vha. kroppen. Arbejde med begreber som at være på, bruge rummet, forholde sig til kontraster. At arbejde med bevægelseskvalitet. At samarbejde om en opgave med resten af gruppen Være bevidste om kroppens muligheder. Praktisk og teorisk arbejde Musik og bevægelse Badminton DGI Badminton kompendier Kursus 1 og 2 Side 9 af 16

https://www.dgi.dk/~/media/images/dgi/idraetter/badminton/landsplan/k2.pdf.ashx https://www.dgi.dk/~/media/images/dgi/idraetter/badminton/landsplan/k1.pdf.ashx Eleverne gennemgår Slagteknikkerne, arbejder med bevægelsesmønstre og opsamlinger. Først øves slagene ved forvisning og efterprøvning. Senere indlæres det via øvelse, for til sidst at kunne udføre slagene i kampsituationer. 6 undervisningstimer Kunne beherske slagteknikkerne, clear, drop, smash og net løft. Samt forholdet mellem forhånd og baghånd. Eleverne skal have forståelse for bevægelsesmønstrene på bane, og fokus på at søge tilbage mod midten hurtigt. De skal have forståelsen for at kunne bevæge modstanderen rundt på banen, for at køre dem trætte. Praktisk undervisning klassiske og nye idrætter Titel 15 Orienteringsløb file:///c:/users/soer450a/downloads/lafv2014_web%20(2).pdf I undervisningen bliver eleverne præsenteret for et orienteringsløbs kort, og arbejder med at forstå et sådanne før de afprøver løbet. De afprøver orienteringsløb i tårnby. Hvor der bliver sat poster op som de skal forsøge at navigere sig frem til. Desuden præsenteres eleverne for hjemmesiden Findveji.dk, og de ser hvad der er af orienteringsløbstilbud i lokalområdet. Titel 16 4 undervisningstimer - Lære at orientere sig i deres lokal område - Kunne forstå og læse et orienteringskort - Sætte pris på at bevæge sig ude i naturen. - Samarbejde om at finde den hurtigste vej frem til posten Praktisk undervisning klassiske og nye idrætter Opvarmningsforløb Engelbreth. J et al. Idræt C teori i praksis. 9.2 lav dit eget opvarmningsprogram: https://ibog-idraetc.systime.dk/index.php?id=107 De bliver desuden henvist til at få inspiration fra DGI-øvelsesbank: Side 10 af 16

https://www.dgi.dk/volleyball/oevelser Afhængig af hvilken idræt der skal laves efter, kan de lave et program der er særligt velegnet til dette. Eleverne præsenteres for et opvarmningsprogram af underviseren, og herefter for de adgang til litteraturen, og bliver bedt om at sammensætte et opvarmningsprogram i grupper af 3-4. De får en enkelt undervisningsgang til at arbejde med det, og alt hvad de ellers skal bruges af tid på dette er lektie frem mod fremvisningen. Programmerne skal tage ca.15 minutter og indeholde ledopvarmning, kredsløbsopvarmning, styrke, høj puls samt udstrækning. 6 timer. - Kunne sammensætte et opvarmningsprogram så alle på holdet er varme - De skal forholde sig til musikken som en væsentlig del af opvarmningen - Sammen i gruppen kunne styre de resterende elever, og alle forventes at have en mesterlærerrolle i forbindelse med fremvisningen - De skal arbejde med at være på og være seriøse under fremlæggelse - Eleverne skal arbejde med at motivere de andre således at eleverne både bliver fysisk og psykisk klar. - Arbejde med at forklare hvad de gør, mens de gør det, således at de andre elever kan følge med. Praktisk/teoretisk gruppe arbejde Musik og bevægelse Side 11 af 16

Titel 17 Den moderne idrætshistorie Franch, J. et al. 2017 Idræt B-Idræts teori Afsnittet: Den moderne idræthistorie, via E-bog gennem Systime. Korsgaard, O. 1986. Krop og Kultur s. 7-11 Youtube videoer: https://www.youtube.com/watch?v=toijh0xinte&list=plxofocx3bt- Rb8DNfP5GBgJDxdK5vJCW9&index=2 https://www.youtube.com/watch?v=e6nbhx80ovy&list=plxofocx3bt- Rb8DNfP5GBgJDxdK5vJCW9&index=3 https://www.youtube.com/watch?v=6ylyaegjzp0&list=plxofocx3bt- Rb8DNfP5GBgJDxdK5vJCW9&index=4 Eleverne præsenteres for bevægelse som kulturelt fænomen. De stifter bekendtskab med udviklingen af bevægelseskulturen i Danmark og omverdenen. De arbejder alene og sammen om at få forståelse for hvorfor vi bevæger os som vi gør. I kap 2.1 præsenteres eleverne for basis metode i form af kildekritik, og de arbejde med at vurdere forskelle på begreber som idræt, sport og gymnastik. De erhverver sig desuden forståelse af myter inden for danskhed gennem sport. I kap 2.2 præsenteres de for skyttebevægelsen, gymnastikbevægelsen og sportsbevægelsen, og hvilken betydning disse har haft for udviklingen af vores nuværende kropkultur. De forholder sig desuden til et tidlinje og der snakkes om DGI, DIF & Dansk firma idræt som de tre idrætsorganisationer I kap 2.3 Arbejder eleverne med de klassiske og moderne olympiske lege, og hvad der kendetegnede disse. Hvad de klassiske olympiske lege har haft af betydning og hvordan de moderne bliver brugt politisk. De arbejder med at se på forskelle og ligheder mellem åbningsceremonierne i Beijing i 2008 og London i 2012. I kap 2.4 Fokuseres på sporten, og konkurrence, teknologi og organisering og økonomi i sport og idræt bliver her præsenteret. I kap 2.5 arbejdes med forholdet mellem sport og leg, og hvordan disse hænger sammen og er forskellige I kap 2.6 arbejde med kilden Sommerfugle i maven af Ove Korsgaard. Dette kilde arbejde laver eleverne en opgave om, som skal give dem forståelse for udviklingen fra gymnastik bevægelsen på landet til samfund i byen der i højere grad var præget af sport. De skal herigennem forholde sig kritisk til indholdet i Korsgaards kilde 12 undervisningstimer - Erhverve sig forståelse for kildekritik og benytte den på kilder - Have forståelse for Danmarks bevægelseskultur, og have forståelse for gymnastik bevægelsen, skyttebevægelsen, sportsbevægelsen og generelt foreningsidrætten - De skal have forståelse for hvad sportens fremkomst har for idrætten og vide hvad elitesporten går ud på. - Arbejde med de olympiske lege, og se sammenhænge og forskelle mellem de antikke og de moderne olympiske lege. Hertil arbejdes med hvordan de Side 12 af 16

Titel 18 olympiske lege kan bruges rent politisk. - Have forståelse for organiseringen af idrætten i Danmark gennem DGI og DIF. - Desuden skal de have forståelse for økonomi og teknologi i sporten, og hvad det betyder for de forskellige bevægelsesformer. Klasseundervisning, gruppe arbejde, individuelt arbejde Teori Idræt for alle eller for sig selv Franch, J. et al. Idræt B-Idræts teori Afsnittet: Idræt for alle eller for sig selv, via E-bog gennem Systime. Eleverne arbejde med idræt som et samfundsfænomen, de skal have forståelse for organiseringen har af betydning for samfundet. Der arbejde med forskellige idrætskulturer og hvad det betyder for et samfund som Danmark. Hvad det betyder rent identitetsmæssigt for udøverne og hvordan staten kan føre en speciel idrætspolitik. I Kap 3.1 arbejder eleverne med at forstå hvad forskellige tabeler, diagrammer og modeller siger om idrætsdeltagelse i Danmark. De bliver bedt om at tage stilling til hvad forandringerne betyder. I kap 3.2 Arbejde med nye selv- eller privatorganiserede sportsgrene såsom fitness, løb og cykling, og hvad disse nye bevægelsesformer betyder for foreningsidrætten. Betydningen af de nye bevægelsesformer diskuteres og det kommercielle fitnesscentres rolle i forhold til idrætsdeltagelsen beskrives. I kap 3.4 arbejdes med 6 forskellige former for idræt. Eleverne arbejde med forskellige former for idræt og blive bedt om at tage stilling til hvilke sportsgrene der kan karakteriseres inde for de forskellige former for idræt. I Kap 3.5 arbejdes med identiteten gennem kropslig bevægelse. Der fokuseres på idealkroppen, og hvad det billede der bliver skabt har af betydning for hvorfor så mange vælger at dyrke idræt for at tabe sig. Der arbejdes med forskellige former for overdrevent forhold til kroppen, som anoreksi, bodybuilding, cutting. Desuden arbejder eleverne med sociologerne Pierre Bourdieu og Anthony Giddens. I Kap 3.6 Arbejder eleverne med decideret idrætspolitik, og ser på hvordan man forholder sig til breddeidrætten og eliteidrætten. Der fokuseres på hvad der kan gøres for statslig side for at idrætten bliver så hensigtsmæssig som muligt. Der diskuteres hvad der kan gøres fra politiske side. I Kap 3.7 arbejder eleverne med sportens elite. Der fokuseres på hvad sporten kan i forhold til motivation. Desuden ses på forholdet mellem elite og fairplay. 12 undervisningstimer - Erhverve sig forståelse af tabeller, modeller og diagrammer der siger noget om idrætsdeltagelsen. - Have forståelse af hvad de nye bevægelsesformer har for samfundet, og foreningsidrætten. - Have forståelse for hvad kommercielle fitnesscentres rolle i idrætsverden har af betydning Side 13 af 16

- Have forståelse for de forskellige former for idræt og deres organiseringsform - Have forståelse for identitetens rolle i forbindelse med bevægelse. Kropsidentitetsdannelse gennem idræt. - Idealkropsbilledets betydning for idrætsdeltagelsen - Have forståelse af konsekvenser af et overdrevent ønske om at nå kropsidealet. - Have basis forståelse af Giddens begreber om globalisering, aftraditionalisering, refleksivitet og individualisering - Have basis forståelse for Bourdieus kapitalformer - Kunne referre til dansk idrætspolitik og forholdet mellem elite- og bredde idrætten? - Have forståelse for at eliten er noget der forbindes med sportskulturen, og hvad et begreb som fairplay betyder i denne forbindelse Klasseundervisning/Gruppearbejde/Individuelt Teori undervisning Titel 19 Fysiologi, anatomi og træningslære Franch, J. et al. Idræt B-Idræts teori Afsnittet: Fysiologi, anatomi og træningslære, via E-bog gennem Systime. Eleverne arbejdet med fysiologi, anatomi og træningslære. Således at de er i stand til at lave en analyse af en person og vurdere hvilken fysiologisk sundhedstilstand vedkommende er i. Ud fra dette vil de således skal de have en forståelse for basis fysiologi og anatomi. Kap 5.1. omhandler hvilke dele af kroppen der er ansvarlig for kontrol, udførelse og støtte af kroppen når man skal udføre en bevægelse i en idrætssammenhæng Kap 5.2. indeholder en gennemgang af nervesystemet, her i det centrale, det perifere og det autonome nervesystem. De præsenteres for hvordan en nerveimpuls går gennem nervecellen gennem og hvad der sker gennem et aktionspotential. Samt hvad der sker ved reflekser. Kap 5.3. omhandler bevægeapparatet. Heri hvordan en muskel er opbygget. Hvilke muskelfibre mennesket har og hvilke egenskaber de hver især har. Hvad koncentrisk, excentrisk og isometrisk arbejde betyder. Hertil kommer arbejde med knoglerne. De præsenteres for de forskellige knogletyper. I forbindelse med dette præsenteres eleverne også for de forskellige led typer og hvordan de er opbygget. Kap 5.4 omhandler energiomsætning og ilttransport kæden, som eleverne også er blevet præsenteret for i forbindelse med deres træningsprojekt (Titel 6). Hertil kommer dog at eleverne danner forståelse for krebcyklus og elektrontransportkædens rolle i forbindelse med laktacide processer. Samt hvordan ph ændringer kan have betydning for regulering af åndedrættet. Kap 5.5 Omhandler forskellige træningslærer og forklarer hvordan man rent metodisk forholder sig at foretage undersøgelser rent fysiologisk Kap. 5.6 omhandler arbejdskravs analyse, og fokusere på hvad man skal benytte for at kunne udføre et arbejde. Hertil ses på at lave en analyse af personer og hvad for- Side 14 af 16

skellige sundhedsmæssige faktorer har af betydning for en persons fysiologiske sundhedstilstand. Kap 5.7 omhandler styrketræning. Der er i dette kapitel særligt fokus på hvilke træningsformer der kan benyttes inden for styrketræning og hvilke træningsadaptationer der er forbundet med dette. Der arbejdes desuden med udarbejdelse af træningsprogrammer der imødekommer forskellige trænings behov. Kap 5.8 omhandler anaerob træning. Der er i dette kapitel særligt fokus på hvilke træningsformer der kan benyttes indenfor anaerob træning og hvilke træningsadaptationer der er forbundet med dette. Der arbejdes desuden med udarbejdelse af træningsprogrammer der imødekommer forskellige trænings behov. Kap 5.9 omhandler aerob træning. Der er i dette kapitel særligt fokus på hvilke træningsformer der kan benyttes inden for aerob træning og hvilke træningsadaptationer der er forbundet med dette. Der arbejdes desuden med udarbejdelse af træningsprogrammer der imødekommer forskellige trænings behov. Kap 5.10 omhandler bevægeligheds træning. Der er i dette kapitel særligt fokus på hvilke træningsformer der kan benyttes inden for bevægeligheds træning og hvilke træningsadaptationer der er forbundet med dette. Der arbejdes desuden med udarbejdelse af træningsprogrammer der imødekommer forskellige trænings behov. Kap 5.12 er en oversigt over musklerne i kroppen 24 timer - Erhverve sig kompetencer i basis fysiologi og have forståelse for: o Energiomsætning o Kredsløb/ilttransportkæden o Muskelfiber sammensætning o Muskelopbygning o Nervesystemet - Erhverve sig kompetencer inden for basis anatomi og have forståelse for: o Muskelopbygning o Skelettyper o Ledtyper og bevægeligheden af disse o Overordnet forståelse for nervebanerne - Være i stand til at kunne lave en træningsanalyse af en person, og redegøre for en persons fysiologiske sundhedsstatus ud fra fysiologiske information. - Kunne sammensætte træningsprogrammer som imødegår forskellige behov. - Have basis forståelse for forskellige træningsformer inden for: o Anaerob træning o Aerob træning o Styrketræning o Bevægelighedstræning Klasseundervisning/gruppe arbejde/individuelt arbejde Teori Retur til forside Side 15 af 16

Side 16 af 16