Manual til objektivt psykisk Indikation Diagnostik, beslutning om behandling samt opfølgning af behandling af psykiatriske patienter kræver oplysninger om patientens sygehistorie, herunder tidligere og aktuelle symptomer. Oplysningerne indhentes dels ved samtaler med patienten og dels fra pårørende, plejepersonale, tidligere indlæggelser mm. En vigtig del af beslutningsgrundlaget er desuden patientens aktuelle adfærd og fremtræden, også betegnet som objektivt psykisk, hvilket faktisk vil sige lægens subjektive vurdering af patientens adfærd og fremtræden. Disse oplysninger indhentes således ved direkte kontakt med patienten oftest i forbindelse med en eller flere samtale(r). Forberedelse/instruktion af/til patienten Patienten skal informeres om formålet med samtalen: er det for afklare patienten diagnostisk, for at beslutte hvilken behandling der skal iværksættes eller eventuelt ændringer i behandling, samt om det drejer sig om udskrivelse og efterbehandling. Der etableres en god kontakt til patienten og lægen fremtræder venlig, imødekommende og professionelt. Elementer i objektivt psykisk : Bevidsthedstilstand - Intensitet - vågen: patient svarer på spørgsmål uden at falde i søvn - somnolent: patient kan vækkes delvis ved kraftig tiltale, svarer på enkelte spørgsmål, men falder hurtigt i søvn hvis man ikke hele tiden stimulerer patienten - sopor: patient kan vækkes ved kraftig stimulation, for eksempel kraftig rusken, og svarer med enstavelsesord på tiltale og falder straks i søvn igen - coma: patienten er dybt bevidstløs og kan ikke vækkes, selv ikke med kraftige smertestimuli - Klarhed - konfusion: patienten er forvirret, desorienteret - plumring: patienten har nedsat opfattelse af omgivelserne og nedsat opmærksomhed på samtalen med lægen, har ofte illusioner (fejlfortolkning af sanseindtryk)
- Enhed - tågetilstand: hypnagog tilstand hvor patienten kan gå rundt og tilsyneladende foretage sig relevante og formålstjenelige handlinger, men hvor patienten er i en tilstand præget af forvirring og svækket opmærksomhed. Patienten er fjern og desorienteret i samtalen - alternerende personlighed: patienten skifter mellem væsentlige sider af sin personlighed uden viden om de andre sider af personligheden Orientering - autopsykisk: patienten er orienteret i sine egne data (cpr, alder, adresse, civilstand, mm.) - allopsykisk: patienten er orienteret i tid og sted Stemningsleje - neutralt patientens stemningsleje vurderes ud fra patientens stemmeføring, ansigts- - forsænket mimik, psykomotoriske tempo, grådlabilitet, tankeindhold, mm. - løftet Psykomotorisk tempo - neutralt er der langsomlighed, træghed af tankegang, tankefattigdom, - nedsat manglende spontan tale, latenstid på svar og få bevægelser ELLER - øget taletrang/pres, frie associationer, hurtige bevægelser, hyperaktivitet, mm. Tankegang - realitetstab er patientens tankegang forankret i virkeligheden eller har patienten - samlet/usamlet vrangforestillinger, er tankegangen samlet eller springer patienten rundt - formelle forstyr. mellem forskellige emner. Er der formelle tankeforstyrrelser som - perseveration manglende forankring i normal syntax som du/jeg/her/nu eller neologis- - mm. mer, metonynomier eller evt. egentlig ordsalat. Er patienten perserverende og gentager sig selv hele tiden
Hallucinationer - syn oplever patienten noget gennem sit sanseapparat uden egentlig på- - hørelse virkning af sansen (sanserne)? Kan vurderes ved om patienten har hen- - lugt ledt opmærksomheden på andet end samtalen, skal have gentaget spørgs- - smag mål eller kigger koncentreret på noget eller ud i luften, klager over lugte - føle/berøring eller smagsoplevelser eller for eksempel klør og kradser sig Vrangforestillinger - persekutoriske indeholder patientens tanker ideer om at være forfulgt eller at der laves et - megalomane komplot mod vedkommende, har patienten urealistiske ideer om egen be- - depressive tydning og/eller formåen (i begge retninger : megalomane eller depres- - hypokondre sive). Kan patienten fuldstændig forankret i sin opfattelse altså en ægte - mm. vrangforestilling Hukommelse - korttids-: kan patienten huske aktuelle begivenheder, nyheder fra i går/forgårs - langtids-: kan patienten huske ting og begivenheder der ligger længere tilbage - lakunær amnesi: har patienten hukommelsestab for en bestemt hændelse eller periode - konfabulation: udfylder patienten hukommelseshuller med historier som ikke har hold i virkeligheden (behøver ikke at være bizarre eller usandsynlige) Følelser - affektlabil: svinger patienten hurtigt og meget mellem forskellige affekter* - inadækvat affekt: står patientens grad af affekt ikke i forhold til situationen eller tankeindhold - inkonguent affekt: er patientens affekt i direkte modsætning til situationen eller tankeindhold - affekteksplosivitet: udløser patienten voldsomme følelser og evt. pludselig (affektgennembrud) - affektinkontinens: kan patienten ikke kontrollere sine følelser (tvangsgråd/-latter) - fatuid: fremtræder patienten fjoget, barnagtig - eufori: virker patienten urealistisk optimistisk - afblegning/flad: har patienten kun få/vage følelser eller mangler følelsesmæssige reaktioner *affekt defineres som kortvarige situationsbundne enkeltfølelser der svinger omkring personens grundstemning
Intellektuelle funktionsniveau patientens intelligens og intellektuelle funktionsniveau vurderes groft ud fra oplysninger om skolegang og uddannelse, samt, i samtalesituationen, ud fra almen viden, sproglige formåen, abstraktionsniveau, overblik, dømmekraft, logisk evne, mm. Holdning er patienten samarbejdsvillig, venlig, imødekommende, nervøs, mistænksom, afvisende, fjendtlig, svingende i holdning eller stabil, mm. Kontaktform formelle kontakt, hvor man bedømmer om patienten forstår samtalens formål og de emner der berøres under samtalen samt den emotionelle kontakt hvor patientens evne til at engagere sig følelsesmæssigt i samtalen og indstille sig på mentalt i et andet menneske (intervieweren, lægen) Kilder Ole Mors, Per Kragh-Sørensen, Josef Parnas (red.) Kapital 1 (specielt side 63-67), Klinisk Psykiatri 3. udgave (Munksgaard 2009, ISBN 978-87-628-0579-8) Sigurd Benjaminsen m.fl. Kapital 1, Akut psykiatri Skadestuepsykiatri 2. udgave (FADL 2007, ISBN 978-87-7749-491-8) Søren Nørby (red.) Klinisk Ordbog 16. udgave (Munksgaard 2005, ISBN 87-03-00636-0)
Manual til udfyldelse af lægeerklæring i forbindelse med tvangsindlæggelse ( røde og gule papirer) Indikation Bemærkning: Ifølge psykiatriloven af 2007 defineres tvang som manglende informeret samtykke. Det vil sige, at patienten efter information, mundtligt og/eller skriftligt, aktivt skal acceptere foranstaltninger for at det ikke betragtes som tvang. Der er indikation for tvangsindlæggelse hvis det vil være uforsvarligt ikke at indlægge patienten med henblik på behandling fordi udsigten til helbredelse eller betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil være væsentlig forringet [ gule papirer ] eller patienten frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre [ røde papirer ], og patienten er sindssyg eller i en tilstand, der ganske må sidestilles hermed. Forberedelse af patienten Som ved enhver samtale skal patienten informeres om formålet med samtalen: man vil gerne tale med patienten fordi man mener, at patienten er i en tilstand som formentlig kræver behandling og man vil gerne sammen med patienten prøve at vurdere hvordan patienten har det. Der forsøges at skabe en god kontakt til patienten og lægen fremtræder venlig, imødekommende og professionelt. Hvis samtalen munder ud i at lægen vurdere at patienten opfylder betingelserne i psykiatriloven for tvangsindlæggelse skal lægen først forsøge at overtale patienten til frivillig indlæggelse og hvis det ikke lykkes da informere patienten om at vedkommende vil blive tvangsindlagt. Lægeerklæring - Udfyldelse af relevante papirer ( gule eller røde ) Lægeerklæringen laves på baggrund af en aktuel undersøgelse af patienten foretaget af lægen selv - man kan ikke lave en erklæring alene på baggrund af oplysninger fra 3. part (men disse oplysninger må gerne indgå i erklæringen). Erklæring påføres dato og tidspunkt for undersøgelsen der ligger til grund for erklæringen og man noterer formodede diagnose og en beskrivelse af hvilke symptomer der danner grundlag for at vurdere patienten sindssyg eller i en tilstand der ganske må sidestilles hermed. Er patienten til fare for sig selv eller andre kontaktes politiet med det samme og man beder politiet om at komme straks hvor man udleverer erklæringen til politiet ( røde papirer ). Man bliver så vidt
det er muligt sammen med patienten indtil politiet er kommet og de kan tage vare på det videre forløb. Sker indlæggelsen på behandlingsindikation ( gule papirer ) kan lægeerklæringen afleveres direkte til politiet eller sendes. Kilder Psykiatriloven af 2007 Sigurd Benjaminsen m.fl. Kapital 2, Akut psykiatri Skadestuepsykiatri 2. udgave (FADL 2007, ISBN 978-87-7749-491-8)